Ah hvis han bare viste, tænkte Kench for sig selv inden hun satte sig sløvt ned igen. Det havde nok ikke kun været grundet hendes tidligere udseende eller hendes nuværende for den sags skyld at hun ikke rigtigt var velkommen nogle steder mere. Hendes måder at tjene penge på var aldrig velset nogle steder og især den måde hun 'straffede' dem der nægtede eller præøvede at udskyde betalingen for hende arbejde.

Hun sad et øjeblik og overvejede hvor meget hun egentlig ville fortælle Ouro. De fleste af rygterne eller historierne om Kench kunne nok tværre billedet ud som hun havde skabt sig ved at være så... behagelig lige nu. Men hvad pokker, det var ikke ligefrem fordi det havde været en bekymring. "Men halvdelen er nok Kench's egen skyld. Nu hvor magien er væk er folk ret ligeglad med hendes eksistens, men hmm" Kench overvejede lige et øjeblik hvordan hun skulle forklare sig. "Hvor meget til magi kender Ouro?" spurgte hun og tænkte først bagefter over at hun vare begyndt at tale i 3. person ligesom ham.

Ouro krøb en smule mere sammen og kiggede bare på Kench som hun nævnte magi. Han havde ingen ide om de magter nogle folk besad og han vidste især ikke at han selv besad nogle af disse kunster. De havde altid bare forekommet naturligt for ham så det tænkte han ikke som 'magi'.
Ouro lagde stille sit hoved på skrå. "Magi?.." han kløede sig i nakken som ordet forlod hans mund for han havde vitterligt ingen ide om at konceptet var eksisterende. Var der ikke bare folk der var født med ild i sig som de kunne fyre afsted og andre der var født med så kolde føddet at vand frøs til is under dem? Eller var der mere til det ord end han først forventede.

Han ventede spændt på at Kench ville svare og forklare ham det. Han kunne godt li' at hun forklarede ting, især fordi han fandt hendes stemme venlig og betryggende. 

Hendes ansigt fik en lidt anstrengt mine. Hvordan i al verden skulle hun forklare det. Magi var jo så utroligt mange ting. Kench løftede hænderne som om hun ville forme noget foran sig men intet dukkede op. Det irriterede hende grænseløst at hun ikke kunne bruge det. Det var ligefør hendes blik var en smugle sørgmodigt inden det blev mere undersøgende igen. 
"Hvordan forklarer man det?... Det kan det vel ikke." kom hun frem til imens hun holdt blikket i trægulvet. Det var jo ikke ligefrem fordi hun kunne remse alle magiske evner frem som der fandtes i Krystallandet. Eller jo det kunne hun nok godt, men det orkede hun virkelig ikke. Med et hævet øjenbryn kikkede sumpheksen så op igen da en tanke stregfede hende. "Jeg kan vel fortælle dig om min. Den er selvfølgelig ikke til stede for tiden, ingen i verden har magi lige nu. Men jeg kan fortælle hvad jeg kunne?" tilbød hun en lille smugle opildnet. Det var første gang hun fik chancen for at skulle forklare nogen hvad hun kunne frem for bare at vise det.. på den ene eller den anden måde.

Ouro lagde sig til rette. Han kunne kun forestille sig at Kench ville tale nu og derfor gjorde han sig klar til at anstrenge sig for at forstå hvad end hun nu ville sige. Så med hans øjenbryn skærpet og hans krop liggende på hans egen hale var han klar til at lytte. "Okay" svarede Ouro så. Han havde vel forstået at Kench ligesom nogle andre også kunne noget specielt. Men hvad havde Ouro ingen viden om.

