(Endnu) En aften var blevet frataget ham, men lønnen for overarbejde eller ekstravagter gjorde nu ganske godt, skønt Eskild havde haft andre planer at foretage sig denne aften, så at kunne lege en form af kommanderende, det kunne man ikke sige nej til, tvært i mod så gav det bare en følelse af magt han ikke altid kunne få med sig. Alligevel, så ville han hellere nøjes med denne form af magt i de små stunder end at skulle være konstant i den ansvarsrolle. 

"Hr. Havasi, der er blevet sendt bud efter Løjtnant Thorne, kan du informere ham omkring det?" den bryske stemme var fra en af vagterne i den nedre bydel, men Eskild tittede hovedet en anelse til siden og trak lidt overvejende på minen. "Hvem fra den nedre bydel vil have fat i ham?" antagelserne for at det kom dernede fra var ikke et godt udgangspunkt for Issac, hvorfor man måtte sikre sig en begrundelse for hvem eller hvad der efterspurgte ham. Men som svaret blev givet, faldt mimikken lidt i en spids mund og lille nik med hovedet. "Aha" det gav ganske god mening, men frem for at lade den vagt stå der og blomstre, greb Eskild bolden og bad ham vende retur til sin post og patrujle. 

Med lange, trætte, skridt bevægede han sig først og fremmest i mod arresten, da der havde været tale om at løjtnanten havde den vagt der, men det var nu aldrig helt til at vide, planer kunne ændres i sidste sekund. Men som han nåede til døren til arrestens bygning, stoppede han. Brynene tætnede og kæbens muskler spændte kort i trækninger. For zalans. Silhouette i bygningen havde de alt for kerte positioner, og kun en af alle han kendte gjorde sig i de placeringer i arresten. 
Længe før han overhovedet fik skubbet døren op og bevæget sig ind, var ansigtet lagt i trætte folder. For hver trin han tog, faldt enhver form for interesse i at være en ordentlig byvagt. Men Eskild fik slæbt sig igennem gangene ned til arresten og lokalet hvor det hele desværre var i gang. Døren blev åbnet og han lænede sig med skulderen mod dørkarmen. "Din hustru har sendt om bud om dig, Thorne" det var en tvær situation at stå i, men samtidig vidste han også, at vennen gerne arbejdede på sit ægteskab, eller havde det ændret sig siden sidst måske? 

Men måske det var til Issacs helt store fordel, at det var Eskild som afbryd dem, for han intet kunne se, men også var ligeglad med det i det lange løb, selvom han ikke just nød ideen om at skulle træde i det gustne snask som måtte forlade kvindens krop. Måske dette var noget for Corinth Lochtree at opleve? Det rå dyriske ved manden han havde noget på, skønt det blot gav ham mere at holde i mod Issac. Men at snage og studere det rå og ægte, var det ikke dét han gjorde sig i for at lave sine fine tegninger. 

Der var ikke meget andet han ønskede lige nu end at høre Leahs støn og mærke hendes krop. Hun roste ham på alle tænkelige måder, og han slugte hvert et ord som han tog hende og gav hende, hvad han tænkte at hun gerne ville have fra ham. Hans læber søgte legende mod hendes nøgne bløde hud og hun gav ham den plads som han skulle have for at nyde så mange centimer af hendes hud som muligt. Han var grådig lige nu og lysten til at give hende alt hvad han havde virkede så dragende og attraktivt, men han var slet ikke færdig med hende - på ingen måder. Lige nu følte han sig ønsket af Leah, og det var en følelse som han ville gengælde til hende.
Hans arm tog hårdere fat om hendes lår og gav sig selv mere plads mellem hendes ben, som han løftede det op og lod hans stød stige i tempo og lod kræfterne i stødene tage til for at give hende så meget som muligt. Hans støn blandede sig med hendes og bredte sig mellem cellerne, og han kunne ikke andet end at lade hendes navn forlade hendes læber. 

