Det var underligt ikke helt at vide hvor ens partner var, eller hvad de lavede. Enzel kunne være i gang med hvad som helst, og Phillippe ville ikke have andet end lydene at gå efter. Det gjorde ventetiden noget mere intenst og pirrende, som Enzel ordnede ting uden helt at røre ved Phillippe. Snedkeren kunne mærke at Enzel var hos ham, og det lød som om han åbnede for noget skuffe. 
 Trods han ikke kunne se, kunne Phillippe alligevel godt fornemme da Enzel satte sig ned på gulvet, og rent instinktivt, spredte han benene lidt, for at give mere plads til Enzel. Det var ingen løgn at Phillippe havde en eller anden forventning om hvad der skulle ske nu, men der skete ikke noget. Ikke med det samme, i hvert fald.

 Spændt, fik Phillippe sat sig lidt bedre til rette. Hænderne var ved at forsøge og placere sig på en mere afslappet måde, noget der ikke var nemt når de var bundet, da Enzel tog fat om ham, og begyndte at kysse og pirrer ham. Et suk forlod hans læber, og han vippede hovedet lidt bagover. 
 Underlæben blev suge ind mellem tænderne, og hænderne flyttede sig kort lidt uroligt. Han ville gerne røre ved hende. Guide ham en smule, så han kunne glide ind i munden på Enzel. Ikke fordi han gik ud fra Enzel ikke vidste hvad han skulle gøre, men fordi det andet var en smule flabet. Havde de ikke leget nok allerede? 
 En smule utålmodig vippede Phillippe med underlivet, i et forsøg på at få lidt mere ud af den pirrende leg Enzel allerede var i gang med. Det var dog ikke særlig meget, for det skulle heller ikke blive ubehageligt for Enzel. En nydende brummen lod dybt fra hans hals.

 Det var nærmest et helt lettet suk der lød fra snedkeren, da Enzel endelig tog ham helt ind i munden, frem for de pirrende kys. De vippende bevægelser fra Phillippes underliv holdt pause, og lod Enzel tage ham i munden som han kunne bedst, og det var bestemt ikke skuffende. Det burde dog egentlig ikke være kommet bag på ham, for et eller andet sted var det vel Enzel selv, der skulle oplærer hans ansatte, hvis de manglede lidt evner. Det gik Phillippe i hvert fald ud fra.

 Det var utroligt fristende at lade underlivet begynde at vippe lidt igen. Hjælpe Enzel lidt på vej, men hånden mod hans lår gjorde det også klart for ham, at Enzel måske ikke ville være stor fan af sådan en handling. Det virkede dog heller ikke til at være nødvendigt, som Enzel fik gjort ham ordenligt våd med savl, og han af og til fik taget Phillippe godt ned i halsen. Noget der fik ekstra dybe støn frem hos Phillippe. Hænderne på ryggen, greb fat om hvad end der lå øverst på sengen, nu hvor han ikke kunne flytte dem i Enzels hår, selvom det helt sikkert var at fortrække.
 Lydene der en gang i mellem kom fra Enzel, var nærmest som sød musik for Phillippes øre. Et eller andet sted fortrød han lidt han ikke havde sagt ja til Enzels tilbud, sidst han havde været på bordellet, men han ville nok have haft svært ved rigtigt at nyde det, når han viste Nicola lå nedenunder sengen. 
 Enzel gjorde arbejdet godt, og Phillippe begyndte ligeså stille at kunne mærke den varme, kildende følelse centrere sig i underlivet. Han ville selvfølgelig ikke lade sig blive færdig allerede, selvom det helt sikkert nok var noget han burde, for ikke at gå for langt med Enzel. Det var bare så dejligt, at han ikke kunne nænne at stoppe deres leg. 