Hendes tænder bolledes i et lettere humorforladt smil. Det var mere tilfredst end ligefrem glad. "Der er folk der kan få ild og vandt til at komme ud af den rene luft. De kan få planter til at gro ud af den mindste snert af træ" sagde hun og bankede blidt på gulvet der var groft udskåret fra et tre for flere generationer siden. "Men eg kan få.. hvad som helst til at dukke op og forsvinde som jeg ønsker det." sagde hun og slog hænderne ud til siden. Hun rejste sig op på fødderne og hendes stemme steg en smugle. "Jeg kan forvandle hytten her på få sekunder til en festsal inde fra paladset i hovedstaden, eller til en rigmandsælgers hybel i Balzera.." et øjeblik tøvede den lille heks i sin forklaring, men trak så en ny åndedræt ind og kikkede begejstret på Ouro. "Jeg kan gå ind i dine dybeste tanker og tale med dig så du forstår hvert enkelt ord jeg siger til dig. Jeg kan vise dig alle de ting du kunne forestille dig" Kench rakte ud efter en bog der var i midten af en bunke bøger ved hendes side og bladrede frem og tilbage i siderne "Alle fortællinger og alle skabninger der er skrevet ned i alle bøger kan jeg vække til live bare ved tankens kraft!" det var lige før hun prøvede at overbevise sig selv om hvad hendes kræfter var i stand til. Som om med tiden hvor magien var taget fra hende var hun begyndt at tvivle på om det nogensinde havde fandtes. Og nu skulle hun overbevise sig selv om det ikke abre bare noget hun havde forestillet sig.
Med en håndbevægelse til siden og den anden hånd til at slå hendes fuglerede af en frisure til siden fortsatte hun, nu med opmærksomheden tilbage på Ouro. "Jeg kan endda på ingen tid få din veninde fra floden til at stå her og smile til dig præcis som du husker hende" afsluttede hun og stod nu næsten helt forpustet.

Oruo lyttede med spændte øjne og var klar på hvad end hun skulle fortælle andre folk kunne. Han forstod næsten intet af hvad Kench sagde dog. Meget lidt af informationen båret i hendes ord blev forstået, strømmen af dem var simpelthen for stor. Han forstod nogle få ting som elementerne og sådanne koncepter, men ordene virkede som om de kom i en ukoncentreret strøm som han ikke kunne afkode hurtigt nok.
Men som hun nævnede pigen fra floden så Ouros øjne kort ud som om de havde håb. Han kiggede med nedtrykte øjne på Kench. "Ku' du det? Ku' du det nu?" spurgte han så stille og så mod jorden. Han frygtede lidt at svaret var ja, for var hun virkeligt der så eller ville hun bare være en bleg skygge af hvem hun faktisk var.

Håret som Kench havde fejet tilbage faldt ned over hendes ansigt igen og fandt sin plads som det ville sidde. "Kunne.. Så nej jeg kan ikke nu" forklarede hun hvor hendes energiniveau faldt drastisk igen og hun satte sig ned på sine knæ. Ouro kendte nok ikke til plagen ud over det besynderlige vejr. Om havde havde haft nogen synderlig magi før den forsvandt viste hun jo heller ikke. 
"Jeg kunne gøre det, men ikke mere.. Ouro har ikke mistet nogle.. evner for tiden?" spurgte hun for at prøve at grave sig lidt frem til hvad han viste omkring den verden han levede i. Havde han overhovedet været rundt omkring? Hvor mange racer havde han mødt i sit liv? Dargh hun var lige ved at bide sig selv i tungen for at få sig selv på andre tanker. Normalt var hendes nysgerrighed slukket af hendes evne for at læse folks tanker og minder, men nu rodede hun kun rundt med sine utallige tanker og spørgsmål i sit eget hoved. Hvordan folk uden den evne klarer et helt liv uden var hende en evig gåde.

Ouro kiggede hen på Kench med sorgmodige øjne. Han blev lettere trist da hun havde sagt hun ikke kunne gøre det nu. Han havde selv lagt mærke til at hans blod ikke var samme farve som normalt og det smagte klart hellere ikke på samme måde. Selv et sår han havde fået for noget tid siden havde brugt underligt længere tid på at heale end det normalt ville. Måske var det det samme som Kench gik rundt med lige nu mens den mærkelige varme havde strøget over landet.
"Ouro's blod, Rødt. Ouro's blod normal..." han kiggede lidt rundt og pegede så på noget vand. "Ouro's blod normal vand?" sagde han så. Han prøvede virkelig at forklare at hans blod ikke var som andres, men det var svært at forklare da han selv var immun overfor hans blod, så han havde ikke ordet for hvad det faktisk var. Måske Kench vidste noget om det? Det håbede Ouro ihvertfald.

Så han havde også mærket til det? tænkte hun for sig selv imens hendes bagdel blev plantet på gulvet igen. Kanden med te som nu efterhånden var ved at misten varmen der fik det til at dampe op fra tuden tog hun til sig og varmede sin mave med den. "Hmm lyder som om Ouros blod er magisk, på den ene eller den anden måde" sagde hun til hans konstation. Kench havde en bagtanke om at det var fordi hans blod var giftigt for dem der kom i kontakt med det. Typisk slange arter. Havde Ouro så også giftige tænder, eller var han en af den slags der kvælte sit bytte? tænkte hun sig til imens hun faldt lidt i staver.

