Daphnie kunne selvfølgelig sagtens hører deres samtale, og det hjalp ikke lige frem på den røde farve på hendes kinder, men hun havde ikke tænkt sig at sige noget til det. Hun valgte bare at lade som om hun ikke hørte dem. Der var alligevel ikke rigtig noget at sige til det. 
 Der gik lidt hvor Daphnie lå på ryggen, men begyndte at føle det lidt forkert bare at ligge på ryggen, så hun endte med at ligge sig lidt om på siden i stedet. Benene trak hun lidt op til sig, det var trods alt en enkelt-mands seng, og lige nu var de 3 i den, så de to andre ville nok være glade, hvis ikke Daphnie fyldte det hele. 

 Det gibbede en smule i Daphnie da hendes lille dækning blev løftet. Hun så ud på Jaris, og kunne ikke lade vær med at smile. et var bare lidt som om han havde den effekt på hende. Han fik det til at kilde i hendes mave. Blikket blev flyttet væk fra Jaris, og hen på katten der blev sat ved hende, og hun blev igen efterladt til sig selv i dækningen, nu med en kat. Der gik lidt tid hvor Daphnie bare lå og så på katten gå lettere forvirret rundt. Hun havde glemt alt om katten igen. Panden blev svagt rynket som hun betragtede den. Den hun så tidligere så da anderledes ud, gjorde den ikke. 
 Endelig tog hun sig sammen til at sætte sig op i stedet, og tog tæppet lidt over sig, for at kunne holde varmen lidt, da hun ikke længere havde det lige så varmt som før. Katten tog hun med sig, og satte den i hendes skød, der nu var dækket af tæppet. Et undrende blik så ført rundt, ind til den fik øje på den anden kat, inden det landede på Jaris, alt i mens hun nussede lidt med katten. 
 " Eh... " Et kort øjeblik overvejede hun at sige, hun kun mindes at have taget en kat med hjem, men hun frygtede lidt at det ville få Jaris til at blive nysgerrig på hvorfor hun i det hele taget havde taget Nicola med hjem. 
 " Katte? " Endte hun bare med at spørge. Hun kunne ikke komme på noget det ikke lød surt eller som om hun ikke var okay med kattene. For det var hun. Katte var skønne! Daphnie havde bare ikke rigtig råd til at sørger for mad og sådan til dem, så hun måtte nøjes med at kæle for dem hun mødte på gaden. 

Nicola nåede lige præcis at holde et grin tilbage, da Jaris vidst blev lidt overrasket over, at han endnu ikke var heæt stabil på benene. Han tvivlede nu også på, at han selv ville være det, det havde trods alt været noget af en omgang.. for dem alle sammen.
Han lagde hovedet på skrå, men han betragtede Jaris. Han forstod ikke rigtig hvorfor der blev lagt en kat ind til Daphnie, men så igen, han havde aldrig selv været den omsorgsfulde type, så det var nok ikke så underligt. 

Det var en usædvanligt rar følelse, det Jaris kom tilbage til sengen og lænede sig op mod ham. Normalt ville han allerede være blevet betalt og være på vej ud ad døren nu. Han havde dog ingen intentioner om at smutte lige forløbig.
Han lagde sin hånd på Jaris inderlår, og begyndte dovent at nusse op og ned ad det.
"Overhovedet ikke. Jeg kan godt lide, når du tager hårdt fat og viser, hvem der bestemmer" Han lod neglene kradse en enkelt gang over Jaris inderlår, ikke voldsomt hårdt, mest af alt for bare lige at drille lidt. Han burde formentlig bede Jaris om at være mere blid, det ville nok give problemer når han kom tilbage til bordellet med neglemærker hele vejen ned ad ryggen, men det var bare så forbandet dejligt.

Jaris havde egentlig ikke forventet andet svar fra Nicola, men det svage smil udviste stadig en tilfredshed. Det var ikke kun over hans svar, men også over den kærtegnende hånd, han mærkede mod inderlåret.
"Godt," svarede han lavt. Han var egentlig heller ikke så sikker på, om han overhovedet ville have rettet sig efter det, hvis Nicola havde valgt at sige det modsatte.
Han rakte en hånd frem og tog fat under det knæ på Nicola, der var længst fra ham. Hjalp Nicola bare en lille smule til, ved at vende sig den rigtige vej, ville Jaris ende med at hive ham hen over sig, så han sad overskrævs på ham, hvilket også var meningen. Ikke fordi han var klar på at fortsætte, for så kort en pause var slet ikke nok. Bare fordi han havde lyst.
Da han slap grebet igen, førte han hånden op til Nicolas ansigt og tog fat om hans kæbe, med et bestemt greb. Derfra gav han sig langsomt til at hive ham tættere på sig, lagde op til at ville starte et kys op.

