Atlas' ansigt lyste op i et smil, da Asad satte sig ned, og han rejste sig lidt op for at lægge begge arme omkring Asad og trække ham helt ned at ligge igen, denne gang på siden med Atlas bag sig. 

"Jeg siger ingenting," mumlede han mod Asads nakke og begyndte at kysse den varme hud. Først kyssede han Asads nakke, så siden af hans hals, inden han kyssede sin vej ned til Asad skuldre. Han elskede Asads skuldre. Det var nok et af hans yndlingssteder på Asads krop. De var small, men muskuløse, og Atlas kunne se de smidige muskler bevæge sig under Asads hud, hver gang han bevægede sig. Det både tændte ham og fascinerede ham. Han kyssede langs Asads skulderblad. Hans pik var stadig hård, og den var presset blidt mod Asads røv, men Atlas gjorde ikke andet. Han var meget mere fokuseret på at ligge her og kysse på Asad, end han var på noget som helst andet.

Det brændte i Asad efter at sige de mest forfærdelige ting han kunne komme på; om at Atlas virkede meget klogere, når han ikke sagde noget, eller at han altid burde holde kæft, men han holdt det for sig selv. På trods af hvor meget en del af ham gerne ville såre Atlas, var der en anden del i ham, der stoppede ham. 

Øjeblikket efter blev han glad for, at han ikke havde sagt noget, da han mærkede Atlas' kys mod sin hud. Han tog en dyb indånding og flyttede på sit hoved, så Atlas nemmere kunne komme til hans skuldre og hals, og langsomt, lidt efter lidt, begyndte han at slappe af igen. Selv følelsen af Atlas' hårde pik blev afslappende. Alligevel møvede han med et dovent smil sin røv helt op mod Atlas' skridt og løftede sit knæ i en lydløs invitation til at lade Atlas røre ham hvor end han ville. 

Atlas brummede tilfreds mod Asads hud, da Asad løftede sin ene knæ en smule, og han rakte straks en hånd omkring ham for at lade den glide over Asads brystkasse og ned over hans mave. Hans fingre fulgte omridset af Asads muskler om og om igen, inde han endelig, efter næsten minutters kæleri, lod sine fingre glide længere ned til Asads pik. Han nussede igennem kønshårene, fulgte roden af Asads pik med sin pegefinger, inden han tog fat om skaftet og klemte lidt. Han havde ikke i sinde at opildne Asad på den måde, bare røre ved ham og kæle for ham så meget som muligt.

Asad vidste at Atlas ikke kunne modstå hans invitation, men alligevel føltes det som om det tog ham en evighed at få sin hånd ned til hans pik. 

"Ja," mumlede Asad med et støn, da Atlas endelig tog fat om ham, også selvom det på ingen måde var nok. Han rakte en hånd om bag sig og lagde den om Atlas' nakke, så han kunne holde ham fast, imens han vendte sit ansigt mod hans og kyssede ham stakåndet. Deres læber ramte kun lige hinanden, men det var bedre end ingenting. 

"Få mig til at glemme, at du er nar," bad han og møvede sig op imod Atlas' skridt igen, både for friktionen mod Atlas' hånd og mod hans pik. 

"Jeg skal prøve, men jeg er en ret stor nar, så det kan godt blive svært," mumlede Atlas mod Asads læber med et smil. Nok var han ikke den skarpeste kniv i skuffen, men han var dog skarp nok til at lave sjov med sig selv.

Det stoppede ham dog ikke fra at stramme sit greb om Asads pik og begynde at stryge op og ned langs skaftet. Hans egen pik var stadig hård, og den blev kun endnu hårdere med Asads dejlige røv op imod sig. Han havde virkelig lyst til at skubbe den ind mellem Asads baller, men det ville gøre ondt på dem begge, så han holdt sig i skindet. Men han kunne dog ikke lade være med at rulle sine hofter lidt for at gnide sig op mod Asads varme hud.

Atlas' svar fik Asad til at grine mod hans læber. Lige nu var det sandt, men Atlas var som regel på ingen måder en nar. Ikke mod Asad. Tværtimod. Atlas var måske ingen engel, men han var i værste tilfælde en velmenende hund. Atlas var måske ikke den skarpeste kniv i skuffen, men han var Asads kniv og hvis nogen snakkede lort om ham skulle de passe på de ikke blev stukket med en mindre metaforisk kniv.

Asad kunne ikke holde sig tilbage længere, da både Atlas' hånd og hans pik bevægede sig om eller op mod ham, og han vristede sig fri og op at stå.

"Jeg henter noget glidecreme. Vil du med hen til sengen eller skal jeg komme tilbage hertil?" spurgte han med et selvsikkert smil, allerede imens han begyndte at gå. Han var ikke tålmodig længere.

Atlas nåede lige at blive lidt urolig, da Asad vristede sig fri og rejste sig, men han blev hurtigt rolig igen ved Asads spørgsmål.

