Det var heldigvis ikke svært at få Phillippe til at gøre hvad han ville have ham til. Phillippe var bare så dygtig til at røre ham – sikkert fordi han var så erfaren, men det var en anden side af sagen, som Enzel helst undgik at tænke på. Hans blik hvilede mere, da Phillippe smilte igen. Enzel kunne ikke ænse om det var oprigtigt eller ej. Han stolede på at Phillippe smilte fordi han var glad for at være sammen med ham.

”Jeg har lyst til dig, Philly,” Enzels brystkasse hævede og sænkede sig dybere blot af den simpleste berøring fra Phillippe. Mon Phillippe ville give ham hvad han ville have? Phillippe takkede i hvert fald sjældent nej, og det ville jo være en skam hvis de ikke nød hinandens nøgne kroppe noget mere, når nu Enzel var helt afklædt. Det var jo så besværligt med alle de lag. ”I dag vil jeg præcis hvad du vil.”  Ligesom han havde fået Phillippe til at kæle for sit bryst, sneg Enzels sarte fingre ned til maveskinnet, hvor han begyndte at cirkulere dem legende og spørgende igennem hårene.

 " Ja så? " Phillippes smil blev en smule mere oprigtig ved Enzels ord. Snedkeren fortsatte kærtegnene ved halvkattens brystkasse, og lod fingrene glide langs kanten af areolaen. Selvfølgelig kunne Phillippe ikke takke nej. At han heller ikke helt turde lige nu, var en anden side af sagen, men Enzels lidt tungere vejrtrækning og lokkende kærtegn over Phillippes maveskind gjorde det umuligt for at ham at trække sig. 
 " Præcist hvad jeg vil? " gentog Phillippe. Han vidste ikke hvad han ville have. Nok mest fordi han ikke kunne lade hver med at tænke på, om det ville gøre Enzel utilfreds. Phillippes vejrtrækning blev tungere og blikket gled lidt ned over Enzel, en smule tænkende om hvad han ville have. 
 " Jeg vil se dig, " sagde han så. Måske en lidt sær ting, men det han fandt virkelig Enzel smuk. Tiltrækkende. Især når han ikke var pakket helt ind. 

Der var pletskud. Enzels berøringer ved grænsen til Phillippes kønshår, virkede til at have den ønskede, lokkende effekt. Phillippe kunne ikke sige nej til ham. Han måtte ikke sige nej til ham. Ikke nu hvor Enzel havde hårdt brug for ham.
Han fik et sus i maven af spænding, som han kunne se på Phillippe at han overvejede hvad han ville have fra ham. Enzel skulle lige til at bekræfte ham i, at han kunne få præcis hvad han ville have. Men han var klog nok til at lade være, for Enzel kunne godt huske alle de gange Phillippe havde vist sig at være pervers. Enzel var da pervers, men visse ting ville han kun prøve med Phillippe, hvis han vidste at han kunne regne med ham. Det skulle være hans belønning, når virkeligheden endelig gik op for ham, og han forstod at han elskede ham tilbage.

"Du vil se mig?" Enzel smilte bredere og indikerede at det var en opgave han sagtens kunne klare. Heldigvis vidste Enzel hvad han havde at tilbyde i sengen. Hans krop var genetisk modeleret til perfektion, så selvfølgelig skulle den da vises frem. Phillippe kunne have ment noget bestemt med det, men Enzel tillod sig at tage over.

Han bakkede sig en smule væk fra ham indtil han blev stoppet af sengegavlen ved fodenden, mens blikket helt sultent forblev fæstnet mod Phillippe. Præcis som en kat formåede Enzel at gnide sin slanke, æstetiske krop op ad møblet, som om det var virkelig rart for ham. Halen slyngede sig fornemt hen at ligge foran sig, så den dog skjulte udsynet til hans fødder og meget af hans ben. Halen var rar blive rørt ved, selv for Enzel. Hans ryg spændte sig som en skytte spændte sin bue, og han rørte sig selv kælende op og ned ad kroppen, for at varme op til det næste der ville ske om lidt.

"Du må få mig når jeg siger til," Hviskede den kælne halvkat, lige inden hånden målrettet søgte ned mellem lårene og greb fermt fat i sig selv og begyndte at gnide sig foran sin smukke, mandlige tilskuer.

 Phillippe vidste ikke rigtig hvad han havde tænkt sig med at ville se Enzel. Det var det første han var kommet til at tænke på og regnede med at skulle tænke videre over hvad han så havde ment med det. Han nikkede lidt da Enzel gentog det, og forventede at høre Enzel bede ham om at uddybe det, men i stedet flyttede halvkatten sig. Phillippe rynkede panden lidt og fulgte ham undrende med øjnene.