Jaris lod lige nøjagtig deres læber strejfe hinandens, før han drejede hovedet og så mod Daphnie, idet han hørte hende tale. Han slap ikke Nicola og skubbede ham heller ikke fra sig, men holdt ham tæt til sig. Han havde dog ikke hårdere fat, end at Nicola bare ville kunne vride sig fri, hvis det var det, han ønskede.
"Ja, katte!" Sagde han muntert og med et lige så muntert smil.
"Jeg fandt dem i en gyde og synes det var synd at efterlade dem. Der er to mere i kassen, derovre," forklarede han og pegede kort mod kassen ved døren, med den frie hånd. Selvom han ikke vidste, om de to andre stadig sad i kassen, men mon ikke de ville finde dem på et eller andet tidspunkt.
"Må de blive hos dig?" Spurgte han, stadig med den muntre tone, men han forsøgte at ændre smilet til utrolig sødt.
Han skævede lige mod Nicola, bare for at se om han fandt det lidt irriterende stadig at blive holdt fast så tæt på Jaris, medmindre han havde flyttet sig, eller om han rent faktisk nød det, bare en lille smule.

 Det var lidt lange øjne Daphnie sendte i drengenes retning, som det virkede til de var på vej til at kysse. Hun havde utroligt svært ved at finde ud af hvordan hun havde det med det. På den ene side var hun slet ikke tilfreds med at Nicola kyssede på hendes Jaris, selvom Jaris egentlig ikke 'tilhørte hende, på den anden side fandt hun det også en smule.. frækt, måske. Det satte i hvert fald gang i nogen kildende følelser. 
 Da Jaris vendte sig fra kysset, og så hen på Daphnie, slog hun blikket lidt væk. Hun følte lidt hun havde afbrudt noget, selvom Jaris som sådan ikke behøvede at svare. Hun stillede jo ikke en gang et spørgsmål. Blikket blev flyttet tilbage på ham, som han begyndte at snakke, og hun lyttede på ham, med et lidt undrende udtryk. Hun så hen mod kassen da han sagde der var to mere. Bevars dog! Begge øjenbryn løftede sig da han spurgte om de kunne være hos hende, og hun vendte blikket tilbage på ham. Hun var næsten klar til at sige nej, men så snart hun så Jaris smil, fes luften lidt ud af ballonen, og Daphnies kinder blev svagt rødlige igen. Hun var ganske bevidst om at smilet udelukkende var for at overtale hende, men det virkede jo så over.
 " Ehm.. Altså.. De er dit ansvar så.. For jeg har ikke rigtig råd til at have dem.. " Som hun snakkede var det som om der gik en åbenbaring op for hende. Det var jo egentlig en meget god ide at lade dem blive, for så var Jaris nødt til at komme på besøg oftere. Et lille smil gled over hendes læber. Det virkede pludselig som en utrolig god ide! 
 "Så hvis du bare selv sørger for at de har mad her og sådan.. Og kommer og tjekker op på dem så kan de godt blive her!  " Hun nikkede lidt og så ned på katten i hendes skød der havde lagt sig lidt til rette. Det blev nu også meget godt med lidt selskab. 

Nicola hjalp mere end villigt til, da Jaris greb fat i hans knæ. Det passede ham ganske fint, at han kom til at sidde overskrævs på Jaris. Han kunne ikke selv holde til mere lige nu, og han tvivlede på, at det var fordi Jaris var klar til en omgang mere, men det gav ham rig mulighed for at kysse lidt med ham, og så var der selvfølgelig også mulighed for at drille lidt, når han nu sad så praktisk placeret. 
Han strittede ikke det mindste imod, da Jaris greb fat i hans kæbe og hev ham tættere på. Han nåede lige præcis at bremse et utilfreds udbrud, da Jaris afbrød deres kys, selvom deres læber dårligt havde nået at røre hinanden.

Han overvejede et øjeblik at vride sig fri af Jaris' greb og rykke sig ned i sengen igen. Deres samtale kedede ham virkelig, men han havde ingen intentioner om at afbryde den. Jaris og Daphnie havde uden tvivl en eller anden form for forhold, og han var ikke det mindste i tvivl om, at det var ham der ville blive valgt fra, hvis det var hvad det endte med. Så var det bedre at opføre sig nogenlunde pænt og dele, selvom hans tålmodighed blev gevaldigt testet. Han valgte dog alligevel at spinde lavmælt, bare lige for at gøre opmærksom på, at han stadigvæk var til stede.   

Hver gang Jaris havde slæbt herreløse katte med sig hjem i Rubinien, men de få gange kattene ikke var stukket af, var han blevet overtalt til at lade dem gå. De ansatte mente åbenbart ikke, at katte hørte til på et bordel. Derfor så han også en anelse overrasket ud, da Daphnie gik med til det. Den fortvivlelse hendes krav bragte frem, gjorde han et rimelig forsøg på at skjule. Det var ikke fordi, han ikke ville tage det ansvar. Han havde bare ikke krystaller nok med sig, til at sørge for flere måneders mad til kræene.
"Selvfølgelig!" Svarede han alligevel, fortsat med den alt for muntre tone. Jaris havde alligevel ikke tænkt sig, at blive hos Daphnie i mere end bare et par dage denne gang og mon ikke, han ville kunne finde en eller flere måder, at skaffe sig nogle krystaller i mellemtiden.

