Det her var den Asad, som Atlas kendte; den Asad som vist ham sit inderste, som blottede sig fuldstændig for ham, og hvis Atlas ikke allerede havde været dødeligt forelsket i ham, så var han blevet det nu.

Smerten fra hans brystvorter sendte en brændende lyst igennem ham, og han tog endnu hårdere fat ved Asads hofter, så han kunne støde endnu hårdere og hurtigere op i ham.

"Jeg rører dig ikke," gryntede han med henvisning til Asads pik. "Du må komme urørt."

Når han fokuserede på Asads klimaks i stedet sit eget, var det meget nemmere at holde sin egen lidt væk.

Det her var den Atlas, som Asad kendte; den Atlas, der ikke var bange for ham, som var en ligemand, ikke en undersåt, og som følte sig lige så berettiget til at fortælle Asad, hvad han skulle eller måtte, som Asad følte sig til at gøre det samme med Atlas.

Asad sagde ham ikke imod, og rørte heller ikke ved sig selv. Det behøvede han heller ikke; øjeblikket efter kom han. Hans pik hoppede op og ned, i takt med at Atlas stødte op i ham, og Asad stønnede og gispede og nev om Atlas' brystvorte, imens han sprøjtede op og ned ad ham. Det var ingen kontrol over det, selvom Asad altid foretrak at have kontrol over alting, men denne gang kunne han intet gøre. Han kunne ikke stoppe sig selv, han kunne ikke røre sig selv, og for en enkelt gangs skyld havde han heller ikke lyst.

"Atlas," stønnede han lavmælt, da de sidste dråber blev tvunget ud af ham. 

Det var første gang, Atlas mærkede følelsen af, at nogen kom omkring ham, og allerede mens, det stod på, vidste han, at han elskede det og ville jage følelsen igen.

Han ville køre sine fingre igennem svineriet på sin mave og bryst, han ville tvinge sine klistrede fingre ind i Asads mund, men allerede, inden han havde tænkte tanken til ende, blev han distraheret af sit eget klimaks; men det tungt, dybt støn kom han og tvang sin pik så dybt op i Asad, som han overhovedet kunne, mens han tømte sig i ham for anden gang den aften.

"Asad," gryntede han stakåndet og rakte en hånd op for at trække Asad ned i et kys.

Atlas' pik spættede i ham og Asad stønnede og vred sig over ham igen, imens hans egen pik beviste at han havde bare lidt mere at byde på selv, da den skød en sidste, hvid stråle af sted. Asad havde aldrig prøvet noget lignende. Sex havde aldrig føltes sådan her før. Han vidste, at det havde alt at gøre med Atlas og med de følelser de delte, men han kunne ikke få sig selv til at indrømme det.

Han var næsten taknemmelig, da Atlas tog føringen igen, og trak ham ned i et kys. Hans læber var tørre imod Atlas' og han var stakåndet, men at vide, hvor Atlas ville have ham, og hvad der var forventet af ham, var rart og afslappende for en enkelt gangs skyld. Snart blev det forventet at han opførte sig som en leder igen, men det lod Atlas heldigvis til at have glemt for nu.

Asad brød først deres kys, da han havde brug for at ligge ned. Han kunne have lagt sig på Atlas, men han var ikke meget for at få snask på sig.

"Bliv liggende," bad han Atlas, inden han selv kæmpede sig ud af sengen og op at stå. Han gik med en smule problemer, men ignorerede det beslutsomt og kom kort efter tilbage med to glas vand og en våd klud. Det ene glas vand kom op på natbordet, det andet blev rakt til Atlas, og kluden blev smidt på hans mave, inden Asad smed sig udmattet på sengen.

Atlas havde på ingen måde lyst til, at Asad skulle forlade sengen, så han greb hans håndled for at holde fast i ham, mens hans orgasme havde tappet ham fuldstændig for styrke, og Asad gled nemt ud mellem hans fingre. Han sukkede og lå i stedet bare og kiggede efter Asad og hans dejlige røv.

Han var nærmest faldet helt i staver, da Asad kom tilbage igen, og han udbrød et lille, halv-fesent hvin, da den kølige klud landede på hans varme mave med et klask. 

"Ren tortur," grinede han og tog imod glasset, som en tog en slurk af, inden han stillede det fra sig og begyndte at gøre sin mave ren med kluden. Kluden blev smidt på gulvet ved siden af sengen, da den havde gjort sit arbejde, og Atlas rullede med det samme over, så han kunne lægge en arm over Asads mave og lægge sit hoved på hans brystkasse. Det var lige præcis sådan her, de havde ligget hver nat i over 10 år; Asad på ryggen - nogle gange med sine hænder bag sit hoved, andre gange med kun den ene hånd bag hovedet, mens den anden hvilede på Atlas' ryg - og Atlas med sit hoved på Asads brystkasse og med sin hånd på Asads mave eller hofte. Det var den dejligste måde at falde i søvn på i hele verden, og da Atlas var rejst, gik der flere uger, før han kunne falde i søvn uden lyden af Asads hjerteslag i sine ører. Selvom det var to år siden, sov Atlas stadig ikke lige så godt eller dybt, som han havde dengang med Asads hjerte dunkende mod sin kind.

Asad var tæt på at trække sig væk, da Atlas lagde sig på ham. Det lykkedes ham dog at stoppe sig selv, og det eneste han fik gjort, var at løfte sine hænder, overrasket, inden han forsigtigt lagde en hånd på Atlas' ryg og den anden under sit hoved.

"Som at være 17 igen," sagde han lavmælt, imens hans hjerte forræderisk hoppede og sprang i brystet på ham. Han burde skubbe Atlas væk. Des længere de forblev sådan her, des sværere ville det blive at skulle leve uden ham igen, men alligevel kunne han ikke få sig selv til det.

Han strøg sine fingre over Atlas' varme, bløde hud, imens han langsomt døsede hen.