Der var kun et tyndt lag silke imellem dem, og Silene rørte jo ikke ved Lukas direkte, men han kunne sagtens mærke ham og den varme der kom af at gnide sig mod ham. Han mærkede hvordan hans baller lukkede sig om ham, og til tider, når han skubbede mere insisterende, kunne han følge hans sprække og endda mærke hans åbning. Han var tæt på, men lod det ikke ske, at komme til at presse på. 
 
Han fandt det umådeligt dejligt, og også vildt interessant. Han kunne godt lide at have sex på denne her tilbageholdte måde, hvor han ikke behøvede at blive rørt ved. Kun han rørte ved Lukas, og hånden sørgede for at mærke efter og gribe til, når han kunne mærke på Lukas’ krop, at nu var han ved at være der. Silene spændte i sine armmuskler og gned ham hårdere, så Lukas ikke havde andet valg end at give efter.
 
Det var altid overraskende at se, hvor svage de der jomfruer var, og hvor hurtigt de kom, men Lukas havde virkelig været på kanten længe. Betaget kastede Silene et blik ned på håndfladen, hvor han havde Lukas livsgivende, glædesvæske klistret mod håndfladen. Han fnyste og smilte ganske tilfredst ned til ham. Hånden blev tørret overfladisk ren, ved at han knugede i tæppet under dem.
 
Han greb derefter i Lukas hånd den så meget som strejfede den dyre silke, og hånden holdt han nede mod madrassen. “Ja, men nu gør vi det jeg gerne vil.” Det var ment lige så selvisk som det lød. Han var slet ikke færdig med at bruge ham.
 
Det havde ikke været meningen at han overhoved skulle nærme sig Lukas, eller reagere på at hans krop havde reageret på at se Lukas vise sig frem for ham, men pludselig lå de her, og Lukas var næsten ikke til at holde på afstand. Han sørgede for at holde Lukas nede i sengen igen. Denne gang holdt han ham lidt mere fast. Da Lukas hånd forhåbentlig var tæmmet, og han forstod at han ikke bare kunne gribe ud efter ham, flyttede han hånden hen på Lukas bryst, for at holde ham fra at sætte sig op igen. Hans anden hån tog fat ved knæhasen på hans ene ben og førte den ned mod hans krop, så Silene lettere kunne komme til og mærke ham.
 
Han gned sig mod ham. Og i et øjeblik decideret humpede han ham, som havde der ikke været tøj imellem dem. Men Silenes vejrtrækning var pirret. Han var liderlig, og det her var bare ikke optimalt, hvis de nogensinde skulle have et professionelt forhold sammen. “Lukas” Silene stoppede sig selv fra at holde ham nede og lod ham komme op hvis han ville. Men han var stadig over ham, og lod til at ville have noget fra ham. 

Lukas var ivrig, han var klar til at gribe fat i de bløde silkeklæder og trække dem af. Forsøge at give Enzel det, han havde givet ham. Han ville bare gerne røre. Han var bare ikke forberedt på at blive stoppet, selvom han måske burde have været. Han strittede imod, forsøgte at række hånden frem alligevel, men kun et øjeblik, inden han gav efter for Enzel. Det var ikke helt uden protest, dog ikke fysisk længere. Men det stædige, trods bedende blik protesterede rigeligt.

Han prøvede ikke igen. Det var som han havde vidst siden de mødtes på gaden. Enzel havde kontrollen, han bestemte, ikke Lukas. Og det var heller ikke fordi han gjorde noget, som Lukas ikke ville være med til. Han ville have nærværet, mærke mere, end han allerede havde og som Enzel fik ham til at flytte benet, fik han lige nøjagtig dét. Han kunne dårligt undgå at blive lidt opstemt igen.

"Ja.." Sukkede han, ikke kun som svar, men bekræftende, at han skulle blive ved. Han løftede sig kun halvt fra sengen, for at forblive tæt med Enzel.
"Må jeg røre nu?" Spurgte han næsten helt forventningsfuldt, men lod endelig være med at række ud efter ham en gang mere. Hvis han var heldig, var det lige præcis dét, Enzel ville have fra ham. For han var bestemt ikke klar til at få at vide, at de skulle stoppe nu. For at understrege sin allerede tydelige desperation, rakte han kun ud efter ham, for at tage helt forsigtigt fat i en lille klump af silkeklæderne.