Som Nicola gav sig til at spinde, rettede Jaris blikket tilbage mod ham. Han lagde hovedet let på skrå, betragtede det kønne ansigt og de bløde ører lidt tænkende. Det faldt ham stadig ikke ind at slippe grebet om Nicolas kæbe, for han fandt det lidt mere fornøjeligt at holde ham fast, end det måske burde.
"Hvad med ham her?" Spurgte han, henvendt til Daphnie, idet han så mod hende igen.
"Hvorfor tog du ham med hjem?" Ikke at Jaris brokkede sig. Det var bare kommet bag på ham, at Daphnie havde valgt at tage en tilfældig halvkat med sig hjem. På intet tidspunkt havde hun slået ham som den type.
"Og.. kan vi også beholde ham?" Tilføjede han lige, som det søde smil blev tilsølet med en snert af sjofelhed. Samtidig lagde han den frie hånd mod Nicolas ene lår, kærtegnede ham hele vejen op til hoften, inden han førte hånden om på hans balle og klemte lidt til.
Jaris skænkede det ikke en eneste tanke, at han mere eller mindre omtalte Nicola, som om han enten ikke var her, eller som om han ikke havde noget valg. Det eneste han tænkte på var, at han virkelig nød at kunne koste lidt rundt med en mere.

 Smilet voksede en smule da Daphnie så hvor overrasket Jaris blev over hendes svar. Hun forsatte med at nusse for katte, og lod blikket hvile lidt på den. Inderst inde var hun godt klar over, at når det kom til stykke ville hun nok ende med selv at bruge nogle krystaller på kattene, for hun ville nok ikke kunne lade vær. Men hun vidste også bare at hun nok ikke ville have nok til altid at skulle sørger for mad og lignende. 

 Og så kom det. Spørgsmålet Daphnie så voldsomt havde håbet på ikke kom. Så snart Jaris havde stillet spørgsmålet, nærmest eksploderede den røde farve i hendes ansigt, og derfor blev hun også bare ved med at så på katten mens hun aede den.
 " Eh...mm.. " sagde hun stille. Hun havde ikke helt lyst til at svare, fordi hun frygtede hvad Jaris ville tænke om hende, men det virkede jo ikke rigtig til at han havde noget i mod det. Ellers var han vel nok gået igen, så snart han var kommet ind af døren og fundet dem. Hun sank kort. 
 " .. Jeg.. havde brug for.. hjælp..  " mumlede hun stille og flovt, inden hun løftede blikket lidt og så på Nicola. Han virkede ikke helt tilfreds over alt det her, og sammen med Jaris kommentar, kunne hun ikke lade vær med at grine lidt over det.
 " Det er vidst ikke helt op til mig..  " hun bed sig lidt i læben, og flyttede blikket hen på Jaris. I et kort øjeblik overvejede hun hendes muligheder. Chancerne for Jaris ville være helt tilfreds med hendes svar på hvorfor hun havde taget Nicola med hjem, var sikkert ikke nok for ham, så han ville sikkert spørge mere ind til det. Med mindre hun formåede at distrahere ham. Men det var også bare lidt.. svært? Mærkeligt? når Nicola sad lige der oven på ham. Hun flyttede lidt uroligt på sig, hvilket fik katten til at hoppe sin vej. Hun måtte vel håbe på at Nicola ville distrahere Jaris, og få han til at glemme at spørge ydereligere ind til dem.

Det virkede ikke til, at Daphnie var helt tryg ved Jaris' spørgsmål til, hvordan de havde mødt hinanden. Nicola selv havde nu heller ikke den store interesse i, at Jaris skulle finde ud af det. For Jaris var han trods alt ikke en prostitueret.
"Jeg tror mere, at det var mig, som bad om at komme med hjem. Jeg har endnu ikke fundet et sted at bo i Dianthos. Og du ved jo, at jeg gerne betaler for tingene, på alternative måder" Han gik ikke ud fra, at Jaris allerede havde glemt, hvorfor de havde brugt tid sammen i Rubinien. Han gik ikke ud fra, at det skulle være nogen hemmelighed, hvad de havde lavet sammen, Jaris havde da i hvert fald ikke lagt skjul på deres bekendtskab indtil nu. Det var jo generelt sådan han havde holdt sig væk fra gaden, en nat i en seng i bytte for, at den anden person også måtte ligge der.

Han fnøs lettere utilfreds ved Jaris' næste spørgsmål. Han var ikke noget, man bare kunne eje. Og burde han egentlig ikke også være den, som blev spurgt om det?
"Bør jeg ikke have noget at sige til det?" Han hævede spørgende et øjenbryn. Han var ikke alvorligt fornærmet, så lige nu spillede han bare lidt på det for at være flabet.
"Hvem siger desuden, at jeg har lyst til at skulle kostes rundt af dig hele tiden?" Han kunne ikke lade være med at smile. Hvis det betød, at han kunne få lov til at være sammen med Jaris uden Daphnie, kunne han nu nok godt finde sig i at blive kostet lidt rundt.
Han sukkede tilfreds, da Jaris begyndte at kærtegne hans lår og hofte. Jaris måtte gerne snart gøre et eller andet udover at holde ham fast, han begyndte efterhånden at blive en anelse utålmodig.    

