Overkroppen var så småt blevet lænet op mod Elemér, den ene hånd blev sat mod muren ved siden af vogteren og den anden lå mod hoften som et fast tag for ikke at miste ham helt ude af syne. " Nej " svaret han for ikke helt at miste det fokus der blev lagt i at arbejde med underkroppen, det var samtidig et lille dyk ned i spændingen, hvis de nu skulle stå og snak om at han havde opfanget enkelte ord og så brugte dem. 

Højdepunktet var noget og underkroppen presset helt op mod den andens, en tydelig indikation for at de nu var nået i bund, eller snarere i top. Alt efter hvordan man så på det. Nu begyndt det for alvor at ligne noget. Huden begyndte at mødes mere og gav lyde fra sig som et ramte. Hånden som havde hvilet mod hoften blev frem og lagde fingrene omkring pungen på Elemér. Det var ikke noget med at læne sig mere op mod murstensvæggen, ikke nu. Kunne Eskild dog blot selv have set det visuelt for sig som en tilskuer, så havde han med stor fornøjelse onaneret til det. 
Vejrtrækningen blev dyb og små rusten som varmen ramte i bevægelserne for at mærke ham som han gjorde. Det var et så fint snervert hul, så frisk og uberørt. 

Næsen og kinden stødte let mod Elemérs i legen, med en god og fri mulighed for også at få stjålet nogen små kys hvis det var det lige den ene eller den anden søgte eller sukkede for. 

Elemér selv, tvivlede på at det måtte være et kønt syn, hvis nogen skulle støde på dem. Det var meget voldsomt at være i det, så det måtte se endnu voldsommere ud. Men Elemér fokuserede meget lidt på omverdenen lige nu. Han havde Eskild dybt oppe i sig, og tillod ham at støde hårdere og hurtigere, selvom han var sikker på, at det ikke kunne være normalt at trappe så hurtigt op som de gjorde. Elemér ville bare have mere af ham, og tænkte ikke på om brutaliteten ville ende med at bide ham i røven senere, når han engang skulle smække røven i sadlen på Dion efter det her. Nej, han ligefrem begyndte at bryde med Eskilds erfarne bollemønster, for selv at finde rytmen. Han fandt heldigvis ud af, at det føltes rigtig godt, hvis han skød røven bagud, når Eskild ville frem.

Og det passede lige med at Eskilds ene hånd havde søgt ned mod hans nosser, som selv efter tilfredsstillelse, savnede hans kærlige berøring igen. Måske kunne han komme igen.

Hånden mod væggen spredte fingrene, lige akkurat nok til at hans lillefinger mødte Eskilds tommelfinger. Han drejede sit hoved mod Eskilds begyndende kys mod hans kind, og kyssede ham taknemmeligt og belønnende for hans evner til at tilfredsstille ham.

Han håbede nu også, at han var noget værd for ham. At hans krop, trods akavetheden og stivheden, alligevel var unik for ham. Han ville hade at være det værste knald i hans liv, men kunne måske godt leve med ikke at være det bedste, nødvendigvis.

Nydelsen var alligevel for meget for ham i længden. Han stoppede med at kysse ham, og stønnede magtesløst, hver gang Eskild skubbede sig dybt. ”Vær sød at komme snart,” Hviskede han på et tidspunkt, efterfulgt at nogle bønfaldende ord på elvisk, der kom lidt anstrengt ud.

Hånden om testiklerne nussede omkring dem, holdte dem tæt og masserende for at mærke hvordan det kunne trække sig sammen igen, blive stramt og summende som tidligere. Tommelfingerne lå mod roden af penisen og kunne følge med i hvad der var af liv dertil, for så i sidste ende at lade fingeren køre i lette rubbende bevægelser for at give den kærlighed. 

Numsen af vogteren rykkede sig og fandt sin position for det hele og som han stødte op i samme ryk som Elemér skød numsen tilbage sukkede han dybt med et støn fra mellemgulvet. Det var en fantastisk følelse. 
Den ros skulle Elemér havde. 
Eskild lod sig kort indvillige i kysseriet med Elemér, helt presset op mod hans krop og lod rykkende blive blødere og med kortere træk. Det fungeret. Så snart deres læber skiltes, stødt hovedet baghovedet af hans og brummede bekræftende for den hviskende bøn. Det var ikke helt i Eskilds magt, men det måtte være alment kendt, at mænd ikke holdt lige så længe som kvinder, hvorfor det ikke havde nogen betydning for ham. For han kunne mærke trykke og han rykkede overkroppen let fra og begyndte lidt at give tempoet et nyt pust, noget hurtigere, men ikke hårdere, end tidligere og som lyden af de bønfaldende elviske ord ophørte, pumpede det frit fra ham og han presset Elemérs underkrop mod hans med hånden og rykkede let som det pumpede i ham. En sitren forlod ham i hånd og krop, som sæden flød ud af ham i den andens røv. 

