Nicola valgte med vilje at lade være med at svare på Enzels kommentar, det lød alligevel ikke som noget, han ønskede svar på. Desuden prøvede at han stadig at finde ud af hele situationen. Han havde forventet at Enzel ville smide ham ud, måske give ham bank. Men nu var han ved at smide tøjet, og han havde ikke gjort nogen mine til at skade ham. Hele situationen var utroligt forvirrende, og han kunne på ingen måde læse Enzel eller regne ud hvad han ville gøre.
"Jeg er ikke bange" En tydelig løgn, men han havde et svagt håb om, at ved at sige det højt, kunne han overbevise sig selv om det. Det virkede dog ikke ret godt.

Det sidste han forventede var nok, at Enzel ville begynde at flirte igen, og skiftet i væremåden skræmte ham. Hvad havde han gang i?
Følelsen af armen der viklede sig om ham gav ham gåsehud, og han havde mest af alt lyst til at trække sig væk, men selvfølgelig blev han siddende, og da Enzel kyssede ham gjorde han selvfølgelig sit bedste for at gengælde det selvom han stadig sad unaturligt stift. Den opdragelse som Sobek bogstaveligt talt havde banket ind i ham var ikke glemt. Man skulle opføre sig pænt og gøre som beordret uden vrøvl.. Der var noget trygt i at falde tilbage på Sobeks regler, som om det fik det hele til at give lidt mere mening.

DDet begyndte stille og roligt at gå op for Nicola, hvad Enzel havde tænkt sig. Hvorfor nu? Han havde virket så afvisende før, så hvorfor havde han pludselig ændret mening? Det havde tydeligvis noget med han løgn at gøre, men han kunne ikke rigtig regne ud, hvordan de to ting han sammen. Uanset hvad var han ikke sikker på, at det var det her, han ville nu. Jo, Enzel havde tændt ham tidligere, og der var der ikke mange ting han hellere ville, end lokke Enzel ud af tøjet. Men nu? Nu opfattede han Enzel som værende mere skræmmende end tiltalende. På trods af dette fik Enzels ord en dårlig samvittighed til at brede sig i hans krop. Han havde trods alt selv havde lagt op til det tidligere.
"Nej.. nej, det gjorde jeg ikke" han bed sig i læben. På trods af den ubehagelige situation havde han stadig ikke lyst til at skuffe ham.

Han lod sig guide ned at ligge, mens han forsøgtr at overtale sig selv om, at det her var noget, som han ønskede. Hans krop blev en anelse mere afslappet, men der kunne ikke herske nogen tvivl om, at han stadig var utroligt usikker og nervøs. Selvom hele situationen mindede ham om tiden med Sobek, var Enzel uendeligt meget blidere, end Sobek nogensinde havde været, og det hjalp på noget af skrækken. Ikke meget, men nok til, at han ikke var fuldkommen skrækslagen længere.

Igen ramte den dårlige samvittighed Nicola. Han mente ikke selv, at han var fuld af løgn, men han havde jo løjet, og så endda om noget så banalt som hvorvidt han var jomfru. Og det efter Enzel havde tilbudt ham et værelse at sove i og havde givet ham mad. Så var det mindste han kunne gøre vel at lade Enzel bruge ham til at få lidt nydelse. Det lød jo logisk nok, men han kunne ikke helt overbevise sig som om, at det var det rigtige at gøre. Ikke desto mindre lod han Enzel gøre alt hvad han havde lyst til uden at brokke sig. Det var jo ikke fordi han gjorde noget, som var ubehageligt, så måske han ligefrem ville kunne begynde at nyde det?

Det mildere ansigtsudtryk i Enzel øjne gjorde ham en anelse mere rolig og afslappet. Måske han ligefrem ville være blid? Så ville hele oplevelsen da være lidt mindre ubehagelig.
Han var stadig langt fra tryg ved situationen, men det virkede mindre skræmmende, da Enzel begynde at tage tøjet af ham. Et øjeblik overvejede han endda at hjælpe, men det kunne han alligevel ikke få sig selv til. Han burde have det fint med at være nogen foran Enzel, han havde trods alt været det en gang før, og generelt havde han ikke et problem med nøgenhed. Men lige nu følte han sig utroligt blottet.

Uden at tænke over det trak Nicola maven en anelse ind, da han mærkede Enzel nærmest glo på ham. Måske for at gøre sig endnu mindre under blikket. Uanset grunden fik det hans i forvejen udmagrede krop til at se endnu tyndere ud, og man ville formentlig kunne se hans ribben ganske tydeligt. Han havde aldrig haft megen sul på kroppen og selvom tiden hos Sobek havde tilføjet noget mere, var meget af det røget af igen grundet manglen på mad.