Selv i mørket, kunne Jaris næsten ikke undgå at se den røde farve, der blussede op og satte sig i Daphnies ansigt.
"Hjælp?" Lød det undrende fra ham, idet han sendte hende et lige så undrende blik. Jaris havde jo aldrig været helt god til at acceptere de lidt for vage svar, og det var han sådan set heller ikke denne gang. Han nåede bare ikke at spørge mere ind til det, før hans blik blev rettet mod Nicola der valgte at svare i stedet.
Som Jaris blev mindet om sin korte fornøjelse med Nicola, kunne han ikke lade være med at smile svagt. Det ville ikke have været unormalt for Jaris at have glemt alt om det nu, men Nicola var en af de få, der ikke var sluppet helt ud af hovedet. Mest af alt grundet hans race, selvom han bestemt heller ikke brokkede sig over deres nat sammen.
"Ah ja. Er du så blevet mere villig, eller var jeg bare billig?" Det var egentlig ikke et spørgsmål han forventede et svar på, mere en strøtanke, der blev sagt højt. Så vidt Jaris huskede, var Nicola ikke helt så meget for at give mere af sig selv end en hånd dengang. Heller ikke selvom Jaris selvfølgelig have forsøgt at få lidt mere, det var bare ikke lykkes. Men dengang var han heller ikke typen, der ville tvinge nogle til noget, de ikke ville, så han var da alligevel gået med til den form for betaling, i bytte for at Nicola kunne få en nat i en seng.
Nicolas svar betød dog ikke, at han ikke ville spørge mere ind til det en anden gang. For det forklarede ikke hvorfor Daphnie havde haft brug for hjælp.

Jaris smågrinede lidt over Nicolas utilfredse fnys, for det var først der, det gik op for ham at hans spørgsmål måske kunne tages lidt fornærmende. Han trak alligevel på skuldrene, som svar til hans spørgsmål. I de fleste tilfælde, når Jaris havde besluttet sig for at han kunne lide en, så havde de ikke meget at skulle have sagt. De slap jo alligevel ikke for ham.
Der bredte sig et alt for venligt smil over Jaris' læber, som Nicola lige skulle brokke sig lidt over at blive kostet rundt med. Et smil han kun brugte for at skjule, hvor meget han egentlig morede sig over at drille andre.
"Nårh, det skulle du da bare have sagt, Nicola," sagde han, udelukkende kun for at være mere irriterende, for han vidste udmærket godt, baseret på Nicolas smil, at han overhovedet ikke havde ment det sådan. Han kyssede ham hurtigt, inden han slap grebet om hans kæbe, men ikke det lette greb om hans balle.
"Skal jeg hellere bestemme lidt over Daffe?" Spurgte han og ventede ikke på svar, før han så mod Daphnie igen, stadig med samme, utrolig venlige smil. Han rakte den nu frie hånd mod hende, bare for at kunne hjælpe lidt til, hvis hun ønskede det.
"Kommer du ikke lige tættere på?"

 Selvom Daphnie ikke havde kendt Jaris så længe, og egentlig kun brugt to dage i hans selskab, så kunne hun tydeligt se på Jaris, at han ikke var tilfreds med hendes svar. Det var alligevel tit han ikke havde været helt tilfreds med hendes svar før. Hun sad og prøvede at komme på hvad hun skulle svare, når han valgte at spørge mere ind til det, så da Nicola svarede i stedet, så hun en anelse overrasket på ham. Hun blev dog hurtig ret taknemlig for at svar - måske var han heller ikke stor fan af at Jaris fandt ud af helt præcist hvorfor han var her? Der gik et øjeblik hvor Daphnie bare sad og var glad for at Nicola havde reddet hende, inden noget gik op for hende. Kort så hun en smule skulende mod ham. Hun havde regnet med at når de en gang var færdige, ville hun kunne få Jaris for sig selv, fordi Nicola ikke længere var der, men det var jo ikke længere helt muligt. Hvis hun smed Nicola ud nu, ville hendes eget cover jo også falde til jorden. 
 En anelse utilfreds trak Daphnie tæppet lidt mere om sig, mens hun så lidt på dem. Hun kunne dog ikke lade vær med at grine lidt over Jaris svar til Nicolas lettere fornærmede reaktion. Hun bed sig lidt i læben da de kyssede. Hun ville også kysses. Af Jaris. I et lille øjeblik hvilede Daphnie blik på Jaris læber, inden hun flyttede det op i Jaris' blik i stedet, som han snakkede om hende. Blikket flyttede sig kort efter hen på Jaris hånd. 

