☰
Index « Det Østlige Krystalland « Azurien: Flodlandet « Lapiskysten « Fristavn: Piraternes By

De giftigste drømme, føles som de bedste.

Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 65 år

Højde / 174 cm

Lux 08.12.2020 20:04
Tommelfingeren gled ligeså meget af vane som af umiddelbar lyst en anelse kærtegnende over den skællede hånd han havde fået fat i, og selvom han fornemmede et blik på sig, formåede Vektor at holde blikket rettet fremad imod deres endemål. Havnen. Han kunne se at de var her, han kunne lugte den rådne tanglugt og han kunne føle den friskere vind imod sin solbrune hud. Øjnene lukkedes en anelse i som en køligere brise slog imod dem, og bar lyden af havmandens stemme væk med sig. 
Jah, drømme. Noget så zalans simpel, at det næsten solgte sig selv - alle havde noget de drømte om at føle, opnå eller finde. Så da Dianthos' spurgte om det var for at distrahere ham, måtte han frifundet ryste en anelse på hovedet, så de hvide krøller kærligt gled ned over de blottede skuldre - nej, ikke kun ham. Det var velsagtens for at distrahere alle, at drømmesælgeren gjorde det han gjorde.
Vagtsomme som ikke vagtsomme, omend det ikke var hvad han spurgte om lige nu, den kære havmand. 

Et lille smil trak elverens smil op, øjnene åbnedes igen og den sagte knirken vidnede om at de nu befandt sig på mere gyngende grund; bogstaveligt talt vel og mærke. Træpladerne under hans støvler knirkede, knagede og klagede sig, havets bølger slog ind imod stolperne med en brusende og familiær lyd omkring sig. Og månen var lige derude, for enden af den, lige til at gribe fat i. Vektor hørte sit navn blive sagt, men kunne ikke vente på at Dianthos fulgte med ham da han begyndte at sakke agterud. Han var for draget af billedet foran ham, og hørte sit hæse stemmebånd grine en anelse fjoget. "Hun ligner dig, Dianthos" mumlede han, og spærrede øjnene en anelse op ved erkendelsen. Han havde tænkt det flere gange i aften, men det var først nu han forstod hvor rigtigt det var. "Hah! I har samme glød omkring jer... " forsatte han, og slog armene ud foran sig, en sort silhuet imod den runde måne og alt for tæt på kanten, men ikke bange af sig, trods han kunne føle nogle af havets dråber slå op imod hans hud og dets strømme ruske i stolperne der holdt bådbroen ovenvande. 

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Olu

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 08.12.2020 22:07

Hun. Månen. Dianthos løftede hovedet en lille smule, så han så forbi Vektor og hen på månen. Han stod lige akkurat sådan, så månelyset omkransede ham. Og helt uden Olu var klar over det, lyste månen også hans egen hvide krop op, så der faktisk var hold I landvæsnets tågesnak. Han lignede månen…

Han var chokkeret. Nej overrasket. Han stod som frosset I tid og kiggede på halvelveren foran ham, som smilte og hyggede sig, som om at deres slåskamp og deres venskabsbrud aldrig havde været hændt. Det måtte være noxens værk, mindede Olu sig selv om, selvom det var svært at tænke sig til, hvordan det overhoved kunne lade sig gøre. Hvilken magi kunne gøre onde mennesker gode?

“Jeg troede du ssyntes jeg varr hæssslig…” Hvislede han lavmælt et sted bag Vektor. Han måtte jo have misforstået noget, for fandt landjordens tobenede væsner ikke månen smuk og nærmest guddommelig? Hvordan kunne det være, at det smukkeste menneske han nogensinde havde set, pludselig sammenlignede ham med noget så fint? Men Olu glemte ikke så let, og Vektors ord ville for evigt blive bevaret I hans ekstremt gode hukommelse. “Du ssagde att med ett fjæss ssom mitt… kunne du godtt forsstå hvorffor jeg sskjulte mig…” Det smertede ham at gentage det, og han ønskede ikke at udsætte sig selv for mere af den smerte. Men Vektor skulle absolut forvirre ham, ved pludselig at give ham en… kompliment? Aldrig havde han troet, at han kunne stå sådan side om side med et menneske og tale med ham, som om han var en af dem… og så endda I sit eget monstrøse ydre… Men ak. Vektor kiggede jo ikke på ham, som han sagde det. Måske det var et trick, fordi han kunne mærke på Olu, at han fordømte ham.



Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 65 år

Højde / 174 cm

Lux 09.12.2020 03:38
I lyset af den blege måne, blev sølvelverens sorte og enorme pupiller, reflekteret i en skive af hvid tilbage imod verden. Fuldkommen betaget af dens lys stirrede han op imod den, fudlkommen overvældet af nattens liv omfavnede han den med sine arme, og han kunne have svoret på at han hørte vinden synge, bare lige i nogle få sekunder, sammen med havets vedvarende og konstante brusen. Og så var det væk, da en hvislende stemme lavmælt brød ind i den symfoni som verden skabte for Vektor lige nu, og hans arme faldt en anelse ned, idet at han i stedet vendte sig en anelse, forundring at spotte i det vejrbidte ansigt. 
Hvad var det han sagde? 