 Det undrende udtryk blev det hurtigt udskiftet med et nysgerrigt og interesseret da Enzel begyndte at bevæge sig nede for enden af sengen. De grå øjne gled over halvkattens spinkle og smidige krop, som den gned og vred sig. Phillippes vejrtrækning  blev tungere mens de grå øjne blev mere mørke i det. Hvordan kunne man ikke blive tændt af det?

 " Okay.. " sukkede han længselsfuldt, og fulgte med som hånden gled ned over kroppen og videre ind mellem benene. Vejrtrækningen var tung, næsten sukkende som tungen gled lidt over fortænderne i undermunden. Phillippe nød showet. Så meget at han ikke kunne dy sig fra at lade sin egen hånd glide over låret så han kunne efterligne Enzel og røre ved sig selv. 

Den unge halvkat huskede så tydeligt første gang han havde optrådt sådan her overfor en mand – Llyon. Dengang havde han været væsentligt mere genert omkring det, og egentlig forstod han heller ikke hvorfor det gjorde noget godt for Llyon, hvis ikke det var ham han brugte sine kræfter på. Men i dag havde Enzel lidt mere erfaring. Og han vidste fra kunderne af bordellet, at det var noget de virkelig godt kunne lide for at varme op. Enzel havde lært selv at nyde det. Selvfølgelig var det stadig noget der fik kinderne til at blusse op og blive lyserøde i det, især når han ikke havde nok alkohol i blodet til at være ligeglad, men han kendte Philly så godt, og hvilede i hans selskab.

Phillippe så ud til at nyde udsigten til ham, og det tændte Enzel at se på hans ansigt og lytte til hans begyndende, tungere vejrtrækninger, mere end noget andet. Han behandlede sin egen krop utrolig kærligt og varierede sine strøg således at det ikke blev for ensformigt for sin tilskuer. Det var vigtigt ikke at gå for hårdt til den, da Phillippe plejede at behandle ham med utålmodighed. Hvilket han gerne måtte, selvfølgelig. Men Enzel passede på med at slide sig selv op før Phillippes hænder fik lov at komme til.

Øjenlågene blev tunge på ham og han lukkede øjnene, velvidende om at han måske gik glip af at Phillippe var begyndt at smårøre ved sig selv. Han kunne høre puslen lige så tydeligt, når hans eget åndedrag altså ikke lige overdøvede det. Han løftede den frie hånd og kyssede to fingre godt våde, så han kunne flytte fingrene ned – længere ned, og roligt påbegynde fingerteknik. I det her tilfælde ikke for at klargøre sig selv, men som han ville have gjort det, præcis som når han var alene og fantaserede om Phillippe. Fingrene var spinkle og på ingen måde nogen værdig sammenligning til Phillippes mandom, men Enzel nød dem nu meget godt lige nu. Hans vejrtrækning dirrede, og igen kiggede han forsigtigt op på Phillippe igen, en kende forlegen nu.

 Da der ikke kom nogle protester fra Enzel da Phillippe hånd gled mellem benene, greb snedkederen fat om sin egen hårdhed og begyndte at gnide sig selv i langsomme bevægelser. Enzel vidste hvad han lavede, det var tydeligt. Han vidste hvordan han skulle sno Phillippe om sin lillefinger, og det var nok også derfor han var endt i den situation han var endt i. Endnu et forhold han ikke havde noget at sige om og ikke kunne komme ud af. Det var dog slet ikke hvad Phillippe havde i tankerne lige nu. 

 " Åh, Enzel.. " stønnede Phillippe da Enzels anden hånd også kom i spil. Det var næsten uretfærdigt, at han ikke måtte være med til at pille. Der var dog også noget frækt over at se på, og Phillippe blev næsten fristet til også at efterligne Enzel med dette. Blikket hvilede på Enzels fingerarbejde et godt stykke tid, og satte tempoet med sin egen hånd lidt op. 
 En støn forlod Phillippe og han flyttede endeligt blikket tilbage til Enzel - mørkt og sultent. Læberne var let adskilt for at gøre plads til suk, støn og den tunge vejrtrækning. Det lidt forlegne udtryk gjorde det kun endnu bedre. Det fik en sær uskyldighed til at omgive Enzel. 