Hendes dovne blik fandt ned på hans skæld der begyndte så småt ved hans liv og gik ud i den enorme hale der fyldt godt og vel halvdelen af hytte. Nah, både lyset og hans farve gjorde det umuligt for hende at se hvad han brugte til at jage sin føde med.

Ouro så forvirret på Kench. Hvorfor talte hun om magi som om han havde det i sig. For alt Ouro vidste så var han ganske normal, for det var hellere ikke alle dyr der havde rødt blod, foreksempel insekter. De blev bare mest til en grøn, sort farve når han rørte dem det mindste.
Ouro nikkede bare og gav Kench ret. Hun vidste langt mere end ham og hun havde sandsyneligvis ret hvis Ouro havde læst hende ret. "Så Ouro, magisk?" spurgte han så stille med hvad der kun kunne beskrives som en halvt akavet smil på sine læber. Han var usikker i sin stemme og han var nok at læse som en åben bog med hans blanke ansigt der som stod skrevet 'dum' på. Han havde vitterligt aldrig haft tanker om ham selv der beskrev ham som magisk, så han måtte forsikres om det.

"Mmmmh" svarede Kench som om det var nok til at alle og enhver ville kunne forstå hendes mumleri. Jup, slangen var helt sikkert ikke informeret om noget som helst i landet uden for .. skoven? Hun kiggede ned i trægulvets ridser og tegninger fra diverse hændelse og selv træets mønstre i farver. Kench måtte indrømme for sig selv hun ikke følte sig som meget andet end en skygge af sig selv uden magien. Det var den eneste måde hun kende sig selv på. Det var tydeligt at da magien havde forsvundet havde det taget en del af hende med sig. Hvad kunne hun ikke sætte fingeren på. 

Hun sad bare der og stirrede ned indtil hun lukkede øjnene. Hvis Ouro ville vide mere kunne han bare spørge. Kandens varme og hyttens lunkne fugtige luft fik hende at at slappe lidt af i forholdt til den urolighed hun altid gik med sig da hun ingen forsvar havde imod alt der bevægede sig ude i skovene. og især på grænsen til sumpen.

Ouro vidste ikke helt om han skulle spørge om mere. Han sad bare der og kiggede lidt på Kench. Mon hun bare havde tænkt sig at sidde der? Var der noget han skulle? Han lagde sit hoved på skrå og så bare på hende med et undrende blik. Han krøb sig mere sammen i sin lille diskos af en kropsform mens han stille... spinnede? En lille brummende lyd kom ud af ham som han sad der og ikke vidste hvad han skulle gøre nu. Havde hun noget han skulle gøre? Eller ville hun nu bare sidde der?

Der kom noget der mindede lidt om et fnys da Kench lyttede til lydende Ouro gav fra sig. Hun løftede hovedet igen med et smørret smil lidt på skrå, "Du kan bare ikke beslutte dig hvor hvilket dyr du er hv.." hun stoppede sig selv midt i sætningen da hun fik en kølig fornemmelse ned ad ryggen. Det var muligvis bare et vindpust udefra der have fundet vejen igennem en af de mange sprækker i det faldefærdige hus de sad i. Men det føltes bare... anderledes, måske en smugle foruroligende endda.

Men hun vidste godt hvad det var. Hun kunne høre det, hun kunne høre ham hun kunne fornemme det hele. Hvorfor magien lige havde besluttet sig for at vendte 180 grader nu hvor emnet havde været på banen viste Kench ikke men hun kunne heller ikke være mere ligeglad. "Ouro, måske kan jeg nok gøre det alligevel". En stemme der mindede om sumpheksens, bare mere klar, ren og knapt så trug gik igennem rummet og kunne høre inde i hovedet på hendes gæst. 
Hendes opmærksomhed var fæstnet på slangefiguren for an hende imens hende smil blev bredere, ikke mere venligt, bare bredere da hun tydeligt kunne læse hvordan den tidligere omtalte pige så ud. Nydelig.

