Tara fulgte ham med blikket og lyttede stille efter, mens hun fasineret studerede hans hår, det tog faktisk farve efter de omgivelser han befandt sig i, det kunne kun være praktisk i havet hvor man tit havde brug for at gemme sig, det troede Tara i hvert fald, men hun kunne ikk rigtigt udtale sig om det, da hun aldrig havde været i havet.
"Uh, jamen tak, det vil jeg i så fald ikke sige nej til!" sagde hun så og smilede stort til ham, idet hun gik over til den store suppegryde og kiggede ned i den, suppen duftede unaturligt godt, men nu var Tara heller ikke nogen mesterkok.
Hurtigt hældte hun en skål op og greb en af de mange skeer som hun havde luret hvor befandt sug, da Shak tog hans, og satte sig på plads ved siden af Shak, hun kiggede ham dybt i øjnene før hun pustede på en skefuld.
"Ja, jeg har fået værelse øverst på borgen, jeg har vinger, så det er lettere for mig at flyve hvis jeg springer fra et højt sted, end hvis jeg skal sætte af fra jorden!" sagde hun så og nippede til suppen, den var pragtfuld! "Samson måtte få flyttet en anden kvinde ud af værelset for at få plads, men hun lader ikke til at bære nag over det, jeg har i hvert fald ikke hørt fra hende!" sagde hun og kiggede rundt i køkkenet.
Hendes værelse var stort og lyst og højt oppe på borgen, som hendes krav havde været, da hun flyttede ind, og dermed blev en del af banden!
Hun kiggede måbende på Shak "Så Deres rum, er teknisk set et enormt badebassin?" sagde hun så, hun kunne ikke rigtigt forestille sig hvordan man kunne bygge sådan ind i et hus, men det kunne lade sig gøre, sikkert via. magi

[Beklager at det blev lidt rodet :/ ]

Fortsat spiste og sluprede Shak suppen i sig, måske ikke helt så charmerne. Men hvad så?! Den var god, den var varm og han var sulten! Så kunne man ligeså godt nyde det på sin egen måde.
Han blinkede og kiggede mod Tara igen, mens hun øset suppen op i skålen til sig selv, lyttende til hendes ord med sin egen ske i munden. Nikkede bare som et venligt tegn på at han lyttede, stadig kiggende på hende, lidt gnavende på skeen.
"Haha. Det var da ellers en luksus, og pænt af Samson" sagde han og lod skeen synke ned efter en mundfuld mere, som han kun lige nåede og synke før han hørte hende fortælle om at kunne flyve.
Med et svagt tilt og tanker over hvordan hun ville se ud med vinger. Havde de ikke været i et køkken ville han nok have spurgt om han måtte se dem slået ud, hvis ikke også se hende flyve.

Shak nåede kun lige og fange hendes spørgsmål om hans eget værelse. Han lod en latter slippe fra hans dybe stemme og nikkede.
Ja, godt og vel. En masse planter, lys i den ene del af vandet, folk til at gøre det rent og holde det saltet~ Jeg elsker det.. Du burde næsten komme og se det? tilbød han åbent med et smil, før han lagde skeen ned på bordet og løftede skålen til sine læber, drikkende resten af suppen ned direkte fra skålen.

(Jeg glemmer altid at gøre det i datid xD Så jeg undskylder også for at det ser rodet ud nu og da)

Tara begyndte grådigt at spise af suppen, det var noget lidt andet end det tørre brød og kød, dog havde hun stadig en vis elegance der afledte hendes grådige manerer, udelukkende takket være hendes elviske afstamning.
Et øjeblik stoppede hun og kiggede op på Shak mens hun strøg en tot om bag det ene spidse ører, før hun kort blinkede med øjnene og så bestemt på Shak "Nah, det var et af mine krav for at flytte ind i borgen, jeg er mentalist ser De, og det har selv Samson ikke råd til at afvise!" sagde hun så og nikkede, det var tydeligt, at på trods af, at Tara havde det ydre med sig, var hun bestemt ikke dum. Taras evner var praktiske, ganske simpelt var de elendige i kamp, men når det kom til psykologisk krigsførsel var hun et af de stærkeste våben man kunne finde i Krystallandet

