At høre, hvor meget hun havde dummet sig, fra Alf, hjalp ikke på stoltheden over at have ladet dyret vinde i øjeblikket, men alligevel træk hun let på smilet som disse tanker gled forbi hende Et let fnis forlod hende, "må..indrømme at det føltes vidunderligt at sætte tænder i ham...Tror aldrig har jeg følt noget bedre." fniste kom igen, ganske kort før hun sukkede. Dumt var det, lige meget hvor rart det sekund havde føltes, at have gjort sådan loven var i hans hænder og ikke hendes, men lige nu, var det lige meget, at høre Alf sige det næste, fik hende til at trække vejret dybt, og falde noget kun mere til ro. "Tak.." hun smilte skævt. som hun tog blikket op, og endelig lod det hvile på ham, holdt blikket ved hans, øjne stadig våde, men med et klart trygt smil, som roen spredte sig over hende, eller begyndte at bekæmpe alle de andre følelser i hvert fald. Det var rart, at selv vælge at kysse ham, og at han kyssede igen varmede hendes sind. "Skønt!" lyd hun overraskende fuld af energi til hans svar. "To dage? hos mig?" blikket faldt til deres hænder, til hans kys imod hendes knoer. "Bliver ikke sur hvis du skifter mening...Det lover jeg." hun nikkede for at tydeligt vise hvor meget hun mente de ord. Selvfølgelig var der også meget at tænke på for ham, lige som ved hende selv. Hun træk utrolig forsigtigt sine hænder til sig, som om hun ikke helt havde lyst til det. Hun sukkede let.

"Jeg..må hellere komme tilbage til dem." hun lod blikket forsvinde fra ham, og tog et skidt tilbage og igen mødte den trygge mur. "vi ses ikke?" hun vippede hovedet og lod en hånd trække hætten længere ned, sådan hendes øjne forsvandt. Hun valgte at begynde at gå så snart de ord blev sagt, ryggen blev vendt til ham, og hun med et moderat hast for hende, begyndte hun at trække sig imod lejren i udkanten af byen. En hånd hævede sig over hendes skuldre som hun vinkede, og høj lydt gik et ord igennem gaden. "knægt!" i en drillende tone, som hun nærmede sig lejren.

------

To dage var gået, eller rettet en og en halv, denne efter middag havde været, besynderlig for hende. Alt var blevet gjort rent i går, hvorfor vidste hun endelig ikke, men alt havde føltes beskidt. Hun åndede let ud, som endelig, efter mange timer, stedet faktisk føles rent, rent nok til gæster i hvert fald. Hendes hænder rystede let, som blikket let gled på hoved døren, som altid uniform, udstyr, og kisten med flasker nær den. gangen ryttet, rummet med køkken og stue, rent, bordet endda dækket, ikke at hun havde meget behov for køkkenet, men det var der. Den civile kappe, lå over køkken bordet, hun var klædt som altid, en let trøje dog dækkede denne ikke meget da den hverken havde krave, eller ærmer. Bukserne hang lavt om hendes hofte, som kunne anes let, under trøjen, ingen sko, hun var hjemme så lidt afslappet var hun. Igen sukkede hun, som hun ikke rigtigt kunne finde ro. "Forbandet." lyd det let som kiggede over køkkenet, og hvor få ting der endelig var i skabende. Lidt mjød, en flaske vis hun engang fik som gave, og så en lille beholder med frisk vand. Hovedet mødte bordet som hun satte sig. "Hvad..sker der med mig." hun følte sig ung, nervøs og utrolig spændt, og vidste endelig ikke hvordan hun skulle finde ro, hver gang hun hørte nogle uden for huset, fornemmede nogle, hoppede hun nærmest op. Døren til soveværelset var lukket, og alle vinduer var dækket til, intet lys kom ind, ikke at det altid var sådanne, hun havde bare glemt at fjerne det sorte tunge stof denne dag, alt for mange andre ting i hendes sind og olie lampen på bordet foran hende, var det eneste lille, gyldne lys det belyste den gyldne hud i øjeblikket.

