hun nikkede. ja, det var de i hvert fald.
"Vi skal..." hun drejede omkring og så op på træerne. hun prøvede at finde en lidt mere Ray-venlig vej end den hun kendte, men den eneste hun kunne komme i tanke om, var en som kunne tage flere timer.
"Det kommer faktisk an på, om du er i humør til en kort tur på højst en halv time, eller om du har brug for strække benene og bare vil nyde vejret. for så har jeg fundet en vej som ikke inkluderer træer, men tilgengæld er den nok et par timer lang." hun havde nemlig kun prøvet vejen én gang, da hendes mellemste søster havde brækket armen så hun ikke kunne klatre. faktisk var vejen meget rolig, og den var afmærket og alt muligt, men hun kunne ikke rigtig huske vejen tilbage. hvis bare hun fandt lysningen hvor der altid var stille, ville hun godt kunne...
Væsenet er her. Det ser på dig. FLYGT! en kort frekvens fra drømmen dukker op og forsvinder igen, og hun prøver at holde fast i den, men det eneste hun kan huske er, at det havde noget med den lysning at gøre. hun ville helst ikke vide hvad der var sket der. for noget var der sket, det var tydeligt når skovens dyr holdt sig væk fra det, og solen aldrig skinnede på lige dét sted.

OOC: det gør ikke noget xD jeg sidder og skærer gulerødder ud, sååh... xD

Han pegede op i himlen. "Jeg stemmer for en lang tur." sagde han hurtigt, da han helst ville gøre alt for at hans fødder ikke skulle forlade jordens overflade. Han bemærkede kort at hendes ansigtsudtryk ændrede sig i et split sekund. Han missede med øjnene og overvejede om hun måske var ved at blive syg.
"Hør - hvad med at du fortælle mig hvor det er, og så finder jeg det. Du virker ikke helt rask." det sidste var en stille mumlen. "Jeg vil ikke slæbe dig ud på en lang tur." han smilte optimistisk og trak på skuldrene, for at understreje at det ikke var noget problem overhovedet. Han var et eller andet sted bekymret for hende - Hvem ved hvad der ikke kan ske hvis hun blev syg? Hun var jo ikke helt ufarlig...

( kort .. -__- )

hun smilede, og rystede på hovedet.
"Selv hvis jeg fortalte dig hvor det er, og viste dig hvordan du kender vejen, er der et tidspunkt hvor man skal forbi... nej, ligemeget. jeg kan vise dig det. og jeg er altså helt rask. jeg syntes bare jeg huskede noget fra min drøm, det er det hele."
Ja, du er helt rask. det er jo det der er problemet! du kan ikke klare at være ren. du skal tage noget idag, ellers går du kold. og det VED du! hun så hen imod tjørnehækken, og sørgede for at holde hænderne i lommerne. hovedepinen var kommet, og den var gået til angreb, men hun nægtede at lade sig gå på af det. hvis Ray ville den lange tur, så gik de den lange tur. måske havde hun godt af den friske luft.

OOC: mit er kortere Owo

Han gik efter hende med en hovedrysten. Han fik lyst til at foreslå at de tog den korte vej, han ville ikke være til besvær. Han sukkede højlydt og gik op på siden af hende. Han så op i himlen.
"Så du har haft et mareridt...?" han skævede til hende, "Det er oftest dem man bliver hjemsøgt af dagen efter. Drømme går blot i forglemmelsen." han holdt en pause og puffede lidt til en gren.
"Hvad skete der så i drømmen?" spurgte han fraværende og så lettere omtåget ud i ansigtet. Som altid. Han havde for mange tanker i hovedet, og han var ikke helt sikker på hvordan han skulle få styr på dem. Han tænkte på kassen på borgen, på Learas evner, hendes drømme og om det måske kunne have noget at gøre med hinanden. Han lod tungen glide over læben og spekulerede på om der var nogen der havde bemærket at han var udeblevet fra borgen hele dagen i går.