Hun spiste hurtigt videre og tænkte kort over Shaks tilbud før hun nikkede, normalt var hun ikke så meget for vand, havet havde aldrig rigtigt været noget for hende, udover hendes klaustrofobi led hun også af svag vandskræk, men så længe det var et bassin kunne det vel gå an. "Det vil jeg meget gerne!" sagde hun så og smilede inden hun tømte skåle på samme manér som Shak selv havde gjort "Jeg ville også gerne se lidt mere af borgen, jeg har trods alt kun bevæget mig på de steder som jeg vidste, at jeg kunne tillade mig at gå!" sagde hun og skar en grimasse, hun kendte trods alt slet ikke til folkene som boede på borgen, og vidste ikke rigtigt hvad hun kunne forvente efter mødet med den satans mørkelver

Shak stillede sin skål til sidde, med blikket kort hvilende på skeen. Skulle man tag en potion mere? tænker han.
Rystede og så tilbage op på Tara da hun begyndte at tale igen, hans smil voksene stort igen da blikkende mødtes.
"Mentalist? Burde jeg frygte for at du læser mine tanker? - Fordi så ville jeg have ondt af dig, haha." joker han, selvom det nok ikke var det bedste sted at være; i Shaks tanker.
Han lod det dog ligge lidt og valgte ikke at tag en potion før hun var færdig med at snakke, hvis ikke gå op og tag mere på samme tid som hende, bare for at være en lille smule gentleman nu og da.

Han smilede helt op til hans øjne over at hun sagde ja til at ville se værelset, "Jeg kan skam sagtens give dig en rundtur på øen! Intet problem." siger han nærmest højt så glad han var lige nu. Dagen havde gået godt, sulten var stillet og nu havde han mødt en ny person som virkede utrolig flink og spændende! Så hvorfor ikke blot stable mere godt ovenpå.

"Vi kunne starte med turen rundt og slutte på mit værelse, hvor du så måske kan slappe lidt af i vandet, efter den lange tur?" tilbyder han, måske med en bagtanke eller to. Han er trods alt rimelig kvindeglad, selvom han af en eller anden grund ikke har været pervers på nogen måde overfor Tara.. Måske var.. der noget andet over hende?

Tara rystede på hovedet "Nah, jeg læser ikke tanker, med mindre jeg rører ved Dem, eller virkelig koncentrere mig. Hvis jeg skal finde folk rundt omkring i landet, og læse deres tanker uden berøring kræver det så meget af mig, at jeg til tider dejser om!" sagde hun og grinede lidt af sig selv, hendes evne var endnu ikke fuldt udviklet, det var en meget svær evne at forbedre, da man i værste tilfælde kunne slå sig selv ihjel af bar overanstrengelse.

Tara lyste op da han tilbød hende en rundtur på øen, hun kendte trods alt ikke så meget til den, hun havde kun set den oppefra, når hun endten red på sin enorme ørn Storm, eller fløj selv, så at se den på jordplan ville være perfekt. "Det vil jeg meget gerne, jeg har jo kun set øen oppefra!" sagde hun og rejste sig, før hun stillede skålen over til en mindre opvask der havde hobet sig op, sikkert i løbet af dagen, men det måtte køkkenstaben tage sig af, det var vel det de var her for.

Hun lænede sig henslængt op ad bordet, mens hun rettede på det brede bånd hun havde om overarmen, med en masse pynt på, egentligt havde det ingen effekt, det så bare meget godt ud, hvis man spurgte Tara, hendes fingre gled derefter op til det mørke X-formede ar øverst på armen som hun strøg forsigtigt. "Vandet er Deres pool, det er klart, ikke sandt?" sagde hun så, og kiggede på ham med et indgående blik, før hun rømmede sig "Jeg har det ikke så godt med vand, hvor jeg ikke kan se bunden!" mumlede hun så i et mere lavmeldt toneleje, det var noget hun tydeligvis ikke var så stolt af, og slet ikke i selskab med en dygtig svømmer som Shak, selvom hun nok måtte indrømme at sådan en lang afsappende svømmetur var lige hvad der skulle til for at løsne lidt op i hendes spændte krop.

Shaks krop lo mens han gik med op da Tara gjorde det, tog valget også bare at sætte sin skål til opvasken, selvom der var en god mængde suppe tilbage. Han orkede dog ikke at sidde og spise alene og bare lade Tara vente på at han skulle blive færdig.
Gik roligt efter hende tilbage til bordet og stillede sig foran hende, en rimelig halv meter som vel ville passe okay til en afstand at snakke fra - Shak nikkede over hendes spørgsmål og kløede sig kort under sin hage. "Ork ja da. Jeg får nok af mørkt vand i det dybe hav, så herinde ville jeg gerne kunne se hvem der kommer ind i mit eget værelse mens jeg er under vand" siger han, tydeligt at han elsker alt omkring vand.