Alf nikkede bare af hendes ord, han forstod hende sådan set godt, men det ændrede ikke på situationens alvor, og at det var dumt gjort af hende. Om det fik konsekvenser, måtte tiden vise, uanset hvad ville han i hvert fald gøre alt i sin magt for at hjælpe og beskytte hende.
”To dage. Jeg skifter ikke mening, men tak” et drilsk smil bredte sig på hans læber, som han trak sig nogle skridt tilbage så hun kunne komme ud fra muren, og begyndte nu at gå mod det sted, hesten stod. Det ene ord, fik ham til at sukke og smile. Han ville nok altid være en knægt i hendes øjne, men det gjorde ham intet, han vidste hvor meget kærlighed der lå i det ene, korte ord når hun sagde det. De næste 2 dage ville føles lange, men det var intet målt op mod de sidste ti års længsler. Den største opgave blev at holde det hemmeligt for familien. De rødder af søskende havde en formidabel evne til at få han til at afsløre alle sine inderste tanker og hemmeligheder.

----------

Dagene var gået, og Alf havde gjort sit bedste for at holde sig beskæftiget. En del af tiden var blevet brugt på at ordne de dyr, han havde bragt med hjem fra jagten, hvilket var et arbejde han som oftest fik lov at tage sig af alene, så her kunne han slippe for at bekymre sig om familiens nysgerrighed. Han havde svært ved at skjule sin glæde over endelig at være på talefod med Akurra igen, og så tilmed med denne enestående mulighed for at genoplive det, der gik tabt dengang, og brødrene og Lianna havde da også stukket lidt til ham om, hvad denne pludselige ændring i humør mon skyldtes. Han havde forsøgt at skyde det hen med, at det bare havde været en utroligt god jagt, og det virkede da også til at brødrene åd den forklaring, men Lianna, den lille rod, gav ikke op så let. Hun havde fanget ham i et svagt øjeblik, hvor han havde stået og dagdrømt om mødet på kroen, og efter at have sikret sig at hun ikke ville sige det videre til nogen i familien, havde han betroet sig til hende og fortalt, at han havde mødt Akurra igen. De præcise detaljer havde han holdt for sig selv, men Lianna virkede tydeligt glad på hans vegne for, at de to snakkede sammen igen.

Han havde talt timerne til, at de to dage var gået, og han endelig kunne begive sig det lille stykke vej fra gården, forbi søen og ned til Akurras hus i nabolandsbyen. Han var fast besluttet på at gøre det rigtigt denne gang, og nervøsiteten steg, som han begyndte at begive sig afsted. Da han endelig nåede op til hendes dør, hamrede hjertet liges hårdt i hans bryst, som den aften for to dage siden. Han bankede på, og afventede spændt at hun kom ud og lukkede ham ind. I den ene hånd havde han en lille buket af nogle blomster, han havde fundet på vejen. Der var ikke mange tilbage på denne årstid, men lidt måtte være bedre end ingen.

Det var intet andet at lave denne dag, intet andet end at vente på ham, hvis han overhovedet kom forbi. Efterhånden, begyndte hun at tvivle på om det skete. Et dybt suk forlod hende, som tvivlen kom frem. Hun rejste sig, og fandt den flaske af rød vin hun engang havde fået. Et glas på bordet, og flasken blev åbnet, som hun tog den første slurk for denne dag. Irriteret, men hun forstod det, hvem fanden ville også møde og snakke om at danne par, måske, med en hvis øjne og høre ikke bare var hendes. Alt hun manglede nu var endelig bare at finde ud af, hvad dagen nu skulle bruges på.

To glas inde i sin flaske af vin i selvskab af sin olielampe, begyndte hun endelig at lave noget andet end bare at sidde og vente på Alf, som hun stille begyndte at give op på faktisk ville møde op. Så hvad gør en halv slange, der mangler noget at lave? Hun begyndte at høste sin egne gift, så hun fandt sine flasker, sin læder, og begyndte at lade giften ende i de kul sorte flasker. Og netop der, som hun bidt i læderstykket, hørte hun en banken på døren. Hun nærmest sprang op, træk læderstykket af sine tænder, mens hun gik ud imod døren. Netop som hun åbnede døren, stadig med tænderne strakte ud, og synlige, mens hun fjernede en enkelt dråbe af gift med læderstykket, åbnede hun døren. Hendes kinder blev røde i øjeblikket hun så ham der, lige der, ved hendes dør. Munden blev i god hast taget væk fra ham, og gemt bag hendes hånd som tænderne fandt deres plads, læderstykket blev let presset ned i buksekanten før hun rettede sig op igen. "Hej!" Kom det nervøst fra hende, som hun åbnede døren helt, og gik let tilside. tydeligt hun overvejet at kramme ham, men da hun stadig bag læberne kæmpede med at få tænderne på plads, valgt hun blot at gå til side og vise en hånd som hun inviteret ham ind. "Er...Er super glad for du kom! Var, ved at blive..bange for du ikke ville komme forbi... Kom ind!" hun smilte glad, og der fandt blikket hvile på hans næseryg.