Var det døren som gik? Hvem bevægede sig ind mod arresten og kontorerne på dette tidspunkt? Det passede ham ufatteligt dårligt. De kunne også være heldige, at der ingen var og de kunne forsætte ufortrødent. Hans læber søgte mod hendes bryst og lod dem glide ind mellem hans læber og legede drillende med det med den ru tunge. 
Hvis der kom nogen ind i arresten ville de ikke kunne undgå at hører begge stemmer, som de lige nu bredte sig på et nyt niveau, men det var først da han hørte hvordan døren gik op at han var sikker på at der kom nogen. For zalans da.. Tænkte han irriterede over de ord som efterfølgende kom mod dem, Eskild? Virkelig? Han forsøgte at ignorere det og lod koncententrationen om hende være intakt, så han kunne tilfredsstille hende så godt som muligt. 
"Tak.. Eskild.." Kom det alligevel fra ham, "Det.. Det skal jeg nok huske.. " Situations fornemmelse var der intet af, "Bare rolig.. Jeg kan godt selv finde hjem.. Bare luk døren efter dig"

Det var jo næsten for godt til at være sandt. Nogle kunder var sværere end andre, men hun måtte ærligt synes, at Issac var en drøm at have som kunde. Han ville være i kategorien af kunder, hun gerne ville se igen. Det var reelt set ikke noget hun tænkte på i denne situation, men hun tænkte på, men hun nød deres tid sammen mere end hun gjorde med så mange andre.
Hvis støn, suk og navne kunne være en sang, så var det her i hvert fald en fantastisk duet med melodi fra hans stød og hendes fugtighed. Nydelse, ville være duetens navn. Hun slog hoveded tilbage mod tremmerne bag hende, som han kærtegnede hendes bryst med hans mund. Leah var komplet optaget af sit arbejde, og selvom hun hørte lige så meget som Issac, så ville hun ikke være den, der stoppede ham. Det måtte han helt selv styre… Eller måske var hun for en gang skyld grådig nok til at ville have mere, hvis hun kunne få lov.

Men der var en der specifikt skulle have fat i løjtnanten - og så var det endda bud fra hans kone. Typisk. Det var noget der ofte kunne dræbe lysten hos kunder, selvom nogen var får høje på hende til at tænke over det. Det var ikke fordi Leah var blevet stille, men hun sørgede for at dæmpe sig lidt mens de havde deres samtale. Hun skævede mod døråbningen for at se skikkelsen. Var det…? Issac bekræftede hvilken byvagt det var. Ih altså… Hendes blik blev dog ikke på Eskild længe, men hun så tilbage mod Issac. Han virkede ikke til at være påvirket af kollegaens tilstedeværelse - eller måske var det blot fordi han var blevet lidt påvirket af hende? Hun klukkede tilfredst som han virkede til blot at ville forsætte og være i fred med hende. Hånden ved hans skulder gled op af hans nakke, indtil den fandt hans kind og kæbe, og kærtegnede ham.

At så i dørkarmen, vide hvad der foregik, høre enhver lyd der måtte komme ikke blot fra dem, men også elementerne i rummet, jah, det var ikke Eskilds foretrukne. 

Tilstedeværelsen han bragte til rummet havde ingen reel effekt, noget som alligevel fangede hans undren. Det var ikke helt den normale reaktion man kunne få fra Thorne når det kom til stykket. Det blinde blik faldt mod den storbarmede kvinde som dæmpede sig selv. Hun måtte kunne noget, for så liderlig var end ikke Eskild at han forblev i tingene. Noget som Issac havde erfaret måneder tilbage. 
Tungen faldt ned bag tænderne i undermunden og pressede let kæben en anelse frem. Det var en besynderligt sætning. Jeg kan godt selv finde hjem. Hvorfor skulle han ikke kunne det, så Eskild sukkede. "Problemet er ikke, at du ikke selv kan finde hjem. Problemet er, at menig Hannibal vil se dig gå i kurs mod hjemmet. Så få pikken ud af skøgen og undgå en skandale". 