"Sengen," sagde han straks og rejste sig fra sofaen. Det var dejligt at ligge tæt sammen på sofaen, men Atlas var alt andet end lille, og hvis de skulle ud og noget mere avanceret end bare at kæle og kysse, så ville han hellere ligge et sted, hvor der var plads til ham. 

Han fulgte med Asad hen til sengen og smed sig straks på den, så den knirkede faretruende under hans ikke ubetydelige vægt. Han havde altid været en stor fyr; som lille barn, da han var stukket af med Asads cirkus, havde han været halvtyk, produktet af en mor, der elskede at forkæle ham, men der var ikke gået ret mange måneder under Harkans hårde træning i cirkusset, før Atlas havde smidt de overflødelige kilo og var begyndt at opbygge muskler i stedet. Som 13-årig havde han været næsten et hoved højere end sine jævnaldrende og næsten dobbelt så bred. Han havde været godt i stand, da han forlod cirkusset, men det hårde liv havde sat sig sine spor på hans krop. Han havde beholdt de fleste af sine muskler, men fedtet på hans krop havde næsten været helt forsvundet, hvilket havde fået han til at se tynd ud, selvom han stadig var større end de fleste. Det havde livet i Dianthos heldigvis lavet om på, og han var tilbage til sin sædvanlige kampvægt.

Atlas rullede sig om for at ligge på ryggen med hænderne bag hovedet, så han kunne se på Asad med et bredt, spændt smil. 

Asad rystede smilende på hovedet af Atlas' nye position, men kravlede op i sengen til ham med en glidecreme i den ene hånd. "Jeg knepper dig for lidt, hvis du glæder dig så meget," sagde han med et grin, imens han lagde sig til rette ved siden af Atlas. Med et tag om det af Atlas' knæ der var længst væk fra ham, fik han vendt Atlas om på siden, så de lå med front mod hinanden. Herfra kunne han væde sine fingre i cremen og møve dem op imellem Atlas' baller uden at tage blikket fra hans ansigt. 

Hans smil blev mindre, men forsvandt på ingen måde, da han lå dér og så ned på sin kæreste, imens han langsomt kneppede ham med sine fingre. Eller, ikke officielt kæreste endnu, men det ville han blive når han kom hjem. Han så fra de spændte muskler i overarmene ved puden, til tatovering der var på indersiden af armen. Det var også Chance Asad havde tænkt sig at bede til, om at lade Atlas komme hjem. Han havde brug for alt det held han kunne få, imens han var væk. 

"Du knepper mig alt for lidt," istemte Atlas med et bredt smil og lod villigt Asad rulle ham om at ligge på siden. Han løftede automatisk sit knæ en smule, så han kunne lægge det over Asads hofte og komme endnu tættere på ham og presse sin pik op imod Asads.

Et tungt åndedræt forlod hans mund, da Asads våde fingre trængte op i ham, og hans blik blev med det samme en smule mørkere og mere liderligt, men han holdt det på Asads smukke ansigt. Selvom han forsøgt alt, hvad han kunne at lade være med at tænke, hvad morgendagen ville bringe, så kunne han alligevel ikke lade være føle, at det måske var sidste gang i lang tid, at han fik lov til at se på uhindret og intenst på Asad. Så han havde tænkt sig at udnytte hver eneste sekund til fulde.

"Det er nok nu," hviskede han efter et par minutter. "Jeg kan ikke vente mere, Asibi."

"Jeg lader dig kun bestemme hvornår du er klar, fordi der er en risiko for, at det her er sidste gang jeg ser dig," svarede Asad mørkt. Det var svært for ham ikke at bringe stemningen ned, men i virkeligheden var det hele jo egentlig Atlas' skyld, så Asad skammede sig ikke det mindste over sin opførsel.

I stedet for at forsøge at gøre stemningen bedre, satte han sig også blot op på knæene på madrassen, og trak i Atlas', indtil han også fik ham op på sine knæ. Det var alt for tidligt han kneppede ham, hvis han virkelig ville lade ham ende med at dryppe sæd ud, imens han var på vej væk, men han kunne jo altid kneppe ham igen inden.
Asad tog et fast greb om Atlas' ene balle og brugte sin anden hånd til at guide sig ind i ham. 

Atlas ville gerne sige noget, bare et eller andet, der kunne overbevise Asad om, at han nok skulle vende tilbage, men 1) det vidste han jo med rette ikke, for hvad nu hvis han døde? og 2) hans tanker blev skubbet ud af hans hoved, da Asad tog fat i ham og fik han placeret på alle fire. Atlas kunne ikke huske, hvornår han sidst havde taget en pik på alle fire, og det føltes både ydmygende, men også latterligt ophidsende.

Med et tungt støn kastede Atlas hovedet tilbage og bøjede i ryggen, da Asads pik gled ind i ham. Han kunne aldrig få nok af følelsen, og han kunne ikke lade være med at skubbe tilbage mod Asads pik for at få den dybere.

"Få det til at gøre ondt," hviskede han, mens hans fingre begravede sig i lagnet for at knuge det hårdt i forventningen af smerten, der var på vej.

//lukket