Det lå helt som en selvfølge for Angel at de startede ud med ham! Det var Cecilio der var forsvundet dengang, og ham der ikke var kommet tilbage igen. HUn kaldte dips på at vide hvad filan der var hendt.
Det var heller ikke fordi han forsøgte at skjule det. Han fortalte, til Angelicas taknemmelighed over ikke at skulle hive det ud af ham.
Angel løftede et øjenbryn af ham, efter hun først havde skåret ansigt over tanken om at få hugget hænderne af. Ikke nogen rar tanke. "
Der er altid noget at gøre - selvom du var kriminel." hun var ikke til at bide eller stikke i på det punkt. "
Men det ville have været svært.. hvor lang tid gik der før du var ude af deres klør?" hun manglede stadig svar på hvilken bror hun skulle brække næsen på, selvom det lød til hele familien havde været fatnisser. De var alle sammen kriminelle de dage.
"
Ting skete. Javel ja. Men de her er trods alt venligsindet - ikk?"
Hun ventede lidt med at besvare returspørgsmålet før hun havde taget en slur af øllet. "
Njo, ik så meget. Jeg blev træt af at være tyveknægt for de gamle, blæste dem en hvid fjer og skred ud i verdenen." okay, lidt mere groft end det der egentlig var sket, men hun var ikke så god til at lade den hårde og lidt modbydelige mund blive hjemme. "
Levet af gambling, svindel og andet godt fra posen de sidste mange år"