Ord der blev fulgt op af flere, da nogle syntes at huske - eller i hvert fald fokusere - mere på et bestemt tidspunkt af aftenen, fremfor nuet. Hvilket var absurd. Hvordan kunne han bede Vektor om at huske, når der var så meget at opleve lige her, og lige nu? Forundrelse blev til en besværet koncentration - havde han virkelig sagt det, og elveren prøvede overraskende ihærdigt på rigtigt at forsåt hvor de ord var kommet fra. Det lå dog langt, langt, langt væk her til aften, og med et suk måtte han trække på skuldrene, håndflader vendt opad imod nattehimlen idet at han begyndte at gå over imod havmanden, og forlod månen bagved sig. Han vidste at han havde sagt mere end det, og at væsnet havde sagt noget andet tilbage til ham. Men lige nu, havde han ingen idé om hvad. 
"Hæslig..." gentog han, og smagte på det ord. Det var et grimt ord, men et der lå godt i munden; drømmesælgeren smilede ansvarsfrasigende, næsten drillende af det, og lod - om han fik lov - hænderne falde ned på Dianthos' skuldre, for at hive ham tættere på så deres pander kunne støde sammen, og få ham mere i øjenhøjde med drømmesælgeren. Med regnbuehinden så godt som ædt væk af de store pupiller, var det et mørkt men samtidigt også ganske åbentsindet blik der ville fange havmandens egne øjne. "Eh, jeg lyver i tide og utide, musling" mumlede han, og vidste at det trods alt var sandt - og det vidste Dianthos' også. 
Fascineret stirrede Vektor på hans fremmede ansigt, men rippet for afsky var han. "... synes du at jeg er hæslig?" hvis det handlede om at såre ham tilbage, var han velkommen til at prøve, og Vektor's smil blev en anelse opfordrende. Ord gjorde kun ondt, når man selv mente at de var sande. 

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Olu

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 09.12.2020 21:15

Kunne det virkelig passe? Stod Vektor virkelig og tænkte tilbage, for at huske hvad han havde sagt? Havmonsteret, som det var gået ud over, huskede det hele så tydeligt, og ville sikkert aldrig slippe det ubehagelige minde, med mindre hans møde med Vektor på en eller anden mirakuløs måde blev omvendt til det bedre… Olu stirrede på Vektor tålmodigt og afventende på, at han skulle forsvare sig… Det galt trods alt hans liv… Vektor var kun 1 fornærmelse fra at ende på havets bund sammen med ham han havde kritiseret.

Men så skete det utænkelige, og Olu var ikke forberedt på den pludselige tilnærmelse fra hans tourguide. Hans hvide øjne spærrede op i forundring, og hans hoved søgte væk, som Vektors ansigt nærmede sig. Han var ikke vant til at mennesker søgte mod hans ansigt, hvor han med et enkelt hovedryk kunne sætte tænderne i dem. Vektor var virkelig overmodig. Men måske kunne han på en eller anden måde læse de fortvivlede og ængstelige tanker der foregik inde bag det modbydelige ydre. Inde bagved, var der nemlig en uskyldighed, der ikke ønskede at gøre Vektor fortræd.

”Jeg…” Olu var som tom for ord, da Vektor fortalte ham, at han havde tendenser til at lyve i tide og utide. Det gjorde ondt indeni endnu, men han ville så gerne tro på, at Vektors ord var sande. ”Jeg ttror att du lyver lige nu.” Hviskede han, og var stadig utroligt nervøs for at bevæge sig, så han kom til at såre ham. Han var jo så tæt… Han vendte blikket ned mod jorden, for at finde ud af, om Vektor mon havde stillet sig på tæer, for at nå hans højde. Nervøsitet havde dannet en spytsamling i hans mund, som han måtte synke i sig, hvorefter han adskilte sine tænder lidt mere og tillod sig selv at trække vejret åbenlyst nervøst og dirrende. For før eller siden skulle han vel svare på Vektors fatale spørgsmål… Og han frygtede sådan at han ville bryde ud i en hånlig latter, så snart han blev bekendt med sandheden om Olus interesse i ham.

”Da jeg sså dig sside på din bænk i nattenss lyss med mine nye mennesskeøjne, blev jeg ramtt af bettagelse for ditt ssmukke, hvide hår og din sselvsssikre posssiturr…” Skælvede han, forbandet af sine manglende evner til at vælge sine kampe med omhu. Han burde ikke fortælle ham alt det… Men trods alle de løgne han havde fyldt Vektor med, for at holde på sin hemmelighed, var det ingenting i forhold til det gennemsnitlige menneske. Som udgangspunkt var Olu ærlig. ”Jeg var… forelssket..”



Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 65 år

Højde / 174 cm

Lux 13.12.2020 17:18
Hvor at havmonsteret var nervøs i sine bevægelser - både for ikke at skade ham ved et uheld, såvel som ikke at vende drømmesælgeren væk fra ham, var Vektor godt og vel det modsatte. På alle fronter. Han var modig af natur, men svævende i den søde rus har var i lige nu, var han decideret frygtløs; det forekom absurd at nogen ville gøre ham noget, og slet, slet ikke den ranglede og akavede hvide havmand. 
Han var elegant, trods påvirket, og man kunne næsten fornemme hvordan at det elviske blod gjorde ham overraskende let på tå. Og så var han smuk, helt objektivt set havde han smukke og kønne træk. 

Det var godt og vel også hans bedste våben og skjold - meget bedre end han umiddelbart gik og troede. Det lokkede selskab indenfor den personlige rækkevidde han sådan elskede, og skabte tryghed, når han valgte venligheden til. Det gjorde det nemmere for ham at skaffe sig kunder, de havde det med at stole på drømmesælgerens gode energier og dét gjorde det nemmere at bevæge sig igennem livet. Derfor kom det ikke som nogen overraskelse, da halv-elveren i sin arrogance kunne høre at han havde været betagende, smilet blev en anelse bredere i kraft af lige de ord. 
Fordi betød det så overhovedet noget om han løj, hvis skønheden alligevel drog kunderne ind?
Et smil der dog stivnede da han afsluttede sin ordstrøm. Ahva var han? 