Wow. Silene var helt rundt på gulvet, kunne han godt mærke. Han var virkelig kampklar, men han ville ikke tabe ansigt på den her måde. Der var en summen i hans krop der forstyrrede hans tanker. Alt han sådan var sikker på var, at han havde brug for Lukas hjælp til at få ro på drengen. Men hvordan? 
Han vidste at han burde sætte en stopper for det her, der havde udviklet sig til noget der lænede sig op af fuldbyrdet utroskab, for ikke mindst at tale om, at Lukas nær kunne have mistet sin jomfruelighed og sin værdi.
 
“Hvad er det du vil have?” Silene gjorde ikke modstand, men han var ikke helt åben for at blive rørt ved. Hans undskyldning for ikke at lade sig røres ved plejede at være, at han ikke kunne lide det. Men det var ikke engang løgn. Han hadede at blive rørt ved af folk han ikke kendte, og så endnu var utilregnelige. Lukas var godt nok opsøgende og klistrede sig op ad ham på en måde han ikke var helt komfortabel med. 
 
“Du kan få lov til at hjælpe mig, kan du.” Lukas hånd kunne godt få lov til at røre lidt udenpå silken. Den skulle bare ikke i nærheden af turbanen eller halen, der var bundet tæt sammen ind til hans ene ben. Men snart ville Lukas også være beskæftiget, så han ikke længere kunne gå på opdagelse på ham. Silene stak hånden ind under noget af al silken og fandt frem til buksekanten, der var strammet ind af mavestofbæltet. Han hev bukserne løse foran, så han kunne hive ned i dem, så hans erektion poppede frem fra sit skjul. 
 
En salt dråbe var allerede at finde på hovedet af den. Silene tog en dyb vejrtrækning. Han prøvede ikke at lade irritationen gå ud over Lukas. Lukas gjorde jo ikke noget forkert, det vidste han godt. Men det her ville han gerne have undgået, men nu var han blevet presset.  

Lukas smilede. Spørgsmålet gjorde det i det mindste klart, at Enzel ikke havde tænkt sig at stoppe det. Når han nu for første gang havde åbnet sig så meget, givet en lov til at komme så tæt på, uden at være tvunget eller beordret, ville han også udnytte det. Når han endelig var rolig nok til ikke at sige stop. Hvad ville han have?
"Dig," svarede han. Han var ikke vant til at ville have noget, men som eks-slave var der stadig en hel del nye verdener, der kunne vise sig og Enzel havde vist en lille del af noget nyt. Noget, han ikke ville give slip på endnu.

Blikket gled ned mellem dem, fulgte Enzels hånd, så godt han kunne, når den rodede rundt under silken. Han skulle åbenbart bare være insisterende, irriterende nok, og så ville han få lov. Han kunne dog ikke undgå at se lidt overvældet ud, da han endelig så hvad bulen i silken havde gemt på. Det var lidt intimiderende. Men han skulle vel bare gøre, som Enzel havde gjort.

Lukas slap den lille klump af silkestof, for i stedet at føre hånden ned mellem dem. Han rettede det lidt urolige blik tilbage mod Enzels næsten skinnende lyseblå. Han ville så nødigt gøre noget forkert, også selvom han var blevet lovet ikke at kunne. Underlæben gled ind under fortænderne, som hånden brugte et par sekunder på at søge efter sit mål, før han endelig tog fat om den. Herfra gjorde han præcis som Enzel havde demonstreret for et øjeblik siden.

Det var uden tanke for hvad Enzel havde sagt tidligere, da Lukas lagde den frie hånd mod sengen bag sig og rettede sig mere op, for at komme endnu tættere på hans ansigt, hans læber. Han lod desperationen overtage, da han endelig havde fået lov til at røre, som han ville. Mon han også kunne få lov til at få hans læber mod sine. Bare for en kort stund.

Silene havde slet ikke forventet det svar fra ham. Han havde virkelig forsøgt at finde ud af hvad det var Lukas ville få ud at røre ved ham. Men han ville have… ham!? Selv med den selvsikkerhed han havde, så var det alligevel svært at forstå. Silene kunne ikke give sig selv til Lukas på den måde. 
 
Han vidste ikke hvad han skulle svare på det, og endte også med at være stum. Lukas fik lov til at kaste et blik på hans næste projekt, og Silene fulgte ham med øjnene, og han holdt vejret for et stund, indtil Lukas begyndte at gnide ham, præcis som han lige havde lært det fra den bedste. Det passede virkelig at man ikke kunne gøre noget forkert. Uanset hvad, var dette bedre end at gnide sig nyttesløst op ad hinanden, indtil han sikkert ville komme i bukserne eller sådan noget. Men selvom man ikke kunne fejle her, så kunne han godt lide Lukas’ sikre greb. 
 