De havde ikke aftalt noget bestemt tidspunkt, så Alf havde gået og trippet for at komme afsted hele dagen. Oftest, som det også skete denne dag, var der mest at gøre på gården om formiddagen, og selvom han havde haft mere fri fra pligterne siden han kom hjem, kunne han ikke lide at lade de andre i stikken. Slet ikke på denne tid af året, hvor både stalden og huset skulle sikres mod de kolde måneder, den sidste høst skulle gemmes hen til vinteren, det varme tøj skulle findes frem og ses efter, lappes eller sys nyt om nødvendigt, ja der var meget at gøre på gården om efteråret. Først et godt stykke over middag havde han kunne finde en anledning til at forlade gården, og begive sig mod Akurras hus.

Som han havde banket på døren, kunne han fornemme noget puslen rundt i det lille hus, og hans hjertebanken blev kun stærkere ved tanken om, at han om få sekunder endelig stod ansigt til ansigt med hende igen. Kvinden han havde brugt de sidste ti år på at savne, havde nu endelig givet ham en chance til, og med et føltes det hele pludselig ligeså angstprovokerende som den sommerdag, hvor han med rystende hænder og usikker stemme havde spurgt hende om at være hans. Da hun endelig åbnede døren, kunne han ikke lade være med at le en smule af hende. Hans tid som jæger havde skærpet hans sanser, og han nåede derfor lige at bemærke tænderne og det lille stykke læder, inden hun pakkede det væk. Hvad hun havde været i gang med vidste han ikke, men det så lidt sjovt ud som hun stod der og gemte sin mund væk. 

Det var tydeligt at hun overvejede at kramme ham, men valgte at lade være. Samme usikkerhed havde han også, men trådte i stedet ind i den lille gang. ”Hej! Tak, jeg håber ikke jeg forstyrrede dig midt i noget… Jeg kunne bare ikke komme afsted før, vi er i gang med vinterforberedelserne derhjemme for tiden.” Et let nervøst smil bredte sig på hans læber, i guderne hvor ville han gerne bare omfavne hende og holde hende tæt igen, men det måtte vente. Hans blik røg ned på blomsterne i hans hånd, som han nu rakte let ud mod hende. ”De er til dig, der er ikke mange tilbage, men….” Han gik i stå igen, hvorfor var det pludselig så svært at tale med hende? ”Værsgo..” Han forsøgte at fange hendes blik, men det lykkedes ikke helt som hans blik flakkede let i nervøsitet.

At det første hun mødte var hans latter overraskede hende, men træk alligevel et smil frem bag håndryggen. Kort fokuseret hun på at tænderne faldt i deres plads, og det lykkes i god hast! "Jeg..ehm." hun rystede hovedet let, "Ikke noget vigtigt." Akurra blinkede nogle gange og lod blikket falde ud, i guderne vinter, det var sket så meget på det sidste at hun havde helt glemt at kulden snart kastede sig over dem, ikke længe til hendes dovne natur var af tvang grundet kulden, som altid blev hun utrolig sløv når blodet ikke pumpede hurtigt. Dage hvor varme, var ikke bare rart for hende, men direkte nødvendigt. Hun sukkede let over tanken om den forbandelse der var hendes koldblodet krop. "jeg..må også snart i gang med at forberede mig." hun puste let ud, og lod blikket falde på alfs figur, og langsomt op til hans mimik som han begyndte at snakke igen. til mig?  Hun vippede hovedet, og et let fnis, og et varm smile spredt sig omkring hende som blomsterne kom hendes vej, de blev hurtigt taget imod men hånden der før dækkede hende og viste nu en let rosa farve i hendes kinder. Overraskende nok, kunne man endda ane et lag af sminke ved hendes øjne og læber, blot en let farve for at fjerne den blege fornemmelse der normalt var i hendes hud.

