Fabian ville gerne i seng med en stor del af befolkningen, men han satte alligevel stregen når det kom til folk han betegnede som sine søskende. Sif var næsten mere end søster for ham, end dem han stadig havde i Medanien, og så Atheena, som rendte rundt og lavede... noget.

Selvom han lige havde siddet og proppet sig med mad, var han dog også hurtig til at tage noget af krydderkagen og putte den i munden. Gode manerer kunne man ikke sige at han havde, men han var også omkring Sif.
Han skyllede lidt af kagen ned med vinen, mens han hørte historien. Han havde godt gået forbi Den Magelige Mis, men han var ikke helt sikker hvad de egentlig lavede derinde, andet end at det var en kro af en slags?

”Oooohh.... hvor sødt,” udbrød han grinende. Det var sjældent man fik den mere blufærdige reaktion fra folk når man fortalte dem om det. ”Gav du så ham en gratis tur alligevel?” spurgte han drillende. Måske han selv skulle gå forbi Den Magelige Mis på et tidspunkt. Det lød ikke som en anbefaling, men man måtte jo kende byen lidt ud og ind, hvis man skulle begå sig her.

Hun kiggede næsten dømmende på ham, da han spurgte hende, om hun havde givet ham en gratis tur alligevel. Det var jo sådan han til tider kunne være, men ikke Sif.
Hendes blik blev en anelse moret dog, da hun kom i tanke om aften. Den søde kæmpe, trods hans spinkle statur. Der havde siddet og repareret hans læder pung, og fortalt hvordan han ofte gjorde sådan. Da han ikke havde krystallerne til at købe nye ting.
"Nej, jeg gav ham en øl, og han fortalte mig vittigheder - og spurgte ind til min datter." sagde hun med et lille skuldertræk, og betragtede vinen i glasset. Tog en slurk, og hælde mere op, inden hun greb omkring kagen og puttede det i munden. Næsten på samme maner, som Fabian selv havde gjort.
Hvad hendes kommende ægtemand ikke vidste, havde han vel ikke ondt af?
"Så du ved.. bare en hyggelig aften på en kro - uden det ledte nogen steder." hendes smil krummede i sådan en vinkel, at der sikkert var mere til historien. Men at Fabian skulle være meget heldig for at få vristet det ud af hende.

Fabian havde næppe regnet med det, men det var noget man skulle spørge om. Ikke at han selv gav de gratis tur ude ofte, selvom en lidt desperat Fabian og noget grøn hud desværre havde overtaget ham mere end en gang. Nogle gange behøvede han ikke engang at være desperat, for at falde i fælden, men forhåbentlig havde han mere styr over sin krop efterhånden.

Historien ledte alligevel lidt overraskende hen til at det blot havde været en hyggelig aften på en kro. Det var ikke noget de meget gjorde sig i, men Sif havde selvfølgelig altid været mere tilbøjelig til at finde behagelige folk end Fabian havde. Det var nok noget af den attitude man ellers bar med sig. ”Det... lyder faktisk ikke helt slemt,” indrømmede han, med et blidt smil. ”Hvordan har hun det ellers? Især med alt det her, med at få en ny far?” Fabian havde altid godt kunne lide Nanna, selvom han faktisk ikke var specielt god til børn.

"Det var på ingen måder slemt! Det er bare fordi du ikke er vant til at finde venner på den måde." grinede hun og trak på skuldrene, det at Sif og Fabian var blevet så gode venner - det var faktisk stadig en gåde for hende. Hvordan skulle man tage det, når en mand der normalt sprang på alt han kunne få - og som betalte ham! At han så ingen lyst havde til hende - ikke at hun havde noget problem med det. Faktisk var hun rigtig glad for, at de blot kunne være venner. At de kunne sidde som de gjorde lige nu, dele deres historier - drikke vin og spise god kage. Hvis det ikke var det gode liv, så vidste hun ikke hvad det skulle være. 
Han nikkede langsomt "Hun tager det - okay?" sagde hun langsomt, og kiggede ned i den røde væske. "Jeg tror det sværeste for hende, er at hun ikke længere har alle sine venner omkring sig. Og at hun helst ikke længere må rende rundt i slumringskvarteret." hvilket Sif også godt kunne forstå, det var meget lige pludselig at vende sig til. Som var verden vent på hoved, og man skulle bruge tre dage på at forstå hvad der var sket.
"Men vi tager en dag ad gangen, også er jeg sikker på at det hele nok skal blive bedre"