 Havde Enzel ikke selv trukket sig væk, ville der ikke været gået længe for Phillippe ville have bedt han om at stoppe, hvis ikke han skulle blive færdig allerede. Hvis Enzel havde lyst til at det skulle fuldbyrdes, hvem var Phillippe så at sige nej? 
 Som Enzel kravlede ind over Phillippe igen, lænede han sig en smule mere tilbage, så der var mere plads til Enzel kunne forsætte med at være på alle fire. Det var ikke just nemt, eller behageligt, slet ikke med hænderne bundet på ryggen, men Phillippes mavemuskler spændte sig op, så han nemmere kunne holde sig oppe. 
 " Det kan jeg vist godt lige klare.. " lod det selvsikkert fra Phillippe, der havde et skævt smil på læberne. Han var fristet til at rette Enzel, og sige for nu, for han havde ikke tid til at blive hængende hele dagen. Det virkede dog også lige godt at sige nu, så hvorfor ødelægge stemningen, nu hvor han alligevel havde givet efter for lysterne.

 Lidt nysgerrig for hvad der forgik mellem Enzel øre, ved Phillippes måske lidt vovet kommentar, var Phillippe da. Især nu hvor han ikke kunne andet end at høre Enzel reaktion. Der kom dog ingen anden reaktion en det indeholdte fnyd, så Phillippe gik ud fra Enzel ikke havde taget dårligt imod kommentaren. Det skævt smil, forsatte derfor med at spille på læberne, selvom han var sikker på Enzel alligevel ikke kunne se det.
 Det var helt sikkert til Enzels fordel, at Phillippes hænder var bundet, når det kom til det indbundet ben. Som det var nu, lagde Phillippe godt lidt mærke til det, men da det kun var mod hans Nøgne ben, tænkte han ikke yderligere over det. Havde han til gengæld haft hænderne fri, var de helt sikker gået på vandring på Enzel krop, og med hænderne til at mærke det stadig indbundet ben, ville han helt sikkert have sat spørgsmålstegn ved det. 

 Som Enzel satte sig mere tilrette, lænede Phillippe sig ordenligt ned. Eller, så ordenligt han kunne komme til, når hans arme fik ham til at svaje i ryggen. Hænderne lå super dårligt, og han skar en lille grimasse, men da Enzel var gået i gang med lige så stille at få sig presset ned over Phillippe, ville han ikke flytte sig så hænderne kunne komme til at ligge bedre. En pludselig bevægelse ville sikkert ikke være rart for Enzel lige i øjeblikket. 
 Det kom lidt bag på Phillippe hvor stram Enzel var. Han havde godt nok sagt, han ikke havde været sammen med mange, så i sidste ende burde det vel ikke være kommet så meget bag på ham. Uanset hvad sukkede en nydende, som Enzel langsomt, fik sig presset ned. Det var super fristende ikke lige at hjælpe lidt til, og løfte underlivet bare en lille bitte smule - Phillippe var efterhånden utålmodig - men han ville heller ikke skræmme Enzel væk. 
 De små suk, blev lige så stille til små støn, som Enzel kom mere og mere ned over ham, og da det hele begyndte at køre i mere flydende bevægelser, tillod Phillippe sig at flytte lidt på armene, så de lå lidt bedre under ham. Underlæben var igen blevet suget lidt ind i munden, så Phillippe kunne dæmpe stønnene en smule når de sneg sig over hans læber.

 Det virkede helt forkert, at Enzel var så bild og kærlig. De ting Nicola havde fortalt om Enzel, passede slet ikke på den Enzel, Phillippe lå i med nu. Selvom Phillippe ikke ønskede at betvivle Nicolas ord, var der efterhånden bare flere og flere ting, der fik en undren frem ved snedkeren, og han kunne selvfølgelig heller ikke lade vær med at tænke på, om Nicola havde pyntet lidt på fortællingen. Nicola kunne jo sagtens have oplevet tingene værre end de var? 
 Nu var dog ikke tidspunktet og tænke på det halvdyr han holdt så kært, og ønskede at gemme for Enzel. Halvdyret det begge holdt kært, på hver deres måde. Alligevel var der et eller andet over hele scenariet, der fik Phillippes tanker til at falde tilbage på Nicola. Enzels spinkle krop og de bløde, elegante bevægelser, fik det kontakt til at virke som om det var Nicola han lå med i mørket. Især når han ikke kunne se. 
 Som han lige så stille accepterede tankerne, og lod fantasien styre ham over i at det var Nicola han lå med, var det også som om det hele blev noget bedre, og han måtte bide sig lidt hårdt i tungen for ikke at stønne hans navn. 