Med blomsterne nær sig, lod hun kort tungen hilse i deres retning. "tak. De er smukke." hun puste let ud som hun tog et skridt ind i huset. "Kom..Lad være at stå derude." hun ventede ikke på at han kom ind, men tydeligt forventede at han fyldte med, smidt overtøjet og lukkede døren som så mange gange i fortiden. Hun havde glemt det, men blev hurtigt mindet om de sorte flasker der stod i nærheden af vinen. Hun sukkede dybt, som hun begyndte at finde et sted til sine nye blomster. "Jeg..må indrømme jeg begyndte at... hvad? tvivl på du ville komme." det blev sagt glad, og med et smil, som hun søgte efter, noget. Læder stykket blev dog, kastet på bordet nær de sorte flasker, som hun søgte. Lokalet var stadig, utrolig sort som de mørke gardiner dækkede for lyset, det eneste lys var lige nu, den åbne dør ud, og olielampen der belyste bordet med vinen, og giftflaskerne, samt de halvtomme vin glas. En læderflaske blev til en vase for nu. "Tak..fordi du kom." gentog hun, som blomsterne blev stillet i olielampens lys.

Hendes ord fik ham kun til at undre sig endnu mere over, hvad hun havde lavet, men det var ikke tidspunktet til at spørge om det nu. Med nervøse skridt trådte han ind i huset, og lod hende lukke døren bag sig. ”Hvis… Du mangler hjælp med noget, så ved du hvor vi er.” Alf huskede, hvor vigtigt det var for Akurra at være selvstændig og klare sig selv, men omvendt var han også bare meget hjælpsom, så det faldt ham naturligt at tilbyde sin hjælp. Som hun tog imod blomsterne og sagde de var smukke, nikkede han blidt, og tilføjede ”Ikke lige så smukke som dig.” Om hun hørte det vidste han ikke, da hun i det samme gik videre ind i huset. Jakken blev med vante bevægelser knappet op og lagt, og støvlerne blev sat pænt ved siden af døren, inden han gik videre ind i huset.

Da han kom ind i stuen bemærkede han at rummet var meget mørkt, og fik øje på gardinerne for vinduerne. Solen måtte genere hende, siden hun havde lukket lyset sådan ude. Forsigtigt gik han hen til bordet hvor hun stod, og så på hende med et smil. ”Selvfølgelig kom jeg, jeg gav dig mit ord.” som hun nu havde stille blomsterne fra sig, rakte han blidt ud og greb hendes hænder forsigtigt i sine. Enhver bevægelse og ethvert ord blev leveret varsomt, han var opsat på at gøre alting rigtigt denne gang, og ikke træde forkert. Han løftede blidt den ene hånd til sine læber, og kyssede hendes knoer. ”Jeg…. Har set frem til dette øjeblik, i hvert vågent minut de sidste to dage, og selv om natten har det været i mine tanker…. Jeg mener stadig alt jeg sagde den aften, intet har ændret sig for mig, tværtimod er jeg næsten kun blevet mere sikker.” Hjertet bankede derudaf som ordene slap over hans læber, følte hun mon det samme, eller havde hun skiftet mening? Hvilke tanker havde de to dage bragt hende, og hvad ville hendes reaktion være på, at Alf stadig havde det på samme måde? Nervøst forsøgte han at fange hendes blik, mens han afventede hendes svar.

"jeg..Kunne godt bruge nogle varme pelse." svaret hun hurtigt til hans tilbyd om hjælp hurtigt. Det var sket meget, kvinden der før blev provokeret over at blive passet godt på, har lært at bede om hjælp, og tage ordenligt imod den, nogle gange, det var ikke perfekt i nu, men hun forsøgte i hvert fald nu om dage. De flirtende ord lagde hun dog ikke mærke til, blomsterne, skulle i vand, så dette fokuseret hun på i øjeblikket. "Er..glad for du kom... Meget." svaret hun til hans betryggende ord. Var svært ikke at smile ved disse tanker, at han var så forbandet loyal, at han kom hende nær uden at tøve, holdt hende hænder og endda give dem et kys. Hun træk vejret dybt, som han var så nær, som hun tog hans skønne ord til sig. Desværre kunne ikke lade være med at lade blikket falde en smule, og hun træk forsigtigt den ene hånd til sig, eller rettere forsøgte at benytte den til at få fat i det halv tomme vinglas.