Han forventede, at Enzel ville begynde at smide tøjet og fortsætte, hvad der vist godt kunne kaldes en voldtægt, eller i hvert fald en form for overgreb. Han var ikke selv klar over grænsen længere. Et øjeblik var undren tydeligt i hans ansigt, inden det gik op for ham, hvad det var, Enzel hev op ad lommen, og hvad det skulle bruges til. Han vidste ikke, hvordan han skulle reagere, så i stedet endte hans ansigt med at være nærmest som forstenet.
Fingerspidsernes bevægelser var jo langt fra ubehagelige, så stille og roligt begyndte han at slappe af. Lige indtil han mærkede dem første finger trænge op, hvilket fik ham til at spænde op i kroppen igen. Han trak vejret dybt et par gange, mens han tvang kroppen til at slappe af. Han vidste, at Ebzel havde tænkt sig at fortsætte uanset, så der var ingen grund til at gøre det mere ubehageligt.

Han vidste ikke, hvad han skulle svare Enzel. Han syntes han var pervers, selvom det var ingenting sammenlignet med Sobek. Men han havde ikke lyst til at indrømme det, han var bange for at fornærme Enzel. På den anden side havde det endnu ikke ført noget godt med sig at lyve.
"Ja" han drejede hovedet, så han ikke skulæe se op på ham.

Det var en utroligt forvirrende situation, og Nicola gjorde sit bedste for at slappe af, for at gøre oplevelsen bare nogenlunde behagelig. Men hans krop var anspændt, og det var svært at tvinge den til ikke at spænde op selvom Enzels bevægelser var uventet blide.
Som Enzel kravlede ind over ham, begyndte Nicolad hjerte at hamre hårdt i brystet. Han kan mærke den sædvanlige angst, som havde domineret hans krop hver gang Sobek havde gjort krav på den.
Man kunne næppe kalde Enzels indtrængen for decideret behagelig, men det skyldtes Nicolas noget anspændte tilstand. Men i det mindste var det langt fra så ubehageligt som alle de andre gange nogen havde taget ham. Han kunne dog ikke stoppe nogle lave klynk i at komme ud. I en anden situation kunne de sagtens have været et tegn på nydelse.

Det sidste han havde lyst til, var at se på Enzel, men alligevel drejede han hovedet. Det havde været en direkte ordre, og ordre skulle man adlyde. Af samme grund holdt han sig fra at klemme øjnene i og drømme sig selv tilbage til Rubinien. Han kunne ikke slippe væk fra situationen, og hver gang han formåede at aflede sine tanker bare en lille smule bragte Enzels bevægelser dem direkte tilbage til hans ubehagelige situation.

En del af Nicola ønskede virkelig at stille en facade op om, at han nød det. Det lod til at være, hvad Enzel var ude efter. Hvorfor frostod han ikke, men det var som sådan heller ikke vigtigt. Men frygten var alt for stor til, at han overhovedet kunne lade som om. De lave klynkelyde fortsatte, som Enzel begyndte at bevæge sig hurtigere. Det var egentlig ikke, fordi det gjorde ondt, det var mere som en reaktion på hele situationen. Han betragtede ikke sig selv som værende en videre ynkelig person, men som han lå der og blev misbrugt, følte han sig utroligt ynkelig, og det fik de ynkelige klynk til at fortsætte, selvom han forsøgte at stoppe dem.
Han havde en anelse ondt af sig selv. Var dette måden han var dømt til at være sammen med andre mænd? Det kunne da ikke passe at alle hans seksuelle oplevelser skulle være en form for tvang?

Han havde en overvældende lyst til at kæmpe sig fri, da Enzel trak ham ind til sig. De der små flaske tegn på omsorg gjorde oplevelsen meget værre. Det var det samme med det kys, som Enzel havde placeret på hans pande. Havde det været en helt anden situation, ville et sådan kys jo være et tegn på ømhed overfor den person, man var sammen med. Men Nicola vidste jo, at han intet betød for Enzel, eller sådan virkede det i hvert fald, så det virkede nærmest som om der blev gjort grin med ham. I det mindste havde Sobek ikke lagt skjul på, at han intet havde til overs for ham. Det havde også gjort det meget nemmere at hade Sobek. Hvad skulle han stille op med en mand, som virkede til at bekymre sig om ham, men så valgte at voldtage ham? Det var så forvirrende, så i stedet for at reagere på nogen måde forblev han stiv i kroppen, selvom det gjorde det mere smertefuldt, når Enzel satte farten op og blev mere voldsom i sine stød.

Nicola havde forventet at føle sig lettet, da Enzel endelig gjorde sig færdig, men mest af alt følte han sig egent bare beskidt. Første gang det var sket med Sobek havde han følt sig utroligt tom, som om noget vigtigt var blevet taget fra ham, men nu følte han sig bare utroligt beskidt.
Han lå helt stille og kiggede op i loftet, mens han forsøgte at holde sin krop fra at begynde at ryste, ikke at det lykkedes ret godt. Mest af alt havde han lyst til at skubbe Enzel væk og styrte ud af lokalet, så han kunne finde et sted at blive vasket, men han turde ikke rigtig at gøre nogen af delene.