Eskild hev rusten efter vejret og trak sig lige så roligt ud af ham, og lod sig kort læne mod Elemér for kys ham på kinden, ligeglad med hvordan den våde pik kort lagde sig op mod hans baller, for så til sidst at træde let væk igen. 
Slap murstensvæg og Elemér og trak op i bukserne på ny med en små stakåndet bevægelse. 

Han nød at høre pustene og de arbejdsomme støn bag sig, og han nød at blive brugt på denne her måde. Der var et eller andet over det at det hastede, der tændte ham, eller måske var det fordi Eskilds hånd stadig rykkede i hans pik. Hvor han før kom på en gang, var det mere som om han kom lidt ad gangen over længere tid. Og det gled ned ad penishovedet og ned mellem fingrene på Eskilds masserende hånd. Åhh. Det føltes så godt, og som han kom, kunne han mærke hvordan hans indre kneb sammen om Eskild, igen og igen, næsten indtil Eskild gjorde sig færdig i ham.

Elemér klagende med underdanige lyde, som han ikke selv var herre over. Han følte næsten hvordan den anden pulserede og kom i ham, til sidst. Mærkede hvordan sæden kildede ham indefra, og sivede med ud af hans hul, da Eskild trak sig ud af ham. Nu var det lige før, at det var en fremmed følelse, ikke at have ham oppe i sig længere.

Han hev lidt efter vejret, som om han selv havde været den arbejdende. Men hele oplevelsen havde presset hans krop til det ypperste, indtil han blev belønnet med tilfredsstillelse både forfra og bagtil. Han svang det pandesvedsfugtige hår væk fra ansigtet og skævede om til Eskild, der var i færd med at trække bukserne op for ham. Derefter kom han endelig ud af den fastlåste position han havde stået i, og drejede en omgang rundt så han kunne se ham ordentligt igen og lænede sig tilbage mod væggen.

Sagde man tak, eller…. Han stod bare og fik vejret og prøvede at samle sig lidt. Pandehåret han før havde rettet på, dumpede ind over hans ansigt igen, så nu redte han det tilbage igen med fingrene. ”Sååh, bøde eller ingen bøde?” Det var hans måde at spørge på, om han havde været god eller ej. Han regnede i hvert fald ikke med at Eskild havde tænkt sig at give ham en bøde mere, uanset hvad. Ikke efter det de lige havde gjort sammen. 

Begge bukser var trukket op og Eskild lod sig ikke helt kure af den sæd klæbende hånd, den var ubetydelig for at få trække op i stof. Fingrene blev alligevel suttet rene af munden af hans, det gavnede ikke at vandre omkring med klistrede fingre. Resterne valgte han at tørre af i bukserne, nok gav det nogle mærker på stoffet, men så meget kunne svine en til nu om dage. 

Den rene hånd løsnet let op i kraven af hans og han trak skævt på smilebåndet af den kommentar Elemér havde givet ham. Så kæk en nybegynder. Det var lige før man måtte true med at det krævede en ekstra runde. Så kunne vogteren selv vurdere, om det var fordi det var godt eller ej. 
Men man bad sjældent om en ekstra runde, hvis det var forfærdeligt. 

Eskild rykkede lidt på hovedet i en hovmodig trækning og smilede selvtilfreds for sig. " Jeg... holder øje med hvor du sætter din drage for fremtiden af, hvis det er hvad det tager for at tage dig med til en samtale om de problemer.. jah? " det var ikke et direkte svar, men forhåbentligt kunne drageridderen tyde ønsket om en ny runde på et andet tidspunkt. 

Elemérs brune øjne fikserede pludselig hen på Eskilds fingre, der blev slikket rene. Det var svært at sætte sig på om det var en lille smule frækt eller en lille smule ulækkert. Det var i den grad perverst at guffe en anden mands sæd i sig, uden at fortrække en mine.

”Åh, jamen så…” Han rømmede sig og smilte spændt ”..hvis nu jeg parkerede ham ude foran byvagtskontoret, støder jeg måske på dig igen?” Han måtte meget gerne vide, at han gerne ville se ham igen. Men han lod ikke sig selv bygge falske forhåbninger op. Han vidste godt at det her nok bare var endnu en knald for den flotte fremmede, men for Elemér ville han jo altid være… hans allerførste.

Hvis han faktisk parkerede sin drage foran hovedkontoret ville han nok få problemer med hele byvagten dog, og det var Elemér nu ikke interesseret i. Én mand var mere en rigeligt for aftenen. Gad vide hvornår hans røv ville føles normal igen? Han burde måske opsøge det badehus han havde hørt om, fra nogle af sine kollegaer, der allerede havde været der.

