Saga lo ved Angrods påstand om, at han næsten blev kold bare ved tanken om en sø med is på. "Det er også ret koldt." Medgav hun med et nik og et smil. Det var egentlig underligt at tænke på, hvor meget hun havde smilet siden hun var stødt på Angrod, for selvom hun langt fra var uvenlig var det bare ikke så tit hun smilede så meget. Måske var det fordi hun virkelig havde trængt til noget selvskab, eller også var det Angrod selv, der fik hende til at smile, for det var længe siden hun havde været sammen med en, hun havde haft det så godt med. Det var bare som om han forstod hende på en måde end mange gjorde, men måske var det fordi de begge foretrak naturens selskab frem for andres, det gav dem nok en bedre forståelse for den andens person.

Saga kiggede op fra indsæbningen da hun fornemmede Angrods blik på sig, og rødmede en anelse da det gik op for hende, hvor meget han rent faktisk kiggede. Hun rømmede sig en anelse forlegent, men sendte ham så et skævt smil. "Kan du få det hele ind?" Spurgte hun drillende, da det ligesom ikke nyttede noget at stå her og rødme. Han havde jo tydeligvis set alting. Og desuden var det jo ikke fordi hun ikke selv så sit snit til at kigge på ham, for han var altså ret pæn - også uden tøj. "Enten har du ikke mødt mande mennesker, eller også har du været virkelig uheldig med dem du har mødt." Kommenterede hun med en lille latter, da han påstod hun var det venligste menneske han havde mødt i lang tid. Men det skulle nok passe, for det syntes som om de fleste mennesker havde for travlt med sit eget til at udvise reel venlighed, og selvom Saga da heller ikke skulle afvise at hun kunne være uhøflig, havde hun heller ikke været særlig gammel da det var gået op for hende, at man bare kom længere med venlighed. "ÅH? Ja hvad ved jeg, jeg har jo aldrig været i skoven før, det kunne da godt være I kun havde en sø." Svarede hun med endnu et grin. "Men det gør ikke så meget, hvis jeg ikke kommer til at se andre elvere, du er slet ikke så værst at se på." Det var ikke flirteri - i hvert fald ikke bevidst - men mere noget af den humor hun besad så meget af. Selvom det passede; han var slet ikke værst at kigge på.

Angrod grinede lidt og følte sig lidt dumt over at have kigget sådan på hende, og især at hun så havde opdaget det og kommet med hendes kommentar, og så var der hendes røde kinder, de klædte hendes kønne ansigt. ”Det må du undskyld, Saga.” sagde han roligt, og kiggede hurtigt op hendes ansigt, ”Det er ikke tit at man ser en kvinde, når man er på rejse, og slet ikke en som ser så smuk ud som dig” men han følte ikke at hun havde taget det så tungt, efter at hun på ingen måder havde været fjendsk i hendes kommentar, men mere lavet lidt sjov ud af hans kiggen, så så slemt havde det nok ikke været.

Han lo endnu en smule over hendes kommentar omkring de folk han mødte på sin vej, ”Jeg er jo for det meste gemt i skovene eller på landevejene, så det er faktisk ikke ret mange mennesker man møder og selvfølgelig er de ikke så slemme, men folk tænker ikke så langt at dele deres ting med andre, som du gør”.

”Nej. Det er en stor skov, så her er en del små søer, men det her er dog den største sø, men den ligger også et godt stykke fra selve landsbyen” sagde han roligt og smilende til Saga. ”Jeg er glad for din mening, Saga og du ser bestemt heller ikke værst ud selv” sagde han med et smil og et lille blink og lod sit ansigt kigge ned af hendes krop, hvor der stadigvæk sad lidt sæberester, bare for at lave lidt mere sjovt, efter han nu vidste at hun ikke ville tage det så tungt når han kiggede på hende.

Man kunne ikke ligefrem påstå at Saga var vandt til at være afklædt overfor andre på den måde hun var nu, men det gjorde hende nu ikke så meget. Og selvom hun ikke kunne lade være med at være en smule forlegen under Angrods blik var det jo heller ikke fordi, hun var sur over han kiggede. Hun havde jo også svært ved ikke at kigge på ham, så det var vel naturligt nok. "Det er okay," svarede hun derfor med et skuldertræk. "Jeg er nok bare ikke så vandt til at folk kigger. Mest fordi jeg plejer at holde mig fra folk, så..." Og så syntes hun selv hendes krop var så kantet af de muskler hun havde fået af hårdt arbejde, at der ikke var noget særlig feminint eller flot ved hendes krop. Hvilket også var derfor hun rødmede yderligere, da han komplimenterede hende.
Heldigvis gav hans latter anledning til at tænke på andre ting, og i stedet nikke. "Nå ja, den mystiske elver der sniger sig vej gennem skoven." Nikkede hun, og sendte ham et drillende grin da hun ikke mente, der var noget specielt mystisk ved Angrod. Det havde der måske været lige da hun havde mødt ham, men han havde jo vidst sig både at være sød og rar, så nu var det mystiske ligesom forsvundet.

"Ja okay. Der er ingen grund til at gå langt for en sø, hvis der ligger andre i nærheden." Nikkede hun forstående, og dybbede sit hår ned i vandet, hvorpå hun gnubbede det for at få resten af sæben ud. Det var ikke så praktisk med langt hår, men omendt var hun ret sikker på, at hun ville komme til at ligne en hest hvis hun klippede det, så for nu beholdte hun sit lange hår. Hun kunne ikke lade være med at rødme lidt dybere, som han igen komplimenterede hende, og sendte ham et halvt forlegent blik. "Så... ja... jeg tror ikke vi har tid til at stå og kigge mere, vi har en masse vi skal nå i dag." Sagde hun, da hun havde fået nogenlunde styr på den røde farve i sine kinder, og havde fået vasket den sidste rest af sæbe ud af håret.