Enzel gispede da hans navn blev nævnt. Kaldet fik ham til at længes efter at røre ved Phillippe igen. Han så på Phillippe, og så hvordan hans blik var blevet mørkt og næsten fremmed, som det fokuserede på Enzels grundige fingerarbejde. Lige nu var Enzel ikke længere hans ven, blot et middel til at opnå nydelse. Og på en eller anden måde var Enzel okay med det lige nu. Han ville selv gerne have Phillippe.

Enzels blik synkede ligeledes ned og opdagede hvor godt i gang Phillippe pludselig var. Phillippes bevægelser virkede mere ivrige, så Enzel kom til at øge hastigheden af sin egen hånds gøren. Han kunne mærke at det blev sværere at holde sig tilbage på sine støn der blev mere klynkende, nu hvor der kom lyd på. Han måtte stoppe!

Han bad ikke Phillippe om at komme hen og tage ham. Phillippe så ud til at være mere end klar til ham, så Enzel trak fingrene ud og tørrede dem overfladisk for spyt ved at knuge i tæppet bag sig. Og så samlede han benene, så Phillippe ikke længere kunne se noget, men det var kun for at begynde at kravle tilbage til ham. Hans ører lagde sig ned, som han underdanigt krøb ham nærmere igen, og han lagde sin hånd på Phillippes arbejde hånd, for langsomt at bremse hans gøren mellem benene. Han flyttede hånden ad vejen, så han uden at møve, kunne finde tilbage til ham. Han stillede sig på knæene på hver side af Phillippe, så han stod og var et hoved højere end ham. Han lagde sine hænder på Phillippes kinder, lagde sit hoved på skrå og kyssede ham sødt på munden.

 Øjenlågene blev særligt tunge da der begyndte at komme mere lyd på Enzel, og Phillippe lod øjnene glide helt i, for rigtig at tage lydene til sig. Lydene ekkoede i Phillippes hoved som han sad med lukkede øjne, og registrerede ikke at Enzel var stoppet før vægten flyttede sig i sengen. Øjnene åbnede sig, for at blive mødt af Enzel der fjernede hans hånd. 

 Uden et ord så Phillippe bare til som Enzel kravlede op og stod med et knæ på hver siden af Phillippes lår. De rug hænder lagde sig mod Enzel hofter, men han gjorde ikke noget for at presse Enzel ned over sig. Enzel havde jo sagt han først måtte når Enzel sagde til, og selvom Phillippe var ved at drukne i lyst, sad frygten for hvad der ville ske hvis han gjorde Enzel sur i ham, og han ville derfor ikke gå mod det han havde sagt. 
 Hænderne begyndte derfor blot at glide langsomt rundt på Enzels bløde hud. Først gled de om hans baller der nærmest passede lige til Phillippes hænder. Så videre op over Enzels sider og over ryggen. Alt imens han gengældte Enzels kys, lige som han ville have det. 

Som Phillippe kyssede ham tilbage, følte Enzel det inderligt. Hvordan var det her ikke kærlighed mellem to individer? Var det virkelig kun godt for ham? Phillippe kunne umuligt mene det, når han sagde at han ikke vidste om han elskede ham. Hans læber skiltes ad midt i et kys og sukkede da Phillippes hænder bevægede sig rundt. Hans krop lystrede hans hænder og kroppen svajede villigt, da hænderne gled ned ad hans hvide krop og klemte ham i ballerne med begge hænder. Dette var nådestødet. Han kunne ikke længere holde tilbage. Han havde forsøgt at pirre Phillippe til det sidste, men han var selv blevet til et offer.

”Phillyy,” Tiggede han i sit kærlighedssprog, og ønskede hans hjælp. Hans styrke i benene gav efter, og han sank ned at sidde på den. Berøringen af hans hårde krop fik det til at sitre igennem ham. Han flyttede lidt på sig, sprede benene mere og løftede den lette, store hale så Phillippe ikke skulle have nogle komplikationer, med at komme op i ham. Han kyssede Phillippe igen længselsfuldt efter den korte pause uden kys. Hans bryst som var presset op ad Phillippes, bankede opstemt efter mere.

 Enzels bløde hud under de rug fingre fik det til at sitre i Phillippes hud, og som halvkatten bevægede sig under berøringen gjorde det kun bedre. Da hænderne var nået op af ryggen, gled de lige så stille ned over igen, for at ende ved hofte. 
 " Enzel.. " sukkede Phillippe tilbage, og gled hænderne om på Enzels baller igen. 