Menig Hannibal var en irriterende type, ikke at han havde sit inde for hverken Eskild eller Issac, men noget tydede på, at han havde set Issac i færd med noget hvor han havde samlet det objekt op. 

"Jeg skal nok rydde op efter dig" så kunne det hvert fald se lidt mere troværdigt ud, at Issac havde passet sit job og ikke bare fået lettet sit trængende tryk eller dyppet sablen i skeden. 

Alt i denne stund gik op i en højere enhed som deres støn bredte sig og Leah gav sig fuldt ud overfor Issac. Hendes fugtighed virkede oprigtig som hans stød satte til i tempo og lod hende mærke hans kræfter og det han havde at give fra sig. Han havde en kæmpe lyst til at mærke og undersøge enhver centimer af hendes krop, som han lige nu lod sine læber og tænder kærtegne hendes bryst, og mærkede hvordan nydelse gled igennem hendes krop, som Leah lænede sit hoved mod tremmerne bag sig.

Issac måtte stoppe sine bevægelser, også selvom lysten til at forsætte var større end at gide at lytte til hans kollega som stadigvæk stod i døren og forstyrrede. Leah dæmpede sig endda blot for at de kunne fuldføre en samtale - ikke det mest sexede lige nu. Han måtte stoppe sine bevægelser og trak sig uvilligt ud af hende, men lod hånden bevæge sig ned ad hendes krop, mærkede hendes bryster og søgte ind i varmen mellem hendes ben og masserede hende krævende. Der var flere måder at få en kvinde som Leah til at komme. "Så Hannibal mener at han skal blande sig i min fritid?" Situationen her var ved at være mere end irriterende. "For zalans da" Bandede han irriterende over alt dette.

Med hånden fast mod hendes underliv lænede han sig ind og kyssede hende, "Jeg beklager det her. Jeg var ikke klar over at jeg havde støtte pædagoger" Han kom med et kækt smil inden han kyssede hende igen, "Find mig igen, så afslutter vi det her. Du har meget at byde på" Roste han tydeligt. Han trak sig langsomt fra hende, for at begynde at trække bukserne op og søgte efter bæltet på gulvet.   

Leah forstod godt hvad byvagten i døren prøvede at kommunikere til løjtnanten, men det gjorde ikke at det ikke var mindre irriterende at Issac blev nødt til at trække sig allerede nu. Et støn, ophidset efter mere og utilfreds over den tidlige slutning på den forenede akt, lød fra hende. Hun slikkede sine læber, som hun holdt sit blik på Issac. Han lod hende ikke hænge, hvilket var imponerende i sig selv. Det gjorde dog også at hun ikke holdt så meget tilbage på sig selv. Han fandt det tydeligvis ikke forstyrrende nok til at stoppe helt. Det blev også tydeligt, hvordan hun værdsatte det, sådan som hun stønnede. Denne gang blev hun kun dæmpet af, at Issac lænede sig ind for at kysse hende, som hun glædeligt gengældte med et længselsfuldt suk. Hendes smil spejlede hans, kækt, som han beklagede. Med en påvirket vejtrækning nynnede hun dog enigt. “Mmmh, og de har kun set en brøkdel,” pirrede hun, “Og måske næste gang bliver uden kollegaer og efterspørgsler på dig,” tilføjede hun, måske for at sætte lidt i gang i hans hoved på hvad næste gang kunne byde på. Hun kunne se han ledte efter noget, men hun vidste præcist hvor hans bælte lå. En kvinde som hende måtte jo vide hvor alle de dyrebare ejendele var, hvis nu en pung med krystaller eller dyrebare smykker skulle forsvinde. Stadig med en hånd mod tremmerne fik hun søgt ned på hug og samlede hans bælte op. Som hun stillede sig op trak hun det om bag sig og holdt om det med begge sine hænder. “Som depositum," foreslog hun. Ja, hun havde tænkt sig at beholde hans bælte indtil de så hinanden igen, for så havde hun som det mindste fået noget ud af det, selvom det måske var til at diskutere hvor meget et bælte var værd. Hun havde ikke taget sig tid til at studere det. Hun slingrede lidt fra side til side med et flirtende blik. Hun lod ikke Eskild få mere opmærksomhed, ligenu skulle hun sikre sig at hendes kunde kom tilbage til hende.

