Samsons øjne begyndte at lyne. Han havde bare ikke tålmodighed overfor sådanne mennesker. Eller.. Var hun et menneske? Nærmere et monster!
Han så ned på hende, og på hendes hånd.
"Du RØR mig ikke! Det kan blive det sidste du gør!" Hvæsede Samson, og mærkede hvordan vreden stige ham til hovedet.
Han vendte vredt hovedet over mod hende, eller... den retning hvor hun var forsvundet i, og skulle lige til at give hende den største omgang han ikke længe havde drømt om at han ville komme til at gøre.
Men hun var til hans uheld forsvundet.
"Du er SVAG! Du forsvinder hurtigere end dine ORD!" Råbte han ind gennem skoven, men det gav bare et tomt ekko tilbage.
Samsons åndedræt faldt ned, for at lytte efter svar, men da der intet kom flippede han ud, og så over på det ene træ, hvor det langsomt begyndte at brænde nede fra.
Han bredte sine arme ud, og ilden tog til mere og mere, i takt til nogle af hans bevægelser.
Han skreg i sin dybe stemme. Han var vred, og han var pustet helt op.
Han gik over til træet, og ilden slukkedes. Han satte sin støvle op mod stammen, lagde sin vægt ind til den så hurtigt som han kunne, i håb om at den faldt til jorden.
Men træet var så mange år gammel, at den stod sollidt fast til jorden, og det gjorde ham bare mere vred.
Han vendte sig atter mod det sted hun var forsvundet i.
"Kujon! Det er IKKE sidste gang vi mødes, det kan jeg GARANTERE dig for! Du har ikke set det sidste til mig! LANGT fra! Du kommer til at BETALE for hvert dit ord!" Samson vendte rundt, og piftede så højt han kunne, og efter et minutstid, kom der en tyr løbende. Det var Brutus.
Samson svingede sig vredt op, og hamrede nærmest sine sporer i Brustus' sider, og forsvandt i en rasende fart gennem skoven, mens han sagde "hija"...
//out xD
//Nova \\
† A dead man isn't dead when he's still alive †
Krystallandet
