“Mhm-” sukkede hun, stadig svært ved at trække vejret helt ordentligt. Hun vidste godt han ikke var en potentiel kunde, og derfor var det jo ikke nødvendigt for ham at vide, hvem der husede hende i hendes øjne.
Hun skævede til siden for at se mod ham. “Hvad? Jeg har ikke truet dig,” De havde tydeligvis hvert sit blik på, hvad det var hun havde gjort. Hun mente i hvert fald at hun havde prøvet at snakke til hans fornuft og påminde ham om, at det han var i gang med kunne have konsekvenser; både for hans arbejde, men også den relation der var mellem Eskild og Issac. “Du må godt slippe nu,” prøvede hun, nu hvor han ikke reagerede på hendes hænder, der ville tage over.

 Grebet i snørrene forblev, hendes små petite fingre fik ikke helt lov at få fat. Han trak hende tilbage igennem snørrene for at få hende helt tæt op ad ham igen og han kunne hviske hende lidt i øret, som det var en del af det show hun havde givet til Issac. " Hvorfor skulle løjtnanten ellers bringes på banen, mhm " nynnede han mod hendes øre. 
 Stille slap Eskild den ene snøre med hånden, men frem for at slippe hende helt, løftet han op i kjolens skøjt indtil hånden rørt mod hendes hud. 

 Det var ikke helt Eskild stil det her, men den opmunterhed hun skabte i ham, den ledte sine veje til det uventet, og han fandt det helt perfekt. 

//Lukket, kan åbnes igen.//