Hvordan de kunne fortsæt med hans tilstedeværelse, det måtte han give dem. Ikke at Eskild selv ville være stoppet hvis han havde stået med sin pik op i Stian Hwan og Issac tog dem i det. Men det var uden tvivl også noget andet. Ikke blot af den argumentation for at Stian og Eskild havde en relation til hinanden der var mere end bare seksuel lyst.
Det som forekom lige foran næsen af Eskild, det var bare en kvinde på arbejde og en liderlig kollega. 

Men der syntes endelige at ske noget. "Han blander sig nok i det, at han så du bevæget dig mod hovedkontoret med skøgen" forklarede Eskild ham lige så stille. Det var jo en ganske god grund til at blande sig. Havde hans løjtnant valgt at benyt sig af et kroværelse, sit hjem, skøgens hjem eller en stald, havde mening Hannibal nok været noget så ligeglade. 

Eskild tog en dyg vejrtrækning og pressede læberne en anelse sammen, som han hørte Issacs beklagelse til skøgen. Støttepædagog? Var det virkelig sådan han så det, for som Eskild så det, reddet han sin vens røv, men det skulle han måske holde op med, når det var sådan han så på tingene. Mon han så det på samme måde med Corinth-sagen? At Eskild ageret støttepædagog. 

"Du skal nok ikke forvente at aflyst det i dag, Thorne. Medmindre du gerne vil skilles" kommentar var spids, og det var uden tvivl tiltænkt sådan. Eskild gik ikke i små sko, men der var bare ikke så mange ting han fandt sig i når det endelige kom til stykket fra vennernes side af. Men skøgens kommentar om at holde hans bælte som depositum, fik Eskild til at skæve mod hende: "Behold det, og du får en nat i arresten i den påklædning du er i" blikket faldt dog mod Issac, det var trods for at være helt dødt, sigende at hans ord var endeligt. Eskild var på vagt, det var hans løjtnant ikke, og han var tydeligvis ikke i stand til at en ordentlig beslutning på stående fod. 

Det var klart at han måtte bryde deres leg op, med tanke på at Eskild stadigvæk stod i døren og lod hans tilstedeværelse være kendt. Det var der ingen tvivl om. Samtidig så var Eskild nok den kollega som han helst ville have opdagede det, hvis det endelige skulle være. De to var tætte på flere måder, og Eskild var lige så kølig over den slags som Issac ville være hvis det havde været omvendt. 

Lige nu lå hans tanker på hans stund med Leah, selvom det var forkert på alle måder. Issac var dog langt fra den eneste mand med kone, som søgte gadens kvinder, når deres ægteskab var kuldsejlet, som det virkede til at hans eget ofte var. Issac lyttede til hans ord, og forstod dem selvfølgelig. Hvis de i så fald var blevet opdaget, så var det selvfølgelig risikabelt.
Han vendte sin opmærksomhed mod Leah, "En brøkdel, siger du?" Kom det kækt fra hende, som han lod deres læber mødes i et kort kys endnu engang, "Mon ikke vi kan finde et sted, hvor kollegaerne ikke ville komme forbi"

Han var godt klar over hvad hans kollega overordnet prøvede på, han var jo hans ven på mange måder og Issac havde luftet et par ord omkring hans ægteskab overfor Eskild. Var de ikke allerede på vej til at blive skilt? Bukserne var kommet op og selvom han ønskede at blive i hendes selskab, så ville Eskild nok ikke slippe ham af syne. "Lad os kalde det for en aftale" Lød det fra Issac som han fangede Leahs øjne, inden han trådte ud af cellen. 
Han lagde hånden på brystet af Eskild, "Bare lad hende beholde det.." Han kiggede ind mod den nøgne kvinde, "Som hun selv siger, lad hende beholde det som depositum" For ham gjorde det intet og hvis det var en sikkerhed for hende. 

