Krystallandet
Morgana 07.03.2009 22:34
Alexander ventede spændt under hendes pause. Han lagde spørgende hovedet på skrå og løftede et øjenbryn. Hendes latter distraherede ham et øjeblik, og han kørte en hånd gennem håret for at lige at minde sig selv om at forblive nærværende. Håret strittede, om muligt, i alle retninger efter behandlingen, men han tænkte ikke over det. Det var naturligt for ham med den uregerlige frisure. Solens blegende stråler havde gennem vinteren ikke været stærke, så inde ved bunden var hårstråene en anelse lysere. Det havde virket som om, hun var faret vild i en tankerække, og han ville gerne have vidst, hvad den omhandlede. Hun var en interessant størrelse.
Hun virkede genert, som om hendes evne ikke var speciel, eller som om hun ikke var glad og stolt af den. Han kiggede forundret på hendes reaktion, tavs, afventende. Han ville gerne have øjenkontakt med hende igen, men da han ikke kunne holde udsagnet tilbage længere, lagde han hovedet tilbage og sagde;
”Jeg ville gerne have prøvet at flyve!” Han holdt blikket vendt mod loftet langt over dem og forsøgte at forestille sig fornemmelsen af at blive båret af vinden, som jorden bar ham, når han strakte ud i et løb. Han lukkede øjnene og tænkte på følelsen, der tog ham, når han fægtede eller løb. For pokker, hvor jeg savner det! Jeg må se at få fundet den arena, så jeg ikke pludseligt risikerer at synke ned i mørket.
Han sænkede hovedet og åbnede langsomt øjnene og så på den smukke skikkelse foran sig. Men det haster vist ikke lige nu… Et listigt smil krøb frem på hans mund, og et glimt i øjnene viste hans interesse. Hvis han ikke allerede havde indlogeret sig andetsteds i Byen, kunne han godt have fundet på at forsøge at overnatte hos hende.