Ouro fik et lettere katteagtigt smil på sine læber som han blot sagde "Næh" til det om hvad dyr han besluttede sig for at være. Han mærkede ikke selv den kølige fornemmelse, men nu var han hellere ikke selv så bundet i det magiske og lagde blot ikke mærke til det med samme styrke som Kench. Dog lagde han mærke til mørket der stille bandt som omkring i lokalet. Så hørte han stemmen af Kench, men da han så hen på hende bevægede hendes mund sig ikke.
"Du kan?" hans stemme var en smule nervøs fordi han lagde mærke til den lille forandring i hendes stemme. Den virkede pludseligt mere opløftet i hans tanker. Han huskede godt at hun ville vise om pigen ved floden han havde mødt for så længe siden og han kunne stadig huske det klart. Hendes smil, hendes kjole, hendes hår, hendes... Alt. Det hele kom tilbage til ham som han spændt ventede på at Kench ville gøre noget. Hun havde jo fortalt at hun kunne vise hende til ham og hvis det var sandt undrede det ikke Ouro at hun talte om at hun alligevel nu ville kunne gøre det. Kench var mystisk, kryptisk og ikke mindst langt mere magtfuld, når det kom til magi, end Ouro, så han ventede med et løftet øjenbryn på at hun ville gøre hvad hun nu kunne.

Et kort fnys kom fra Kench inden hun rakte sine hænder ud frem for sig. Det var lige før hun fik kyldegysninger, om det var den faldende temperatur i rummet eller hvordan energien nærmest vendte tilbage til hende uden at hu havde lagt mærke til at den var blevet taget fra hende. Lidt utydeligt men gradvist stærkere dukkede en sommerfugl frem der flakkede hen over hende håndryg. Fløj op og forsvandt igen oppe i den blå luft.

"Hvad hed hun?" spurgte heksen der var helt høj på at få sine sanser igen. Hun ventede ikke engang på svar før hendes hænder begyndte at stryge i luften som om hun aede noget usynligt. Sekund efter sekund kom skikkelsen til syne og og live. En elverpige tydeligvis lå med hovedet hvilende på Kench's skød, sovende. Hendes træk var bløde og stadig lidt utydelige, men det tog kun et par enkelte strøg over hendes hår før selv de mindste detaljer var på plads. 
Kench kikkede stolt op på Ouro som om hun forventede ros af den ene eller anden slags.

Ouro kende ikke pigens rigtige navn, men som hun kom til syne flød minderne bare frem om dagene de havde brugt sammen. Nætterne hvor hun havde læst for ham og lært ham at tale med den evne han nu kunne. Han gled stille over Kench gulv som han prøvede at få et bedre glimt af det hele. Hvad end Kench gjorde, så var det som magi for Ouro.
Det var uvirkeligt i hans hoved at hun havde bragt hende hertil, især når Ouro ikke selv vidste om pigen faktisk var her eller ej. Måske havde Kench fået hende hertil, men Ouro var bare så forvirret
"Kench?" hans stemme var rystende og nervøs "Hva'... Hvem er det?" han kunne ikke tro sine egne øjne og nægtede halvt at det var hende, men alle hans sanser fortalte ham bare noget andet. Hans forvirring kunne ses på hans stand og hans mimik der pludseligt var farvet af følelserne af glæde og sorg på samme tid.

Pigen vågenede med et par blik med øjnene men blev liggende hvor hun var. "Jeg ved præcis lige så meget som dig Ouro.. Ser hun bekendt ud da? Har jeg ramt rigtigt?" spurgte Kench en smugle ivrigt imens hun strøg sin skabning over håret. Pigen kiggede først tilbage op på Kench og så hen på Ouro med en spørgende blik inden hun smilte et næsten usynligt smil. 
Det var ikke alle ting Kench kunne tyde fra en persons minder, nye hændelser, ansigtstræk eller reaktioner kunne hun ikke matche. Men hun kunne simulere hvad Ouro havde set pigen gøre før. Og det var tydeligt at pigen havde syntes godt om Ouro. 
Det var lige før Kench bed sig selv i læben da pigen satte sig op ved siden af hende og åbnede munden "Ouro" lød den forsigtige lidt fjerne stemme. "HUN SNAKKEDE!" udbrød Kench triumferende over at hendes evner virkede så godt igen. En ting var at vise billeder i bevægelse en anden var at få dem til at give lyd, duft og især følelse fra sig.

Ouro så måløst til som pigen satte sig op ved Kench. Intet ord kunne beskrive hvad han følte lige nu. Afmagt, forvirring, vrede, kærlighed, svækket, glæde, Lykke... Intet kunne beskrive den masse af følelser der bandt sig i hans bryst og især som hans navn slog gennem rummet og ramte hans øre. Han stivnede som alt i ham genkende pigen fra hans fortid, men hvordan var hun her! Hun var her ikke for blot et øjeblik siden!
Ouros øjne sank ind i hans hoved som han hvilende lukkede dem. Et mindre hulk kunne høres fra slangebarnet som hans øjne åbnede sig igen. Hvis han kunne græde ville han have gjort det. "Kench... Jeg er..." han så mod pigen og hans blik var koldt og frygtsomt. Hans ord var mere grådene hulk end ord, men han prøvede selvom det var svært.