F - ordet var ikke uden værdi, og benægtelse bølgede igennem den solbrune krop da han vovede at kaste det sådan omkring sig; fingrene borede sig ubevidst en anelse ned i den blege havmands skuldre, og smilet fik en hårdere kant imens tankerne susede igennem det tunge hoved. Han havde hørt det et par gange før, men der havde han som noget af det mindste, brugt længere tid med dem, og det ærgrede ham, som når man ikke længere kunne lege med sit nye legetøj - at hans tid med Dianthos allerede måtte være forbi. Forelskelse betød forpligtelse. 
Og det var ikke hans sø at sejle i - Vektor trak endelig ansigtet til sig igen, og kunne ikke stoppe det fnis der trængte ud imellem de mørke læber - det her var jo absurd, og en anelse komisk. "Nej du var ej, Musling.... eller..." Vektor's ene hånd gled foran hans mund i et lille 'ohhh'. "Var det derfor du sværmede sådan over mig?" endnu et fnis, og fingerspidserne pressedes sammen foran hans hage, idet at mindedes havmandens opførsel igennem det hele. "Vent, var det derfor at du blev så fornøjet, da vi gik sammen fra kroen, var det?!" Åh det stakkels, stakkels væsen. Det første lille grin kom fra Vektor, kort efterfulgt af endnu et.

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Olu

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 13.12.2020 18:00

Det lød på Vektor som om han ikke troede på ham. Først. Indtil noget gik op for ham, hvilket fik Olus hoved til at skråne en anelse spørgende. Havde han været åbenlys i sine følelser? Om ikke andet var det lige meget om Vektor vidste det eller ej, for lige så hurtigt som denne forelskelse var opstået, lige så hurtigt blev den afbrudt. Det skete I det samme, Vektor løftede sit slør for hvem han virkelig var og hvilket agenda der lå bag den abnorme venlighed. Vektor havde været mindst lige så nærgående på baren, hvis ikke mere. Han var selv skyld i, at Olus interesse blev holdt oppe. Han måtte da have vidst det lidt, siden han havde satset resten af sin aften, samt krystaller på øl, så han kunne fuldføre sine planer om at rulle ham for hans eneste og kæreste eje – hans fars amulet – som nu var blevet grå og grim. 

Som Vektor trak sig lidt væk fra ham og fniste moppende over den nye opdagelse, mørklagde havmandens øjne. Det var ikke ligefrem den reaktion han havde ønsket at få… faktisk vidste han ikke helt præcis hvad han havde håbet på at få ud af det. Han regnede ikke lige med at Vektor ville kaste sig I hans arme. Han havde nok nærmere regnet med at han ville kritisere ham yderligere. Men dette? Det var under lavmålet!

“Ffinder du mig vitttig, Vekttor?” Spurgte han. Hans stemme lød mindre deprimerende og ynkende end den havde været for få sekunder siden, da han proklamerede sin store forelskelse til Vektor. Han knugede sine glatte næver og begyndte truende men langsomt at vade fremad, så Vektor ville være nødsadiget til at bakke baglæns, for ikke at støde ind I Olu. Problemet var bare, at de snart ville nå enden af broen, og så ville Vektor før eller siden få et lille problem.

Det var almindeligt for sømænd ikke at kunne svømme, og det vidste Olu udmærket. Men han ville blot tørre Vektors grin af hans evigt hoverende ansigt og se ham bange for engangs skyld. Og så… ville han gøre krav på ham i de druknede sømænds rige…



Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 65 år

Højde / 174 cm

Lux 13.12.2020 19:05
Det var i sandhed under lavmålet, sådan at grine af en anden persons sårbarhed. Under bæltestedet, under hvad der var venligt, rigtigt eller forventet at gøre. Men det var desværre hvad den solbrune halv-elver i det sekund følte var det rigtige at gøre, og den hæse latter havde i det skjulte, en forventet hånlig kant omkring sig. Hvordan kunne man være så stupid? Hvorfor være så håbløs? Han forstod det ikke, og desværre, så respekterede han det heller ikke. 
Hvorfor skulle man dog tage hensyn til så fine fornemmelser, som respekt afkrævede? Han havde jo intet fået ud af aftenen. 

Begge dele skulle dog vise sig at han burde fortryde, da han - hvilket også burde have været forventet, ikke tog det videre pænt, sådan som drømmesælgeren lo af hans proklamering. 
Halvelveren klukkede for sig selv, stadigvæk med den ene hånd foran munden, men fik ikke mulighed for at svare førhen at han instinktivt følte sin krop tage et skridt bagud. Og så endnu et. En ganske naturlig reaktion når nogle prøvede at komme nærmere, men det var tonen i hans stemme, som fik drømmesælgerens latter til at svinde ind, ikke hans skridt fremad. Hvad skete der? 
"En smule - du er et håbløst tilfælde, Dianthos" var han dog rapkæftet som altid til at svare, og tog endnu et par skridt tilbage. Tilbage imod månen, tilbage imod kanten - Vektors læber var stadigvæk vendt opad, selvom en druknet, advarende og utrolig fjern indvendig stemme prøvede at sparke gang i hans mavefornemmelse - den der sagde ham at noget var galt, den der holdt ham i live, sædvanligvis. 
Endnu et skridt, og Drømmesælgerens hænder slog ud omkring ham. "Oi, og det er ikke min skyld, at du er det" smilede han beroligende, som ville det være nok til at stoppe hvad end der drev havmanden frem lige nu.

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Olu

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 13.12.2020 19:43

Håbløst tilfælde… Olu kunne ikke sige ham imod, så det gjorde han heller ikke. Han havde ikke mere at sige til ham. Intet holdt ham fra at gå imod drømmesælgeren. Og skønt han gik langsomt, var der nu mange skridt tilbage, og derfor heller ikke meget tid. Vektors mod var imponerende. Til en grad hvor det begyndte at ligne stupiditet. Som om han ikke troede på, at Olu ville gøre skade på ham… Men der tog han grueligt fejl af Olu, for lige om lidt var Vektors hæle halvt ud over kanten, og lige pludselig, først nu i desperationens øjeblik, virkede det til at gå op for Vektor, at Olu ikke stoppede med at nærme sig ham. 