"Så hvad vil du først? Salen? Krypten? Eller måske bare direkte til værelet?" spurgte han og stod i sine to meter højde og løse lange slør, kiggende frisk, venligt og varmt på Tara. Han kunne stadig ikke få øjnene fra hende, specielt ikke nu hvor han kender hendes evner med et ønske om at se dem i værk.

Tara nikkede forstående, og lettet, det sidste var dog meget diskret. "Årh ja, der må være masser af mørke under vandet.. og gobler .. og.. alt muligt andet!" denne gang gav det dog et lile sæt i hende, hun havde aldrig været meget for havet, det var meget smukt at betragte, men at bevæge sig ned i det, var ikke noget hun havde nogen form for lyst til, hun havde tit haft mareridt om, at hun blev trukket mod bunden af noget hun ikke kunne se, fordi mørket omgav hende, og det blev kun mørkere jo længere ned hun kom, mens hendes sidste luft forsvandt. Hun rystede på hovedet og slog tanken langt væk, hun havde ikke lyst til at fortælle Shak hvor vandskræk hun egentligt var, hun kunne ikke finde ud af om han ville reagere forstående, da han vidste hvor mørke og farligt der var i havets dyb, eller om han ville le ad hende, fordi han syntes at livet i havet var som en leg.
Til sidst tog hun sig sammen "Hvor syntes De det ville være smartest at starte? Det er trods alt Dem som har boet her længst!" sagde hun så, og så overbevisende på Shak, og lod ham føre den guidede tur, hun vidste trods alt ikke engang hvor dne såkaldte krypt lå. Sandt, så havde hun virkelig ikke set så meget af borgen, eller øen, eller for den sags skyld hele området som omgav dem.

Shak skiftede kort sin vægt over på det andet ben med et blik tiltet en smule opad, i tanker.
"Krypten er generelt ikke et rart sted, ej heller det sted folk kommer mest... Overhovedet.." siger han til sig selv for at afgøre hans beslutning, smilende da han fandt ud af det.
Med en løftet finger siger han så "Vi kunne starte i salen, fordi den vej fører alligevel til porten. Så måske bevæge os udenfor og se området lidt, for så at slutte af med at gå til mit værelse?"
Han smilede bredt og havde sænket sin finger igen for at hvile begge sine hænder omme bag hovedet, fingrene flettede sammen.


(Sorry det blev kort)

Tara nikkede bestemt, det var en god idé, selvom hun ikke vidste om til ville tage en halv time, eller 3, da hun ikke anede omfanget af turen, men hvis det blev for meget måtte hun bare sige til.
"Det er nu heller ikke fordi jeg har et behov for at besøge krypten, hvis De bare viser de mest interessante steder, finder jeg nok resten på egen hånd før eller siden!" sagde hun og lo.
Hun gik hurtigt hen og samlede de grønne udsmykkede armskinner op, hvorefter hun tog dem på, hun havde det ikke så godt med at forlade borgen uden rustning, parnoid? Det kunne man som sådan godt kalde hende!
"Så viser du vel bare vej?" sagde hun så, og sendte ham et stort muntert smil

Shak gik hen til gryden med suppe igen og tændte for meget svag varme, så den kunne simre lidt, skulle andre få lyst til dens himmelske smag. Efter dette, mens Tara gik hen for at samle sine armskinner op, gik han hen til udgangen, åbnede døren og stillede sig sådan at hans ryg holdte den mens han kiggede mod Tara.
Lod en hånd hentyde til damerne går først og siger så, "Så lad os da blot starte med Salen da den ligger nærmest. Jeg ved ikke om De ønsker at gå uden for selve borgen, men hvis det er kan vi også se staldende eller hestedalen. Eeeller vi kan blot gå fra Salen til mit værelse" forslår han med et træk på skuldrene og et grin.

Tara gik hen mod Shak mens hun nikkede høfligt til ham, for at holde døren. "Mange tak, vi kan bare starte i salen, så kan du vise mig lidt af borgen, stalden har jeg kigget lidt på, jeg har en ørn der holder til på taget til tider!" sagde hun og lo en smule, hvis bare Shak kendte størrensen på fuglen ville han sikkert føle sig som en lille fisk ved siden af.
Hun vendte sig kort om mod Shak før de begge forlod køkkenet.

// Out