Der var en måde han havde kigget på hende, der gjorde at rødmen hurtigt havde steget op i hendes kinder.
Hvilket hurtigt fik hende til at fokusere på øllen han havde bestilt til hende. Så da kampen pludselig skulle til at bryde ud og Bauer pludselig var væk, at resten af kruset blev vendt i vejret og personen bag disken hurtigt var blevet peget an for at få den fyldt op.
Så da han kom tilbage, var det ikke længere grundet flovhed at en rød farve havde sneget sig frem på kinderne, men mere den berusede tilstand som hun langsomt var kommet ind i.
,,Det er ganske utroligt at du kunne få dem fra hinanden så let'' mumlede hun med store grønne øjne, mens hun betragtede de to der havde været tæt på at bryde ud i hvad der, efter sigende, typisk kom med når folk drak alt for meget. Der kom et lille hik fra hende, mens opmærksomheden blev vendt ned imod den gyldne væske der svømmede rundt i det store krus hun skulle bruge begge hænder for at holde.
,,Du har aldrig fortalt mig dit navn, ud over Bauer. Hvad hedder du til fornavn?'' alt der havde med takt og tone var smidt ud af døren så snart hun havde trådt ind blandt varmen og lugten af sved. Og aldrig havde hun følte det så befriende som nu.

Roderick trak forlegent på skuldrene, det var ikke fordi han følte sig som noget særligt - det var jo bare hans job.
"nårwh, de' god' nok knejter, d'har bar' fået lidt f'meg't ind'bords o'så gør de dum' ting." Svarede han og kløede sig i nakken før han blegnede en anelse. Tatiana var om muligt blevet endnu dejligere, med et grin og farve i kinderne, men Rod selv var så småt begyndt at blive lidt bleg. Han havde bare bestilt sin sædvanlige øl uden at tænke på at en bette tøs som hende, nok ikke kunne holde på helt så meget at drikke. Og det lignede at hun allerede var i gang med nummer to. En del af ham var fristet til bare at sige 'skål' og forsøge at indhente hende, men det havde lykkedes hans træner at banke bare en smule fornuft i hans hoved. Han rakte bekymret ud mod hendes krus netop som hun stillede ham et spørgsmål. Rent pereautomatik svarede han:
"Roderick.." Netop som hans hånd lukkede sig om hendes på krusets hank, "men mine venner kalder mig Rod."
Det var måske meget godt at han ikke var synsk, fordi hvis havde kunne se hvordan det hele så ud udefra, havde hans hjerne nok kortsluttet.

Støjen i det store lokale som de befandt sig, gjorde hun ikke kunne høre hvad han havde sagt i starten.
Per automatik lænede hun sig en smule længere frem og måtte anstrenge sig lidt mere for at høre hvad der blev sagt til hende. Dette hjalp selvfølgelig ikke på det smukke billede der blev tegnet. Hende der lænede sig tættere på, ham som lagde hånden hen over hendes, af grunden hun ikke helt kunne forstå.
Blikket faldt imod hans hånd hvordan at det nærmere var øllen han ville have fat i. Hvorfor dog det? Det var da hendes øl ikke? Havde hun gjort noget forkert?
Med et forvirret blik kiggede hun op på ham igen. Og førte trodsigt kruset op imod hendes læber, hun havde da bestemt ikke tænkt sig at stoppe nu! Ikke når hun nu var kommet så godt i gang.
,,Roderick...'' sagde hun stille ,,Rod.. Rooood...'' også tog hun endnu en slurk.

Roderick blev momentært paf over hendes opførsel og i hans overraskelse sneg hun sig til endnu to betydelige slurke. Hans trænere havde også altid sagt at det var hans svaghed, at han ikke tænkte hurtigt nok. Når han havde taget en beslutning var han dog også stædig som en okse og det var med samme kompromisløse styrke men inderligt trænede forsigtighed at han nu pillede kruset ud af fingrene på Tatiana.
"J'tror du har få'ed nok nu.." Sagde han lavt og stirrede ned i drikken, som ville det afsløre sig som noget langt hårdere end øl. Han forstod i al fald ikke hvorfor hun var så snalret som hun pludselig var.. De tøser han havde kendt fra Brimnæs og hans tid i byen, blev ikke halvt så hurtigt berusede. Måske var det fordi hun var rig? Hun var måske vandt til finere drikke. I hvert fald faldt hans ansigt tilbage i den typiske vagts' stenansigt der normal akkompagnerede de ord. Og dog med en lille rynke omkring hans øjne der afslørede et element af hengivenhed.