Fabian og i det hele taget at finde venner, var ikke noget der skete ofte. Sif havde været et rent held, og det samme med resten af de få folk der havde fået den status, mens han havde boet i Dianthos. Da han var yngre og på gården, var det lidt noget andet, men der kaldte han alt han knaldede med for en ven, også selvom man dårligt kunne have betegnet dem som sådan. Selv dengang havde Fabian været ufattelig usympatisk til tider.
At Fabian så ikke havde lyst til Sif, det var egentlig noget der var kommet over årerne. Normalvis var han ikke sammen med andre prostituerede, men at Sif mere og mere var blevet som en søster for ham, havde også automatisk skåret alt forbindelse til det andet hoved når Sif var i nærheden. For Sif ville klart være en han ville være sammen med i andre omstændigheder, hvis man blot kiggede på udseendet.

I forvejen havde det nok været godt for Nanna ikke at være i Skumringskvarteret, men det var ikke som om at man kunne undgå det, uden at have rigtig mange penge at gøre godt med det, så for en som Nanna måtte det være en stor omvæltning. ”Din kommende mand, kender vel også andre par med børn? Mon ikke de kan finde nogle børn hun kan lege med.” Om hun så ville glemme sine gamle venner, det havde Fabian ikke høje forventninger om. Nogle gange var børn simple, men hun var allerede nået en vis alder alligevel.

Han hvirvlede lidt rundt med vinen i glasset og kiggede på det. Det kunne godt være at det var det bedste for Sif, men ærlig talt, så ville han aldrig ønske sådan et liv for ham selv, med de regler og krav der kom med det. 

Hun nikkede langsomt, selvfølgelig kendte han par der også havde børn. Men det betød jo ikke de kunne forstå hendes datter, hun var jo vokset op - som hendes mand havde sagt, mere vildt. Hvilket næsten gjorde ondt i hendes hjerte, som hun tænkte over det. For selvom hun aldrig ville have hendes datter skulle ændre sig, havde han jo ret. Det ville være svært for hendes datter at passe ind i mængden af de adelige. 

“Mon ikke det bliver bedre.” Mumlede hun stille, før at en kugle af rødlig blond hår, stormede ind i stuen. Lagde sine arme omkring hende og gemte sit hoved i hendes bryst.
“Mor, jeg kan ikke sove” mumlede hun forsigtigt, det lille my klamrede sine arme omkring hende. Sif kiggede op, og gav Fabian et undskyldende smil.
“Beklager, men tror jeg bliver nød til at slutte vores aften lidt før. Men vi må snart gøre det igen.” Hun rejste sig op, og løftede Nanna op i hendes arme. “Jeg forventer i hvert fald at høre, når der sker udvikling mellem dig og ja.. du ved hvem.” Med et smil gik hun ud af stuen, og op til soveværelset med hendes datter.

Fabian prøvede også at smile optimistisk, og ville nok også have tilføjet et par ord, hvis det ikke var fordi at selvsamme pige de talte om, styrtede ind til Sif. Hun kunne ikke have det nemt i de nye kredse, selvom han næppe ville betegne Nanna for værende et vildt barn. Han havde aldrig haft problemer med hende, til trods for at han ikke normalvis var rundt om børn.

”Det er okay,” sagde han med et smil og satte glasset på bordet inden han selv rejste sig op. ”Vi må finde en anden dag.” Han smilede ned til Nanna. ”Lav nu ikke alt for meget ballade.”

Han fulgte med Sif ud af stuen, men ville dreje mod hoveddøren, når de kom så langt, men kort stoppede han op, da Sif vovede at kommentere på den tidligere samtale. ”Der kommer ingen udvikling, for han er kun en kunde!” Sagde han lidt desperat, selvom det nok ville falde for døve ører.

I sidste ende fandt han dog selv ud af hoveddøren, stadig lidt med tanke på hvad de havde snakket om. Sif kunne dog ikke have ret.