Claras spørgsmål bredte et lille smil på kvindens læber, og hun gjorde en affejende bevægelse "Åk ja! Han kan kontrollere vand, så han er bare dramatisk! Han kommer op lige om lidt... liiiige om lidt" men selv som hun sagde det, kunne man se bekymringen på hendes ansigt snige sig ind. Jonatan var ikke normalt den dramatiske type, tvært imod.. så hvad lavede knægten dernede?!
Svaret kom før hun nåde at tænke tanken helt til ende. En stor mængde bobler brød overfladen, efterfulgt af en bleg, iskold hånd, der desperat greb i luften, i et forsøg på at få fat i et eller andet.
"For zaladin!" bandede kvinden, som hun smed sig ned på maven, og greb hånden. Hun fik hurtigt trukket hånden til sig og så armen, indtil Jonatans hoved brød overfladen, og han gispende trak luft. Det var dog en kort lettelse, for han gik fra det isnene vand, lige ind i ilden..
"HVAD'ZALEN TÆNKER DU PÅ DIN KLAPHAT! Du kan sku da ikke bare blive nede i vandet!!" bandede kvinden, mens Jonatan bare hang fra hendes greb og forsøgte at få kontrol med sine klaprende tænder "S-s-s-s-s-s-salt" fik han fremstammet.
Hvad end det betød, så fik det kvinden til at holde mund for en stund, og blive rød over de lange øre. Hun begyndte i stedet med en del besvær at få trukket Jonatan helt op af vandet. Det viste sig dog en større bedrift end som så, for den spinkle elverkvinde var ikke synderlig stærk, og selvom Jonatan ikke var det største brød i verden, så var han gennemblødt og ikke til megen hjælp selv.