Det var tydeligt i den måde ansigtet udtrykte sig på, at det bestemt var en overraskelse og ikke noget der huede hende. At han bare sådan valgte at tage hendes drink fra hende. Var det måske ikke ham, som der havde kommet op med idéen? Desuden havde hun da været igennem så meget, på bare en enkelt dag at det kunne da ikke betyde noget om hun så drak en eller tre øl. Vel?
Derfor ændrede det sig drastisk til et utilfreds udtryk og en læbe der stak lidt længere ud end den anden. Hvilket nok ikke var noget hun havde gjort siden hun var fem år gammel. 
,,Du kan da ikke bar - sådan, ta' min øl!'' hvor på hun begyndte at prøve at tage den tilbage ,,Jeg får ald'rig lov til a' drik' ellrs''' hvilket resulterede i at hun næsten kravlede over på hans skød for at prøve at tage kruset tilbage. Hvilket nok, måske? Hun var ikke sikker på at den fløjtende lyd var af dét, eller blot var noget hun hørte. Desuden, det var også lige meget, hun ville have sin øl tilbage!

Rod ville måske have bidt nærmere mærke i hele tingen med at hun ikke måtte drikke. Det var en rimelig forfærdelig bemærkning at høre i kontekst og det blev kun værre af grunden til at han ikke var opmærksom: fordi hun pludselig befandt sig i hans skød. Rods ører rødmede og hans smil blev flakkende, men han holdt stadig kruset insisterende ude af hendes rækkevidde. Det var umiddelbart ikke så svært, hans arme var længere end hendes, men det gik hurtigt op for ham at hun havde tænkt sig at kravle rundt på ham indtil hun fik sin vilje, og det kunne hans stakkels blodtryk ikke holde til. I en ganske impuls beslutning, satte han hurtigt hendes krus til munden og tømte resten af hendes øl i en dybt slurk.
"Såd'n." Sagde han bestemt og satte det tomme krus hårdt på bardisken. Nu hvor slåsseriet var overstået blev han først for alvor bevidst om hvor tæt på hun egentlig bare, men denne gang havde han ikke engang besindigheden til at flytte hende. Han stirrede bare forbløffet ind i de brune øjne.
"Øhh.."

,,Det, det gjo'de du ba'r ik'' udbrød hun snalret da han valgte at drikke det resterende af hendes øl. Det kunne man da ikke bare gøre. Det var bestemt ikke okay!
Dette var nok også grunden til at hun ikke lagde mærke til hvor rød han var blevet, eller at han hellere ikke virket særlig komfortabel med hele situationen. Måske var hun også bare ligeglad. Fordi han havde taget noget der var hendes og det var ikke okay. I det mindste kunne man da spørger om man måtte drikke resten. Det var da det mindste. 

,,Du ku' da i det mindste ha've spug't'' kom der halvkvalt fra hende, mens hun kiggede på ham med store runde øjne. 

Tatiana var meget tæt på ham og Rod kunne mærke at han var meget tæt på at kysse hende. Han lukkede øjnene tog et dyb indånding og sukkede så. Det her var farligt, men han havde ikke tænkt sig at udnytte så fuld en pige. Han hævede en hånd for at fange bartenderens opmærksomhed så han kunne spørge efter noget vand, men opdagede pludselig hvordan de var blevet centrum for en masse opmærksomhed. I stedet skyndte han sig at smække et par mønter på disken, så sig lidt forvirret omkring og - i trend med resten af dagens dumme beslutninger - rejste sig op med Tatiana i armene. Et par folk piftede, andre hujede og Rod kunne mærke at han rødmede fra øre til øre som han målrettet satte kurs mod døren, stadig bærende på Tatiana.

,,Hov, nej, hvad!'' det var bestemt ikke noget hun havde regnet med da han pludselig rejste sig op, også med hende i armene til og med! Aldrig havde hun prøvet noget ligende, og hun havde svært ved at holde masken da hun kiggede rundt på de mange menneskers øjne der var rettet netop imod dem begge. Hvilket var en meget mærkelig følelse. 
Men da de begyndte at gøre tilråb kunne hun alligevel ikke lade være med at grine. Og synes hurtigt at situationen var ganske underholdende. 
,,Halløøøøj!'' grinede hun og vinkede farvel da hun blev boret hen imod døren. Det var tydeligt at han havde bestemt sig for at nu var det nok for i dag. ,,Skal vi virkelig allerede hjem?'' spurgte hun forsigtig og kiggede op på, det nu ellers rigtig kønne ansigt.

Roderick bukkede sig under døråbningen og stod nu på åben gade med en stangstiv pige iklædt fornemt tøj i armene. Hvor han kom fra ville man sige at han bar hende bryllupsstil og tanken alene var nok til at hans ører ikke fik lov til at køle ned foreløbig. Heldigvis var der ikke så langt over til en brønd og i et par lange, hastige skridt tilbagelagde han afstanden og satte Tatiana ned på en bænk ved siden af.
"D'må de meg't undskyld.." mumlede han, som han gav sig til at trække spanden op. Den høflige distance var tilbage i hans stemme, men blev undermineret af hvordan han havde svært ved ikke at skæve konstant til hende. Hun havde gennemgået en grufuld oplevelse, men han kunne godt se at kroen tydeligvis ikke havde været den bedste idé. Han fik hevet noget vand op og fyldte en tinkop med noget. Han knælede foran Tatiana og placerede koppen mellem hendes fingre.
"Drik." kommanderede han.