"Kench... Jeg er bange..." han stod blot med et blik der ikke kunne beskrives som andet end frygteligt bange. Han elskede selvfølgelig pigen, men efter han ikke havde set hende længe og var mere begyndt at sætte hende sammen med tankerne om uheldet efter deres møde, så frygtede han nu at det samme ville ske lige om lidt. At hun lige om lidt ville forlade ham igen...

Et lille suk der mere var et fnys forlod Kenchs læber du hun lod blikket hvile på den skræmte skabning foran sig. Hans reaktioner var nu ganske underholdende, men irrationelle, barnlige for ikke at sige unødvendige. Hun løftede sin hånd knipsede og som om illusionen af pigen slet ikke havde eksistert forsvandt hun i noget der mindede om en fugt sky.

"Så rørstrømt du pludselig blev" erklærede Kench med et skævt smil inden hun inden hun rykkede tættere på Ouro og kom op og sidde på knæ så de var i øjenhøjde.. cirka. "Du må huske en ting ved den magi jeg besidder Ouro. Intet af det er virkeligt. Det er alt sammen noget der er inde i dit og mit hoved. Så ingen grund til at blive så oprørt af det" sagde hun med en pegefinger imod hans pande. Kench havde for længst regnet ud af at hun ikke kunne få hverken penge eller gode tjenester ud af Ouro så ingen skade i at forklare ham hvordan det fungerede.

Hun rejste sig op på benene og satte håndfladerne over hinanden. I løbet af de næste sekunder forandrede hele rummet sig helt ekstremt. De var ikke længere i det lille indelukkede og smadrede rum, men midt ude på en sø i en frodig skov. Slet ikke som det sumpområde de egentlig befandt sig i. Stjernerne over dem var tydeligere og månen større end hvad virkede sikkert. Vandet under dem blev oplyst af himmelen og afslørede fisk og planter under overfladen.
Kench satte sig igen ned og bankede så på overfladen, hvor en helt forkert lyd af banken på træ kom frem istedet for en skvulpen af vand. "Se" sagde hun med hævede øjebryn.

Roligt forsvandt Ouros bange blik som pigen forsvandt i den blå luft ved Kench kommando. Han var mere tryg ved at Kench var i nærheden end da hun var væk fra ham. Hendes nærvær var betryggende efter hendes venlige handlinger overfor ham og han var ikke den type der blev vred over ting som hun jo ikke kunne vide. Hvorfra skulle hun jo havde vidst at han ville handle som han gjorde?
Ouro gned sine øjne som hun var kommet tættere for at få de tåre, der aldrig helt ville forlade øjnene, til at forsvinde. ”Ouro... Jeg ikke forstå. Rør? Strøm?” hans tone var stadig påvirket af hændelsen for blot et øjeblik siden, men Ouro var ikke ligefrem særligt klog og hans fokus lå ikke særligt tit på ting i lang tid afgangen.

”Så kun Ouro og Kench kan se det?” spurgte han. Magi var altid forvirrende også tit for normale mennesker. Men når man som Ouro allerede havde problemer med bare at tale så var magi som en ting der var uforklarlig. Han havde ikke engang forstået at det han selv var istand til var magi, men alle omkring ham ville genkende det som hvad det er, en videnskab Ouro ikke havde sin forstand på. Han var jo bare født med det.
Det var dog hellere ikke meget bedre da alt omkring Ouro pludseligt lignede en sø som de stod på? Han blev forvirret, for han vidste jo godt at man ikke stod på vand, men lå og svømmede i det. Så hvordan stod de på det. Kun lyden af træ som Kench bankede i gulvet gav ham indtrykket af at de ikke lige havde rejst en verden og nu stod ved en sø, men det måtte være som han havde gættet. Kun hamselv og Kench kunne nok se det. Men det var stadig en underlig tanke for Ouro.

En hånd korte Ouro over træbrædderne som lignede vand. Han kunne ikke helt mærke noget træ, men lyden af det var der alligevel. ”Kan… svømme her?” spurget Ouro så med hans hoved på skrå. I hans hoved havde Kench taget og flyttet dem til et nyt sted, men alligevel ikke helt. Så måske kunne man svømme i vandet her, men Kench holde dem måske bare over vandet så de ikke fald i. Måske fordi fiskene ikke måtte spises her.