"Tak for i aften Leah. Beklager afbrydelsen.." Blikket gled over på kollegaen, "Vi ses, Eskild" 

Leah sørgede for at Issac var interesseret i et andet møde, og sørgede for at give ham alt hvad hun kunne, som ville lokke ham til et snarligt besøg. “Uden tvivl,” lød det kælent fra hende. Det skulle i den grad nok kunne finde et sted hvor det blot kunne være de to for en faktisk hel aften. De kunne snildt finde et værelse på en kro, eller at hun kunne leje sig ind på et bordel, som hun af og til gjorde. “Aftale,” hun havde et bredt smil på læberne og havde ikke noget imod at oprigtigt virke glad for deres forhåbentlig snarlige gensyn.

Til gengæld forsvandt smilet og blev bitter, som Eskild prøvede at overtale hende til at aflevere bæltet. Blikket blødte dog op, som Issac forsikrede, at det var okay. Som Issac så tilbage mod hende en sidste gang, blinkede hun til ham. “Tak for i aften,” lød det tilbage til ham, før hun så ham forlade lokalet for at vende hjem.

Det søde ansigt forsvandt som dug for solen, da hun så mod den afbrydende byvagt. “Har du tænkt dig at hænge på mig hele natten, eller må jeg bede om mit tøj så jeg kan gå?” undrede hun sig og krydsede sine arme over sin brystkasse. Al hendes tøj lå trodsalt ude ved det første bord de havde været ved.

Der var en tydelige mangle på anerkendelse af den andens mening. Issac var ikke i eller på vagt, så hans endelige mening betød absolut intet for Eskild i dette tilfælde. Kommentaren omkring støttepædagog var ikke faldet i god jord, men det kunne vennen nok ikke helt registere som han var høj på den kvinde. 

Kvalmende var hvad det hele var, de skulle tilsyneladende opføre sig så elskende. Eskild himlede blot med øjnene af Issac som han endelige tog affære og forlod arresten, jovist med en hilsen mod hans brystkasse. Lad hende beholde det, nu måtte manden da lige tage sig sammen. Men Eskild, så moden og forstående som han var, sagde ikke noget til det. Afventende til at Issac forlod stedet, trådte han dybere ind i arresten og løftede op i noget af hendes tøj som flød over alt ude ved bordet.

"Det vil da ellers klæde dig at blive i arresten natten over sådan" kommenteret han og lænede sig op ad bordet og lod fingrene glide let igennem stoffet, fristet til at rive det op, men lod i stedet stoffet blive holdt i den ene hånd som hang ned ad siden. "Det er vel hvad du får ud af at bede om at blive kneppet i arresten?" 

“De ville måske nyde at se mig ligge nøgen i arresten?” foreslog hun med et lidt mere kækt smil. Det virkede ikke til at Eskild var den største fan af hende; men så igen, nogle mænd havde et sært elske-hade forhold til kvinder. Så længe hun kunne heale sig selv efter og ikke var for medtaget, så havde hun selvfølgelig ikke noget imod det.
Hun begav sig hen til døråbningen og så hvordan han holdt tøjet. Hans kommentar om at hun havde bedt om det fik brynene til at komme tættere på hinanden. Komplet nøgen gik hun ud og over til Eskild var lænet op ad bordet. Hvis han tillod det, ville hun trække sit tøj væk fra ham så hun kunne få så meget på selv som muligt. “Du ved ikke en skid om hvem der bad om hvad,” vrissede hun. Det kunne jo i realiteten være Issac selv, der havde ønsket at være i arresten. Undertøjet var let og hurtigt på og hun fik trukket kjolen over sig. Hun greb dog om sit hår, flyttede det over en skulder og viste sin ryg til Eskild. “Gider du?” undrede hun sig, og håbede han gad at få fingeren ud og hjælpe med at binde kjole og stivere.

