Der gik ikke længe før ekstasen fandt hende. Der gik heller ikke længe før hun gengældte gestussen. Det var som en dans nu, en langvarig en, hvor musikerne efterhånden måtte være lige så udmattede som danserne. Hun følte sin stemme blive tør og ru, som stønnene tørrede den ud og glædesudbruddene rev i struben. Sveden dansede med på hendes hud og efterlod den klæbende og let at tirre med kulde. Hele akten efterlod hende træt, men på den behgaelige måde, hun ikke havde oplevet i årtier. Varm og rolig indeni, hvilket var noget, hun ellers havde givet afkald på var noget, man kunne føle.

    "Til din orientering er jeg stadig utilfreds med arrangementet," konstaterede hun, da stønnene var blevet til kun en smule oprevede åndedræt og kroppene ikke længere spjættede ukontrollabelt.
    Hun snakkede selvfølgelig om magien - eller nærmere manglen derpå. Måske snakkede hun om mere end det, hun var ikke helt sikker. Arrangementet var jo så usagt og ustrukturet på nuværende tidspunkt, at det kunne diskuteres. Men hun magtede ikke at diskutere det. For hun var ikke utilfreds med de sidste fyrre minutter. Og det talt da for noget. Men lidt kontrol skulle hun altid have for at føle sig tilpas i en situation.