 Daphnie havde på ingen måde noget imod at Jaris kostede lidt rundt med hende. Hun følte sig slet ikke sikker nok i den er voksne leg, så det var helt okay Jaris kunne guide hende. Hun turde heller ikke rigtig gøre så meget eller sige nej, Jaris havde næsten fuld kontrol over hende når det kom til stykke. Hun konkluderede også at Nicola havde meget mere erfaring end hende, så det tog hende derfor heller ikke længe at bestemme sig for at vikle sig lidt fri af tæppet og kravle lidt over mod Jaris, inden hun løftede sig lidt op på knæene ved hjælp af Jaris hånd.
 Som hun kravlede tættere på, så hun kort mod Nicola. Hun kunne tydeligt se han bestemt ikke var tilfreds med behandlingen - eller manglen på samme - men hun havde lidt svært ved at have ondt af ham. Hun ville selvfølgelig bestemt ikke være i hans situation, men hun havde heller ikke lyst til at dele Jaris. Og nu hvor hun ikke kom til at få Jaris helt alene, måtte hun nok hellere holde sig lidt mere til, så hun også fik lidt Jaris. 
 Blikket blev ført tilbage på Jaris, som Daphnie nu sad på knæene, så tæt på Jaris som hun nærmest kunne. Hun foldede kort læberne lidt sammen, inden hun smilte et smil der var lidt en blanding af skævt og genert.
 " Jo, der gjorde jeg vidst lige.. " sagde hun stille som svar på hans spørgsmål, selvom der egentlig ikke var brug for at hun svarede.  

Nicola nøjedes med at smile som svar på Jaris' spørgsmål. Han kunne komme med et flabet svar, men det virkede ikke til, at Jaris forventede et. Sandheden ville han i hvert fald ikke have fået, primært fordi sandheden inkluderede, at Jaris skulle vide, at han var prostitueret.
Det lød da også til, at Jaris købte hans forklaring. Om han havde tænkt sig at krydsforhøre Daphnie når de engang blev alene, ja, det var ikke hans problem, der måtte Daphnie selv komme på en god forklaring.

Kysset var alt for kort, og han skulle lige til at presse læberne mod Jaris' igen, da han hørte Jaris' kommentar. Han skulede utilfreds til ham. Det var jo ikke det, han havde ment! Han havde jo lige sagt, at han ikke havde et problem med, at Jaris bestemte. Han vidste, at Jaris gjorde det for at irritere ham, og det gjorde kun irritationen værre.
Han overvejede at fjerne sig fra Jarus' skød og kravle hen i den anden ende af sengen, så kunne Daphnie få lov til at overtage. Men han havde heller ikke lyst til bare at sudde og se på, mens de to andre fik lov til at more sig med hinanden. Han ville som minimum have lov til at deltage! Nu havde han jo trods alt lige givet Daphnie mere end rigeligt opmærksomhed, så det måtte vel også være hans tur.. bare lidt?

Som Daphnie fik rykket sig nærmere, bemærkede han selvfølgelig hendes generte smil, men han forsøgte at sende et lidt beroligende smil tilbage. Han slap hendes hånd og førte i stedet et par fingre ind under hendes hage, så han blidt kunne trække hendes hoved tættere på. Det dybe, intense, vidunderlige kys, han egentlig havde planlagt at give Nicola for et øjeblik siden, blev nu givet til Daphnie, hvis hun da ikke stoppede det.
Han fjernede sin hånd fra under hendes hage igen, lagde i stedet hånden mod hendes hals, før den gled ned over hendes kraveben. Den fortsatte ned over hende brystkasse, hvor han kortvarigt tog fat om et bryst og masserede, inden den gled ned over den øverste del af hendes mave. Blev han ikke forhindret, ville han lade hånden fortsætte længere ned endnu.

Selvom Jaris stadig nød at drille lidt mere end han burde, så gik der alligevel ikke længe, før han fandt det lidt synd for Nicola. Han behøvede ikke engang at se mod ham, for at kunne fornemme utilfredsheden, der kom fra ham.
Som Jaris stadig fortsatte sit kys med Daphnie og sine berøringer med den ene hånd, slap han endelig det lette greb om Nicolas balle og førte hånden ned over hans lår. Med det samme rykkede han hånden lidt og gav sig til at kærtegne ham på inderlåret, sørgede for at føre hånden så langt op han kunne, lige nøjagtig til ikke at røre mere, end bare inderlåret, før han strøg nedad igen.
Nåede han at flytte hånden, der stadig rørte flittigt ved Daphnie, hele vejen ned mellem hendes ben, ville han trække sig fra kysset. Mest fordi han ikke forventede at hun ville kunne koncentrere sig om begge ting, men også for at vende blikket tilbage mod Nicola, og endelig give ham det kys, som han mere eller mindre havde lovet ham, ved at holde hans hoved fast tidligere.
Med begge hænder i fuld gang med at rage på dem begge, kunne Jaris ikke undgå at blive lidt påvirket igen, hvilket Nicola nok ville kunne mærke, som han sad overskrævs på ham.

