En lille ændring i Enzels mimik afslørrede, at der var minimum én ting på den liste, som Finneas remsede op, som ramte plet. Hans elsker havde en bagage, som var et problem for ham. "...Så længe han ikke har en anden mand." Svarede han, uden at afsløre hvad det var, der var det rigtige svar. Så længe Phillippe ikke havde en anden mandlig elsker, og så længe han ikke havde et halvdyr, tænkte han for sig selv. Det ville forandre hele situationen, og det ville for alvor såre ham. Men det ville Phillippe jo ikke gøre imod ham. Han havde bare en ond heks af en kone, og et svagt hjerte for søde piger, der flirtede med ham.

Enzel havde svært ved at tro på, at der intet var i vejen. Han fik en fornemmelse af, at det var begyndt at blive et problem, at han var her. Havde han overblevet sin velkomst? Det var ikke til at forstå, alligevel. Han troede at Finneas ønskede at være i hans nærhed, men åbenbart ikke, når forholdet udelukkende skulle være professionelt. Enzel smallede sit blik en kende mistænksomt. "Jaeh?" Undersøgende "Det var derfor du havde holdt øje med mig i månedsvis, før du opsøgte mig, var det ikke? Du ville gerne arbejde under mig." Endnu engang undlod han at bruge ordet med. Og selvom han havde en fornemmelse, ikke længere at være velkommen, var det ikke fordi han gjorde noget for at ligne en, der var på vej til at rejse sig, fra den ukomfortable træstol.

Brynet hævet sig en tand: " Aha. Så hvis det var en kvinde, var det okay? " spøgte han mildt og sukket et tungt og elegant hgn ud efter lidt. Hvad end Enzel have brug for af denne mand, tvivlede Finneas stærkt på ville komme til at ske. Måske bordelejeren var vant til at have lidt for stramt et greb omkring sine elskende, at han selv var skyld i deres foragt til ham. 

" Du anede ikke engang jeg så efter dig, så spar mig for dit pis " små vrissede han og slap stille vinduet helt ude af synet. " Væn dig til at sige med, ellers bliver det en dyr fornøjelse i sidste ende " varslen var entydig og klar i mælet, han huede ikke for det under. Blikket gled ned ad Enzel på stolen, det var en skam. Stolen plejede at se så fin ud, men lige nu var den til at kassere, den matchede ikke op til den farverige gæst, men gæsten matchede ikke hjemmet i en helhed. 

Han hadet måske lidt tanken om at Enzel havde gjort det så tydeligt at der intet var at hente, men han fik muligheden for at snage og presse på i hans privatliv alligevel. Det var en fortrøstning, dog ikke specielt sjovt. Ikke set i bagspejlet af hvad det kunne have været. 

" Der er måske en halvanden time til solen stå op .. " luftede han og lod blikket søge mod Enzel. " Der er en ting jeg gerne vil prøve, før vi går fuldkommen over i et professionelt samarbejde " tilføjet han så stille. 

Hvorfor gjorde Finneas det her imod ham? Hvert et kritisk spørgsmål stak i hans hjerte, og det virkede ikke som om spørgsmålene nogensinde ville holde igen. Finneas mente måske at han kunne gøre det bedre? Eller ønskede han at se ham græde? Lige nu var tårekanalerne tørre…

Det næste han sagde fik ham til at gispe let. Spar mig for dit pis. Enzel hævede øjenbrynene og sakkede en anelse tilbage i sin stol. Der var nok en, der ikke blev glad for svaret, hva? Kunne det ikke være lige meget om han sagde med, for eller under? Finneas ville aldrig være ham ligeværdig. Enzel var den med navnet og pengene.

”Det... Tror jeg ikke,” Han forstod endelig hentydningen, men havde ikke helt gennemskuet hvad Finneas ønskede at prøve. Det lød ubehageligt uanset hvad, så han rejste sig op fra stolen, og var afholdt ”Men du har ret, solen er på vej, og ligeledes er jeg.” Poetisk, ikke? Han bevægede sig målrettet væk fra Finneas og over til rejsekappen, som havde dryppet lidt af nu, og svang den flygtigt om skuldrene. Han løb ikke, for det ville måske sætte gang i nogle af vampyrens instinkter. Han prøvede til gengæld at holde på, at deres møde i dag skulle være helt og aldeles professionelt. ”Jeg kontakter dig igen, når jeg er færdig med mine gøremål.”

Så afvisende, så afholdende, så negativ. Finneas rejste sig stille fra sædet og lod den ene hånd falde dybt i lommen, mens den anden greb om vinhalsen og trådte stille efter Enzel som, i hans øjne, fløj flygtende fra stuen. Mon han så spøgelser eller troede det værste om vampyren nu. 

" Tag denne med dig, elelrs bliver den dårlig " vinen blev rakt mod halvdyret uden tøven og han betvivlede ikke at den ville blive taget i mod. Med det drukproblem manden havde, ville han vel umulitg afvise en gratis vin. " Kan du ikke bare notere ned hvad dine krav til kontrakterne er, så skal jeg nok gøre dine gøremål for dig " frem for at han alligevel ville skulel rette det hele til. De kunne lige så godt spare på tiden og energien. 

Han følte sig jagtet ud af døren, selvom Finneas’ skridt var sløve i det. Hvad var det han ville prøve med ham? Ville han finde ud af det nu? Han vendte sig anspændt om, da Finneas stoppede ham. Han frygtede for sin hals… for at blive kysset på sit hår igen… Eller tilsvarende, grænseoverskridende adfær.

Han tog imod flasken med vin. Den var trods alt modnet godt og smagte himmelsk. Han tjekkede ikke om det var den rigtige flaske vin, eller om Finneas skulle have kommet til at give ham en af sine egne blodfyldte flasker med, for hans blik var skam rettet mod de orange glødende øjne. Utryg og mistroisk.

”Jeg gør hvad jeg kan… Men bær over med mine evner…!” Han bakkede næsten ind mod døren og åbnede håndtaget bag sig, og så forlod han hans byhus uden videre og hastede ned af brostensgaden, som om han selv skulle nå hjem, inden solen stod op.

Finneas var ganske uforstående over for adfærden, men lod det ligge. Han havde allerede bundet en halv flaske blod, så det måtte være nok for natten som var dagen. Men vinen blev taget og han lod den anden hånd falde i lommen ligeledes. Det var jo hvad det var. 

" Jeg har ikke tvivl til dine evner Hr. Silene " når de nu alligevel skulle lege den leg. Han var ikke helt tilfreds med det, men han måtte accepter hvad det var. Desuden var sex jo ikke alt, det havde han allerede fortalt. Men han så alligevel bordelejeren forsvinde ud af hans hjem og det måtte være et syn for sig selv for de vågne på nuværende tidspunkt. Døren blev lukket og han lod sig finde ind i stuen, pustede lysene ud og smed sig i sengen så snart han kom der til.