En snedker og lummer bordelejer gik ind på lummer kro...

Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 29.08.2021 21:12

Enzel stivnede lidt ved spørgsmålet. Han kunne umuligt vide hvad det var der gik igennem Phillippe af frygt, lettelse og tanker. Han var faktisk mest optaget af sine egne følelser. Phillippe var jo som en lukket bog nogle gange. Han havde ingen ide om hvor han havde ham henne. Og kunne han stole på ham, eller kunne han ikke? Elskede han ham, eller var han ligeglad med ham?

”M…” Ja, hvad betød det i det hele taget, alt det han havde sagt? Hvad var det han ville fra Phillippe? Han ville både have hans nærvær og afholdenhed… Men… hvis han skulle følge sit hjerte… ”Det betyder vel… at jeg gerne vil have dig, hvis du vil have mig…?” Pludselig blev han nervøs, men han kunne ikke rigtig trække sine ord tilbage, vel? Han løsnede sine hænder fra skjulet mellem ham selv og væggen, for at han i stedet greb sin ene arm, og næsten nev den af nervøsitet. Blikket var rettet over mod Phillippe. Måske, hvis han var heldig, kunne han aflæse Phillippes reaktion, inden han blev afvist. Og så ville det måske blive meget nemmere? 


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 29.08.2021 21:32
 Phillippes bryn røg lidt op i panden ved Enzels reaktion på spørgsmålet. Halvkatten havde tydeligvis ikke forventet sådan et spørgsmål, og Phillippe blev kort i tvivl om det var helt forkert af ham at stille det. Om det slet ikke passede ind i konteksten af samtalen. Han prøvede dog ikke at tænke for meget over det, og strakte derfor armen frem, for at knække et stykke brød af, og dyppe det i suppen. Enzel havde tydeligvis ikke lagt mærke til den voldsomme reaktion fra snedkeren, så hvis han nu bare lod som ingenting. 

 Brødet blev ført ind i munden ligesom Enzel kom frem til hvad det betød. Jeg vil have dig, hvis du vil have mig. Det var næsten så Phillippe fik brødet galt i halsen, og han måtte sætte sig mere op i stolen, i stedet for at sige og være helt kollapset igen. Phillippe kiggede lidt overrasket på Enzel, inden han slog blikket væk og akavet lagde en hånd i nakken. 
 "  Det.. det er ikke fordi jeg ikke gerne vil have dig.." sagde han efter at have sunket brødklumpen. Phillippe havde virkelig ikke lyst til at komme på Enzels dårlig side..  Men samtidig skulle han også tænke på Nicola.. Og han egne, dårlige evne til at lyve.
 " Alt jeg kan tænke på er at køre hænderne over dine ører, befrie din hale.. Have dig helt tæt på mig.. " Phillippe sank en klump der denne gang bare var spyt og nervøsitet. Blikket flyttede sig hen på Enzel med et usikker udtryk.
 " Men er det nu også en god ide..? Med Nicola? Katarina.. Eh, min kone? " Læberne foldede sig sammen. Phillippe håbede virkelig at Enzel kunne se det var en dårlig ide. At det bedste var de lod hver, for han havde virkelig ikke viljestyrken eller kræfterne til at sige nej til Enzel hvis han skulle springe på ham nu.
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 29.08.2021 21:50

Så nej? Eller ja? Enzel skrånede sit hoved, og observerede Phillippe nøje og lyttede desperat efter et præcist svar fra ham. Umiddelbart fik han bange fornemmelser ved det Phillippe end forsøgte at sige først, men undervejs virkede det som om, at det var et svar der blev skrottet. Men straks blev det pludselig klart, at Phillippe trods alt stadig begærede ham! Enzel trådte første et enkelt, modigt skridt frem, hvorefter det tog til. Et øjeblik efter var han ved Phillippes stol, og tættere på Phillippe end de to overhovedet havde været i aften. Han placerede sine hænder på hans lår, bukkede sig frem for presse sine læber mod hans. "Mmm!" Først pressede han sig en smule hårdt mod ham, men det var kun fordi han havde været så desperat og hurtig på benene. Snildt, ja næsten akrobatisk besteg han Phillippe, kom op at sidde på hans skød og lagde sine hænder om nakken på ham i stedet. Kyssene blev straks langt blidere og behageligere, men stadig længselsfulde.

