Da Jack spurgte om hun ville snakke om det, forsvandt hendes smil og så så ned. En klump formede sig i hendes hals og hun sank den en smule besværligt, inden hun lukkede øjnene. Et suk forlod hendes læber og hun rystedet lidt på hovedet.
 " Ikke rigtigt...  " Mumlede hun lidt, inden hun så på Jack igen. HUn vidste godt det nok helt klart var bedre hun fik snakket om det, og fik det bearbejdet, men hun havde virkelig ikke lyst til at snakke om det. I hvert fald ikke med Jack. 

 Daphnie flyttede blikket tilbage på Jack, som han sagde hun kunne stole på ham. Det var ikke fordi hun ikke troede på ham. Hun følte bare ikke hun kendte ham særlig godt. De havde trods alt kun mødt hinanden to gange, og den første gang var ikke særlig meget de så hinanden. Hun sendte han et forsigtigt smil.
 " Tak..  " Sagde hun bare til det. Det var ikke fordi hun ikke stolede på ham, at hun ikke havde lyst til at snakke om det. Det v ar mere fordi hun virkelig ikke følte hun kendte ham, og fordi han sendte nogle lidt mærkelig signaler hun ikke helt kunne gennemskue. Han gjorde hende ikke helt tryg. Daphnie kløede sig lidt i øjet, der var ømt efter at have grædt. 

  Daphnie så mod Jack som han åbnede døren. Noget i hende blev en smule trist ved at han gik. Lige nu havde hun ikke helt lyst til at være alene. På anden side var det egentlig hans skyld hun havde fået et panik anfald, og det gjorde også lidt hun var glad for han gik. Hun sendte ham et træt smil, og nikkede lidt.
 " Jear... Ha' det godt, Jack..  " Sagde hun stille, og hold blikket mod han.
 " Til vi ses..  " Hun lukkede øjnene lidt, og slappede en smule af. Det blev godt at komme til at sove..