 Phillippe lod den ene hånd glide fra Enzels balle og ned om hans underlår, for til sidst at tage fat om sit lem og positionerede den så den var ud for Enzels klargjorte hul, da han lige så stille stank sammen på ham. Mere gjorde han dog ikke. Det brændte i ham efter at mærke halvkatten, men han havde ikke rigtigt fået lov endnu. 
 " Må jeg?" sukkede han mod Enzels læber, uden at afbryde kysset for meget. Phillippe ville ikke tøve et sekund med at presse sig op i Enzel, så snart han fik lov, men indtil da, holdt han sig troligt lige ud for åbningen. 

Phillippe kaldte hans navn endnu engang, og Enzel kunne dårligt være i sig selv meget længere. Han længdes efter ham og kunne ikke få nok, alene ved at kysse og blive rørt sådan på. Han vred sig lidt i kroppen, indtil han mærkede Phillippes store hænder på sin numse igen, så forsøgte han at agere tålmodig igen. Han havde glemt alt om at han havde bedt Phillippe om ikke at gøre noget før han sagde til, så lige nu følte han at Phillippe drillede ham med at holde sådan tilbage. Han var sur på ham! Men han elskede ham også.

Endelig mærkede han Phillippe, da han spredte ham yderligere og anbragte sig mod åbningen. Enzel nåede lige at slå øjnene op og kiggede meget tæt ind i øjnene på Phillippe, der ligeledes kiggede på ham. ”Huh-” Spurgte han virkelig om han måtte? Nå! ”Ja! ja!” Svarede Enzel ivrigt og smilte så, samtidigt med at han fniste over at Phillippe stadig overholdt den regel Enzel selv havde glemt alt om. ”Jeg vil have at du skal gøre det,” Hviskede han straks efter, og stødte sit hoved mod Phillippes hals, hvor ørene blev gnedet mod ham i den ulidelige ventetid. Han Lænede sig en smule mere mod den, for at vise at han var parat, men Phillippe fik lov til at tage ham som han ville det. Enzel forsøgte at forberede sig ved at slappe mere af i musklerne, så Phillippe ikke skulle støde på modstand fra hans krop. 

 Det var ikke faldet Phillippe ind at Enzel kunne have glemt den lille kommando, måske fordi Phillippe, særligt lige nu, var hyper opmærksom på ikke at gøre Enzel sur eller utilfreds. Selvom det nærmest tog alt i ham ikke bare at gøre som han ville, ventede han på han fik lov, men så snart Enzel gav ham lov, løftede han lige så stille i hofterne for at presse sig op i Enzel. Da han ikke behøvede at holder sig selv længere, lagde han hænderne mod Enzels hofter og trykkede ham ned over ham. Det hele blev dog gjort lidt mere forsigtigt end han plejede. 

 " O-kay," støn-sukkede han. Phillippe lænede sig ordenligt tilbage mod sengegavlen, så han sad bedre og bedre kunne se Enzel - når han altså ikke lænede sig op af Phillippe. Et tilfreds suk forlod snedkeren da Enzel blev presset det sidste stykke ned på ham. Herefter sad Phillippe stille, lod Enzel vænne sig lidt til det, men hænderne gled tilbage ned på numsen, og masserede ballerne lidt. 
 Da Phillippe ikke længere selv kunne vente mere, begyndte han lige så stille at løfte Enzel lidt op og ned over ham, mens han vippede med hofterne i modsat rytme. Fingrene maste sig en smule ind i den blege ud, for at have et god greb om halvkattens bagdel.

Det var tydeligt at mærke på Enzel, at han forventede at hans elsker ville gå voldsommere til værks. Hans krop spændte op idet Phillippe begyndte at presse ham ned, og fingrene der holdt på Phillippes skuldre, klemte til. Men hans krop blev straks rolig igen da Phillippe behandlede ham forsigtigt. På trods af Enzels ilter natur og sadistiske tendenser, var det her noget han virkelig godt kunne lide. Han sukkede et behaget, dirrende suk, som egentlig lød som om det skulle have været et miav.

Enzel nød at blive håndteret af en anden – af hans Phillippe. Phillippe var så overvældende sød ved ham lige nu, og det gjorde det ikke ligefrem nemmere for ham, at forsøge at løsrive sig fra ham og vænne sig til et liv uden ham. Lige nu ville han bare gerne have ham for sig selv. Hver dag, morgen og aften.