 Et sug løb gennem Daphnies mave, da Jaris fingre lagde sig under hende hage og trak hende nærmer. Hun gjorde ingen modstand, det var lige før hun ikke synes det kunne gå hurtigt nok. Øjnene gled i, som hun gengældte kysset. Hendes ene hånd lagde sig lidt ved hans hals, inden den gled op i hans nakkehår og holdt blidt i det, så hun kunne sikre sig han ikke bare stak af fra kysset. Ikke at hun ville kunne få sig til at stoppe ham, men hun fandt det nu meget rart at forsøge at holde ham fast. Den anden hånd lagde sig på hans brystkasse. 
 Daphnie sukkede svagt under kysset, som hans hånd legede lidt med hendes bryst. Som hans hånd bevægede sig længere ned, gjorde hun lille forsøg på at rykke sig bare en lille smule tættere på Jaris, selvom det nok ikke rigtig var muligt. Havde Nicola ikke sat oven på Jaris, var hun nok kravlet op og sat sig overskrævs på ham. Af og til slap en lille suk ud fra hende under kysset, mens ellers lagde hun alt hvad hun kunne i et følge kysset og gøre det godt og dejligt, så Jaris ikke trak sig væk. Det blev dog svære for hende at ligge alt sin koncentration i kysset, som Jaris hånd bevægede sig ned mellem hendes ben. Varmen havde igen fundet sig vej til Daphnie, og da Jaris trak sig fra kysset var hendes kinder røde og ånden var tung og en smule stakåndet. 
 Egentlig ville Daphnie helst have forsat kysset, men det var også meget rart lige at få vejret. Blikket flyttede hun hen på Jaris og Nicola. Hun bed sig en smule i underlæben, og slap sit greb om Jaris' nakkehår lidt, så det ikke generede ham som han kyssede med Nicola. Det kriblede i Daphnie krop, især hendes underliv, hvilket gjorde hun ikke helt følte for bare at sidde og kigge. Hun sank kort, inden hun lænede sig lidt frem mod drengene, for at kysse Jaris på halsen og videre ned over hans kraveben. En gang i mellem slap et suk ud mellem hendes læber. Langsomt begyndte hendes underliv en smule ubevidst at bevæge sig lidt frem og tilbage, og sukkene begyndte at blive til små støn i stedet. 

Ay sige Nicola var utilfreds ville nol være en underdrivelse. Han følte sig i den grad snydt over, at det kys, som skulle have været givet til ham, nu i stedet blev givet til Daphnie. Jaris havde jo været i gang med at kysse ham! Så kunne han ikke bare sådan kaste sig over Daphnie istedet. Han var endda ligeglad med, om Daphnie havde fået et kys bagefter, så længe han havde fået sit først. At han kunne se, hvordan Jaris' hånd gled ned over Daphnies overkrop og søgte ned mellem hendes ben gjorde kun hans utilfredshed større.

Han overvejede at afbryde dem, og gøre krav på det kys, som han var blevet snydt for før. Inden han nåede at gøre noget, begyndte Jaris dog at tage ham på inderlåret. Han var stadig utilfreds, men han følte sig ikke helt så forbigået nu. Han forsøgte at rykke sig, for at få Jaris' hånd længere op. Han var på ingen måde upåvirket af situationen, og han ville så forbandet gerne mærke Jaris hånd bare lidt længere oppe.

Langt om længe fik han sit kys, og han besvarede det ivrigt. Det meste af utilfredsheden var glemt, men langt fra alt. Han havde ikke tænkt sig bare at lade Jaris snyde ham på den måde.
Han kunne ikke undgå at mærke, at Jaris efterhånden også var påvirket af situationen. Han smilede en smule, tid til selv at drille lidt. Han lod fingrene undersøge Jaris ansigt, lod dem følge  kæben og glide ned af halsen. Som han nåede ned til brystkassen satte han neglene i. Nok til at Jaris ville kunne mærke det, og at det ville give nogle svage røde mærker.

At Daphnie løsnede sit greb om Jaris’ nakkehår, gjorde det lettere for ham at læne sig lidt frem mod Nicola, men egentlig nød han stadig at kunne mærke hendes hånd i sin nakke. Hans vejrtrækning var blevet lidt tungere og det tog lidt mere til, da han mærkede Daphnies kys ned over sin hals og dernæst over kravebenet. Han lænede hovedet en anelse mere til den anden side, for at strække halsen bare lidt mere for hende. Engang imellem undslap et par nydende suk mod Nicolas læber, idet han fortsatte kysset med ham.
Hånden mellem Daphnies ben fortsatte også sin leg, men som hendes underliv begyndte at følge lidt med, sørgede han for at lægge bare lidt mere pres mod hende med de fingre, der var i gang. Med alle de ting der foregik, var det dog heller ikke specielt nemt for Jaris at fokusere ordentligt på én ting, så det lette pres med fingrene, blev nogle gange lidt hårdere end han havde til intention.