"Hm... den skulle være her..." mumlede hun, og satte sig på hug, og så ud til at søge efter noget i tjørnehækken.
"Der!" hun rakte venstre hånd frem og trak nogle tornede egrenene til side. der var en smal passage, med træbund, som gik igennem. man blev nødt til at kravle. hun så på ham da han spurgte om hendes mareridt.
"Jeg ved det ikke. Jeg kan ikke huske det. og jeg plejer at kunne huske alle mine drømme. men mareridt... de forsvinder som dug for solen." hun pegede ind.
"Vi skal ind her. så kommer vi ud på den anden side." hun så ind, og skrabede et par grene, som havde fundet vej ind over, væk.
"Av..." hun tog en torn ud af håret, og kravlede ind.
"Må jeg spørge hvor DU egentlig bor henne? Nu syntes jeg faktisk at jeg fortjener at vide noget om dig, når jeg har været så flink og venlig at finde en... bedre vej." hun skulle til at sige 'nemmere' men ordet var ikke helt rammende. for selvom de ikke skulle klatre, skulle de forbi søen. man skulle være musestille, og man skulle skynde sig væk, hvis ikke der var nogen der holdt vagt konstant. og det var der jo ikke.

OOC: sorry, lang ventetid >< jeg sidder og er pisseforkølet og skal prøve at spise... det går ikke så godt xD

Han fulgte hende eksempel og kravlede ind i det tornede dyb. "Tjørn... Hvorfor tjørn.. Hvorfor ikke mælkebøtter? Eller tulipaner? Det skal jeg sige dig. Hvepse, dérfor. Men tjørn stikker og .. AV FOR ... !" efter at have talt med sig selv, diskuteret om tjørnehækken fik han placeret sin hånd på en gren der lå på 'vejen'. Han pillede et par torne ud af håndfladen. Han havde valg ikke at kommentere hendes drømme-problem.
"Jeg bor på en ø." svarede han kortfattet. "En meget hyggelig, rolig og fredet ø." påstod han, trods det nok var den mest uhyggelige, mest urolige og mest ufredlige ø der nogensinde kunne eksistere.
Han betragtede hækken indefra, og spekulerede på om der kunne være slanger derinde. Han forsøgte at lade være med at tænke på det.

( Hahaha! Du fik et underligt billede placeret inde i mit hoved. Oh god have mercy! skal lige gøre lidt rent... de gamle får gæster og så skal JEG lide )

hun grinte over hans lille diskussion med sig selv, og kravlede endelig ud på den anden side, hvor hun satte sig ned, og fortsatte med at sidde og grine lidt.
"En ø? sejt. hvad hedder den?" hun rejste sig op, og børstede snavset af tøjet, og pillede et par torne ud af håret, men opgav da hun lagde mærke til hvor meget hendes hænder rystede. hun skyndte sig bare at putte dem ned i lommerne igen, og så sig kort omkring for lige at orientere sig.
Dér. En høj, makabert tynd træstamme som stod helt rank og lige op. det så virkelig underligt ud, for ifølge tyngdeloven skulle den bøje sig, men den stod lige op og ned. dens stamme var helt sort, ikke som kul, men bare sort, iforhold til de andre træers brunsorte bark,
"Kan du se træet? Den slags træer bruger vi som vejviser. de viser vej dertil."

OOC: ... =w= ej, men jeg har ventet en evighed på mine nudler, vandet var ikke varmt nok, så man har siddet og ventet i hundrede år. så bliver man altså sulten xD

jeg foreslår forresten at vi skifter tråd xD
Og okay, så kan jeg koncentrere mig om min mad ^o^

Han kravelde ud af tjørnen med et takkende ansigtsudtryk. Endelig ude. Han rejste sig hurtigt op og børstede jord og torne ud af tøjet før de ville gå til angreb.
"Trop-et-eller-andet Ilsa." han kløede sig i håret. Han havde kun hørt navnet én gang, og han havde aldrig gidet læse skiltet der stod plantet på molen.
Han så på træet og rynkede næsen. "Hvordan er det dog muligt," brummede han for sig selv og rystede på hovedet, "Jeg tror ikke jeg vil vide det."
Han placerede ligesom hende, sine hænder i bukselommerne og fulgte blot efter hende.
"Det er fyldt med venlige mennesker." han holdt en pause. "Øen altså." han holdt endnu en pause. "Okay faktisk er det et gyseligt sted. Jeg hader det. Den er fyldt med onskabsfulde væsner og jeg ved ikke hvad." brummede han og sukkede. "Ikke noget rart sted faktisk."

hun hoppede over en lille sten.
"det lyder da... ahva'?" hun bliver lidt tforvirret over hvordan han pludselig skifter fra at sige at der fredeligt og rart, til at sige at der er uhyggeligt. hun mente også at havde hørt noget der mindede om det navn han ahvde nævnt, før.
"Jamen, hvorfor i al verden bor du der så? Og bor du sammen med nogen overhovedet?" hun syntes det var underligt at han boede et sted som han hadede. hvorfor flyttede han så ikke bare?