 Enzel kom tættere på, og viklede armene lidt omkring Phillippe. Enzels duft var en smule anderledes end Nicolas, og det hev Phillippe lidt ud af hans fantasi, noget der nok var meget godt, for det kunne hurtigt gå hen og blive farligt. 
 Det var utroligt svært at undertrykke behovet for at røre, mærke og pille. Det var jo en del af hele legen, når man kunne lade fingrene gå på opdagelse på den andens krop. Få dem til at nyde det endnu mere ved berøringer. Det var dog noget Enzel havde taget fra Phillippe. Noget han havde gjort uden at give nogen grund, og selvom Phillippe accepterede at det var sådan Enzel ville have det, kunne han alligevel ikke lade vær med at hive lidt i stoffet der holdt hans hænder. Prøve at hive hænderne fra hinanden. Det nev i uden når han gjorde det, men synes også at kunne mærke stoffet give sig lidt ved det. Skulle han mon bidrage til deres leg, ved at bryde fri? 
 Desuden ødelagde ubehaget fra hænderne der blev trykket op mod ryggen, selve oplevelsen en smule. Tog noget af Phillippes koncentration væk fra selve akten. Enzel fik distraheret Phillippe lidt fra tankerne om stoffet, som de små kys ramte hans læber. Hvert kys blev gengældt, men tiden mellem hver kys, fik behovet for at røre eller bare at gøre mere til at dukke op igen.
 For at holde sig lidt tilbage fra at hive hænderne fri, stemte Phillippe lidt mod gulvet med fødderne, for lige så stille at bevæget underlivet i modsat takt af Enzels bevægelser, for at kunne støde mere op i Enzel. Han startede selvfølgelig stille og roligt ud, for at sikre sig at Enzel var okay med det, men hvis det virkede til han var det, ville stødene lige så stille bliver mere intense.

 På grund af Phillippes modstød, kom han og Enzel i utakt. Phillippe forsøgte at få stødene til at matche med Enzel, men inden nåede rigtigt at komme i takt, virkede det til at Enzel gav op. Bordelejeren kollapsede hen over hans bryst. Noget der fik et selvtilfreds smil frem på Phillippes læber. Der var da et eller andet tilfredsstillende over at kunne få ens partner til at have det så godt, de ikke vidste hvad de skulle gøre af sig selv. 
 Det virker i hvert fald til Enzel var okay med hele situationen, og han gav ingen udtryk for hvad Phillippe gjorde var ubehageligt, og han var derfor heller ikke bleg for at sætte tempoet op, så godt han kunne som han lå. Med Enzel kollapset ind over sig, var det ekstra fristende at flå hænderne fri, så han kunne tage fat i Enzel og holde han ordenligt fast. 

 Hænderne endte dog med at forblive hvor de var, for han som han satte tempoet op, blev det også for svært at koncentrere sig om andet end at bevæge hofterne, og nyde det hele. Hænderne blev alligevel også trykket efter ned i sengen, så det var heller ikke rigtig til at flytte dem længere.
 Det var utroligt fantastisk at hører Enzel ligeså stille overgive sig mere og mere til nydelsen. Hvordan Phillippe nærmest havde kontrollen over ham. Det var super fristende at stoppe bevægelserne. Fratage Enzel den tilfredsstillende følelse, bare for et øjeblik, men den varme, kildende følelse begyndte også at snige sig frem i Phillippe, og så kunne han ikke nænne det. 
 Enzel flyttede hånden ind mellem dem, og Phillippe gik lidt ud fra, det måtte være fordi Enzel var tæt på. Phillippe satte derfor tempoet så meget op han kunne, og mærkede hvordan underlivet trak sig mere og mere sammen. Hænderne på ryggen knyttede sig, mens Phillippes støn blev mere anstrengte.  Phillippe forsatte med at støde til han selv kom, og mens forløsningens varme, behagelige følelse bredte sig i Phillippes krop, stødte han op i Enzel med nogle lange dybe stød, med hovedet vippet bagover. 