I modsætning til Phillippe var han slet ikke bekymret for Nicola eller Phillippes kone, Katarina. De havde jo holdt det skjult indtil nu. Og det kunne de også sagtens fortsætte med, indtil Enzel syntes anderledes! Lige nu føltes det som en god ide.


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 29.08.2021 22:05
 Allerede ved Enzels første skridt vidste Phillippe at han havde dummet sig mere end han på noget tidspunkt havde gjort med Enzel. Han havde ikke afvist halvkatten, som han burde have gjort. Han skulle have sagt det ikke ville gå, at de skulle holde fast i hvad de først havde bestemt sig, for det eneste der havde ændre sig var at Enzel nu vidste hvorfor Phillippe ikke bare lige kunne gå fra Katarina. Han havde åbnet op for muligheden for de godt kunne være sammen, og han vidste han ikke ville kunne trække det tilbage nu.
 Phillippes tankestrøm blev afbrudt da han mærkede Enzels læber mod sine. Helt automatisk gled hans øjne i, og den ene hånd lagde sig op mod Enzels bløde kind. Der var ingen modstand fra snedkeren og da Enzel kravlede op på ham, lagde den anden hånd sig mod Enzels hofte. Lige så langsomt gled den dog mere ned over siden og ned på Enzels balle.

 Selvom Phillippe uden tvivl nød kysset - han kunne ikke lade hver - så han alligevel Nicolas sårede og skuffede ansigt for sig. Mærkede den strikkende følelse i brystet han havde fået hver gang han var kommet tilbage til værkstedet og Nicola med det samme han havde lugtet Enzel på ham. Det fik ham til at føle sig tarvelig og beskidt, og han endte med at trække hovedet fri af kysset, og slå blikket ned så han ikke så på Enzel. Nicola ville sikkert kunne lufte Phillippe på Enzel, når han kom tilbage på bordellet. Han sank en klump og lukkede øjnene. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 29.08.2021 22:24

Det var dejligt at være forenet med sin elskede, store mand igen. Der var et eller andet over Phillippe, der bare gjorde det trygt og rart at være hos ham. Han mindede meget lidt om Llyon, men der var alligevel sammenlignelige ting, såsom højden og følelsen af at blive taget på med store hænder. Ellers var der ikke rigtig noget ved mindet om Llyon der var rart at huske tilbage til. Ikke set i bakspejlet af hvordan det endte. Phillippe ville måske kunne finde på at såre ham, sådan som han svajede mellem at ville være der for ham og ikke. Men i det mindste var Enzel sikker på, at Phillippe ikke ville forsøge at slå ham ihjel.

Enzel ledte i den grad an under kysset, og det havde sikkert noget at gøre med, at Phillippe ikke havde så mange kræfter lige nu, og det gjorde ham kun endnu mere ivrig. Han trykkede sig ind til hans krop. Phillipe var mere hans, end han var Katarinas! Det skulle han vide, med Enzels kropsvarme og stærke greb i armene om ham. Han stoppede først kysset, da det slog ham, at Phillippe dårligt kunne følge med hans energi, og så skulle han i øvrigt selv have vejret. Han slog øjnene op på halv og kiggede på smukke Phillippe, hvorefter han lukkede dem tilfredst igen og hvilede sit hoved mod hans skulder. Han tog sig lige en kyssepause, så han kunne få en nogenlunde mere behersket vejrtrækning igen.

”Phillippe.” Enzel sukkede lettere tilfredst og kørte sin arm ned af Phillippes krop, indtil han fandt hans hånd og flettede sine spinkle, lange fingre ind imellem hans.


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 29.08.2021 22:54
 At trække sig fra kysset var ikke lige så nemt, som Phillippe havde tænkt det ville være. Enzel var noget mere ivrig i at holde kysse i gang, og Phillippe var både for udkørt til at gide og kæmpe for det, og så ville han ikke helt såre Enzel ved bare at hive sig fri. Enzel ville vel trække hovedet til sig på et eller andet tidspunkt
 Da Enzel trak sig lod Phillippe vippe hovedet bagover mod ryglænet, forsat med øjnene lukket. Enzel gjorde det på ingen måder nemt for Phillippe at gøre det han burde gøre, og han forbandede let guderne for at konstant at sætte ham på prøve. Måske var det i virkeligheden slet ikke prøver, men tegn? Tanken fik ham til at ville fnyse, men han holdt det for sig selv. Det var nok ikke det mest passende tidspunkt at fnyse på. 