Jaris lagde egentlig ikke mærke til, at Nicola forsøgte at rykke sig tættere på, men fordi han ikke kunne koncentrere sig så meget, krøllede han fingrene lidt sammen og formåede stadig ikke at røre Nicola, hvor han ellers så gerne ville røres. Han stoppede dog ikke med at kærtegne ham op og ned ad inderlåret, men det blev en anelse halvhjertet, da han undslap lidt flere nydende suk over Nicolas berøring. Et af de nydende suk, kom ud i et lavt støn, så snart neglene blev sat i ham.
Næste gang han førte hånden op ad Nicolas inderlår, lod han den ikke glide ned igen. I stedet tog han fat om ham, med et godt greb, og bare for stadig at pirre ham lidt, bevægede han hånden meget langsomt op og ned. I samme øjeblik rykkede han hånden mellem Daphnies ben en smule og lod fra starten af, to fingre glide op i hende. De bevægede sig i samme, langsomme tempo, som den anden hånd gjorde.
Jo mere opstemt Jaris selv blev over alt det her, jo mere ivrigt blev det kys, han stadig gav Nicola, men efter at have sat begge hænder mere i gang, slap han det. I et hurtigt ryk, løftede han kort det ene ben under Nicola, som tegn til, at han skulle sætte sig ordentligt til rette over ham. Han ville mærke Nicola om sig igen. Nu.

 Kyssene forsatte på Jaris hals og kraveben, og da han stræk halsen for at give hende lidt mere plads, kyssede Daphnie op af halsen igen. Kyssene var langsomme og af og til sugede eller bed hun, for at variere det lidt. Hånden der lå i Jaris nakkehår, blev hvor den var, med mindre Jaris ville flytte så meget på sig at hånden ville glide helt ud af hans hår. Den anden hånd forsatte bare med at hvile på hans brystkasse, tæt mod hende selv, så Nicola havde plads til at gøre hvad han ville. 
 De lidt hårde tryk fra Jaris, fik Daphnie til at stønne lidt mere. Da fingrene gled op i Daphnie, flyttede hun lidt på sig, og skilte benene lidt mere, så Jaris havde mere plads. Hånden i Jaris' hår tog lidt mere fat igen, da fingerne kom op i hende. Hendes underliv havde trukket sig lidt sammen, så selvom Jaris kun brugte to fingre, føltes det som om det var mere. Daphnie måtte derfor stoppe kyssene mod Jaris hals, og i stedet hvilede hun munden mod hans kraveben, for at bruge ham som støn-dæmper. Underlivet forsatte sine bevægelser, og prøvede at følte hånden bevægelser, men hun blev hurtigt en smule utålmodig, og ville have mere, så bevægelserne blev langsomt lidt mere hurtige og krævende. Stønnene mod Jaris kraveben, blev også en smule mere intense. 
 
 Daphnie skævede lidt mod Nicola da han begyndte at flytte på sig. Hun bed sig lidt i læben, inden hun løftede hovedet og så på Jaris. Nu hvor hans læber fra fri for Nicolas, så hun sit snit til at få mere kys fra Jaris, så hun var hurtig til at presse læberne mod Jaris'. Hvis ikke Jaris trak sig kort efter, ville hun holde det, selvom hun ikke helt kunne koncentrerer sig om det, blandt andet på grund af stønnene hun lod slippe ud.  

Stønnene og de ndende lyde fra Jaris, gik direkte ned og påvirkede Nicolas underliv. Han nød utrolig meget, at han kunne få de lyde ud af Jaris. Jo jo, Daphnie gjorde da også sin del, men det var mindst lige så meget ham.
Han stønnede selv, da Jaris langt om længe greb rundt om ham med hånden. Bevægelserne var slet ikke hurtige nok, men han var bare glad for at få lidt opmærksomhed igen. Han var endda fuldkommen ligeglad med, at han skulle dele den opmærksomhed med Daphnie.
Han satte ikke neglene i Jaris hud, og førte fingrene ned over hans overkrop.

Han løftede sig spændt op, da Jaros gav ham tegn. Han overvejede, om han skulle udbytte muligheden for at drille Jaris yderligere, men han havde ikke selv tålmodigheden til det. Så i stedet satte han sig ned over Jaris, han forventede at han ville hjælpe til, hvis det blev nødvendigt.
Han lukkede øjnene, og stønnede tilfreds, det her havde han ventet på. Bare at få lov til at mærke Jaris, uden han skulle gøre alt muligt andet for at gøre sig fortjent til det.
Ham placerede hænderne på Jaris brystkasse, denne gang uden at borre neglene ind i huden, og begyndte at bevæge sig langsomt. Han gjorde det til dels for forlænge sin egen nydelse, til dels for at prikke en smule til Jaris. Hvis han ikke var tilfreds med behandlingen, måtte han gøre noget ved det. Det havde ikke været noget problem for ham at træde i karakter tidligere.

Jo længere tid Jaris mærkede Daphnies ånde mod sit kraveben, jo varmere fik han det, men det gjorde ham intet. Han nød da bare, at det var de reaktioner han fik frem hos hende og derfor gjorde han også hvad han kunne, for at lade fingrenes bevægelser følge med, da det lod til at hun ville have mere.
Kun i et øjeblik, fik Jaris mulighed for at tage et par ordentlige, dybe indåndinger, inden hans læber blev optaget i et nyt kys med Daphnie. Han smilede let og tøvede ikke med at gengælde det, selvom han godt kunne fornemme at hun ikke var helt fokuseret. Han lænede sig helt tilbage mod væggen igen, men for ikke at trække sig fra kysset samtidig, bed han sig blidt fast i hendes underlæbe for at få hende til at følge med, så han kunne fortsætte det.