Det vendte sig i ham, da Enzel nærmest æagde sig og puttede, som om det havde været et ganske normalt samleje. Det havde intet normalt været ved det! Det kunne der da i hvert falf ikke have været. Nok havde han ikke været sammen med nogen frivilligt, men han havde gjort alt pånær det, og intet af det havde involveret tvang, så det kunne da ikke være normen.

At Enzel frigjorde sin ene arm, gav også Nicola muligheden for at bevæge sig bare en anelse mere. Han løftede den ene hånd op, og betragtede den. Den rystede. Måske ikke så underligt.
Det åbenlyse ville nok være at puffe til ham og forsigtigt bede ham rykke sig, men i stedet tvang Nicola sig selv til at nusse ham forsigtigt ned ad ryggen. Han havde stadig væk en indgroet lyst til at behage, det var jo sådan man slap for afstraffelse, og den bedste måde at behage Enzel virkede til at lade som om han ikke lige var blevet voldtaget. Han håbede bare, at det ikke kunne mærkes hvor meget hans hånd egentlig rystede.

Nicola sukkede lettet. Det virkede til, at Enzel var tilfreds med at blive nusset på ryggen. Han virkede i hvert fald noget anderledes, end han havde gjort inden deres lille seance. Stemningen virkede jo nærmest hyggelig, og for udefrakommende ville det højst sandsynligt se ganske normalt ud, men han følte sig stadig beskidt og misbrugt. Og alligevel var der den der lille irriterende del af ham som var stolt over, at han trods alt kunne give Enzel et eller andet ved at nusse lidt for ham.

Temperaturen var nok det absolut sidste, som Nicola tænkte på, men jo, der var sikkert lidt koldt i rummet. Han ville dog helst have sit tøj, men det virkede ikke som en mulighed.
Han rømmede sig kort.
"Jo, det er vel lidt køligt" Om kaminen blev tændt eller om han fik et tæppe var ham fuldkommen ligegyldigt. Han skulle vel egentlig være glad for at få lov til bare at slappe af, men han ville ikke have haft noget imod at komme ud af lokalet - og væk fra Enzel.

Han sukkede lettet, da Enzel langt om længe trak sig ud og gjorde mine til at rejse sig. Det havde ikke været nogen videre behagelig måde at ligge på, og han følte sig øm, nok især lidt bagtil, og stiv i kroppen.

Nicola nåede ikke at reagere, så tappen ramte ham lige i ansigtet. Enzel kunne da i det mindste have rakt ham det stille og roligt, men han havde selvfølgelig ikke været ret sød indtil videre, så hvorfor skulle han dog også begynde nu. Han satte sig op, trak benene helt ind til brystet og slog tæppet rundt om sig, så han kunne skjule sin nøgne krop så meget som overhovedet muligt. Var Enzel færdig med ham? Han havde ikke fået besked på at tage tøj på, så det måtte vel være et nej? Han skulle også stadig tage stilling til, hvad han skulle gøre, når han engang blev lukket ud af rummet. Han magtede næsten ikke at tænke på det lige nu.

Tøvende rejste han sig op, stadig med tæppet knuget rundt om sig, så Enzel ikke kunne betragte hans krop. Han var nær faldt sammen på gulvet, hans ben var ikke meget for at bære hans egen vægt. Langsomt fik han dog bevæget sig over til kaminen, så han kunne sætte sig ned på gulvet ved siden af Enzel. Han vidste ikke hvorfor han rykkede sig derover. Måske et svagt håb om, at mere nærhed ville formilde Enzel endnu mere? Det havde trods alt virket lige før. 

Det var rart bare at sidde foran pejsen. Det var sjældent, at Nicola fik lov til bare at sidde og slappe af efterhånden. Det var ikke tiltalende at sidde op af en kold mur og slappe af, så det meste holdt han sig i gang. Han kunne sikkert godt falde i søvn som han sad der. Enzels tilstedeværelse holdt ham dog fra at slappe helt af. Han stollede ikke på ham, og han var ikke overbevist om, at mishandlingen var helt færdig endnu.

Han lukkede øjnene, og prøvede at fokusere på varmen fra ilden. Men Enzel rykkede tættere på, og selvom tæppet stadig var imellem dem var han overbevist om, at han kunne mærke hans kropsvarme. Han ville bare gerne have lov til at sidde i fred, men Enzel havde tydeligvis andre planer.
Han spændte op i kroppen, da han mærkede en hånd søge ind under tæppet. Han havde tydelige ideer om, hvor hånden var på vej hen, og ganske rigtigt landede den på hans køn. Han åbnede øjnene og så på Enzel. Den omsorgsfulde arm om hans skuldre fik det ikke til at virke som om, at endnu et overgreb var nært forestående, så måske Enzel havde tænkt sig blot at bruge hånden under tæppet? Eller endnu bedre, trække sig tilbage og forlade lokalet.