 Det sidste skud blev sendt ind i Enzel, og efterfølgende lå Phillippe stille i sengen. Alle muskler slappede af, og Phillippe trak vejret heftigt med et skævt, tilfreds smil på læberne. Lige nu var skyld og selvforagt over hvad han lige havde gjort langt væk. Lige nu, var det kun den behagelige følelse fra forløsningen der fyldte.

 Selvom Phillippe bare lå stort set helt slap under Enzel, ville han stadig gerne have hænderne fri. Han var nu begyndt at mærke det egentlig gjorde ondt i ryggen, og hænderne havde det også lidt stramt med at være blevet mast. Derudover kriblede det også bare i hans fingre efter at røre. 
 Phillippe blev dog liggende uden at sige noget. Enzel virkede til at være noget så saglig og tilfreds, og Phillippe ville også lade Enzel være i øjeblikket lidt endnu. Da Enzel dog begyndte at flytte på sig, løftede Phillippe hovedet lidt, så han kunne se lidt på Enzel. Eller få fornemmelsen af, at han så på Enzel. 

 Enzel fik lagt sig tilrette, og da Phillippe stadig ikke kunne se noget, lagde han bare hovedet ned igen. Som ordene forlod Enzels læber, var det som om de punkterede Phillippe lille bobbel der beskyttede ham mod  virkeligheden og hvad han lige havde gjort. Som et slag i maven, blev den behagelige følelse skiftet ud med ubehag og han følte sig utroligt tør i munden. Det her skulle jo ikke ske. Alt det Enzel havde gjort ved Nicola var forfærdeligt og gjorde ham vred. Alligevel lå han her, mere eller mindre nøgen med Enzel, og havde været sammen med ham. Noget han næsten var sikker på Nicola aldrig ville kunne tilgive. 
 " Det var du også.. " sagde han så endelig, efter at have synket en klump. Selvom han fortrød det gevaldigt meget, var hans ord stadig oprigtige. Han havde virkelig nydt det. Det gjorde han som regel altid, men der havde bare være noget over den elegance Enzel havde, og lydene han lod slippe ud, der havde gjort Phillippe helt rundtosset. 

 Efter at have lagt lidt med Enzel, begyndte han at flytte lidt på armene. Hans fingre var begyndt at sove, og skuldrene gjorde ondt. Hænderne hev lidt i stoffet inden han rømmede sig lidt.
 " Vil du binde mine arme fri? Det begynder at gøre lidt ondt." Han prøvede ikke at lade ubehaget og de fortvivlende føleler skinne for meget i gennem i stemmen, men det var svært ikke at holde dem helt væk. 

 Med skyldfølelsen væltende ind over ham, synes Phillippe det virkede som en evighed før Enzel begyndte at flytte på sig. Et eller andet sted havde han brug for at komme væk. Ikke at han virkelig brændte for at komme hjem til Nicola og fortælle om hvad han lige havde gjort. 
 Evigheden han lige havde følt var dog ingen ting i forhold til den tid der gik fra Enzel havde rejst sig, til han faktisk gik i gang med at binde Phillippe fri. Phillippe havde rimelig hurtigt sat sig op, da Enzel havde flyttet sig, for at fjerne vægten fra hænderne der blev mast ned i sengen, men mere skete der ikke til at starte med. 