"Næppe, der er intet at nyde" proklameret han noget så skarpt. Hun måtte vel vide at ikke alle var til kvinder som hende eller kvinder generelt. Han tvivlede ikke på, at hun havde erfaringer med at få sin vilje. For hun havde haft en effekt på Issac han ikke havde set før, vennen var aldrig så opslugt af en kvindekrop, at han ville lade sin hustru vente, når det endelige kom til stykket. 
Som han så det, var det en listende færd, præcis som katte. Ih og åh så fine på let tå. Kvalmende. 
Men han slap ikke hendes tøj helt så nemt, det var først til sidst at han små modvilligt slap det. 

Hovedet tiltede let til siden: "Jeg er sikker på at du kender dine kunder, og vi kan jo ikke komme uden om at du har en indvirkning på folk når du er tæt på dem, men at tryllebinde dem og kende dem er to forskellige ting, så jeg er rimelig sikker på at jeg ved hvem der bad om hvad" - måske Eskild havde lidt for høje forhåbninger til at Issac Thorne ikke selv havde valgt at traske tilbage til vagten uden for tjenestetid, for det ville være idiotisk for ham. Hvad han gjorde når han var i uniform kunne Eskild se forbi, men dette, det skabte kun mistænkeligheder for hans troværdighed. 
Og så af den milde fakt at denne kvinde, hun havde da selv en lille indvirkning på Eskild, men den glæde hun skabte, den fjernet ikke hans had til kvinder, tvært i mod opmuntret det ham blot til det. En dejlig form af glæde. 

"..." at hun spurgte, fik ham blot til at trække på skuldrene. Han ville hellere se hende låst inde. 

Leah klukkede som Eskild informerede om, hvordan han ikke ville have noget at nyde ved at se på hende. Det bekræftede hende, at manden tydeligvis ikke var til en kvinde som hende, eller måske så var han bare blind. Det var ikke til at vide, men uanset hvad, så følte hun at det pegede i retningen af at hun kunne få lov at gå, for så kunne han slippe for at se på hende. Det at han ikke var helt villig til at give hende hendes tøj tilbage gjorde dog at hun måtte trække noget mere insisterende i det. Nu skulle han ikke få dårlige ideer.

Hun så op mod Eskild, som han begyndte at snakke om hvordan hun tryllebandt sine kunder, hun var dog i færd med at beklæde sig så meget som muligt imens. “Prøv lige at høre her,” sagde hun, som hun fik en strømpe på og rettede sig op for at stille sig mere foran ham. “Han spurgte om der var nogle steder, jeg ikke havde været før,” Det var jo ikke fordi at hun havde bedt om at arbejde i arresten, men da hun havde nævnt det, så havde han jo pænt anbefalet det. “Jeg sørgede for at gøre mit og give ham lidt af den glæde han ikke får normalt,” forsikrede hun. Hun gad ikke høre for det som Eskild stod og plaprede om. “Hverken ham eller jeg var hellige i det her,” forklarede hun. Han havde ikke været der, set eller hørt hvad der var sket. Issac havde jo decideret tilbudt at tage hende til arresten for at hun kunne krydse endnu en bygning af på sin liste af bygninger hun havde arbejdet i.

Hun endte dog med at stille sig med ryggen til ham og afventede at han ville give hende en hånd, men som der ingenting skete, så hun sig mere over skulderen, “Tag dig nu sammen så vi kan komme videre,” vrissede hun. Hvorfor skulle han være så ugidelig?

Et smørret smil gled op over Eskilds skrå læber og han vendt øjnene af hende i takt med et fnys forlod hans næse. Det var kært at hun virkelig troede at Issac ikke fik noget af den glæde. Hun måtte være naiv og godtroende foruden dum og svag. Meget kunne man sige om ham. Utroskab var noget nyere noget for vennens tilværelse, men han gik ikke tomhændet omkring. Hans lyster og laster blev taget hånd måske en kendelse oftere end man skulle tro. 
Men Eskild havde ikke helt interesse i at gå ned i det med hende, det vedkom ikke hende - primært fordi hun var intet andet end timebetalt for en service så mange andre kunne gøre gratis for Issac. 

