Smilet var at finde på hendes bløde læber, som let lod sig skille for at gøre plads til den øgede og insisterende vejrtrækning. Det var en hel speciel nydelse at sætte diplomaten på arbejde og ikke mindst tage imod som en belønning hun ærligt også følte hun fortjente.
Gradvist blev det tunge åndedræt overtaget af små støn af tilfredsstillelse, med den jævnlige skælvene indånding, når hans kyndige bevægelser ramte over den sensitive hud.

Selene lod sig til sidst glide helt ned på ryggen og hengav sig fuldstændig til hans gøren. Hjertet slog hårdere i det hvide bryst og en krop, der ikke kunne dy sig fra at vride sig tilfreds i hans greb. Ryggen svejede op og hoften bevægede sig insisterende, som tiggede hun ham efter at fortsætte. Åh hvordan vidste han altid hvad der virkede så godt på hende?
Selene var ikke sky for at lade sin meddanser høre og føle når hun var tilfreds med behandlingen. Der ville ikke gå lang tid før hendes vrid og bevægelser ville have mere og tættere, som han opbyggede den egoisiske hungren i hende. Hun ville have mere.

En dunkende fornemmelse begyndte at sprede sig i kroppen. Som et forsinket ekko af hjerteslagene, omend meget mere insisterende i deres greb i hans krop - Ramiel følte hvordan at hans egen udånding gradvist blev mere besværlig, imens hun vred sig. Krævende, det var et ord for det. Men ligeså krævende som hun var, ligeså meget ville han gerne give hende det hun ønskede, jah det sitrede næsten i ham alene ved tanken. 

Fingrerne borede sig ned i den lyse, bløde hud omkring lårene, og halvenglen brummede sagligt selvom det nok var mindre hørtbart end de små støn i kølvandet af fingerspillet han havde gang i - hun var ikke ene om at være utålmodig. Alt omkring hende - fra hofterne der bevæge sig, til smagen af hende, til den lyse stemme - alt trak ham tættere, og skubbede insisterende til hans egen tålmodighed. Hun var fantastisk. 
Den solbrune hånd gled kærtegnende over hendes maveskind, inden at han lod den glide ned under lænden og trak samtidigt den anden ud af hendes underliv, for i stedet at støtte under ballerne. "Kom, kom ned til mig igen" ord der utålmodigt gled fra læberne. Han kunne ikke vente mere. Og han lod hende lige akkurat komme op og sidde, inden at han lystent - jah ivrigt men også bestemt - forsøgte at vikle hendes ben omkring taljen på ham, så han kunne trække hende ned fra kanten, og nedover sit lem, klar til at lægge læberne imod hendes hals i et kys, samt et tungt støn af nydelse, skulle hun ikke modsætte sig. 
"Selene..." noget der næsten blev sagt lidt bønfaldende, han kunne ikke vente mere. 

Selene var ikke sky for at udnytte ham, men heller ikke for at lade ham udnytte hende. Udnytte hinanden grådigt og uden omsvøb for at opnå en tilfredsstillelse og tæthed. Hele hendes krop sitrede efter at mærke ham helt tæt på igen og blive omsvøbt af de gyldne vinger og lukke af for omverden.
Det var slet ikke gået op for hende at hun havde lukket sine øjne før han kaldte på hende. Utålmodig og ivrig. Et smil bredte sig og hendes tunge fugtede hendes læbe som hun uden problemet trak sig op at sidde og skubbede sig frem. De lange ben lukkede sig instinktivt rundt om ham, inden hun skubbede sig det sidste stykke og mærkede vandet glide kælent mod sin hud igen.

hendes hænder fandt vejen til det bløde oliede hår og lod fingrene glide ind i det. Lukkende sig fast om det som hun tog en skarp vejrtrækning, som han trængte ind i hende, og lod et lyst tungt støn forlade sine læber som hun lænede hovedet tilbage. Blottede sin hals for hans kys og bed hårdt ned i sin egen underlæbe som hendes navn lød bønfaldende fra hans læber. Oh, hvor kunne han få hendes navn til at lyde så vidunderligt.
Insisterende bevægede hun sin hofte mod ham, lige så bønfaldende om at han skulle fortsætte. Blive ved. Den ene hånd lukkede sig mere fast ind mod håret i hans nakke og tvang hans hovedet tilbage, så hun kunne se ham. Hendes vejrtrækning var tung så hun lænede sig helt ind til hans læber og følte hans ånde kilde mod sin egen hud.

Verden hang mere sammen da han fornemmede hende lette fra stenene, og uden tøven trække sig helt, tæt ind. Ind på livet af ham, og derefter nedover ham. Den varme fornemmelse, efterfulgt af sitrende velbehag - halvenglens hænder strammede omkring hendes hofter, så neglene borede sig mere fast, og manden dæmpede sit støn i hendes bløde hud. Selene, Selene, Selene. Hun fyldte i dét øjeblik hans tanker, og duften af hende skar sig klart igennem ved end sæbe eller olier han selv havde fundet frem. Han kunne næsten ikke få nok. 

Det tog lige nogle sekunder for ham at tage sig sammen, førhen at han begyndte at følge hendes rytme, øjnene lukket i koncentration og nydelse. Ligesom at Ramiel knap nok ænsede hvordan hans vinger lukkede sig mere og mere ind omkring dem, følte han først hendes søgen efter hans blik, da hovedet i et ryk blev tvunget tilbage, hendes hænder dybt begravet i hårrødderne. Overraskelse, munden åbnede sig i et lille oh, førhen de gyldne øjne smalledes i et langsomt voksende smil. 
Læberne var så tæt på hans, at han ikke kunne lade være med at skubbe sig frem, og med en grådig brummen fange dem i et kys. Hans hjertebanken blev hurtigere, stønnene mere overfladiske, og han skubbede hende i nogle langsommere, men mere faste ryk så dybt ind han kunne komme, inden at han lod hende genoptage tempoet, og bare følge trop. 
Men efter et stykke tid, hvor følelsen blev mere og mere kulminerende, var det tydeligt at han nærmede sig sin grænse.