//OUT

OOC: ... koooooort... .__. og skifter lige tråd xD

( Sorry ventetiden ... :s )

Han trak på skuldrene og smilte lidt af hendes overraskelse. "Det er ikke fordi jeg har lyst til at bo der, men jeg har ikke noget valg," mumlede han og trak på skuldrene. "Jeg arbejder dér." mumlede han, og det var vel også en halv sandhed. Han rømmede sig kort og så sig om. Han betragtede skoven der var dækket af et fredfyldt lag sne, alligevel havde han på fornemmelsen at de blev overvåget. Men sådan var det vel ved den her skov.
Han sukkede og traskede igennem skovbunden side om side med Leara

Out ... flytter med xD

Lee hamrede lugen op, halvfaldt ned af trinnene og fik kun med held lukket lugen i efter sig, da hendes bluse hang fast i den. Hendes blik var sløret, koldsved piblede ned af hendes pande, hun rystede. Hun kæmpede sig vej ind til det rum hvor der ingenting var i. sådan så det i hvert fald ud. men ovre i hjørnet var der en lille, helt firkantet, og helt glat sten. Der lå nogle underlige ting på. Forskelligt slags pulver. Lee sniffede bare et eller andet tilfældigt for at få det bedre, og for at glemme hvilken situation Ray befandt sig i lige nu.
Straks skete der noget; hun stoppede først med at ryste. Hendes syn var ikke sløret mere, men… væggene havde sådan en sjov, lilla farve. Da hun rejste sig, var der et stort øje i loftet over hende, og hun skreg, væltede baglæns, velvidende at det var der euforiserende urter der fik hende til at hallucinere. Men øjet forsvnadt ikke af den grund, holdt øje med hende lige meget hvor hun var i rummet. Hun kantede sig ud. væggene var stadig den der hæslige, lilla farve, og nu var sofaerne blevet skriggrønne og frustreret væltee hun ene af dem, ogspaarkede en lyserød stol tværs igennem rummet. Hvad fanden havde hun taget? Og… hvorfor? Nå… det virkede da. hun vidste at der var en ubehagelig ting der skete lige nu, som hun ville glemme… og det havde hun også. Men hvad var det hun havde…
Øjet åbnede sig under hende, stirrede lige op på hende.
Forskrækket løb hun væk, ind i roderummet, faldt over gyngehesten, der i hendes hoved blev levende og begyndte at græde store, glitrende tåre. Det ville have været til at grine over, hvis ikke væggen til højre for hende, den eneste sorte væg, blev prydet af en hvid pupil, som på trods af sin evige rotation, stirrede, og stirrede, og stirrede på hende. Hun løb hen til skabet, og satte sig ind. Hun kunne stadig være der. Inde i skabets mørke var der så mørkt, at selvom øjet var der, ville hun ikke se det. mørket bølgede sjovt, og hun krummede sig helt samme, men benene ind imod brystet, og armene om dem, imens hun lukkede øjnene og tænkte glade tanker.
Hun nåede ikke at tænke særlig meget, før hun faldt i søvn; hendes drømme var fuldstændig kaotiske, og involverede både Ray, Samson, Yang, hendes familie og en masse andre mennesker, som hun i drømmen kendte, men i virkelighedens verden, langt fra drømmeland, aldrig ville møde. Men de havde alle sammen noget til fælles. Deres skygger var ikke deres. Det var den flimrende skikkelse hun havde mødt i sit mareridt. Derfor flygtede hun hele tiden i sin drøm. Folks øjne gik fra blå, grøn, hvid, brun… til sort med en roterende, hvid pupil.