Selvom han var utålmodig, tillod han sig selv et par øjeblikke til at vænne sig til at have Phillippe oppe i sig igen. Kroppen havde det med at vænne sig af med ham efter nogle uger uden deres lege i sengen, men følelsen af ham var velkendt og ønsket. Enzel kiggede op på Phillippe igen, der så ud til at have det helt godt. Samtidigt med at han så forpint ud. Det fik Enzel til at smile og hvile sine blå, stikkende øjne mere varmt og kærligt på ham. Det holdt kun lige så længe, indtil Phillippe trak ham mere over sig og begyndte at bevæge sine hofter og støde langsomt i ham. Det var dejligt! Enzel kneb øjnene sammen og tillod sig at være i det og nyde det. Lade Phillippe styre og gøre ham det godt.

Nogle bevægelser inde kunne Enzel ikke længere dy sig, og han brød med Phillippes forsigtige styring af ham, og bakkede selv tilbage, idet Phillippe skubbede sig mod ham. Og tog Phillippe helt op i sig. ”Ååh- M-mjah,” Enzel skælvede af længsel efter sit elskede menneske.

 Det virkede til at falde i god jord, at Phillippe ikke bare lod sig rive med at lysten, og forsøgte at være mere rolig og forsigtig i sin behandling af Enzel. Som sædvanligt var Enzels små lyde som sød musik for Phillippes ører, og de gjorde det svært for Phillippe at holde sig i skindet. Men han klarede det. Han begyndte ikke at støde hårdere og mere krævende op i halvkatten, selvom det summede i hele kroppen efter mere. 
 
 Dog, da Enzel selv bød op til mere, kunne han selvfølgelig ikke holde sig helt tilbage. Tempoet hoften bevægede sig i blev hurtigere, og grebet om Enzel slap lidt, så halvkatten kunne hjælpe til igen. Phillippe stønnede og lod øjnene glide i. 
 " Mh-En.. " stønnede han og strammede kort grebet kort om Enzels numse.  
 Phillippe flyttede lidt på sig. Hænderne havde godt fast i Enzel så han ikke fløj for langt væk, mens han flyttede sig selv op knæene og forsigtigt lagde Enzel ned på sengen. Flytningen fik ham til at falde ud af halvkatten, men han var hurtig til at få sig presset op i ham igen. Enzels ben blev lagt hen over Phillippes skuldre så det var nemmere for snedkeren at bevæge sig.

”Du må ikke… stop'-” Han nåede ikke at sige mere til at Phillippe havde trukket sig ud af ham igen, før han var inde igen og nærværet af Phillippes altoverskyggende krop igen varmede ham. Det slog Enzel at han var blevet lagt ned på ryggen mod den bløde seng. Med en enkelt håndbevægelse fik han kastet sit sorte hår til siden så det ikke var til gene.
 
I denne her stilling havde han ingen kontrol længere, men det gjorde heller ikke noget. Han bød Phillippe velkommen tilbage mellem sine ben, ved at gøre det let for ham at komme til. Da han igen havde Phillippe over sig sukkede han elskværdigt. ”Tag mig Phillippe,” Mundvigene løftede sig løjerligt ”Hårdere mh.” Han var ikke i tvivl om at Phillippe var i stand til at efterkomme hans længselsfulde ønske om at forsvinde fra resten af verden og blive taget af Phillippe på en måde som gjorde det umuligt at glemme i morgen.

 Det grå - næsten sorte - blik gled ned over Enzel som han lå på ryggen i sengen. Han kunne næsten ligne en engel med den blege hud og det store, flotte hår. Phillippe havde den ene hånd mod Enzels side for at holde ham lidt på plads som han stødte op i ham, mens den anden blidt gled over Enzels mave og brystkasse. Med et jævnt tempo stødte Phillippe op i Enzel, og han lod øjnene glide i. 

 De åbnede sig dog igen, da Enzel sagde noget igen. Tungen gled kort ud og fugtede underlæben inden underlæben blev taget ind mellem tænderne og bidt ned i. Brynene løftede sig lidt sammen med mundvigene af Enzels efterspørgsel. Som halvkatten ønskede. Hånden der havde gledet rundt på Enzels, lagde sig i siden ligesom den anden, og fingerene pressede sig igen ind i den blege hud. 
 Phillippe begyndte at støde hårdere op i Enzel. Løftede halvkatten op fra sengen, så han kom mere op på skuldrebladene at lægge og lænede sig ind over for at kunne ramme dybere. Phillippe stønnede tungt, og fingrene strammede deres greb lidt mere.