Eskild rejste sig fra sin små siddende placering ved bordet. Pudsigt hvor tæt hun tænkt hun valgt at stille sig ved fremmede. Hun ønskede virkelig at han skulle binde hende op. Han tog fat i stoffet som hun havde bedt om ham, men frem for at binde hende, trak han hårdt til for at få hende helt tilbage op ad ham. 

" Din klukken lige før, den sagde en god del om hvordan du ser dig selv. Føler du dig virkelig så tiltalende? " hun måtte mene hvad hun ville, men skøn forekom hun vitterlig ikke. Men som han holdt stoffer i spænd, strammede han det samtidig til for at pres hende en anelse på ilten. 

Leah mistede næsten balancen, som han hev i hendes tøj, frem for at binde det, som hun havde bedt ham om. Sammenlignet med så mange andre, så peb hun ikke i overraskelse, men fulgte med og endte helt op ad Eskild. Hun kunne mærke hvordan han sørgede for at strammes snørrene, men lige til den tætte side

“Det følger med jobbet,” fortalte hun, lidt fattig på luft. “Jeg ville gerne tilbyde dig et job, men det er ikke noget man bare gør” vrissede hun af ham, for at understrege hun godt vidste at han havde fortalt Eamon at han skulle blive lystdreng. “Hvad zalan tænker du på, mand?” selvom han strammede til, så havde hun skam lært at udnytte den luft hun havde bedst muligt. Hendes første år i branchen var hun blevet spændt for meget, og gjorde det kun mindre, nu hvor hun var langt mere selvsikker i egen krop.

Hovedet blev placeret delvist bag hendes, men så læberne lå tæt nok ved hendes ører, hals og kind. Alt inden for en fair rækkevidde. Måden hun sagde det på, fik ham til at få en genkaldelse af sit minde med staldknægten. Eskild fnys kort: " Ah, du lægger simpelthent også med fattige tyveknægte der er ikke ved hvad de er til? " han havde ingen skam i den sætning. Eamon var præcis hvad han var. Tyveknægt, belurer og uvidende for hvad der foregik omkring sig. Men en til måtte man da give ham, han adlød jo til perfektion. Han havde slugt uden at give en lyd af piven fra sig. 

" Fortæl mig hvad du plejer at gøre når folk ikke tænder på dig, når du skal ud af problemer altså " han var død forneden, der var intet liv at komme efter. Han snoede hånden en ekstra gang omkring snøren for at holde hende i godt spænd ind til sig selv. Hun forekom jo så tynd og fin ved at man spændt hende ind. Eller var det bare ideen om at hun iltede så dårligt for kroppen lige så stille. 

Hun lagde ikke så meget vægt i hvad Eskild sagde om Eamon, men mere at han troede hun lå ham. “Slet ikke,” svarede hun ham, “Han fortalte, at du havde foreslået det, da jeg fortalte han skulle stoppe med at arbejde hos hans voldelige mester. Og hvorfor tager du dig ikke af den mester der? Og er det ikke lidt usselt at bruge en forvirret dreng?” Hun følte selv hun stillede de rigtige spørgsmål. Drengen var jo noget så forvirret og vidste jo ikke hvad der var rigtigt eller forkert, og turde jo ikke stille spørgsmålstegn.

Eskild strammede grebet yderligere og hendes åndedræt blev mere overfladisk, hendes hænder fandt vej til lige under hendes ribben. “Jeg er aldrig i problemer,” prøvede hun at forklare ham. Det var nok også en løgn, men hun plejede ikke at komme i problemer med folk der ikke tændte på hende. Hun skulle bare være opmærksom på, hvor meget skade han ville forvolde hende og heale sig selv efter, men det havde han ikke brug for at vide, havde han?
“Hvad vil - løjtnanten - ikke sige?” Hendes sætninger blev pauseret af nye vejrtrækninger. Hvor meget tænkte Eskild over sine handlinger? Hun valgte at dreje sit hoved en anelse og løfte sin ene hånd, for forhåbenligt at lægge den på Eskilds kind.