Da den kølige aftenluft ramte hendes ansigt, var det som om at spirtussen valgte at slå lige det tand hårde. 
Hun sank en smule længere ind i hans arme, han duftede nu alligevel dejligt. Alt ved ham var faktisk ganske dejligt, en tanke hun selvfølgelig ville holde for sig selv. Selvom en lille tanke dog alligevel fortalte hende hvor godt det kunne være hvis hun sagde det. Nej, det var dumt, dårlig idé.

Dog forsvandt rusen ret hurtigt, da hun lagde mærke til at han atter var formel. Det tog hårdt, som om nogen slå luften ud af hende, kunne hun mærke hvordan at kulden tog til. Ikke kun om kroppen som fik hende til at ryste, men lige så meget i hendes indre. Havde hun gjort noget forkert? Måske, måske hun ikke skulle have drukket så meget. Men følelsen af at være noget andet, hvis bare for en enkel aften havde været så dejlig, at det var svært for hende at det skulle slutte så hurtigt allerede.
Hun drak som et lydigt barn med et nedslået blik og da hun var færdigt rakte hun det stille tilbage til ham. Dog uden at kigge ham ind i øjnene ,,Jeg er ked af, hvis jeg har har fornærmet dem på nogen måde'' mumlede hun stille og knugede hænderne i skødet. Hun formåede med nød og næppe at holde tårende tilbage. Hun havde jo lovet sig selv, aldrig at græde igen efter hendes forældre var gået bort.

"øhh.."
Rod stirrede uforstående frem. Hvorfor snakkede hun nu om? Fornærmet? Han var da ikke fornærmet. Han bemærkede også at hun ligeledes var gået tilbage til Des, og selvom det nok var for det bedste, gjorde det stadig hans smil en smule stift.
"Hva?" Spurgte han. Fordi han forstod ærlig talt ikke hvad hun havde at undskylde for. For de ting hun sagde og gjorde? Hun var fuld og det var hans fejl. Rods ansigt afslørede hvordan han slet ikke fattede hat af situationen.
"Jeg' ikk' fornærm't." sagde han og før han rigtig kunne stoppe sig selv rakte han frem og lagde en hånd på hendes arm, fordi han havde endelig bemærket hendes hjerteskærende, bævrende underlæbe. Triste fuldebøtter var også noget han håndterede i dagligdagen, men han var ved at indse at han ikke kunne behandle Tatiana som alle andre.

,,De behøver ikke stryge mig med hårene, jeg kan godt klare sandheden'' kom der med en lidt mere stålfast stemme, trods for at den stadig var påvirket af alkoholen som hun havde indtaget. Den skælvende underlæbe var bort, mens et forsigtigt smil var hen over hendes læber. ,,Men-'' hun skulle lige til at sige noget mere, da nogle stemmer pludselig brød den. Med store, ja næsten angstfulde øjne vente hun dem imod tre kvinder der kom stormende imod dem. Deres råb der fløj omkring dem, gjorde det tydeligt klart at de var meget oprevet og at de ledte efter lige præcis hende. 
,,Oh gud.'' var det eneste der kom frem, da hun rejste sig hurtigt op og blidt dog bestemt tog hans hånd væk fra hendes arm. ,,Hvor har de dog været barn! Har du tænkt over hvor meget de har skræmt os fra vid og sans, hvad deres onkel ikke ville sige når han høre omkring dette'' den første kvinde der kom hen til hende hæv hende relativt hårdt til sig. ,,Ja sådan en ung dame som de, burde opføre sig mere som en, hvad deres forældre ikke ville have tænkt hvis de stadig levede.'' kom den næste ind og tilføjede.

Tatiana slog hoved ned og det var tydeligt at se især den sætning gik hende på. Ja, hvis de så bare var der til at skælde hende ud. Den sidste vente sig dog imod Rod ikke helt sikker på om hun skulle takke eller skælde ham ud. Valgte dog blot og nikke og tilbyde ham et svagt tak fordi han havde set efter hende. Tydeligvis usikker på hvad der i virkeligheden var hent. 
Tatiana formåede dog at kaste et sidste blik hen over skulderen med nogle længselsfulde øjne. I hendes sind ville hun ønske hun kunne blive, at hun kunne være pigen der gik på kro. Som levede her i stedet for på et stort gods ude blandt ingen. Og hun ville ønske hun kunne have lært ham bedre at kende, under nogle bedre omstændigheder.
,,Farvel'' fik hun kort sagt, inden et ryk i hendes arm, gjorde hun hurtigere kom afsted imod portene ud af hovedstaden.