Der var ingen beklagelser og halvkatten fik det præcis som han ønskede det. Han kunne umuligt forberede sig på hvad det var han havde rodet sig selv ind i, så ved det første hårdere stød udbrød han et overrasket støn og kastede hovedet tilbage i tæpperne så den slanke hals gjordes blottet og lang. Hans stemme knækkede over og de støn der kom fra nu af var lysere og meget mere klynkende end før. Alt træet i sengen og i brædderne under dem knirkede højlydt, og ligeledes kunne der ikke undgå at komme genkendelige smæklyde fra deres kroppe når de stødte sammen. Enzels naboer var ikke i tvivl om hvad der foregik på hans værelse, men det ragede ham hvad de tænkte lige nu. Og desuden var døren låst.

Hvid sæd fra Enzels egen krop klattede sig på hans egen mave. Han advarede ikke eller bad Phillippe om at stoppe. Heller ikke hans plagede, forlegne ansigt gav sig til kende. Det var kun hans overraskede, småhæse støn som afslørede at han havde nået klimaks blot efter kort tid med en snedkermesters råstyrke.

 Ændringen i Enzels lyde opfordrede Phillippe til at sætte tempoet lidt op. Det var selvfølgelig ikke hans intention at gøre Enzel ondt, eller at det blev ubehageligt for ham, og han regnede også med at halvkatten sagde fra hvis han blev for hård. Det virkede dog til det var hvad Enzel ville have. 

 Selvom Enzel ikke sagde noget om at han var ved at komme, mærkede Phillippe det alligevel. Enzels krop spændte op og strammede om Phillippes lem. Han stønnede og strammede grebet lidt mere om Enzel - der ville nok ende med at være lidt røde mærker efter Phillippe fingre. Han mavemuskler begyndte at spænde op og en varm, snurrende fornemmelse syntes at brede sig helt nede fra fødderne.
 " Ahng.. En-zzel! " Stønnede han anstrengt, som han selv kom, og stødte nogle lange, dybe stød op i halvkatten for at tømme sig helt. Det var bare meget bedre end med Katarina..

Så længe det var i sengen, havde Enzel ikke noget imod at blive holdt fast under vægten af Phillippe. Det stramme greb i ham bemærkede han dårligt, fordi Phillippe gjorde andre ting ved ham lige nu, som helt tog pusten fra ham. Han nød det stadigvæk, selvom han allerede var kommet, men han værdsatte at Phillippe kom umiddelbart lige efter. Han glædede sig nu til at Phillippe slap i hans fastholdelse, så Enzel noget blidere kunne vikle sine arme om Phillippe og kysse ham igen.

Han kom med tilfredse lyde, da han kunne mærke på Phillippe at han kom. Og endelig kunne han slappe af i kroppen og i ansigtet, og han åbnede øjnene, der havde været lukket i det sidste stykke tid, hvor det hele var lidt voldsomt – men dejligt. ”Det her Philly. Det… er derfor det skal med dig,” Forsøgte han forpustet at pointere. Han kyssede Phillippe lidt mindre dybt end før, da han stadig forsøgte at få normal vejrtrækning igen. ”Det er derfor at du er den jeg elsker.” Han slap forsigtigt i Phillippe og lagde sig helt ned at ligge på ryggen igen og hvilede armene på begge sider, mens han kiggede op på en ligeså pustende Phillippe. Enzels ben der havde været fastlåste i samme stilling, slappede han mere af i og lod dem falde lidt ned og til siderne.

"Forstår du ikke det...?" Spurgte han udmattet og mildt.

 Som havde han skudt alt sin energi ind i halvkatten under sig faldt Phillippe en smule sammen oven på ham. Hænderne satte sig først mod madrassen og derefter bukkede armene så han kom ned at ligge med overkroppen halvt på Enzels. Inden hovedet kom ned og hvilede sig mod Enzels skulder, kyssede han med Enzel. Det havde været virkelig godt. 
 Phillippe lyttede på Enzels ord og nikkede lidt som Enzel snakkede. Han turde ikke andet end at gøre sig enig, men han vidste heller ikke hvad han ellers skulle sige. Han flyttede sig ikke ellers på hovedet mens han lå og fik pusten. 

 " .... " Phillippe åbnede munden men lukkede den igen. Enzels ord fik ham til at tænke på Nicola. Eller på Enzel og Nicola. Han havde svært ved at forstå hvordan Enzel kunne elske både ham og Nicola. Men han var heller ikke helt sikker på han ville sætte spørgsmålstegn på. For havde han ikke gjort det flere gange efterhånden? 
 " ... Jeg tror ikke jeg  forstår.. " mumlede han lidt.