 Stilheden lagde sig mellem dem, og det eneste man kunne høre var deres vejrtrækninger og Enzel der baksede med hvad der lød til at være hans tøj. Det gav Phillippe alt for meget tid til at tænke over hvad han havde gjort, og hvordan han skulle håndtere det. En mulighed var helt sikkert at lade som ingenting når han kom tilbage til værkstedet. Nicola ville dog helt sikkert undre sig over hvorfor han havde været væk så længe. Han kunne selvfølgelig så skyde det ned med, at han havde mødt en kunde, der gerne ville snakke, og det var jo også sandt. Problemet var bare, hvis Nicola ville spørger mere ind til det. Eller kunne fornemme på Phillippe at der lå mere bag. Det var jo ikke gået så godt sidst han have forsøgt at skjule sandheden lidt, og han havde troet han havde mistet Nicola der. 
 Først da Enzel gik i gang med at spænde Phillippe fri, kom han tilbage til virkeligheden. Læberne blev foldet sammen ved Enzels ord, og Phillippe brummede kort. Der gik et lille øjeblik før det rigtigt gik op for han havde han havde sagt, men da det gjorde, rynkede han panden lidt og drejede hovedet lidt. Phillippe havde troet det var en eller anden kink Enzel havde, men hænderne var blevet bundet fordi han havde sagt Enzel ikke kunne stole på ham.
 " Jeg ville aldrig gøre dig noget ondt? " lød det lidt undrende fra ham. Phillippe var ikke en voldelig person. Han havde da godt nok haft tanker om at ville gøre Enzel ondt. Ligesom han havde med Katarina, men selv med hende, da han havde haft muligheden for at gøre hende ondt, kunne han ikke gøre det. Så lige godt hvor meget han havde imod Enzel, ville han ikke kunne gøre ham noget ondt. 
 Som hænderne blev sat fri fra deres fangeskab, tog Phillippe dem foran sig og gned de lidt ømme håndled. Han havde lyst til at rejse sig og gå med det samme, men der var bare problemet med mørket. Han var ikke helt sikker på at han kunne finde direkte hen til døren, og det virkede også lidt akavet at skulle famle rundt i mørket, så han blev siddende lidt, mens han ventede på om Enzel ville kommentere på hans kommentar.

 Hvad der egentlig lå i ordet ondt, var måske en smule løst. Phillippe ville aldrig kunne skade Enzel fysisk, ikke med vilje i hvert fald, lige meget hvor meget han kunne have lyst til det. Enzel ville sikkert også ende med at have lidt ondt efter deres lille leg. En indre smerte var dog nok.. uundgåelig. Selvom Phillippe og Nicola hold deres forhold skjult fra Enzel, ville det sikkert komme frem på et eller andet tidspunkt, og hvis Enzel virkelig elskede Nicola, ville han sikkert ikke tage det specielt godt. 
 Tiden mens Enzel tog sig sammen til at svare, stak Phillippes tanker lidt af med ham igen. Burde han have været mere specifik? Stirrende lidt tomt frem i mørket sad han bare og gned håndledene. Det var underligt at sidde og ikke kunne se. Han vidste ikke helt hvor han skulle se hen, eller hvad han skulle gøre med øjnene.

 Det var egentlig først da Enzel rørte ved ham, at der kom ordenligt liv i Phillippe. Han havde nikket lidt da Enzel havde sagt okay, men han havde nok nikket uanset hvad Enzel havde sagt. Hovedet drejede sig i retningen af Enzel og han bed sig lidt i overlæben. Læberne skilte sig kort efter i et lidt skævt smil.
 "Godt.. " Han håbede Enzel holdt sit ord, også hvis Nicola og hans hemmelighed en gang skulle komme ud. 
 Som Enzels nussen gled mere op af Phillippes arm, kunne Phillippe godt mærke at Enzel gerne ville have han lagde sig. Læberne blev presset lidt sammen. Han burde virkelig gå. Alligevel bukkede han under for Enzels kærtegn, og lagde sig ned. Hånden Enzel ikke nussede på, lagde sig op under hans hoved, inden han rømmede sig.
 " Jeg skal snart gå..  " mumlede han, så Enzel vidste han ikke kunne blive særlig længe. Han overvejede kort hvad han skulle sige, hvis Enzel spurgte ind til hvad han skulle, eller hvorfor han havde så travlt. Han skulle jo helst ikke fanges i en løgn.

 Armen Enzel før havde nusset på, for at få Phillippe ned at ligge, lagde sig lidt om Enzel, da han puttede sig ind til ham. Han vidste hun burde lade hver, men der var også bare noget hyggeligt over at putte. Især fordi han ikke ligefrem havde forstillet sig Enzel var typen der puttede. Godt nok havde det været Phillippe selv, der havde trukket sig væk hurtigt, da de havde været på værkstedet, men der var bare noget over Enzels personlighed, der slog han mere som en kort og kontant person. Lidt fraværrende begyndte hånden også at nusse Enzel, hvor end hånden var kommet til at ligge. 

