Hendes øjne regristrerede ham langtfra da de var koncentreret sig om væggende. Idet han tog om hende gjorde hun det første hendes instinkt sagde hende: Vende sig om og slå fra sig.. Eller.. Det vil sige, det blev kun til et par vrid og en let svanset dasken med hånden da hun så at det 'bare' var Morgoth.
Forsigtigt lænede hun sit hovede op imod ham. Jeg ville sådan ønske du ville dele dine tanker med mig.. Tænker hun stille, næsten opgivende.

Hans greb omkring hende blev stremmet lidt, og lagde panden imod hendes. Hans øjne stirrede nærmest, på grund af hans bitte små pupiler, imod hendes. Han lagde hænderne imod hendes kinder, og trak vejret ind igennem næsen for ikke at ånde på hende, derefter sagde han:
,,Jeg ved du vil forstå mig, det gør jeg."

En lille, let betrygget lyd kom fra hende da han strammede grebet om hende. Forsigtigt vovede hjun at se ham ind i hans isende blå øjne, med sine egne dybgrønne. De var nærmest som yin og yang. Hun den lille, tynde, spinkle og lyshårede. Han den lidt større, kraftigere bygget og mørkhårede med de lyse øjne og de små pupiller.
Stille gav hun til sidst et nik fra sig. " Det.. Det vil jeg vel. " Halvt om halvt mumlede hun til svar.

Han slap grebet omkring hende trak sig selv tilbage og lagde hænderne omkring hendes, hvorefter han gav dem et enkelt knug. Han så blot imod hendes øjne, betragtede hendes ansigt og figur hvorefter han spekulerede. Det ville være så nemt at fortælle det til hende, men efter med viden af hendes fortid ville det være dumt. Direkte dumt!
Han rynkede brynene sammen, og kom i tanke om hun rent faktisk kun rendte rundt med den badekåbe. Han slap hendes ene hånd, mens han nussede den anden over håndryggen med sin tommelfinger,
,,Måske skulle vi finde noget tøj til dig?" sagde han, med en lavmæld svagt hæs stemme. Han vendte blikket imod den åbne dør,
,,Jeg tror jeg har noget tilbage, fra min mor eller min søster" han rynkede brynene, og vendte blikket tilbage imod hende, med et lille - meget lille - svagt smil. Han vidste egentlig ikke hvorfor han havde det, det var der bare - som alt andet i det forfærdentlig store palæ.

Opmærksomt betragtede hun hans ansigt og dens mange forskellige udtryk. Hun kunne nærmest tage og føle om det der tryggede ham, men vidste at hun skulle tie hvis hun da havde resten af denne indtil videre, stille aften kær. Hun lukkede kort øjnene i og nød hans stille nussen af hendes håndryg. Langsomt åbnede hun øjnene igen og så direkte ind i hans. Et lille nik kom fra hende, efterfulgt af et lille sødt smil. " Men er du nu sikker på at jeg vil kunne passe deres tøj..?" Spurgte hun drillende, uden at tænke videre over hvorfor han stadig havde tøj fra hans søster og mor hos sig.

Han rynkede brynene ved hendes spørgsmål, og så ud til at overveje det lidt da han blev stille. Han trak kort på skuldrene, og kunne ikke lade være med at sende hende et truttende smil,
,,Det finder vi jo nok ud af." sagde han og sendte hende nogle sigende øjne, uden at vise glæde eller nogen form for vrede. Han tog hendes hånd, trak hende hen imod sig og vandrede roligt ud af døren.

(Jeg forsætter, men hvis du ikke vil mere så send pb/pm)

" Det gør vi vel." Småsmilte hun idet hun lod sig føre ud af badeværelset, af Morgoth.

//out - skifte til andet sted xD ( med dig min kære nøkki kunne jeg skrive i evigheder )