Lee faldt ud af klædeskabet, og landede ovenpå en pose med grimme småsten. hun slog øjnene op, lidt i chok over deen pludselig opvågning, om begyndte så at bande langt væk. et kort øjeblik sejlede alting rundt i hendes hovede, inden hun overhovedet fik tænkt så klart, at hun kunne mønstre bare at OVERVEJE hvad hun dog havde alvet i det skab. hun var ikke påvirket længere af noget som helst, virkingen havde fortaget sig, og hun glippede lidt med øjnene da et billede af såret tyr dukkede op for hendes indre øje.
Ray.
hun var stadig halvdøsig da hun rejste sig, og gik ind i soveværelset. på vejen så hun den væltede sofa, og stolen der så ud til at være fløjet halvvejs gennem rummet. hun sparkede bare lige til sofaens armlæn, men nåede dog videre. hun tog jakken der lå på sengen. hun var sulten, der havde hun faktisk været de sidste par dage, me hun vidste at det så småt var på tide at begynde at finde noget af spise. hun gabte, aktiverede sin evnne samtidig, og udstødte en hvislende lyd, som du kender fra monstrene i dine mareridt. så gik hun ind i opbevaringsrummet, greb een flaske med vodka, og åbnede de, og tog en tår. Hun havde lovet sig selv at være ædru, me hva' pokker. det var jo kun en flaske...
så gik hun ud, og fik skubbet lemmen op som hun til sin halve skræk opdagede ikke havde været lukket helt i. havde et nysgerrigt rovdyr prøvet at åbne den, var det nok lykkedes. hun lukkede den efter sig, sprang op i træet, kravlede ned på den anden side, og løb indtil hun var forbi den stille lysning, med tankerne kværnende rundt i hovedet. hvordan vaar det gået ham? var han overhovedet i live?
Hun tænkte os på det faktum, at han havde løjet overfor hende, men hun forstod det godt. hun havde løjet overfor mange om sine evner.
Nå. hvis hun stødte ind i ham, ville hun gøre det. ellers ville hun nok bare rende rundt inde i byen på må og få.

//OUT

Lee har fået kæmpet sig over træet og ned på jorden uden at falde og uden at påføre sig selv for meget unødvendig smerte.
hun holder hånden presset imod såret, da hun bandene kravler ned af stigen, lander let i stuen, og sparker igen til sofaen, som stadig ligger ned. den får hun nok ikke rejst op foreløbigt.
hun går ind i roderummet, og finder endelig det hun skal bruge; noget at rense såret med. hun er nemlig ikke helt sikker på hvor god en idé det er bare at lade det passe sig selv.
Da hun har renset såret (dette tog slvfølgelig sin tid, fordi hun konstant måttee stoppe og presse hårdt på såret igen) går hun ind i opbevaringsrummet, og kigger lidt på tøj bunken, og spreder den så ud over hele værelset. først da hun tager sig rigtige trøje af - imensn hendes mave skriger og beder om nåde - lægger hun mærke til, at der ikke er sket nogete med jakken, og et øjeblik bliver hun utrolig glad, før et jag af smerte trækkere hende tilbage til virkeligheden. hun lægger den forsigtigt på jorden, og samler to forskellige beklædnnings genstande op i hånden.
Den ene er en kjole; helt enkel, og mørkeblå, med høj hals og løstsiddende om maven, hvilket er det vigtigste.
Den anden er en bluse, som hun ved hendes storebror har brugt et par gange. den er sort, har også en hætte, med tilgengæld har den kun ærmer som dækker skuldrene og så ikke mere. men hun vælger den. hun hader kjoler, og hun trækker forsigtigt blusen ned over hovedet. så vakler hun ind i sovekammeret, og lægger sig i sin seng, på ryggen, og lukker øjnene. hun falder i søvn efter 13 sekunders usammenhængende tanker.

Lee har plejet sine sår, men de heler ikke særlig godt; hun har forbundet dem, og smurt dem med noget salve hun med stor omhu har valgt. hun beslutter sig for at prøve at komme lidt væk og se om hun kan finde Ray, og give ham hans jakke tilbage inden den går i stykker.

//OUT

Cazz kommer traskende med slæbende skridt, hen over tæppet af visne blade, der dækker den mudrede jord i skoven. Han skæver bagud efter Lee, der på turen herhen var sakket en smule bagud, og smiler til hende. Blikket bliver derefter vendt imod hans barndomshjem, den sammenstyrtede hule, og for anden gang den aften, lægger et blankt skær sig over hans øjne. han bider sig i læben for ikke at flæbe.

"Det ligner jo sig selv" konkluderer han, og går ind i den anden hule, den der ikke er styrtet sammen. Han venter ikke på en invitation- sådan er han ikke opdraget, og desuden er dette jo også hans hjem.
Inde i hulen brummer han anerkendene, da han finder et lille lager af sprut og stoffer, gemt i et hul i den lange gang imellem hulerne.

"Jeg tænkte nok det stadig var her. INGEN kendte til mit skjulested" smiler han, og vifter lidt med flasken, blot for at understrege sin pointe. Han sætter sig ned på jorden i hulen, og åbner flasken, der giver et støvet PLOP fra sig.

"mmm... energi!" mumler han, og sætter flasken for munden...

