"Heh... du finder intet om mine øjne, eller grunden til at de er som de er, i nogen bog. Det står ikke skrevet andre steder end... ja, det må du jo finde ud af, hvis du på et tidspunkt vil fortsætte historien." sagde han og smilede lettere lumsk til hende.
Det var en hemmelighed, og han havde tænkt sig at holde på den - lige indtil han ikke gjorde, måske over for hende.
Zane lod hende sidde og tænke... det var tydeligvis noget hun havde brug for lige at vende og dreje i hovedet.
Der var mange ting at tænke over, som han jo havde sagt, og et eller andet sted havde han forventet, at hun ville sige fra.
Og det ville have været helt okay, da det i forvejen aldrig havde været hans intention...
Men han blev overrasket.
Hendes beslutsomme blik, hendes nik, samt hendes spørgsmål gjorde det klart, at hun havde taget en beslutning.
Så han kiggede lidt på hende, på hendes grønne øjne, der virkede så bestemte... havde hun virkelig tænkt det igennem?
"...det har du. Til enhver tid." sagde han så, og for en gangs skyld mente han det faktisk.