 Alt i Phillippes krop snurrede efter Enzels berøringer, og det sitrede i fingrespidserne efter at røre ved mere. At pille ham fri af alle lag så de kunne være helt tætte. Det var heller ikke nemt som Enzel bare vidste lige hvordan han skulle gøre, og hvordan han skulle bevæge sig over den store mand. 
 " Mmm.. " En lav brummen forlod Phillippe, da Enzel sukkede hans navn. Det gik lige i mellemgulvet, og gjorde det svært at holde billedet af den sårede og skuffede Nicola for sit indre. Han burde virkelig... Fingrene der viklede sig ind i Phillippes, blev let lukket om så hånden ikke bare kunne trække sig væk. Hvis han holdt øjnene lukkede, kunne han vel forstille sig det var Nicola.. Tanken fik Phillippe til at folde læberne overvejende, mens han nussede Enzels side en smule. Han skulle bare huske at holde sin mund lukket.. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 30.08.2021 17:22

Enzel blev roligere og roligere, indtil hans krop blev lidt tungere og vejrtrækningen næsten søvnig. Han sov ikke, men han kunne godt mærke nu hvor han kunne ånde lettet op fordi alt var ved det gode gamle igen, at det havde taget enormt hårdt på ham, at være så følelsesladet. Både hidsig og nervøs, havde han været, og det var en meget voldsom tilstand for Enzel at være i. Han kunne meget bedre lide det her – varmen og trygheden ved at være på Phillippes skød, alt imens han kunne indhalere Phillippes duft – og duften af grøntsagssuppe og kornsorterne fra brødet.

”Skal vi ikke tage hjem til dig?” Hviskede han efter noget tids ro. De kunne ikke blive her. De kunne jo ikke gøre det her, hvor guderne og alle mand kunne overhøre dem, og det hvor Telma kunne høre dem. Han ville ikke risikere at blive forfulgt og forhadt endnu engang, for hvis Enzel blev forvist fra flere kroer, var de bedste steder snart hørt op.

Han løftede hovedet og kiggede roligt og spørgende på Phillippe.


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 30.08.2021 17:53
 Selvom Phillippe virkede helt rolig, som han sad der med katten på skødet og lignede en der sov, var der intet roligt over hans indre. Det var en kamp uden lige, ikke at lade sig bukke under for de forræderiske tanke, der sådan lokkede med grunde der ville gøre det "okay" at være sammen med Enzel. Grunde han vidste Nicola aldrig ville godtage. Mon han ville godtage det, hvis Enzel tvang sig på ham? Phillippe var noget større og stærkere end Enzel, og selv i hans lettere slatne tilstand, ville han nok godt kunne vinde over Enzel, så den grund ville Nicola nok heller ikke godtage. 

 Enzels spørgsmål fik Phillippe til at blinke øjnene op, og han lod blikket glide lidt betragtende og overvejende rundt i halvkattens ansigt. Han burde virkelig sige nej. Sige han var for dårlig, men han vidste også Enzel ikke ville tro på ham. Eller acceptere et nej
 " Der roder sådan.. Og er ikke så meget plads.. " prøvede han, velvidende at det i sidste enden ikke ville have nogen betydning for hvad de lave når de kom hen til værkstedet. Phillippe sank en klump.
 " Tror du ikke Nicola kan lugte mig på dig? " Phillippe vidste at han ville, for Nicola kunne jo lugte Enzel på ham, men det kunne han jo ikke sige. Han håbede bare at Enzel kunne se at det var dumt. At han burde sige stop for dem. For Phillippe kunne ikke.
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 30.08.2021 22:41

Forsigtigt lagde Enzel sin hånd på Phillippes skæggede kind, forsikrende om at det hele nok skulle gå. ”Jeg skal nok prøve ikke at fylde så meget,” Svarede han. Der havde været småt og rodet før, men det havde da ikke været noget problem for Enzel. Han havde testet sengen, og vidste at de sagtens begge kunne være der. Det var ikke til at vide, hvorfor Phillippe ikke var med det samme, når nu han så ærligt havde sagt, at alt han tænkte på var at afklæde ham. Ville han ikke? Enzel kunne ikke grave sig frem til hvad Phillippe rigtig ville. Måske han var for træt og svag til at kunne klare en nat sammen med ham?

