Furry smilte venligt til hailey "jeg kan se om folk er onde eller gode på deres aura." sagde hun roligt og smilte venligt. hun havde ti haft brug for den evne. men den måde folk kunne ændre sig på gjorde også at det  var svært at sige om de var det ene eller andet. lige som hendes mor.

Furry hørte godt døren gå op og ud kom en halvdyr som ulv. en med mere menneske end ulve gener. hun var ung men hun havde haft problemmer med sin forbandelse til at passe fyrru og Rosalyn. derfor var de udsat for ældrings eliksir. Furry vinkede stort og kunne se hendes mor så undrene på hailey. Furry så mod hailey med et venligt blik. "ja det er Octavia. min mor. hun virker til at være glad nok." med det tænkte hun på at hendes aura ikke var sort eller mørk som når hendes forbandelse var aktiv.

"Furry hvor i al verden har du været? Rosalyn er ude og lede efter dig." Furrys øre faldt ned og hun så lidt trist ud. hun hadede når mor brugte rosalyn som søger efter hende. hun så mod hailey og så mod sin mor. "undskyld" sagde furry og vidste ikke hvad hun ellers skulle sige. 

At aflæse folks aura. Interessant evne. Hailey vidste at alle væsner indeholdte både godt og ondt i sig. Ingen sjæl var komplet fejlfri og uden ondskab i sig. Selv havde hun viger sit liv til at hjælpe andre, men dog havde hun også andre mere selviske sider som hun prøvede at på at gemme væk. Dog kunne hun ikke gemme dem væk fra Furry, men siden hun havde valgt at stole på hende, så måtte hendes aura vel være ren? 

Inden hun nåede at kommentere på det, kom en kvinde i deres retning. Hun virkede ung, men hun kunne dog ikke helt gennemskue hendes alder. “Hun er nok bekymret over, at du har været væk så længe,” sagde Hailey inden hun nåede helt hen til dem. Siden Hailey var i familie med Jack, havde hun hørt en del historier om kvinden. Dog havde hun aldrig i sin vildeste fantasi troet, at hun faktisk ville støde ind i hende. Lige nu vidste hun ikke rigtig, hvordan hun skulle reagere.

“Undskyld det må være mig, der har taget Furrys opmærksomhed. Hun hjalp mig med at lokalisere nogle urter som jeg skulle bruge til min healing,” sagde hun som var løgnen den mest naturlige i verden. Hun havde jo lovet, at hun ikke ville fortælle, hvad der i virkeligheden var i vejen. “Men jeg kan se, at det er ved at blive mørkt. Det vil nok være bedst, at du kommer ind og får slappet af efter sådan en lang dag,” foreslog hun Furry og kiggede på sin grandkusine.