Hun kravlede ned efter ham.
"Du drømmer gør du. Jege så dig mange gange, og jeg har genopfyldt det mange gange... Hit med en flaske."
"..." hun puffede lidt med foden til den halvødelagte stol som hun havde sparket igennem lokalet, og så kort på den væltede sofa. naah... Hun gad ikke sætte det op nu.
Hun åbnede flasken som hun havde fået fingrene i (hvis han ikke gav hende en, tog hun selv en xD) og tog en ordentlig slurk, og slog ud med armene. hun skulle til at kommentere hvor koldt der var - på trods af den lånte jakke krøb kulden op af hendes arme som skelethænder - men så lod hun være. så skulle de hente brænde, for hun havde ikke fået noget med hjem den aften for et stykke tid siden.
Så istedet forblev hun tavs.

Han holder sin flaske tæt ind til kroppen, da hun forsøger at få fingrene i den, og nærmest... knurrer?

"Det er ikke noget for dig Lee!" griner han, og snupper flasken hun skal til at sætte for munden, ud af hånden på hende. men da han koncentrerer sig om hendes flaske, og ikke sin egen, får han tippet sin egen. Indholdet vælter ud over hans ben, og støvler, og han springer op, hvilket får den anden flaske til at bruse lidt over. han sætter begge flasker på jorden, og forsøger så vidt som muligt at børste væsken af sit tøj.

"Forpulede... lort!" mumler han, og sætter sig ned igen. hans blik er plantet på flaskerne, inden han sukker, og lukker øjnene, med hovedet lagt i sine hænder...

"Jo det er! jeg har prøvet..." han tager flasken ud af hånden på hende og hun griber ud efter den.
"... Det der var værre." Den bitre alkohol plasker ud over Cazz, og små luftbobler brister. på samme måder bobler en latter op i Lee, men hun undertrykker den, og der kommer kun en stille fnisen. alkoholen som lander på jorden bliver bare suget ned i den mørke jord. der er egentlig også meget mørkt. men hun har jo ikke noget brænde, og hun vil ikke tilbage til det sted.
"Der skete jo ikke noget alvorligt. Kom med. hvis du vil skifte har jeg en masse møg liggende herinde." hun trådte ind i opbevarinsrummet. her var endnu mørkere, men hun vænnede sig hurtigt til mørket, sparkede den ødelagte og blodplettede trøje ind i hjørnet og fandt noget i bunken med tøj og holdt imod Cazz (som jeg forventer fulgte med? .w. xD)
"hvad med det her? Jeg tror det var Davids..."

han kommer selv til at fnise, da sprutten plasker ud. om det er alkoholen, eller stemningen der gør det, ved han ikke, men han følger da villigt med, da hun går ind i opbevaringsrummet. De grå øjne vænner sig hurtigt til mørket, og da Lee holder bukserne frem, vrænger han på næsen, og vifter afværgende med hånden.

"Behøves ikke... jeg klarer mig" Mumler han, og går ind i hulen igen. han sætter sig ned med et dybt suk, og griber sprutten endnu en gang.

"Prøvet? PHFT! Lee, jeg ved at du drak da du var 11! jeg så dig og min søster!" griner han, og tager en tår af alkoholen.

Hun trækker på skuldrene, smider bukserne og følger efter ham ind igen og sætter sig ved siden af ham.
"jeg har STADIG prøvet det der var værre!" smiler hun, og tager flasken som staddig står på jorden, og tager en tår. det bobler sjovt i munden, og da hun har slugt der kan hun stadig smage det sidde på tænderne og under tungen.
"Hvordan har det ellers gået?" spørger hun så. sådan, bare overordnet.

OOC: .. jeg har egentlig et spørgsmål; er porto og told det samme? Owo"

OOC: Nej, porto er det, som frimærker står for, altså den afgift der ligger, når man sender noget, via postsystemet. Told derimod er en afgift der ligger på varer der er importeret fra udlandet, og derfor er der toldffrie områder i lufthavne, på færger mm..

IC: (hah- lee smider bukserne? XD)
Caz mumler noget uhørligt, og tager endnu en tår af flasken, der snart er tom. hans tåre er store, og tre tåre senere har han bundet flasken. Alkoholens virkning er begyndt at sætte igang- skønt han er vant til sprutten var denne meget stærk, og han kan mærke en tung fornemmelse komme frem i baghovedet.

"Arh, du ved, det sædvanlige. Jeg æder, rejser, og forfører de smukke piger. Og må jeg så høre om din 'ven'. Var det Ray han hed? han lyder interessant!" siger han, med et drilsk smil om læberne. Han elsker at drille Lee, mest fordi hun kan tage det, og ikke bliver sur. Man kan vel godt betegne de to som brødre...

//FRYS