”Tænk ikke på Nicola nu. Det er mit problem og ikke dit. Forhåbentlig vil din duft være på mig lidt oftere, og så bliver det den nye normal,” Han trak på læberne og så meget tæt og dybt ind i Phillippes gråblå, smukke øjne. Han håbede at hans ord snart ville gøre Phillippe lidt mere begejstret for at have ham tilbage igen.


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 31.08.2021 15:59
 Phillippe nikkede bare en lille smule til, at Enzel nok skulle prøve og fylde lidt. Der var jo ikke rigtig noget at sige til det - han vidste godt at plads ikke ville være et problem, og selv hvis det var, skulle de sikkert nok finde en løsning. Selvom Phillippe prøvede at få dem til at droppe det, var hånden der ikke var flettet sammen med Enzels, lystigt i gang med at nusse for halvkatten over sig. 

 Svar Enzel kom med, var ikke hvad han håbede på, men det var hvad han forventede. Selvfølgelig så Enzel ikke et problem med det, han vidste ikke hvor godt Nicola kendte duften af Phillippe. Phillippe sank en klump og foldede læberne sammen.
 " Mmh.. det gør det vel.. " brummede han lidt til det. De krystalblå øjne var nærmest helt fortryllende at se ind i, og Phillippe mærkede hvordan overgivelsen spredte sig i hans krop. Hvorfor kunne det at han vidste han burde sige nej, ikke være nok? Hvorfor skulle han være så svag..? 
 " Hvis du tænker Nicola er okay med du kommer hjem og dufter af en fremmed mand.. " Sagde han endelig. Hvis Enzel virkelig var sikker på det nok skulle gå.. Hvem var han så til fratage kattens dens legetøj? Han nåede lige at komme i tanke om suppe, brød og te som stadig stod næsten urørt, og han fortrød han ikke havde pointeret at det nok også lige skulle tømmes inden de kunne gå. Nu var det for sent til det.
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 31.08.2021 16:58

Der plantede sig et smil hos Enzel, da Phillippe gjorde sig enig med hans argument. Eller som sådan enigt… Men det var mere end nok til at overbevise ham om, at det ikke var til yderligere diskussion. De skulle hjem til Phillippe. ”Shh,” Tyssede han blidt og lavt, dernæst, da han så sagde noget, der stak lidt til Enzels samvittighed. Phillippe elskede at bringe Nicola op. Det måtte være hans favoritsamtaleemne, eller sådan noget. ”Jeg skal være heldig hvis han overhoved lægger mærke til det. Måske han vil begynde at kæmpe lidt mere for mig,” Enzel var kvik til at svare. Det var ikke sådan at han ikke bekymrede sig for om Nicola skulle opdage hans affære, men det var måske mere beroligende på Phillippe, hvis Enzel lod som om, at han var lidt ligeglad. Måske det ville få ham til at stoppe med at slynge dårlige samvittighedsfulde bemærkninger efter ham hele tiden. Det var jo for pokker da ikke kun ham, der var utro. Phillippe var ikke meget bedre overfor sin egen kone!

”Det går ikke at overnatte her. Hos mig er det helt udelukket… og jeg har ikke noget imod at være det hvor du plejer at befinde dig. Det bliver nok ikke mit sidste besøg hos dig, uanset.” Tilføjede han roligt og kyssede ham på næsen, inden han forsigtigt trak sig væk fra Phillippes varme og kom op på benene.


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 01.09.2021 19:42
 Enzel havde før påpeget Phillippes underlige besættelse af bordelejerens ægtemand, og det ville ikke undre Phillippe hvis selvsamme tanker endnu en gang suste rundt under Enzels hat. Han forstod også godt Enzel, det var sært så insisterende Phillippe var på at han skulle tænke på Nicola hele tiden. Det var jo bare ikke kun Enzel, der var Nicola utro. Derfor nikkede Phillippe lidt til det, da Enzel pointerede at Nicola sikkert ikke engang ville opdage lugten af fremmed mand på ham. Phillippe var bare ikke fremmed mand for Nicola.. 
 Det virkede dog ikke til Enzel var interesseret i at bekymre sig, og Phillippe havde ikke flere ting i ærmet til at stoppe hvad der uden tvivl ville komme til at ske. Hvis det her var hvad guderne ville have skete.. Phillippe var ikke en specielt religiøs mand, men af og til kunne han ikke lade hver med at tænke over hvor guderne mon have fingre med i spillet. 