Den smukke mands forsøg på at kaste skylden væk fra sig virkede heller ikke, selvom han til dels havde ret. Men det var nu heller ikke derfor at Vektor skulle dø på denne smukke stjerneklare nat, som Olu kun kunne se igennem et filter af evig tåge. Det var en del af det… Men Olu ville have bidt ham over på stedet, da Vektor havde flået amuletten fra hinanden – noget for noget! Men han havde været nødt til at lide under hans gode humør og hans snak om drømme, månen og om frøfødder. Men nu var det slut.

Olu smækkede en hånd på hver af Vektors åbne arme, og lukkede sine skældede hænder med svømmehud om dem, som han tog godt fat i ham, og holdt ham fra at falde baglæns pladask ned i vandet. De hvide øjne studerede ham frit, uden den mindste bekymring for hvad Vektor ville sige til det længere. Mens han holdt godt fast i Vektor med den ene hånd, kunne han frit slippe med den anden. Ikke for at gøre Vektor ondt, men for at lægge sig med en vis blidhed ved hans kind og kærtegne ham.

Vektor var så… varm… og det føltes behageligt mod hans gennemsigtige fingre, på en anden måde end de druknede sømænd, der hurtigt blev kolde og stive i det. Så Olu var nødt til at prøve at mærke Vektor nu, mens han stadig var levende, og han var så tæt på at han kunne se lidt detaljer, men han fik mest noget ud af berøringerne. Hænderne fik fat i håret og mærkede hvordan hans hår og de små fletninger føltes kontra hans eget glatte hår. Han var så betaget, at han ikke kiggede Vektor i øjnene, for at se hans reaktion, nej, han sænkede hovedet lidt, som om han overvejende hvilede blikket mod Vektors meget åbne V-skæring, som han drømte om at kærtegne ham yderligere ned ad kroppen og mærke den sidste kropsvarme der måtte være tilbage, trods de havde været udenfor så længe.


Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 65 år

Højde / 174 cm

Lux 13.12.2020 20:12
Endnu et skridt, og så et til. Vektor tog flere og flere skridt tilbage, og gradvist gik det op for ham, at det var ganske meget med vilje at havmanden hverken satte tempoet op, men heller ikke stoppede sin fremmarch. Armene blev i det næste nu grebet fat i - den samme overraskende styrke som han ikke havde forventet værende mulig i den langlemmede mand, den gjorde det svært at kæmpe decideret imod, og da var det at det gik op for Vektor, at han var nået kanten af gangbroen. Åhh...
Var det her med vilje? Hvad var det egentlig han ville, han havde vel ikke tænkt sig at skubbe ham i? Uforstående skævede han bagud og så det åbne hav, hvor at vinden og bølgerne skabte et evigt mønster af bevægelse - han kunne da ikke skubbe ham i vandet, hviskede en 'logisk-tænkende og insisterende stemme', men i et ryk blev de tanker afbrudt, idet at han mærkede en skællet hud på sin kind. 

Hvad Zalan... halv-elveren stirrede imod det blege ansigt, der ikke havde øjne for andet end hans hår og hans krop, og en uvilkårlig sitren gled igennem den solbrune elver. Det her var ikke rigtigt. Sølvelveren åbnede munden - han var fuldstændig blevet affejet før - og prøvede i sin sløve tankegang, at regne ud hvad der var det rigtige at gøre. Han havde intet imod berøringerne eller sågar den befamlende gestus.... han havde givetvis selv opfordret til dem tidligere, da de havde været inde på landjord. Han havde intet imod det, havde det ikke været fordi en nagende modvilje imod at stå herude, havde fået sneget sig ind på ham. Endnu engang ekkoede tankerne; det her var ikke rigtigt, og Vektor sank. 
Åh, pokker tage Nox. Den vrede eller afsky han vidste burde komme, var ingen steder at fornemme og det gjorde det svært for drømmesælgeren at få orden i hvad han skulle gøre. Det betød også, at da han endelig syntes at tage sig sammen og i et meget langsommere, og meget sløvere ryk end det Olu første gang var blevet mødt med, endelig prøvede at skubbe ham hårdt fra sig... ... var der næsten ingen styrke bagved det. Grimassen der var trådt frem, var dog en anelse mere afvisende end den havde været i lang tid - ikke her, ikke nu. Det her var ikke rart. 
"Oi, fiskefingrene væk du"

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Olu

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 13.12.2020 20:49

Endelig fik Olu den reaktion fra Vektor som han krævede. Måske han endelig frygtede ham og respekterede ham, i stedet for at stå og le ad ham til evigt pinslende minde. At Vektor pludselig, lidt forsinket begyndte at vise ubehag I sit ansigt og vride sig, føltes kun belønnende for Olu. Det var langt fra det han havde håbet, da han opsøgte ham, men hvis han alligevel ikke kunne få ham, var dette det næstbedste. Olus hænder forsøgte at holde ham I sit faste greb, men hænderne var så glatte, at han mistede taget, så snart Vektor endelig bed sig ud af sin omtågede tilstand nok til at kunne skubbe Olu tilbage. Olu vaklede to skridt tilbage, inden han genfandt balancen. Nok var hans fødder store og klodsede, men de var flade og stærke. Men hvis Olu var faldet, og Vektor på en eller anden måde fik handlet hurtigt nok og havde forsvundet ud af Olus rækkevidde, havde Olu forspildt sin chance, og ville hade sig selv for det. Men denne gang var det Olu der bredte armene ud til siden og spredte sine fingre, som tilmed havde skarpe kløer. Han åbnede munden truende og hissede af ham, som intet dyr eller menneske kunne efterligne. Lyden var frygtindgydende for dem der hørte det, og normalt ville Olu ikke gøre sådan et nær menneskeheden. Men Vektor havde formået at gå ham på nerverne, som ingen andre havde.

