Maximillian smilede af hendes dramatisk optræden omkring alt papirarbejdet, som hun nu havde planer om at hive ham med ind i.
"Åh nej, hvad skal jeg dog gøre," sagde han leende, men han havde allerede tilbudt hende, at hun kunne med ham som det passede hende. Hvis det var papirarbejde, så måtte han jo prøve at finde sin hjerne frem til at skulle forholde sig til det.
Han kiggede rundt som de gik igennem haverne. De var smukke, måske lidt overdrevet, men meget ulig hvad man havde i Dianthos, hvor der ikke var plads til nydelser som disse. Han var sikker på at når sommeren kom, så ville det være et smukt sted.
"Hmm... Deres dybeste hemmeligheder?" sagde han med et drillende smil på læberne, før han tog det lidt mere seriøst, for selvom han elskede at finde ud af det, så krævede det ofte at han snagede en anelse for meget.
"Det er et kompliceret spørgsmål, Merry. Jeg tror godt jeg kan lide at finde ud af hvad driver dem til at tage de beslutninger de gør, og hvad de stræber efter. Det er ofte det samme trods alt. Hvad med Dem?"