Som Nicola løftede sig, hjalp Jaris kun til ved at rette underlivet lidt til, for han havde ikke tænkt sig at slippe det greb, han stadig havde om Nicolas køn og den anden hånd var stadig optaget af, at pille ved Daphnie. Han lukkede kortvarigt øjnene i og stønnede, idet Nicola satte sig til rette.
Da han åbnede øjnene igen, var det for at skæve mod ham. Han nød uden tvivl at mærke Nicola om sig igen, men der var en snert af irritation at se i hans blik, da han bestemt ikke var tilfreds med det alt for langsomme tempo. Som hentydning til at han ville have ham til at bevæge sig hurtigere, begyndte Jaris at bevæge hånden, der havde fat om Nicolas køn, hurtigere. Hvis han valgte at give ham lidt mere, var der vel en chance for, at det ville blive gengældt. Blev hans hentydning ikke opfanget, eller blev den ignoreret med vilje, måtte han gøre noget andet.

Det var ikke længere muligt for Jaris at koncentrere sig nok til, at holde styr på hvem af dem der ønskede hvilket tempo, så da han begyndte at bevæge hånden mod Nicola hurtigere op og ned, begyndte han automatisk også at bevæge fingrene mellem Daphnies ben hurtigere. Han gjorde hvad han kunne, for stadig at holde kysset med hende, men han var vel lige så ufokuseret som hun, så det var langt fra så godt, som det havde været tidligere.

 Nærmest helt tryllebundet fulgte Daphnie med, da Jaris lænede sig tilbage mod væggen, ikke at hun havde så meget andet valgt, da han havde bidt fast i hendes underlæbe. Hun tog muligheden til at tage at par dybe vejtrækninger, nu hvor hun havde mulighed for rigtigt at trække vejret, men det blev mere til støn. Hun åbnede øjnene lidt og så på Jaris med ivrigt glimt i øjnene og et kækt smil på læberne. 
 Da kysset startede op igen, lukkede Daphnie øjnene i igen. Hun lænede sig lidt mere frem mod ham, så hun nemmere kunne kysse med, og samtidig mærke hans nøgne overkrop mere mod hendes. Hånden i hans nakke greb lidt mere fast i håret. Hun gjorde virkelig hvad hun komme for at koncentrerer sig om kysset, og da hun egentlig ikke skulle andet end at kysse med, gik det også nogenlunde, men Jaris hånd mellem hendes ben gjorde det nu også noget svært.

 Jaris satte tempoet op, og Daphnie fik endnu sværere ved at koncentrerer sig om kysset. Dog ikke kun på grund af tempoet. Hun åbnede øjnene lidt og skævede en smule mod Nicola. Hun ville have mere. Hun havde voldsomt meget lyst til at skubbe Nicola væk, så hun selv kunne kravle over Jaris, og tage over, men hun havde på fornemmelsen at det var en handling der ikke ville falde i helt god jord. Hun gjorde et forsøg på at komme endnu tættere på Jaris, men det gjorde ikke den store forskel - hun kunne ikke komme tættere på Jaris uden at skulle oven på ham. 
 Øjnene lukkede Daphnie i igen, som hun blev nødt til at trække sig fra kysset. Hun for at få noget luft, og det var ikke nemt når hun både skulle kysse og stønne. Hovedet flyttede hun, og panden lagde hun mod han skulder. Hånden der lå mod den ene side af hans brystkasse, gled kælent op over den modsatte skulder op i nakken, så begge hendes hænder nu lå i hans nakke. Hun satte tænderne lidt mod Jaris' skulder, for at kvæle stønnene lidt. 

Detvar utroligt fristende for Nicola at drille Jaris lidt yderlige og fortsætte det langsommetempo. Et hurtigt blik mod Daphnie fik ham dog til at skifte mening. Havde de været alene, havde han uden tvivl gjort det, men lige nu turde han ikke. Så efterhånden som Jaris satte farten på sine håndbevægelser op, begyndte han at bevæge sig hurtigere op og ned. Samtidig begyndte han også at stønne nydende, for hver gang han pressede sig selv nedad. Han gjorde intet for at dæmpe lydende, tværtimod. Hvem skulle overhøre dem? Og selv hvis Daphnie havde nogle nysgerrige naboer, kunne det ikke være hans problem.

Han krummede fingrene som lå mod brystkassen, og satte neglene ind i huden. Han var ude på at efterlade mærker, han ville efterlade Jaris med et lille minde, så han ikke glemte hele denne lille seance. Ikke at han frygtede, at der var risiko for det.
Han nød virkelig det hele, følelsen af hånden som gned ham med hurtige og erfarne bevægelser, følelsen af at blive fyldt ud. Selv Daphnies lyde fandt han nydelse i. Alligevel fangede han sig selv i at ønske, at Jaris ville gøre et eller andet uventet. Det var jo det, som for alvor gjorde det specielt. Ligesom tidligere, hvor han ellers selv havde været godt i gang med Daphnie inden Jaris sluttede sig til legen. Ikke at han brokkede sig, han var bare glad for at få noget... men det var så sjældent, at han for alvor blev overrasket og fik skubbet til nogle grænser.