Pludselig rykkede Olu sig meget hurtigt – hurtigere end han nogensinde var blevet set bevæge sig på land – hvorefter han I et spring greb armene rundt om Vektors krop og væltede dem begge tilbage I det mørke, vilde havvand I et hoveddyk. Havet, hvis salte bølger faretruende omslugte dem, gav dem modstand det første stykke, men Olus ben var vante og veltrænede nok til at svømme igennem selv den stærkeste modstrøm, selv uden hjælp fra Olus arme til at svømme med. Armene holdt om Vektor I et grådigt, fængslende greb, alt imens han svømmede dybere og dybere ned I mørket. Han blev ved med at svømme I en sådan fart, indtil han ville kunne mærke, at Vektor ikke længere stred imod – for da ville det betyde, at hans lunger blev fyldt op med vand, og han ikke længere ville være I live til at beordre ham til at lade være med at røre ham, eller til at kommentere på hans såkaldte fiskefingre og frøfødder.

Snart ville der være…. Fuldstændigt…. Stille. 


Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 65 år

Højde / 174 cm

Lux 13.12.2020 22:22
Vektor's skub gav et kort indtryk af at det ville lykkes ham at komme videre - han så havmanden vakle bagud og glippede en enkelt gang med øjnene, inden at han selv rykkede et halvt skridt mere frem. Men i det næste nu, gik en dæmon i den blege Dianthos og han krummede sig sammen, og hvæste. Hissede, som en forskruet form for slange, drømmesælgerens mund åbnedes i en forskrækket og væmmende grimasse ved synet af de lange negle, og munden, fyldt med tænder som han med mere lethed havde kunne se forbi tidligere på aftenen. Vektor skreg ikke, men noget der mindede om et opråb af modvilje kom fra ham. 
Og så var det for sent, idet at havmanden satte i bevægelse. 

I et spring så han hvordan at væsnet var i bevægelse, og i det næste nu mistede han kontakten til fast grund under sin støvle, idet at de hang i luften. Overraskelsen, jah overraskelsen og reflekser fik ham til at vride sig i det stærke greb han blev holdt i, næsten med det samme. Og så ramte de havet, hvis kolde vand hurtigt slugte dem begge. Det var for sent. 
Vektor lukkede pr. refleks munden i med et smæld, hans fingre borede sig ind i de arme der holdt krampagtigt fast i ham, og under vandet sparkede han, rev han jah sågar prøvede han momentært at bide ud efter Dianthos, hvis glatte hud ikke syntes at være mulig at gribe fat i. Lyset svandt ind desto længere ned de kom, og de lyse øjne spærredes op i panik. Luftbobler forlod munden idet at Vektor endelig åbnede den og fik den salte smag ned i sine lunger. 
Føj for Zalan. 

Han kendte bedre om nogen anden, frygten for hvordan det føltes at drukne. Og han hadede det. Selvom han et sted i baghovedet vidste at det ikke var en mulighed, kæmpede kroppen krampagtigt imod den panik og en udtværet lyd af hans banden lød igennem vandets dense kulde. Og så med et stoppede han, og efterlod hjertets hurtige banken som værende det eneste der vidnede om liv i den solbrune elver. Han skulle op herfra, hans skulle ikke længere ned. Men han var så bestemt ikke død.
Noget Dianthos - eller, Olu ville erfarere, ved den første mulighed han fik for at slå fra sig igen. De skulle bare stoppe med at bevæge sig væk, hviskede hans omtågede hjerne.  

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Olu

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 13.12.2020 22:49

Månelyset skinnede et sted I vandspejlet for oven, men strålerne kunne ikke længere nå ned på sandbunden. Dog blev Olus skikkelse lyst op, som noget af det eneste. Og det gjorde ham også et til et offer for hajer, havfolk og andre dybhavfolk, selvom det sjældent var heroppe. De skulle meget dybere ned, for at nå ned til de fæle af slagsen, og ned til hvor Olu kom fra. 


Olus platte frøfødder arbejdede lige så stille, men selvom han ikke lagde mange kræfter længere, var hver bevægelse effektiv, og det nærmede sig den skrå sandbund, som var fri for tang og sten. Olu kiggede ned på manden med det hvide hår, som han havde haft I et stramt greb I al den tid. “Er du færdig med at være I drømmeland, Vektor?” Spurgte Olu sagte, klart og tydeligt, som var han stadig over vandet. Denne gang var han dog slået over på aquamarinsk og med dialekt fra dybhavsdistrikterne, eftersom at han ikke regnede med at Vektor faktisk kunne være I live. Han havde svømmet I flere minutter, hvilket burde være mere end nok til at tage livet af et menneske. Som han ikke længere frygtede at opleve modstand, løsnede han lidt I sit tag for at lade Vektors vandfyldte krop dumpe ned på den lille ledige plet, men før han nåede så langt, mærkede han pludselig genstridighed fra den døde krop. I stedet for blidt at lade Vektors krop dale til sandbunden, endte han med at skubbe ham fra sig I chok, og svømmede væk for at betragte ham på afstand. Var det mon en nerve? Nej… en nerve kunne ikke have gjort så meget! Han kunne kun være I live endnu.

Olu kiggede på Vektor med store, forundrede hvide øjne, og han måtte virkelig fokusere, for at kunne se ham ordentligt igennem mørket.