" Eamon var problemet jeg skulle tjek op til, hans tyverier og beluringer af kvinder var blevet et lidt for hyppigt problem.. Desuden rørt hans mester ham ikke under mit ophold, blot informeret ham om at han skulle være væk når han kom retur " der havde ikke været nogen indikationer for at Eskild skulle reagere på mesteren og Eamon sagde måske nok så meget om det, men det var svært at tage en mand som han seriøs, når han var blevet taget så mange gange i at belure kvinder eller at han stjal med de lange fingre. 

Som løgnen lød, lød en stille mhmh fra ham mod hendes øre, han lod hende gå med det, hvis det var hvad hun selv troede på. Men som hun drejet hovedet en kendelse og lod sin hånd lægge sig mod hans kind, kneb han blot brynene en anelse sammen. " Absolut intet " sagde han med en stille, næsten hviskende sætning og lod sig kort dufte til hende for at se hvad det var. " Jeg stemmer stadigvæk for at ud overnatter i cellen, gratis husly til dig og porno til mine kollegaer " de af mændene som var gustne nok til at blive fristet af en kvinde som hende. Alister Sølvklinge ville nok være den eneste, af mange, som ikke lod sig juble af hendes tilstedeværelse.  

Leah syntes det var mærkværdigt, at Eskild ikke havde dykket mere end i roden af problemet for Eamon. Men igen, Eskild og Leah var i den grad hver deres person, og de havde tydeligvis oplevet hver sin side af drengen. Havde Leah været byvagt, ja, så…! Nej, hun ville aldrig i livet være byvagt, det duede hun ikke til. Hendes temperament rakte ikke til det, og hun ville sikkert kun ende med at være en byrde for byvagterne, havde hun valgt at gå den vej. Nu havde Leah i det mindste nævnt, hvordan mesteren var et problem, og det kunne være, at i fremtiden at Eskild ville holde et øje på hvad mesteren foretog sig, eller om Eamon var kommet til skade. Drengen stjal jo fordi han ikke engang blev betalt for sit arbejde. Det var jo lige før det kunne kategoriseres som slavearbejde.

Selvom han lød til at være enig, så kunne hun selv godt mærke, at han nok ikke var enig. Han syntes hun var i problemer og det var hun nok også. En klemt nynnen forlod hende, som undrede hun sig en anelse over hvorfor han regnede med, at Issac Thorne ikke ville sige noget til hvad Eskild havde gang i. En mere tænksom nynnen fulgte efter, som han fortalte han syntes hun skulle blive i cellen. “Jeg har et sted værelse i forvejen,” forklarede hun, “Så jeg foretrækker at være hvor mine ting er,” hun lod begge sine hænder søge mod sin ryg til de snører som Eskild stadig havde fat i og håbede han ville slippe snart så hun selv kunne binde den; for når hun bandt den blev det i den grad nødt til at være løsere end hvad han havde spændt hende ind til.

Alt vedrørende Eamon var et byvagtproblem i sig selv, at kvinden her så blot så forurettelserne mod Eamon selv, var ikke noget de kunne gøre noget ved. Eamon måtte selv opsøge vagterne og fortælle som sine vilkår, ikke forvente at andre skulle tage vare på ham. At Mester Martin så var... Martin, kunne Eskild ikke gøre noget ved. Manden havde ikke rørt eller indikeret til at slå Eamon ved hans tilværelse, blot fortalt udtrykkeligt at Eamon skulle være væk fra mandens ejendom. 

" Et værelse? " gentog han og overvejet lidt hvem der dog ville huse en som hende, bordeller var selvfølgelig et sted, for de kunne få en indtægt på hende, mens kroerne ikke altid brød sig om det - medmindre det var dem i den lavere klasse. Han slap ikke hendes snøre selvom han kunne fornemme hendes hænder gerne ville dette. " I teorien ... kunne jeg nemt have dig i cellen natten over for at forsøge at true mig " det var alligevel lidt af et plottwist, hun havde selv bragt Issac på banen i den fløj, som det var en trussel der kunne Eskild til at makkeret.