 Ordene der forlod Enzels mund, fik en grimasse frem på Phillippes ansigt. Det var tydeligt at Enzel ikke var tilfreds med hvad Phillippe sagde, og et eller andet sted gav det han også lidt dårlig samvittighed. Der var så mange forskellige følelser og tanker på spil i Phillippe i øjeblikket, flere der var modstridende mod hinanden. 
 " Jeg har ikke.. pludselig fået travlt.. " mumlede Phillippe lidt inden han foldede læberne sammen. Han følte lidt han skulle forklare sig lidt.
 " Jeg har jo den kunde i morgen.. Og der er nogle ting jeg skal have ordnet inden.. " Et eller andet sted skyldte han jo ikke Enzel nogen forklaring eller noget. Det var jo slet ikke meningen han skulle ende i den situation han var i nu. 
 Hånden stoppede sin nussen da Enzel klemte lidt om Phillippe, og han drejede hovedet lidt ned mod Enzel. Undskyldingen der efterfølgende kom, prikkede mere til Philippes dårlige samvittighed. Et eller andet sted havde han udnyttet en sårbar mand. Enzel savnede Nicola, og han var godt påvirket af alkohol. Derfor rømmede han sig lidt.
 " Jeg kan godt blive.. lidt endnu.. " sagde han så, og hånden begyndte at nusse lidt igen. Måske hvis Enzel faldt i søvn, kunne han liste af lige så stille?

 Der var et eller andet anspændt over stilheden der faldt mellem de to mænd. Selvom Enzel ikke sagde noget, kunne Phillippe alligevel godt mærke der var et eller andet ved hans ord der gik Enzel på. Phillippe kunne ikke helt forstå hvorfor, det kunne da ikke komme bag på Enzel, at Phillippe satte arbejdet højere end så meget andet. Phillippe havde jo før afvist Enzel til fordel for arbejdet - det var i hvert fald det Enzel havde fået af grund. Desuden havde Enzel allerede fået meget mere.. service end hans kunder normalt fik. 

 Det virkede dog til at Phillippes kompromi blev godkendt, og da Enzel bad ham blive, nikkede Phillippe og foldede læberne lidt sammen. Hvorfor var det, at han ikke bare var ligeglad med om Enzel blev utilfreds eller ej? Han vidste jo at jo længere tid han brugte sammen med Enzel, jo større skideballe ville han nok få af Nicola. Alligevel var det også bare så behageligt at ligger og putte og slappe af efter sex. 
 " Okay.. " lød det stille fra Phillippe, mens Enzel flyttede lidt på sig. Armen sløvede sin nussen lidt ned, mens Enzel fandt ud af hvordan han skulle ligge, men den stoppede aldrig helt med at bevæge sig. Flere og flere spørgsmål begyndte at titte frem hos Phillippe, mens Enzel flyttede på sig. Hvorfor han havde bundet han, hvorfor Enzel altid virkede til at have turban på, hvorfor han havde haft Phillippe med i seng, hvis han elskede Nicola. 
 Ingen af spørgsmålene kom dog til overfladen, da Enzel kort efter han havde lagt sig til rette selv brød stilheden. 
 " Yeah... " brummede Phillippe ærligt tilbage. Hånden havde fundet tilbage til det normale nussetempo. Det næste Enzel sagde, fik Phillippe til at bide tænderne hårdt sammen. Et eller andet sted vidste Phillippe godt hvorfor Nicola ikke gad nusse med Enzel. Phillippe havde i hvert fald ingen problemer med at få Nicola til at ligge og nusse. Det kunne han selvfølgelig ikke sige, og i stedet brummede han blot lidt. 

 Spørgsmålene lurede stadig i Phillippes baghoved, og det samme gjorde kommentare til hvorfor Nicola ikke ville nusse med ham. Han valgte dog at holde sin mund, og blot forsætte med at nusse. Hvis han skulle have en chance for at Enzel faldt i søvn, så han kunne stikke af, var det nok bedst at være stille.