Han klemte øjnene sammen og sukkede dirrende. Og da han åbnede dem igen havde han pludselig meget tæt øjenkontakt med hvalpens brune øjne. Han småstønnede til nogle af de bevægelser som Lukas gjorde på ham, og lukkede ikke øjnene. Lukas var utrolig tæt på. Måske endda lidt for tæt på, så han selv følte at han blev draget mod ham til et kys. Men han var ikke den der gik efter efter et kys, for det var virkelig ikke noget han søgte hos Lukas. 
 
“Lidt mere.” Silene spændte lidt i sine mavemuskler og greb bagud efter støtte, så han ikke lod sig falde bagom. Han blandede sig ikke i Lukas håndtering af ham, ved at flytte sin hånd hen på hans og hjælpe ham med at gøre det mere insisterende. Dette kunne jo ligeså godt være en læring for Lukas, så han vidste hvad han skulle gøre med kunderne.  

Hans tag blev taget langt bedre imod, end Lukas lige havde forventet. Han ønskede at give Enzel det samme som han selv lige havde fået, når han nu endelig vidste hvor fantastisk det føltes. For denne ene gang, havde han mod nok til at prøve mere, end han ellers ville have gjort, hvilket nok var en fordel, hvis han skulle gøre det samme hver dag fremover. Det var nysgerrighed, lyst, desperation og øvelse.

Han blev ikke bedt om at stoppe eller flytte sig længere tilbage. Måske han alligevel kunne tiltuske sig det, han ville have, hvis han bare var lige så insisterende, eller nærgående som før. Han sørgede for ikke at miste fokus, så han stadig kunne fortsætte sin kælen for Enzel. Han forsøgte endda straks at gøre som han bad og give lidt mere, da han gjorde grebet fastere og bevægelserne en anelse hurtigere. Mon det var dét, han mente? De brune øjne blev undersøgende i deres færden over Enzels ansigt, han ville ikke have direkte bekræftelse på, at det var rigtigt, men ledte efter om der var noget, der sagde det modsatte.

Lige så forsigtigt fik han flyttet på sig, gjort så han ikke længere sad med spredte ben overfor Enzel, men kunne løfte sig på knæene. Sådan kunne han læne sig endnu længere mod ham, hvortil den frie hånd nu søgte op mod hans slanke hals og fingrene slangede sig om i hans nakke.
"Kys mig." Mon han overhovedet måtte komme med den slags beordringer? Han følte sig i hvert fald sikker nok til at prøve, og så måtte han vel finde ud af, om det var tilladt. Han var jo ikke helt vant til at få lov til noget som helst, men det var anderledes nu.

Åh ja. Det var lige det der skulle til. Lukas havde godt fat i ham, og det handlede mere om Silenes nydelse end at det skulle se pænt ud. Han kunne ikke længere se Lukas i øjnene, så han knugede øjnene i og vendte hovedet ned. Vejrtrækningen var stærkt påvirket af at nogen havde fat i ham og ruskede i ham.
 
Lige som han var på kanten og nød det hele allerbedst hørte han Lukas beordring, og straks fratog han ham chancen for at komme i hans hånd og få hele denne her pinlige affære overstået, så de kunne komme hjem.
 
“Jeg-“ Silenes stemme var ikke så overbevisende overlegen lige nu. “Har jeg ikke lige sagt-“ Han havde jo sagt at han ikke kunne kysse ham. Han ville ikke. Hvor var han streng at kræve det af ham her og nu, nu hvor han var lige på nippet til at slippe herlighederne. Mon det var et ultimatum? I så fald var det en skræmmende jomfru han havde fået fingrene i.
Silene ville jo ikke kysse ham. Men han ville gerne have nydelsen fra de pumpende bevægelser fra hans håndkraft. Lige nu syntes han faktisk at have hårdt brug for hans hjælp! Så han sørgede for at læne sig frem mod Lukas med hovedet, men fandt hvile med panden mod hans skulder i stedet. 
 
Hans ene hånd greb Lukas arbejdende overarm, og mærkede ham arbejde.
“Uuugh!” Silene slap et støn, der lød mere misfornøjet end fornøjet idet han endelig kunne slippe og komme.