At drikke før man møder sin eks, med disse emner i sindet, var på ingen måde hendes bedste ide, men det havde jo kun været få glas, galt kunne det ikke gå i nu, men lige nu var tanken ikke at drikke, faktisk var væsken slet ikke i hendes fokus, men at fjerne lædersmagen og hvad end gift der var i hendes mund. Før noget andet skete, sidst de sås kunne jo ikke lade være med at lade deres læber mødes, og, hun havde indset her, at hvis det var læberne han gik efter og ikke hendes hænder, havde de kysset denne her gang igen. "Jeg ehm.." ordende stoppede som vinglasset blev tømt og hurtigt sat på bordet igen. "Mere sikker på hvad?" det gik stille op for hende, at han kunne have ment alverdens ting. "Lige som dig-" hun tog den frie hånd til hans hals, bare for at lægge håndfladen på den varme hud, den bløde, vidunderlige varme hud. "- har det været svært ikke at..tænke på den aften. det...var vidunderlige, at være i dine arme igen, er svært at indrømme andet. Lige som dig, mener jeg også -alt- hvad jeg sagde, i dag, jeg ved intet..Jeg ved ikke hvad jeg kan love, jeg.." hun lod sine ord dø let ud som de rosa kinder kiggede op imod de skønne fangende øjne, hun sank en klump, som hun lænede sig let forover imod ham. "Jeg..ved ikke hvad vi er...hvad jeg syntes vi skal være." hun stoppede sine bevægelse, og var ikke langt fra ham, knap en knyttet hæve kunne være i mellem de to i dette øjeblik.

Varme pelse, det kunne han sagtens hjælpe med. Kød solgte som regel bedre end pels. ”Bare sig hvad du foretrækker, så skal jeg se om vi kan skaffe det.” Som hun trak hånden til sig, slap han den blidt og lod hende række ud efter glasset. Han ønskede at mærke hende, have hende nær, men hun skulle trods alt også have sin frihed. Blikket fulgte hendes bevægelser, som hun tømte glasset og satte det igen. hun måtte være nervøs, var det et godt tegn? Eller betød det mon, at hun ville afvise ham? Hendes ord, og hånden mod hans hals, antydede dog at det ikke ligefrem var en afvisning der var på vej. Alf lyttede interesseret som hun talte, den aften ved kroen havde også været i hendes tanker, og hun indrømmede endda at det havde været skønt at være i hans arme igen… Hvor gjorde de ord ham dog glad, det måtte jo betyde, at hun stadig holdt af ham, og måske endda ønskede det samme som han.

Som hun kom nær i takt med at hendes ord døde ud, lod han hænderne finde hendes hofter, og et kærligt smil bredte sig på hans læber. ”Det er forståeligt, det hele er sket så hurtigt og pludseligt…. Der er gået mange år, vi har begge ændret os og set og oplevet en masse på den tid…” Hans blik søgte hendes, som han trak sig et lille stykke tilbage, nok til at kunne se hende i øjnene. ”Jeg har tænkt meget over det her, og… som jeg ser det, er hele den her situation så speciel, at det bedste vi kan gøre nok er… At gå forsigtigt frem, tage os tid til at lære hinanden at kende på ny, vi har begge forandret os, og hvis det her skal have nogen chance for at fungere, vil det være klogest at vi begge ser på hinanden med nye øjne, glemmer fortiden og… Ja, lærer hinanden at kende igen.” Hænderne gav hendes hofter et blidt klem, som han kort overvejede sine næste ord. ”Min kærlighed til dig ændrer sig ikke, den er stadig hvad den altid har været, men for nu har jeg ikke brug for at vi sætter nogen titel på noget, jeg tror det bedste for os begge vil være hvad jeg sagde før, gå langsomt frem og se hvad tiden bringer.” Hvor han dog håbede inderligt hun forstod, og var enig i hans tanker, han ville virkelig elske at tilbringe tid sammen med kvinden, han elskede højere end nogen anden. Mens han afventede hendes svar, bøjede han sig blidt ned og kyssede hendes pande.

