
Kethask Urqouce
Eliksirmagerske, Spion for Mørket
TheEvilQueen 29.08.2021 17:36
Kethask klaprede utilfredst med kæben, da Koia faldt ned på sengen igen. Hun havde virkelig troet, at det at pigen havde ben ville gøre det her lettere. Sådan at hun ikke skulle slæbe rundt på hende. Men det skulle hun så åbenbart alligevel. For Zaladin da også! Bandede hun i sine tanker, og smækkede utilfredst med kæben også.
Så trak hun pigen op på benene igen, og lagde hendes arm over nakken på Kethask, så hun kunne slæbe pigen nedenunder. Hun var trods alt ikke blandt de stærkeste, men sådan et sølle skravl af en pige skulle hun nok kunne få slæbt med sig.
"Kom. Vi går nedenunder," sagde hun og halvt slæbte, halvt bar Koia ud til trappen.
Da de kom til trappen, smækkede Kethask med kæberne igen, og forsøgte at gennemskue, hvordan hun skulle få pigebarnet ned af den, når hun ikke engang kunne gå som et normalt menneske. Det irriterede hende, så det endte med at hun teleporterede sig ned for foden af trappen, og trak hende med ind i krostuen.
Der satte hun Koia på en stol, og kaldte en tjener hen, "Suppe og brød," var alt hun sagde til ham.