Nej, så let skulle det ikke være. Det havde muligvis virket, da han så insisterende havde næsten tigget om at røre ham, men det virkede ikke nu, når han insisterende beordrede at få hans læber at mærke mod sine.
Åh jo. Enzels ord mindede ham om hvorfor. Hvorfor han ikke kunne. Hvorfor han ikke ville. Ikke at han gjorde det nemt! Lukas kunne umuligt huske grænserne for hvor meget han kunne, med en mand et andet sted. Han havde trods alt godt fat i ham, i fuld gang med at give ham noget tilbage, som Lukas selv ville have ment hørte ind under samme kategori. Det var vel stadig utroskab?
Det vidste Enzel selvfølgelig mere om, end han gjorde.

Det skulle ikke få ham på afveje. Lukas blev ved med samme faste, indstændige berøringer. Han måtte dreje hovedet til siden for ikke at skubbe til turbanen, idet Enzel lagde panden mod hans skulder. Det her var nu også meget rart.
Han stoppede ikke, men panikken satte sig straks, ved Enzels greb. Sammen med det misfornøjede støn, var han sikker på at der nok skulle komme en direkte straf for, at havde været flabet nok til at beordre ham til noget som helst. Også selvom det havde været noget så simpelt.

Han slap det faste greb om Enzel og lagde hånden mod tæppet under dem, for at få det værste klister af, men han rykkede sig ikke det mindste, så længe han havde fat i hans arm.
"Undskyld, Hr. Silene. Jeg er bare tryg hos dig," skyndte han sig at forklare. Ikke at en forklaring nogensinde havde hjulpet, hvis man var så tæt på at blive straffet, men Enzel var anderledes. Ikke?
"Jeg kan godt lide dig," tilføjede han efter et par nervøse vejrtrækninger. Det var jo ikke løgn. Han var tryg nok i hans selskab til at føle sig langt mere fri, end han havde gjort siden han kom til Dianthos.

Lukas bed tænderne sammen, hans hjerte hamrede hurtigere ved forberedelsen på, som det mindste, at få en irettesættelse, han ville kunne huske. Det fortsatte de hurtige slag i brystet, selv efter grebet i overarmen blev mildere. Han havde næsten forventet alt andet, end det han fik; Et trygt kram på skødet af Enzel. Han var ikke helt sikker på, om han skulle være usikker eller ej, men efter et øjeblik krøllede han sig sammen og lænede sig helt ind mod ham, ansigtet begravet ind mod hans hals.
Endelig kunne han trække vejret dybt og helt roligt. Det her ville ikke være svært at vænne sig til.

"Hm?" Han lyttede til de hviskende ord og smilede så svagt. Han var ikke vant til at have hemmeligheder, så det føltes en smule spændende. Han var ikke i tvivl om sandheden bag Enzels ord. Han var klar til endelig at føle sig tryg.
"Okay, Enzel. Det lover jeg," svarede han straks, for første gang uden den formelle tiltale. Han havde ret; Det var så anderledes med ham. Det var så anderledes, når man ikke blev ejet.
"Enzel?" Hviskede han og lænede hovedet tilbage for at kunne se op på ham.
"Hvad så nu? Jeg har stadig ting liggende, hvor jeg sov før." Han håbede selvfølgelig at de kunne tage forbi og hente dem, inden de tog afsted. Ikke, at han ville flytte sig lige nu. Han sad så behageligt.

Det var en lettelse at høre ham love ikke at fortælle noget af det her videre til noget. Han belønnede ham med nogle kærtegn ned langs den tynde, nøgne krop. Lukas mindede lidt og Nicola. Og han mindede også lidt om Silene selv. Han så det som en god ting, for det var det der var på mode, når mænd kom til hans bordel og efterspurgte et halvdyr.
 
“Godt,” Svarede han med et behaget suk “Og det er Hr. Silene derhjemme på bordellet.” Det var også vigtigt lige at slå fast, før Lukas fik gjort det til vane at kalde ham ved fornavn. Dette var også første gang han nævnte ordet bordel, men forhåbentligt afskrækkede det ham ikke, eller vækkede noget i hans realitetssans.
 
Så han skyndte sig at svare hans spørgsmål om hvad de nu skulle gøre. Han tænkte lidt. Han havde ikke regnet med at spilde for meget tid her på det sorte marked. Jo længere man blev her desto farligere. Og hvad havde den hund overhoved af ejendele? “Jeg regner ikke med at komme tilbage her foreløbigt…” Funderede han en smule overvejende. Men det var jo slet ikke til diskussion. “Men. Jeg har stor respekt for at du gerne vil have dine ting med hjem. Så vi samler dine ting og skaffer en karret hjem.”
 