“Vektor?” Kaldte han måbende. Han frygtede næsten at se livstegn eller høre fra ham. Men på den anden side… På den anden side lettede det hans ellers uhelbredelige hjerte. Vektor fortjente at dø, men han ville nu altid gemme på hans minde. Såvel som hans skellet.



Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 65 år

Højde / 174 cm

Lux 13.12.2020 23:07
De lyse øjne åbnedes i et ryk, og skævede ud i mørket omkring ham. Sort, sort vand og foroven kunne man ane at lyset fra månen ikke nåede videre langt ned, da havmanden havde formået at trække dem et godt stykke. Vektor kunne mærke presset i ørene, han kunne føle det på sin krop, som godt nok var hærdet til at være i dette farevand, og alligevel ikke havde tilpasset sig helt endnu. De skulle ikke meget længere ned, det var så helt sikkert. Så det var godt at Dianthos endelig var stoppet op. 
Han havde ikke fået slået ham, men det var ligegodt det samme - stemmen lød klar og tydelig igennem vandet, og de isblå øjne missede ud i deres tågede rækkevidde; heller ikke det var tilpasset til havet eller mørket endnu. 
Dianthos var dog klar og tydelig, som en undervandsmåne i havets favn - han skubbede med et fnys de forfinede tanker om ham ud, og lod fødderne synke ned i den bløde sandbund. Hvad nu? 

Drømmesælgeren strakte en finger ud imod den hvide havmand, og gravede dybt i sit indre - han havde lige prøvet at drukne ham?! Der måtte være noget - bare et eller andet at gribe fat i, og endelig mærkede Vektor en retmæssig harme røre på sig. Måske det kolde vand havde klaret hans tanker en anelse op. 
"Din interplanetariske slørhale, din karnevalssørøver, din igle - hvad bilder du dig ind?!" råbte han igennem vandet, overraskende tydelig i sit sprog. Dianthos var ikke den eneste der trivedes fint under vandet, han skulle bare have et par timer. Ikke at det var timer han havde lige nu. 
Hånden knyttedes til en rystende næve, og han bukkede sig en anelse ned, klar til at hive en kniv op af støvlen med sin anden hånd, hvis det lignede at han kom tættere på. Han havde ikke glemt tænderne. 
"Du kunne have dræbt mig?!"

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Olu

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 13.12.2020 23:49

Olu kunne ikke tro sine egne øjne – som ofte spillede ham et puds på grund af sit dårlige syn – men det var ret tydeligt for ham, at Vektor stod op og pegede op mod Olus svømmende skikkelse, der var lige over ham. Olu var som flyvende I luften, skinnende hvid og med sit sorte hår, der bevægede sig i en skræmmende slowmotion, der fik det til at ligne farlige fangearme. Og hvad Olu slet ikke var forberedt på var, at Vektor nu stod og skældte ham ud. Det lød som et helt tredje sprog, for Olu kendte slet ikke nogle af ordene! Men han kunne nu godt høre Vektors vrede bag hvert et ord, som overraskende nok kom lige så tydeligt ud af hans mund.

“Men…” Olu vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre. Han var lidt skræmt af, at Vektor ikke kunne blive slået ihjel. Hvad skulle han stille op med ham nu? Han kunne ikke gøre med hans døde krop som han ville, og han kunne Ikke se ham blive til et skellet… At spise ham ville være en oplagt måde at slå ham ihjel på, men det virkede bare uetisk på nuværende tidspunkt. “Men du lever endnu?” Spurgte han, og var for målløs til at tage sig af, at Vektor var rasende på ham og var klar til at angribe ham. Olu kunne heller ikke spotte kniven I hans støvle. Med lidt forsigtigt nærmede han sig sandbunden og Vektor igen. Vektor kunne måske ikke svømme lige så hurtigt som Olu, men han ville ikke miste ham af syne.

“Er du en havmand, Vektor? Eller halv-havmand?” Olu nærmede ham så meget, at han kunne efterligne Vektor og stå på sandbunden foran ham – stadig ubevidst om, at der var et våben I Vektors besiddelse. “Du fortjente at dø, Vektor… Når man angriber og stjæler fra folk, får man som fortjent,” Forklarede han endelig, denne gang med samme mildhed, som da han stadig var tryllebundet af ham, og lagde en hånd på hans skulder. Ikke for at holde ham nede, men mere for at tale ham til ro.



Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 65 år

Højde / 174 cm

Lux 14.12.2020 17:34
Det var et overjordisk syn for den godt beduggede drømmesælger, der skævede op imod den skikkelse han vidste havde prøvet at gøre det af med ham, for blot få minutter siden. Jah egentlig, så regnede han stadigvæk med at det var intentionen, og den fornemmelse fik ham til at være vagtsom, trods hans krop ikke ønskede at han var det. Svømmende - decideret svømmende - fulgte øjnene hans slørrede skikkelse under vandet, der steg ned imod havbunden, ligesom ham. Hvad nu? 
Den målløse stemme stemte ikke overens med hissende hvæs han stadigvæk kunne høre indvendigt, og Vektor bukkede sig advarende ned idet at det gik op for ham at han nærmede sig. Det ellers kønne ansigt, blev en anelse formørket. "Selvfølgelig lever jeg! Er du-" 