 " Nej, bordellet ville ikke gå an.. !" kom det lidt pludseligt fra Phillippe, som var han vågnet op fra en dvale. Han kunne godt selv se hvor mystisk det kunne virke, og den ene hånd lagde sig i nakken.
 " Vi taget hen på værkstedet..  " skyndte han sig at tilføje så Enzel ikke tænkte for meget over udbruddet. 
 Da Enzel havde rejst sig fra snedkeren, fulgte Phillippe med op at stå efterfølgende. Det sortnede dog hurtigt for hans øjne, da en svimmelhed skyllede ind over ham. Øjnene gled en smule blikkende i, den ene hånd fandt sløvt op til ansigtet, mens han tog et snublende skridt til siden.
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 01.09.2021 20:11

Enzel havde jo en lille sprudlende energi i sig, der kun voksede sig større, af at Phillippe endelig lod til at være afklaret med at de skulle være sammen – samt hvor de skulle være sammen henne. Der var jo ikke andre muligheder, sådan rigtigt. Ikke for to mænd, og specielt ikke for en mand som Enzel og en mand som Phillippe, der var af forskellig status. Enzel var næsten nået hen til døren, før Phillippe overhoved kom på benene igen, og han skulle lige til at tage i dørhåndtaget og åbne op ud til Monty og resten af det berusede, larmende selskab i den store stue, lige indtil hans sanser opfangede at Phillippe ikke var sikker i sine ben. Hurtigt drejede han om og greb i Phillippe, blot som ekstra støtte, selvom han ikke just ville have faldet. Halvkatten med de meget blå øjne kiggede på Phillippe med lettere bekymring. Phillippe havde ikke drukket, og han kunne ikke lugte gift i teen, så denne pludselige svimmelhed kunne kun være opstået af Phillippes afkræft.

”…Stille og rolig, min egen.” Sagde han lavt og hviskende og tog ham i armen, for at være der for ham. Han lagde en blid hånd på hans stærke arm og kælede ham beroligende. Phillippe burde virkelig tage hjem til sin kone i stedet for at trække den i Dianthos sammen med ham, tænkte han selv, men han kunne ikke bære at lade ham gå lige nu. Med mindre det var absolut kritisk… Han kiggede spørgende på Phillippe og afventede om han var klar til at tage videre.


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 01.09.2021 20:36
 Phillippe havde nok genvundet balancen selv, hvis ikke Enzel var kommet ham til undsætning, men han var nu alligevel taknemmelig nok for armen der hjalp ham med at holde sig oprejst. Han gned øjnene lidt i et forsøg på at hjælpe synet på vej inden han blinkede øjnene op igen, og så på Enzel med et undskyldende udtryk.
 " Tak.. Jeg rejste mig vist for hurtigt..  " forklarede han, inden blikket gled over bordet med det forskellige forsyninger Telma havde været så venlig at komme forbi med, der næsten var urørt. Phillippe tænkte dog at lidt væske ville være godt nok, så han rakte frem for at tage tekruset på hans side at bordet. 

 Selvom det formentligt var godt lunkent, pustede Phillippe alligevel kort for at mærke på dampen hvor varmt det var, inden han nærmest tømte hele kruset for indhold. Et let suk forlod hans læber inden han satte kruset tilbage og vendte blikket mod døren.
 " Så er der vel ingen vej tilbage? " Tonen og smilet var en smule drillende, som blikket vendte tilbage mod Enzel. Det var dog et eller andet sted også ganske seriøst. Nu var der vidst ikke andet Phillippe kunne gøre for at gøre som Nicola havde forlangt af ham. 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 01.09.2021 21:43

Nja. Det overbeviste ikke Enzel om andet, bare fordi Phillippe skød skylden på hvor hurtigt han havde rejst sig. Enzel havde rejst sig hurtigt. Phillippe havde været langsom som en gammel mand. Men han kommenterede det ikke. Det gjorde ham jo utilpas, når han tænkte på hvad der virkeligt lå for grund til hans svimmelhed. Han strøg ham blot blidt hen over armen, og lod Phillippe række ud efter sin te.