Han klaskede ham på låret. “Så. Op. Op og få tøj på.” Silene selv skulle også lige… rette på kludene. Han startede med han hive bukserne op igen, så sjoveren ikke var fremme.

Bordellet. Ordet satte sig fast for en kort stund, som en ny lille klump i halsen. Det gjorde det hele lidt mere virkeligt, men måske han ville have tænkt videre over det, hvis han ikke var begyndt at blive så træt, og en smule svimmel. At sidde her og slappe fuldkommen af, helt sluppet for angst og spændinger, havde nok fået alkohollen til at sætte sig lidt mere. Nu kunne han egentlig godt bruge en lille lur.

Lukas nikkede.
"Selvfølgelig, Enzel," svarede han, matchende det behagelige suk han hørte fra Enzel. Indtil de kom til bordellet, kunne han vel godt udnytte at kalde ham ved fornavn. Han ville helt sikkert ikke gøre det samme sober, der ville han slet ikke være rolig nok til at turde.

I et øjeblik var Lukas faktisk nervøs for, at det ikke ville kunne lade sig gøre. At Enzel ville være ligeglad med halvhundens få ejendele og tage ham med uden dem. Det var ikke fordi der var meget i den utrolig slidte taske i gyden, men nok til at Lukas ikke ville afsted uden den.
Han svarede ikke, men klemte sig lige lidt ekstra ind mod ham som et lydløst tak.

Han lukkede øjnene, tog en træt, dyb indånding og pustede tungt ud, som var han klar til at lægge sig til at sove. Det var han også. Men Enzels klap mod låret afbrød den tanke.
"Aw, jeg sad lige så godt," beklagede han sig, men helt seriøst lød det nok ikke, da han smågrinende trillede ned af Enzels skød og ned på sengen. Logrende med halen kravlede han nærmest ud af sengen og måtte sætte sig på gulvet, for ikke at falde så snart han skulle tage de mudrede bukser på igen.

"Enzel? Jeg har ikke drukket før," konstaterede han, ikke at det kunne være nogen hemmelighed. Han havde et opfølgende spørgsmål, efter et lille suk.
"Er det normalt at blive mere svimmel, når man rejser sig?" Kluntende og mindre elegant fik han endelig stukket begge ben i bukserne og valgte straks at ligge sig på gulvet, da han skulle trække dem op. Det her var jo umuligt!

Ja, de sad jo meget godt og puttede, men det gjorde dem jo netop trætte, og Silene havde ikke behov for at spilde tiden på det her snavsede værelse mere end højest nødvendigt. Han havde fået det han var kommet for, og tiden med flinke ‘Enzel’ var ved at løbe ud. 

Som han kom fri af Lukas vægt på sit skød, rejste han sig op og sikrede sig at alt tøjet sad som det skulle. Der var en del at rette på, da han virkelig havde moslet rundt med Lukas… Det havde virkelig været som om de havde haft sex rigtigt. Men selvfølgelig var der da en forskel. Silene var ikke lige så tilfredsstillet, som man blev, når man havde haft fuldbyrdet samleje. Og han havde heller ikke mærket en krop mod sin, som han gjorde det med Nicola…

Han ventede på at Lukas skulle komme i tøjet, og tog sig et øjeblik til lige at stille sig ved vinduet og forsøge at skæve ud til de kriminelle gader, hvor markedet stadig stod på. “Heh…” Lo han “Den havde jeg nu godt regnet ud.” Han kiggede over på ham og skrånede sit hoved, blot for lige at se efter. Det var skam normalt at være svimmel, men hvis han skulle til at besvime, måtte han nok hellere finde på en anden løsning til at få ham hjem på. Mon han kunne bære ham, hvis han forvandlede sig om til en hund? 

“…Lad mig.” Han flyttede sig fra vinduet igen og gik hen for at hjælpe den svimle, berusede hvalp. Han var selv vant til at drikke, og havde faktisk ikke været sober længe. Han trak hans bukser op og snørede dem. “Jeg tror jeg har noget tøj til dig derhjemme, du kan låne. Men du skal have nyt. Dit eget.” Han kiggede fra sit snørearbejde og op i de brune øjne igen. “Er du okay? Kan du føre os hen til dit.. eh.. sted?”