"Det varmest du kan få fat i, bliver.. forfærdelig træt hvis jeg først bliver koldt." hun fniste let af sine egne ord, og søgte hans blik med sit. "Vil..helts ikke ende i hi." hun træk let på smilet som det blev sagt. Ikke, noget hun vidste om var muligt eller om det bare var en mild frygt i hendes indre, men det var en chance hun aldrig ønskede at tage bedre bare at holde sig varm. Hun lod stikke blikket falde på hånden der berørte hendes hofte, dog kun et øjeblik før det kom retur til hans fangende lyseblå øjne. Det hele havde været hurtigt, og meget var sket for dem begge, både over de sidste mange år, men også bare inde for dette år. Hun havde selv lige lært alt med Agarés, og Alf havde blevet kidnappet af mørket? af hvad end for en grund det var, de ville have fat i ham. Så det var intet andet end at nikke enig med hans ord, de var i hvert fald ikke de samme to, som da de kom sammen den sommer for ti år siden. "Meget..er sket." udtrykte hun i enighed, som de stod der, nær hinanden, blik i blik. "Så..du syntes, bare..vi skal se bort fra det hele?" hun tippede hovedet let. "Alf.. Jeg ved du har ændret dig, men..at glemme alt der skete er.. bliver svært?" hun kiggede ned, og smilte varmt, som kysset blev mærket på hendes pande. "Men..jeg vil gøre mit.. For ret har du." hun ventede til han flyttede sig fra hendes pande, og lod en hånd flade til den på hendes hofte, forsigtigt lod hun en fingrespis bevæge sig over hans håndryg. Hun smilte mere og mere, som han forsatte.

Kærlighed til mig? hun hævede blikket en smule, og fangede hans øjne. Hun træk vejret dybt, et afslappet suk nok mere, langsomt frem? hun fniste let med det muntre smil på sine læber. Langsomt? Siger du mens, vi er her? Så tæt? Alene i mit mørke hjem? hun sagde intet, men at hun tænkte noget af denne natur var ikke gemt i hendes blik. "..Vi gik ikke langsomt frem den aften." lyd det efter lidt stilhed, med et drillende smil. "Men du har ret.. Stille og roligt? Og se hvad der sker ikke?" hendes frie hånd, den som ikke gled over hans håndryg, og lod den stille hvile på hans side, hun tog ikke fat men holdt den nær hans brystkasse, let over hoften. "Det..ville være klogest.." lyd det med et let brokkende stemme, drillesyg dog, hovedet mødte hans bryst. som hun hvilede sig figur på hans. "Bliver.. nok svært.. Men.. ja..Ville være den..klogeste måde at gå frem." hun sukkede igen, afslappet, som tungen hilste på luften, eller rettere hans duft, i dette øjeblik, var umuligt at dufte meget andet, så tæt på hans brystkasse.

Han nikkede blot, som svar på at hun ønskede de varmeste pelse han kunne finde. Han ville gøre sit absolut bedste, hun skulle ikke risikere at gå i hi. Da hun endelig talte, blev hans smil en smule mindre. Hun havde troet… Han måtte have udtrykt sig forkert. ”Nej, altså… Glemme var nok det forkerte ord, selvfølgelig skal vi lære af vores fejl, og blive klogere, men… Alt andet, hvem vi var dengang, hvad vi gjorde og sagde til hinanden…. Det ligger så langt tilbage, at jeg mener det ikke skal fylde så meget længere, andet end som sagt at vi kan lære af det, og så komme videre.”