Måske det var ganske godt, at Eskild ikke kunne tyde andres blikke når det endelig var. Dette var en af de få sande fordele ved blindheden, så stod han ikke for skud af andres mening. 

Et lille hovmodigt grin blev givet som han hørte svaret. " Du ville kunne støde ind i mig uden at bringe den med dig... men du kan altid parkere den foran mit hjem " måske det var et lille halvtomt løfte, specielt hvis han skulle gøre det godt med Stian igen, men lige nu var de alligevel på pause eller i et brud. Et brud som skulle fikses og u-knuses. Men det måtte være morgendagens problem. 

Tøjet blev lige så stille rette og han vendt fokuset til siden, som han opfangede noget som et skræmt dådyr. Men der var intet og han trådte hen i mod Elemér og lod hånden falde omkring sværdsskaft. " Hvornår rejste du? " det blev ikke trykket, men som han ikke ville lade ham helt gå væk fra ham. 

Glæden var blåøjet og uskyldig. At få at vide at han bare kunne besøge ham i stedet, at han stadig ønskede ham indenfor i sit private hjem, var en anerkendelse af ham. De ville gerne gentage succesen. Elemér tog sig til munden og lo lidt spændt og fortsat generthed. Hvornår mon den ophørte? Eskild var så kølig og selvsikker, i modsætning til ham.

Fordi Eskild kom tættere på ham, lagde han sin hånd ved hans kæbeparti og strøg ham blidt henover den markerede hage. Blikket hvilede lidt på hans smukke læber, inden han søgte efter hans mørke øjne igen.

”Åh, jeg er ikke sikker,” Det havde de ikke fået noget at vide om. Elemér skammede sig lidt ved tanken om, at de nok var der indtil gæstfriheden ophørte eller lageret af vin og mad svandt ind. ”Måske… 10 dage?” Hvis Elemér skulle være ærlig, havde han drømt sig hjem tidligere i dag. Han havde sågar planlagt at tage Dion med sig til en af de nærliggende landsbyer, bare for at se sig omkring, og komme lidt væk fra byen. Men nu havde Eskild jo overbevist ham om, at Dianthos havde søde, selskabelige mennesker her.

”Når jeg kommer hjem til dig, har jeg måske et mere præcist svar. Så… Hvor bor du? Og hvad tid har du fri far arbejde?”

Som de skulle til en anden og tredje runde, men der var ikke nok timer i døgnet til al den spas. Eskild trådte lidt tættere på, lod sit pen presse lidt ind i mellem den andens og skubbede let næsen mod Elemérs, uden at lade ham miste sit tag på Eskild. " Ti dage? Du kan nå meget på ti dage " alle de mange besøg han kunne gøre sig i, alle de erfaringer han kunne nå at få. 

Benet som stod let presset mod den andens skridt, men uden at være pressende for at de skulle noget særligt, blot kælen for ham. Det var en af de mange små ting han også gerne nød en tand for meget. Det kælende forarbejde og efterspil, bare mærke den anden trække vejret, føle hvordan pulsen langsomt ville ebbe ud til sin traditionelle rytme. 

Adressen blev givet, som en hvisken mellem to elskende, og arbejdet, jah? Det afhang af så meget. 
" Det er mere held end forstand med arbejdstiderne " fulgte han troligt op. Var der overarbejde, var der sygdom, var der omrokeringer, var der afspadsering. Alt var relativt. 

Benpresset fra hans mystiske elsker var stadig effektivt på ham. Han udbrød en lille bekvemt lyd, og fandt sig derefter til rette i sit nye miljø. 10 dage havde blot været et bud, men det havde lydt af utrolig kort tid, men med et stramt skema… så kunne de måske meget, som Eskild sagde. Tanken gjorde Elemér helt varm i ansigtet. ”Mmhh,” Sukkede han underdanigt.

Han memorerede adressen. Det var ret nemt at huske, for Elemér kendte ikke til andre adresser. I Ango Corda vidste alle jo hvor alle boede. Det var kun på NOX at hans stedsans blev fuldstændig tåget.

”Jeg kommer forbi snart. En aften,” Lovede han ham, uden helt at kende sin egen kalender endnu. Det var ikke fordi han skulle så meget andet, end at være Calanis pyntegenstand.

Elemér ville egentlig meget gerne besøge ham allerede i nat..! Der var et eller andet behov for at være mere sammen med ham, nu hvor de havde haft fuldbyrdet samleje. Han kunne godt forstå hvorfor man foretrak at gøre det i en blød seng. Ham og Eskild kunne have puttet, hvis altså Eskild kunne være kærlig så længe ad gangen. Men lige nu kunne han godt forstå det, hvis Eskild skulle passe sit arbejde.