Ved Phillippes smil blødede Enzel lidt op igen. ”Ingenting har ændret sig,” Svarede han og lænede sit hoved mod Phillippes overarm, stadig mens han kiggede op på Phillippe. Hans blik var drømmende. Selvom Phillippe lignede noget der var løgn, faktisk, så var han trods alt stadig Phillippe. Han var stadig den umådeligt lækre, stærke snedker med sin naturlige charme og sin store… økse.

Da han fornemmede at Phillippe havde drukket lidt af teen og havde styrket sig lidt, gik han tilbage i retningen mod døren, sammen med Phillippe denne gang. Han mødte Monty med et seriøst blik og fortsatte sin gang mod hoveddøren. Ja, han havde Phillippe med sig, men han havde ikke i sinde at slippe ham i den usikre tilstand han var i, og Monty var så frygtindgydende, at folk nok skulle holde deres meninger tilbage.

De forlod kroen, Det Halve Svin, og Enzel lod Phillippe styre dem i retning af det lille værksted. Han var så dårlig til at finde vej, også selvom værkstedet burde være lige rundt om hjørnet.


Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 03.09.2021 11:28
 I stedet for at sige noget til Enzels ord, nikkede Phillippe med et lille smil. Da døren blev åbnet og de gik ud til den store halvkat, lod Phillippe blikket glide kort over monstrummet. Mon Enzel kunne finde på at bruge Monty til at tvinge Phillippe til værkstedet, hvis han prøvede at bakke ud nu? Blikket flyttede sig kort efter over på Enzel. Kunne han mon bruge det som en grund, overfor Nicola? 

 Turen til det lille værksted var ikke specielt lang, men Phillippe nåede alligevel at mærke en intens, og voksende nervøsitet, jo tættere på værkstedet de kom. Det var ikke så meget en nervøsitet over at skulle være sammen med Enzel igen - inderst inde glædede han sig jo nok. Det var en nervøsitet over, om hvad nu hvis Nicola havde set sit snit til at besøge snedkeren, nu hvor Enzel havde forladt værkstedet. Tænk hvis halvpanteren stod ude foran værkstedet og ventede. Phillippe skævede kort mod Monty, som han begyndte at sætte tempoet en smule ned. Den halvkat kunne virkelig gøre skade på dem begge, hvis Enzel ønskede det. 
 Til Phillippes held, var der dog ingen Nicola at se som de kom tæt nok på værkstedet til at kunne se det. Noget der fik et lille, lettet suk til at forlade Phillippes løber uden han selv helt tænkte over det. 
 " Så er vi der næsten.. " Sagde han og så lidt på Enzel. Mon en ville have Monty til at blive? 
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 03.09.2021 16:21

Ah, det havde jo været længe siden at Enzel havde været indenfor I det lille, kompakte værksted. Han havde førhen fundet stedet tilsnusket og kummerligt, men nu kunne han godt se det hyggelige og det hemmelighedsfulde I at overnatte her. At have sex her, I Phillippes seng, hvor der kun lige akkurat var plads til dem begge, hvis altså de lagde sig halvt om halvt over hinanden.

Enzel standsede lige inden han blev lukket indenfor, for at vende sig mod Monty. Han skulle da ikke stå herude og lytte ved deres dør med den superhørelse han som halvkat nu havde. “Tak for nu, Monty, du kan tage hjem til pigerne og yde dem beskyttelse. Jeg er i Phillippes sikre hænder for nu,” Han ventede lige for at se Monty nikke godkendende, og fulgte ham med blikket, som han fortsatte ned mod hovedgaden, på vejen tilbage mod bordellet.

Enzel lukkede døren bag sig og sikrede sig at døren var barikeret, så ingen kunder eller nysgerrige skulle kunne finde på at brase ind på dem. Han sukkede lettet over at være fremme. “Så,” Spandt han kælent og gik helt ind I stuen, og lod blikket scanne rundt, for at se arbejdsrodet an. Han gik lige en runde for at lukke til for vinduer og andet, så ingen kunne kigge ind.



Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 03.09.2021 17:52
 Døren blev låst op, og som den gentleman Phillippe var, holdt han den for Enzel - og Monty hvis det var sådan Enzel have det. Det virkede det dog - heldigvis - ikke til. Phillippe følte sig lidt lettet, selvom en del af ham ikke ville have noget imod det. Monty var en ganske fin mis, men der var alligevel noget intimiderende over at have  stor en kat til at stå i den lille værksted. 
 
 Døren blev lukket i, og Phillippe trådte længere ind så Enzel kunne gøre hvad han havde brug for at han følte sig sikker. Han fulgte halvkatten med blikket som han lige så forsigtigt bevægede sig rundt i værkstedet, inden han selv fulgte efter. Selvom Phillippe normalt havde orden i sit kaos i værkstedet, så virkede det noget mere rodet denne gang. Han havde ikke helt haft overskuddet til at rydde op i tingene, og han havde ikke altid været så god til at holde fokus på ting hele tiden.
 " Så.. " gentog han og fulgte derefter med ind i midten af værkstedet. Man skulle ikke tro at det var et sted man kunne bo, for der var virkelig ikke andet end værkstedet og det lille rum hvor Phillippe havde sin seng. Det rum, som Phillippe lige så stille bevægede sig mod mens Enzel ordnede de vinduer der var. Det var vel der de skulle ind i sidste ende.  
Enzel

Enzel

Bordelejer

Kaotisk Forvirret

Race / Halvdyr

Lokation / Dianthos

Alder / 23 år

Højde / 172 cm

Blæksprutten 03.09.2021 18:55

Endelig. De var helt alene. Nu var det bare lige… en kunst at komme tilbage og blive romantiske sammen igen. Enzel drejede om sig selv og kiggede på Phillippe, som vist også kiggede lidt rundt, uden helt at vide hvad man skulle stille op, indtil han pludselig bevægede sig ind mod det lille rum til venstre, som Enzel vidste var værelset.

Han trak hatten af sig, så de små, sorte, bløde ører igen kunne stritte frem I det fri, og han lagde hatten på bordet I midten, inden han fulgte med Phillippe ind på det lille værelse. “Er du blevet træt, Phillippe?” Han smilte lidt varmt til ham og gik forbi ham og tog plads ved kanten af sengen, hvor han kiggede op på ham, med sine blå, kælne øjne. Hvis det stod til ham skulle de selvfølgelig ikke sove, og da slet ikke nu, hvor de endelig havde fundet sammen igen. Men man kunne også bare se på Phillippe, at der var noget galt…

Han rakte ud efter ham og kælede ham op ad maven, sådan så den råhvide trøje blev løsnet fra bæltets tag.



Phillippe

Phillippe

Krystalisianer

Retmæssig Forvirret

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 29 år

Højde / 193 cm

Que 04.09.2021 00:03
 Phillippe forsatte med at bevæge sig mod værelset, uden at se på Enzel. Derfor opdagede han heller ikke at hatten blev lagt, før Enzel spurgte ind til hans træthed. Inden han kiggede hen på halvkatten, nåede han at tænke at han måske havde en lille vej fri her. Tanken faldt dog til jorden, og han så Enzel havde smidt hatten. Noget der fik ham til at folde læberne, og lade blikket følge ham, som han gik ind og satte sig på sengen.
 " En smule..  " svarede han, og trådte med ind i værelset. Han trådte nærmest helt automatisk tættere på sengen, som Enzel rakte ud efter ham. Kroppen vidste hvad den ville have, hvad kunne han gøre? 

 " Altså.. ikke så meget mere end før.. " lød det pludselig en smule åndeløst, som Enzels fingre gled op af hans mave. Tungen gled kort ud over underlæben, og hænderne løftede sig langsomt, inden de lige så blidt gled gennem Enzels hår, og videre over de bløde ører. Han kunne jo ikke gøre for det var så længe siden han havde været sammen med nogen. Og hvem kunne bebrejde ham for at ville gøre hvad han kunne for at glemme han havde det skidt.
 " Jeg tror det går, " skyndte han sig så at sige, og flyttede blikket han ikke havde lagt mærke til havde fulgt hændernes bevægelser, ned til Enzels krystalblå øjne. Sådan som han stod - hævet over halvkatten med hænderne i hans hår. Det passede perfekt
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: jack, Tatti, Lux , Echo
Lige nu: 4 | I dag: 12