Det lød mere og mere anstrengende for halvhunden at udføre en så simpel opgave, som at få bukser på. Det var frustrerende, men han kunne alligevel ikke lade være med at more sig over det. Han havde det underligt.
"Noget, jeg kan passe?" Han lød overrasket, men der var ikke meget lyd over hans mumlende ord. Han havde aldrig før haft tøj der passede, end ikke tøj der var hans eget. Han grinede, som om Enzels ord havde moret ham gevaldigt. Om han var okay?
"Hm, jeg har det dejligt, Enzel." Det gik ikke op for ham, at det måske ikke var nøjagtig dét, han havde ment, men så snart snoren i bukserne var snøret og han havde trukket trøjen over hovedet, kom han hurtigt op at stå. Dog ikke uden støtte mod sengen.

Trods de voldsomme problemer med koordinationen, var Lukas hurtigere henne ved døren end man skulle forvente.
"Det kan jeg!" Svarede han endelig, idet han låste døren op, greb Enzels hånd og trak ham med.

------

Det regnede på vej ned til den lille gyde, men der var heldigvis ikke så langt. Helt inde i et mørkt hjørne, kravlede Lukas logrende ind og trak en tæt på ødelagt taske med sig ud. I tasken lå så spændende ting som et helt ravstykke og en gammel bamse. Det var måske meget at bede om, at slæbe Enzel med tilbage hertil for at hente en lille bamse, men den betød meget.
"Tak for at jeg måtte hente den. Nu er jeg klar til at tage afsted," sagde han, da han rettede sig mod Enzel igen, med tasken låst fast i armene omkring den.

Afsted mod et nyt liv. Et bedre liv.

“Hold fast i den følelse,” Lo Silene, da Lukas havde brug for at erklære hvor dejligt han havde det lige nu. Mon det var alkoholen der talte, eller havde Silene virkelig formået at gøre det rart for en skræmt jomfru?
 
Den efterfølgende tid på vejen hen til Lukas, blev der ikke sagt meget. Det regnede og var koldt, og Silene havde ikke tænkt på at tage overtøj med. Han havde silketurbanen der dækkede for noget af regnen, men våd silke klistrede sig til kroppen. Godt han havde flere lag, så ingen af hans hemmeligheder ville blive afsløret. 
 
Det gik sent op for ham at de var ankommet til den gyde hvor Lukas havde boet. Han tillod sig at skæve hen mod de usle forhold, som før havde været hans seng. Der gik nogle væmmelige tanker igennem Silene. Han mente jo selv at han havde oplevet forfærdelige ting fra da han selv stak af fra sit forhold med Llyon til han langt om længe ankom til Bordellet og gjorde det til sit. Men aldrig havde han ligget på gade på samme måde som Lukas havde… Det var dårligt nok en gadekøter værdig.
 
“Du har boet her…?” Nok et dumt spørgsmål. Silene fik vist også mumlet det ud, da han nok ikke havde lyst til at snakke om det. Han kastede et blik på de få ejendele. Silene kunne godt se at det var ting der var værdiløse, men han var selv en storsamler, og havde faktisk stor forståelse for Lukas behov for at samle dem. 
 
Wow. Nu forstod han hvorfor Lukas havde været så nem hele vejen… Hvorfor han havde forsøgt at stjæle fra ham, og hvorfor han klistrede sig sådan til ham. “Kom Lukas. Lad os se at komme ind i varmen.” Han greb Lukas frie hånd, og gav den et medfølende klem, før han tog mod gaden og gik mod en af kareterne der tog imod det sorte markeds besøgende.

Lukas smilede svagt og nikkede.
"Det er slet ikke så slemt, som det ser ud," sagde han, selvom det nok var løgn. Det var kun fordi han virkelig ikke havde haft andet valg, og det var vel bedre end intet. Men han var nu stadig glad for, at det var overstået. At han fremover kunne få lov til at sove i en seng og ikke på den kolde jord. Han var muligvis ikke klar over hvad han havde rodet sig selv ind i, da han valgte at sige ja til Enzel og følge med ham, men alt ville vel være bedre end her.

Han tog godt fat i Enzels hånd og fulgte en anelse slingrende med, med den våde taske klemt ind til kroppen med den anden arm.
"Okay, Enzel. Tag mig med hjem." Det var en underlig sætning.

Hjem. Sikke et stort ord at kunne bruge.