Overrasket blev hans drømmehjerne i et kort og flydende sekund pacificeret af det spørgsmål - om han var havmand - da det trods alt var noget han havde overvejet før, et par gange. Hans mor havde virket meget sikker op at det ikke var nogen havmand, ikke engang halv, det var mere- i et blink vendte nutiden tilbage, og han rystede afvisende på hovedet. "Nej, det ved alle de skumsprøjtende, slatne gudebilleder at jeg ikke er" 
Men selv ikke dét fik Dianthos til at stoppe med at komme nærmere, og før han vidste af det - tid var og havde nu altid været et underligt koncept for ham - stod han endnu engang lige foran ham. Lysende bleg, med hår som dovent bølgede igennem vandet og i deres blæksorte skønhed, rakte ud efter ham. En hånd faldt på skulderen, og Vektor stivnede, trods mildheden i tonen. Fingerfærdigt - selv under vandet blinkede metallet i det næste sekund nu i drømmesælgerens hånd, strakt en anelse frem foran sig i den modsatte arm end den havmanden holdt sine hånd på, ikke tæt nok på til at ramme halsen, men tæt nok på til at han ikke skulle komme nærmere. Han vristede sig dig ikke fri. "Hvem zalan har bildt dig det ind, Dianthos? Det er noget hvalpis, det er hvad det er" 

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Olu

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 14.12.2020 18:21

I enkelte tilfælde, som nu, hvor Olu blot stirrede uden ende på Vektor, var det ikke fordi han var velovervejet og tålmodig. Det var simpelthen fordi han ikke forstod hvad Vektor gennemgik af følelser, og hvad der fik ham til at kvæle sine egne sætninger. Vektor var begyndt at bande og larme endnu mere, præcis ligesom den fuldeste sømand på et skib.

Olu nåede kun lige at lægge hånden på Vektors skulder, og Vektors manøvreringer fik fuldstændig forbi den flade næse, lige indtil kniven blev lyst op af den lille smule månelys, der kunne trænge igennem alt det sorte og blændede igennem Olus blinde filter. Han måbede straks og slap Vektors skulder, som havde han netop forsøgt at stryge hænderne hen ad en tidselplante. Havde Vektor været bevæbnet hele tiden?

Olu måtte strække sin hals, for at være sikker på, at kniven ikke rørte hans hals. Nok var de nået ned til Olus territorium – eller så godt som, for Olu hørte ikke til nogle steder – men han var nu ikke udødelig over for et snit i halsen. Ville Vektor virkelig dræbe ham sådan her? Olus blik blev skulende og utilfredst. “Du kan godt pakke din smørekniv væk, før du kommer til at skære dig.” Hvislede han bidskt og viste vredt hele tandsættet af ham. Men på trods af hans bidskhed, var Olu ikke dum nok til at blive I nærheden af en bevæbnet Vektor, så hvis han fik frit spil, svømmede han bagud, for I stedet at betragte hans skikkelse på en mere sikker afstand. “…Den mindste dråbe blod kan tiltrække alverdens hajer… og havfolk…”

Det var sandt. Der var både hajer og havfolk I disse vande. Men chancen for at støde på en haj var nok størst, da havfolk helst ikke ønskede at få menneskenes spildevandsforgiftede havnevand igennem gellesystemet. Olu brød sig heller ikke om det, men mere sart var han ikke, end at han havde tilbragt en del tid heroppe, for at forberede sig mentalt til at afprøve amuletten. Og tid havde det taget ham om at mande sig op…



Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 65 år

Højde / 174 cm

Lux 14.12.2020 22:08
Vektor var fint tilfreds med den afstand Olu nu skabte imellem dem, og fulgte ham varsomt (ish) med blikket, idet at han forsvandt længere bagud, og tog sine sylespidse og glimtende tænder med sig i processen. Kniven kunne derpå sænkes en anelse, og selvom han ikke ligefrem følte sig mere tryg af at Dianthos' nu var på afstand, kunne han fornemme hvordan at hjertets hurtige puls langsomt faldt en anelse ned efter hele.... episoden med at komme ned til havbunden, og blodet stoppede med at suse sådan for hans ører... troede han, men han tog fejl. En ting af gangen, en ting af gangen... de lyse øjne vovede at skæve omkring sig. 
Mørket gjorde det svært at falde til ro...

Han var dog ikke døv, selvom han følte sig nok så blind, og ordene gav til en hvis grad mening i det sløve sind; havet havde det med at sprede duften ud hurtigere end man kunne ønske sig. Og lige nu, ønskede han ikke flere problemer end den havmand der havde trukket ham hele vejen ud, hans solbrune hånd strammede en anelse omkring fiskekniven, inden at han med et irriteret fnys følte sig selv slippe en anelse igen. 
"... du siger noget, musling" 
Helt blev den dog ikke pakket væk; han ville ikke have en chance imod de tænder, hvis Dianthos ombestemte sig og faktisk ønskede at færdiggøre hvad end han havde startet på. Men lige nu, var han faktisk en anelse i tvivl - han havde ikke virket videre glad for at druknedøden ikke havde været en mulighed. I et lille sekund lukkedes øjnene og panden blev udmattet gnubbet med den frie hånd, og Vektor tog derpå et... halvt hoppende, halvt slowmotion præget skridt fremad, imod skrænten igen. Hvis de bare kunne komme mere ind på lavvande... hvis de bare kunne komme længere ind til lyset - det ville gøre underværker. Han kunne mærke hvordan at mørket krøb tættere på, og det gjorde ham mere utilpas end hvad end tænder og hvæsen havde gjort, indtil nu. Selvom han ikke prøvede at vise det, selvfølgelig. 

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Olu

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 16.12.2020 11:28

Det deprimerende mørke som nu omslugte og vakte ubehag i Vektor, var det selv samme mørke, som Olu havde levet sine otteogtyve år i. Det var måske et hjem for et dybhavsmonster, men det var ikke et hjem for en halvelver, der var social og festlig. Her var der ingen alkohol, og der var I den grad heller ingen drømme til salg. 