Han tillod sig selv at omfavne Eskilds krop og kyssede ham et dybt farvelkys og knugede sine hænder begærligt ind i uniformen på ham.

Varmen der flød i den andens hud summede ud, kærtegnet hans egen lune hud. Efterårs varmen var i Elemérs es. En ægte skam at han ikke havde den fornøjelse at ane Elemérs var i rødt og havde så flammende en hårfarve. Kunne han blot vide dette, var han sikkert solgt. Vaklende for ham. 

Men stemmen var vejledende, og når den lå i sin vanlige elviske tone var det som at blive blød i benene når det virkelig gjalt. Måske Eskild i sandhed var en svag mand. Håbløs romantiker. " Mhm.. " nynnede han ham efter munden. At en så enestående omgang i en gyde kunne efterlade en som vuggende for mere tid med den anden, var næsten unaturligt. Men det havde ikke blot været et engangs knald, så havde ikke nydt så godt af deres tungekysseri. 
For der var mere end rig mulighed for at have sex uden at kys. 

Hånden om skaftet skiftet plads og lagde mellem hofte og talje på Elemér, ligeså med den anden hånd. Spejlende og kysset blev gengivet. Intimt i sin egen nøgen intensivitet.

Hvem havde tid til at passe et arbejde når man havde det godt?

Uh..! Elemér kunne godt lide, når Eskild holdt ham sådan. Han lænede sig mod ham, og kysset blev dybere og varede ved i en rum tid, inden det blev afsluttet med at Elemér selv trak sig fra det med et dybt suk, der kom fra hjertet.

”..Det var dejligt,” Hviskede han med et smil for sig selv. Både kysset nu og alt det Eskild havde vist ham. Det mindede ret meget om forelskelse, men han var nu selv i tvivl. Han følte at han havde prøvet at være forelsket før, men det var på en anden måde. En måde hvor han ikke havde lyst til at handle på det. Men denne gang var det jo anderledes. Eskild var kommet til ham…!

Han studerede det jævnaldrende ansigt med sine brune, varme øjne, på en måde for bedre at kunne huske det, inden de sikkert skulle skilles om lidt. Eskild havde vel et Dianthosiansk udseende, og selvom der var mange mennesker i Ango Corda, syntes han alligevel at de lignede hinanden. Og der gik jo mange rundt i samme uniform som Eskild, men ingen andre havde den frisure og det ar. Han måtte spørge ham ind til hvad der var sket. Men måske skulle det vente til næste gang, når de lå i sengen sammen og slappede af efter sex… Elemérs greb om ham blev slapt igen, som et lille tegn på, at de godt kunne skille deres veje for nu.

Dion havde sikkert fået sin lur nu.

Det hele havde været en sand forfriskning i alt rodet med Stian, og det var ikke i hans vildeste bekymring at de skulle rende ind i hinanden, nok have han givet sin adresse væk, en adresse hvor Stian opholdte sig en god del, men det var ikke noget at tage så tungt. Måske Stian ville se det samme som han så. Noget at ville suk efter. 

Eskild slap taget i Elemér og valgte at træde det skridt tilbage, som den officielle afslutning på deres kælen for hinanden, deres intimitet var forbipasseret og de skulle til at fortsætte deres hverdag som den var. De var ikke længere hvor de havde været. 

" Find du din drage og parker .. ham? nu et sted hvor der er plads, som ved paladset " var den offcielle udmelding fra Eskild som vagt i uniform og på arbejde. 

Men for ikke at forlade stedet sammen med den anden, valgte Eskild at trak let på skuldrene og begyndte at gå væk, den samme vej som de var kommet fra. Uden at se tilbage, uden at give Elemér den fornøjelse, for hvad han jo alligevel ikke vidste, var at det havde ingen betydning for Eskild. 

Han mærkede distancen med det samme, og det undrede ham da, at Eskild nærmest trådte tilbage til sin gamle karakter igen. Han så til med forundrede øjne, mens han fik beskeden om at finde et bedre sted at have Dion. Hvad der undrede ham var dog, at Eskild slet ikke havde nogen ide om, hvor stor Dion var, og hvor proppet staldene ved paladset var. Dion passede sig selv og sov hvor han selv fandt plads.

Han fik faktisk ikke svaret ham, men kiggede efter ham, og fulgte ham med blikket indtil han var væk. Derefter pustede han ud. Han var egentlig godt tilfreds, hård behandling eller ej. Han var ikke længere jomfru! Og han kunne mærke hvordan selvtilliden blomstrede inde i ham…!

Hvis bare der var nogen han kunne fortælle om det, hjemme på paladset.