☰

Tatiana Olivarius

Hjælper på landsbyens børnehjem

Status: Arkiveret

Godkendt: 16.01.2016

Antal posts: 153

Sparks

Grundlæggende Oplysninger

Fulde navn: Tatiana Pocahontas Olivarius
Kaldet: Tatiana (af familie) Pocahontas (Af venner og fremmede) Olivarius (for arbejder og andre adelige)
Køn: Kvinde
Alder: 26
Fødselsdag: 17.2 år 1999
Tilhørsforhold: Neutral God
Tro: Isari
Erhverv: Hjælper på landsbyens børnehjem
Civilstatus: Trolovet
Seksualitet: Ukendt
Nuværende levested: Medanien - Medanien
Race: Menneske

Udseende

Højde: 168 cm
Vægt: 55 kg
Hudfarve: En fin gyldenbrun farve.
Hårfarve: Mørke brunt
Hårstil: Typisk med en fletning hen over hoved, og løst hår bagved.
Øjenfarve: Grøn brune
Kropsbygning: Spinkel
Hverdagstøj: Kjoler, der viser hendes adelighed.
Ar, permanente skader, el.lign.: Hun har et langt ar fra hoftebenet og ned, efter at være faldet ned fra et træ.
Særlige kendetegn: En amulet hun bære om halsen, som et minde fra hendes far.
Faceclaim: Astrid Berges Frisbey

Magi

Magisk evne (1): Ingen magiske evner
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Magisk evne (2): -
Dygtighed til at kontrollere evne: Passiv evne

Personlighed

Talenter: musikalsk - hurtigt tænkende - at være evig positiv.
Svagheder: Naiv – det fri – drømme og ønsker.
Interesser: Musik – teater – nye ting – sten.
Drømme/ønsker: At komme ud og opleve verden – at hendes familie stadig levede – at møde nye mennesker.
Elsker: At være social – at spille klaver – bruge tid udendørs.
Hader: Ondskab – Krig – at være bundet indendørs.
Helhedsindtryk af personlighed: Tatiana er en fri fugl, prøver man at spærre hende inde bliver hun sløv, og kan ikke fungerer. Men da hun er bundet af hendes evige godhed til at skulle hjælpe der hvor hun kan, plus pligterne for at overtage gården. Efter hendes forældres død, har hun ikke længere noget valg.
Ville man nogen sinde sætte hende i en position, hvor hun endelig skulle vælge sin egen glæde over for andres, ville hun vælge andres. Hun elsker at bringe smilet frem på andres læber, og vil hellere se det ske, end at opfylde sine egne ønsker og behov. Trods at hun er en meget naiv pige, som mange gange vil lade sig overtale til at gøre ting, hun måske ikke har helt lyst til. Ville hun aldrig bevidst gøre noget, for at skade andre mennesker. Men hun lader altid tvivlen komme mennesker til gode. Alle skal have en chance for at vise, at de kan forbedre sig selv.
Og selv i den situation hun står i nu, hendes mistet frihed, forældrenes død, vil man stadig høre hendes blide stemme, tale til de mennesker som arbejder for hende. Og et evigt smil pryde de fyldige læber.

Baggrundshistorie

Tatianas baggrund:
,,Mor, mor! Se de her biller jeg har fundet!’’ en lille buttet pige, med store runde kinder kom løbende ind i køkkenet. Fuldstændig møget til, med sorte biller der kravlede rundt i hænderne. Hvis man kunne finde et store og mere stolt smil, skulle det næsten være et mirakel.
,,Tatiana dog!’’ moderens stemme, sprang over i en skingert toneleje, da hun så hvordan hendes barn så ud. De fik gæster om tyve minutter, således kunne deres datter bestemt ikke præsenteres! ,,Paula! Få straks Tatiana i bad, og smid omgående de ulækre tingester ud’’
Med et ændrede det store smil sig til nogle tårefulde øjne, men de var jo hendes venner! Med skrig og gråd, fik Paula dog alligevel gennet den lille pige, ned i baljen med varmt vand.

Det var en dejlig barndom, når hun tænkte tilbage på den. Hun havde fået lov til at vokse op, uden pres. Ingen forventede noget af hende, ingen sagde hun skulle skynde sig. Og hvis hendes mor alligevel følte at tingene gik for langsomt, havde hendes far altid været der og sagt at alting tog tid.
Alligevel havde hun vidst stort talent inde for at snige sig ud, gøre de ting hun ikke måtte. Altid være sent til timerne. En ting hun dog altid havde været der for, var de timer hun kunne bruge på klaveret. Et smil prydet kort den nittenårige pige, der stod og betragtede sig selv i spejlet. Klædt i sort som det var ventet, forældrenes begravelse have været for to dage siden. Hun kunne ikke længere gemme sig bag hendes far, ikke længere få hendes mor til at tage sig af tingene. Hun havde nu en pligt der skulle udfyldes, og den lå tungere på hendes skulder end nogen sinde før. Hendes onkel havde været så venlig, at komme og rådgive hende, ind til at han følte at hun kunne klare det selv. Allerede nu, var der snak om at der skulle findes en mand, som der kunne tage sig af gårdens økonomiske sager. Giftes?
Blikket flakkede ud imod de grønne marker, der strakte sig så langt øjet kunne rækkes. Men hun ville ud, ud og se verden, ikke blive gemt væk bag fine klæder. Hun ville ride på hesteryg, hun ville drikke et krus mjød i en kro, blive fuld. Danse til hendes ben ville føles, som om de var ved at falde af.
Tårerne begyndte at trille ned af kinderne, ikke nok med tabet af så mange mennesker hun holde af, til pesten der havde ramt landet. Græd hun også for tabet af hendes liv.
Dette var sidste gang hun skulle græde, lovede pigen stille til sig selv. Da hun trådte ud af hendes gemakker var det ikke længere som en pige, men som en kvinde. En kvinde der ville tage ansvar for hendes arv, og gøre hendes forældre stolte.

Værste minde: Da hendes forældre døde. Det vil forevig være i hendes tanker.
Bedste minde: Da hun fik sin første hest.
Barndomshjem: Medanien

Familie: Ophelia Olivarius (Mor – Afgået med døden)
Artemis Olivarius (Far – Afgået med døden)
Adriel Hendrick (Onkel – Levende)
Samt kusiner og onklens kone.

Færdighedspoints

Fysisk styrke: Under middel
Smidighed: Middel
Fysisk udholdenhed: Middel
Kløgt: Under middel
Kreativitet: Fantastisk
Mental Udholdenhed: Under middel
Chakra: Elendig

Chatboks
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben IC-chatten]
Gæst
[smilies]
IC-chat▽
[Se ældre chatbeskeder]
[Åben almindelig chatboks]
Online nu:
Lige nu: 0 | I dag: 8