Som Vektor valgte at vade igennem det stejle sand, måtte han tilmed trodse tangets fangearme og undgå at glide på de glatte sten, der lå som forhindringer. Selvom Olu havde bragt Vektor langt væk fra broen, hvor Vektor havde betragtet månelyset I minutterne op til overfaldet, så var der masser af spor af skibsaffald og især tomme flasker, der forurenede havfolkets hjem. Når man så havbunden nedefra, var der ikke noget at sige til, at havfolket og folket til søs, altid var kommet i totterne på hinanden. Og ikke mindst hvorfor Olu havde et ønske om at søge væk.

Olus menneskelige skikkelse lagde sig som en skygge over Vektor. Han fulgte efter ham, svømmende et par meter over ham, som en søgende haj, men han turde ikke nærme sig, fordi han frygtede den kniv, som Vektor var I besiddelse af. Olu vidste ikke hvad han skulle stille op med Vektor, når nu han ikke kunne drukne, ligesom normale mennesker og andet fra landjorden, men én ting var sikker. Han ville ikke lade Vektor være.

“Hvor er du på vej hen?” Spurgte Olu, nærmest helt almindeligt, som om de netop ikke havde været oppe at slås to gange, eller at Olu ikke havde forsøgt at trække ham i druknedøden, og at Vektor ikke havde truet ham med en kniv rettet mod struben.



Vektor

Vektor

Sælger af Nox; Drømmesælger.

Kaotisk Neutral

Race / Topalis-folk/Skovelver

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 65 år

Højde / 174 cm

Lux 07.01.2021 20:28
Det var en forunderlig dynamik der hele aften havde været imellem dem. Ligesom at Olu - eller, Dianthos, kunne fremstå ganske 'almindelig' omkring Vektor lige nu, ligeså kunne Vektor hurtigt se bort fra mindre detaljer - såsom mordforsøg og blottede tænder - når et andet mål var i sigte. At komme hjem. Han havde aldrig været en til at bærer nag... særlig længe... og selvom han ikke ville sige at han lige nu brød sig om den blege havmand... var han ikke mere selvhøjtidelig, end at han holdt det imod ham. Vektor havde trods alt prøvet at berøve ham, tvinge ham ned på gadens affald og ville have efterladt ham som en sæk rådne kartofler i skyggekanten af gyden, kun til at blive fundet morgenen efter. Hvis han nu kunne komme hjem, ville der ingen skade være sket - for dem begge, og de kunne gå tilbage til ikke at kende hinanden; en sorgenfri eksistens, hvor at han kunne leve sit liv på landjorden, og efterlade havfolket til deres mørke, kulde og... med en lavmælt banden snublede han over en flaske, og gryntede irriteret. Affald. 

Det var besværligt at være irriteret, og endnu mere besværligt at være... bange. Han var selvfølgelig ikke bange, hah! Han var bare ikke... helt tilpas i mørket, og kastede et stjålent blik op til havmanden, som ikke virkede til at ville forlade ham helt endnu. "Hvad tror du? Hjem selvfølgelig, jeg hører ik-" mere nåede han ikke at sige førhen at noget nippede til hans hæl, igennem støvlen, og Vektor med et hyl tog et hop fremad for at undgå det. Forbandede krabber! 
Han elskede havet, men han hadede det så sandelig også. Alt ovenvande var til at overskue, men hernede? Trods effekten af Nox stadigvæk hang i ham, var han mere til stede end før -  nærdødsoplevelser synes at gøre noget ved ens adrenalin niveau og soberhed. Så flydende en anelse i vandet var det at han ganske langsomt sank ned imod bunden igen, men endte med at tage en beslutning om at holde sig ovenvande, et par svømmetag med armene til at holde ham oppe og et fjendtligt blik imod den ulækre bund. 

"It takes a lot of money to look this cheap, darling"

Olu

Olu

Krystalisianer

Sand Neutral

Race / Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 29 år

Højde / 180 cm

Blæksprutten 04.02.2021 15:05

Det burde have sagt sig selv, at Vektor forsøgte at flygte. Langsomt, men effektivt, så længe han kunne holde Olu på afstand med kniven. Olu var naturligvis ikke tilfreds med det svar, og han rynkede på den flade næse i utilfredshed, men kun lige indtil Vektors skikkelse pludselig dansede rundt på sandbunden. Ah! Straks gryntede Olu moret over det.

”Sådan går det, når man insisterer på at befærde sig på bunden!” Tåbelige landvæsen. Olu var overbevist om, at han selv havde klaret det meget godt på land, hvis man sidestillede ham med Vektor. Han skrånede sit hoved spørgende. ”Af en mand der kan trække vejret under vand, er du ikke særlig god til at begå dig under vand. Kan du slet ikke svømme?” Olu vidste at nogle søfolk ikke kunne svømme. Men mange havde vist sig at være temmelig lærenemme, når først de så Olus hvide skikkelse og det fæle ansigt nærme sig dem. Så kunne det pludselig svømme hurtigt! Desværre for dem, var det bare aldrig hurtigt nok.

Nu hvor Vektor havde gjort Olu opmærksom på det han ikke selv kunne se så godt – krabberne – dykkede han ned tæt ved Vektor. Men i stedet for at gøre skade på Vektor, eller overhoved at røre ved ham, søgte han længere ned med ansigtet og snuppede den selvsamme krabbe, der havde nevet Vektor i hælen. Hans tænder lukkede sig tæt op krabbeskjoldet, og den levende krabbe forsøgte at gribe ud efter noget at nive, for at komme fri, men her kom det flade ansigt til Olus fordel. Med et enkelt ryk i kæben knuste han krabben totalt, og krabbekød såvel som smadrede skaller gled ned i halsen. En lille smule blod blev hængende i vandet, men det var så lidt, at det ikke var noget Olu bekymrede sig om.

Krabben var et meget lille måltid ved siden af en voksen mand, og derfor var Olus sult heller ikke tilfredsstillet endnu. 


0 0 0


Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 1