Selv var sin position – gemt væk i skyggerne på det ligegyldige gadehjørne – hørte Renny brølet fra de mange venner, der var stimlet sammen til fest. Over hende havde alskens stjerner fundet vej frem på nattehimlen, og for blot et øjeblik stod hun, med næsen i vejret og et lille smil krusende i den ene mundvige, og nød det mægtige syn.

Sådan stod hun nogle lange minutter, med den summende lyd af festglade mennesker og krus, der klingede, før hun besluttede sig: dette var ikke en fest for hende. Nok havde hun taget fejl af de to mænd – og heldigvis for det! – men de havde ikke genkendt hende, som andet end en nøgen kvinde, der havde gjort deres kaptajn selskab i de tidligere aftentimer, og af uvisse årsager, kunne Renny ikke få sine ben til, at gå imod kroen –

Hvormed hun drejede rundt på hælen og gik i modsat retning. Det måtte unægtelig blive en lang aften for den blonde mand, men den konstatering blev ikke efterfulgt af bitterhed. Tanken om, at Neagu var glad og gjorde det, han gjorde bedst, var… ja, kærkommen. Beroligende.

På trods af de flygtige øjne, der blev ved med at ramme døren - og hans evige tanke om, hvis han bare fik sagt fra nu, så ville det være muligt at nå tilbage mod husvognen hvor Renny forhåbentlig stadig ville være. Men det ene minut tog det andet, og mens han prøvede at planlægge hans flugt - blev en ny mjød stukket i hånden på ham. Og tanken om at gå, blev mindre og mindre - ind til at stemmen sagde, nu er hun nok gået - og du når at sige farvel på kajen. Det hele skal nok gå, bare en øl eller mjød mere. Og måske når du får stavret dig hjem, så er hun der stadig.
Sådan løj stemmen, jo mere alkohol som han fik ned. Det var en farlig cocktail, han uden tvivl ville komme til at fortryde. For hvordan skulle den blonde mand vide, at så snart at han havde taget dette valg. Så ville han ikke se hende igen, før om mindst tre måneder? 
Latter, dans og gode historier flød ud i mørket og natten gik på hæl. Det var først morgen, da Neagu fik slæbt sig tilbage til husvognen og fandt den - ganske simpelt efterladt. En smule forvirret omkring hans følelser, lagde han sig ned i sengen - der stadig duftede af hende.

Når hun kommer hjem - så fortæller du hende, hvad du virkelig føler. Uden tilbagehold, så hun virkelig kan se, at det er oprigtigt. 

Og da tog søvnen ham, og før han nåede at sige farvel - var hun allerede taget afsted.