Hendes ord om aftenen ved kroen, fik ham til at le en smule. ”Nej, det gjorde vi vist ikke…” Han havde været så opsat på at gribe enhver chance for at vise hende, hvor meget han stadig holdt af hende. At det så var klogere at tage den lidt mere med ro, var en anden sag. Han nikkede blot, som hun talte videre, og smilede igen over hendes ord. Betød det, at hun rent faktisk var villig til at give det en chance til? Sådan, for alvor? Hendes berøringer, hovedet mod hans bryst, alting lod til, at det var det, hun mente. Hænderne på hendes hofter gled blidt bagud til hendes lænd, og trak hende forsigtigt ind til ham, så de nu stod helt tæt. ”Betyder det, at… Du vil give det… give os, en chance til?” Han lod hovedet hvile forsigtigt mod toppen af hendes, som han afventede hendes svar, inden han fortsatte med at tale. ”Jeg kan ikke love, at jeg kan holde fingrene… eller læber, fra dig…” Et drilsk smil bredte sig på hans læber, om end der var stor sandhed i de ord, var de også sagt med en vis portion humor.

Var rart ikke at skulle tænke på pelse i år, var ikke noget hun manglede efter de mange år, men en god pels det faktisk holdt hende varm alene manglede. At vide han ville finde en, eller forsøge var meget rart, at hun regnede med at skulle betale, var en konflikt til den dag hvor han dukkede op med en pels, og kendte hun ham godt nok, ville han ikke dukke op med mere end bare en. Hun hvilede på ham, som hun lyttede til hans ord. "...Nogle ting er svære at lægge bag sig." svaret hun kort so hun fandt plads og sted mellem hans ord, hun klemte let på hans side, og lod hånden der tidligere bare nussede hans, tage let fat om hans håndled. "Men.. Skal nok prøve, hvis..du lover ikke flere vittigheder af den slags..som dengang." det var ment lidt sjovt, hun vidste jo godt at han havde ændret sig, begge hans søster havde sagt dette, og ham selv, og hun troede heller ikke den barnlige holdning fra dengang ville have holdt fast. Men alligevel var der noget seriøst i stemmen.

"På..ingen måde." hun fniste lidt med hans latter, det var rart..det var faktisk meget rat var bedre sagt, at være sådan her igen, at slappe af, grine sammen være så afslappet i hinanden nærvær. At høre hans hjerte banke igennem trøjen, mærke ham rive sig til ham. Et øjeblik stilhed hang mellem dem som han spurgte om en chance til. "Jeg..har tænkt meget over det, fra den aften, fra min tur til Kzar.. Om hvad jeg vil, med mit privat liv." hun sukkede afslappet i hans arme, i guderne hvor var dette rart. "Og..at stoppe det..til jeg finder en løsning tror jeg ikke er smart." hun fandt et smil som hun lænede sig selv tættere på ham, og holdt lidt mere fat, træk ham bare lidt nærmere. "Så.. Jeg vil meget gerne prøve igen. Meget gerne med dig." hun løftede sine arme lidt, og træk dem om på hans len, og skuldre, for at trække ham helt tæt. Hun fniste let til hans flirtende kommentar, og lod tungen hilse på verden flere gange i det korte tidsrum før hun svaret, drillende. "Ville..være skuffet hvis du gjorde." hun løsnede sig lidt fra ham, dog ikke hovedet som blev på hans bryst, dog faldt blikket lidt lavt, kort på vin flasken, og et kort drillende olmt blik blev sendt imod den.

Selvfølgelig var det svært at lægge bag sig, han havde været så ufølsom og grov dengang, så langt fra den mand han var i dag. Hvilket også var hele grunden til at han håbede hun kunne se forbi det, han havde været dengang, og se ham som han var i dag. Hendes ord bekræftede hans håb, med et let humoristisk twist, og han nussede blidt hendes lænd som han smilende svarede hende. ”Det lover jeg… Det kunne aldrig falde mig ind… At jeg nogensinde har været sådan… Kan indimellem chokere selv mig….” Den dreng han havde været dengang, lå så langt fra hvem han var i dag, at det var svært at tro på at det var samme person, blot med ti års mellemrum.

Han lyttede spændt til hendes ord, som hun forklarede sig. At stoppe sit privatliv helt ville ikke gavne nogen, specielt ikke hende. selv ikke i denne… specielle situation, hun var i. Som hun trak ham nærmere, blev smilet kun større, og hendes næste ord gjorde det kun endnu bedre. Så hun ville gerne give det en chance til, med ham, hvor vidunderligt…. ”Skønt!”
Som hun trak ham helt tæt, knugede han hende ind til sig med samme iver og glæde. Den næste sætning fra hende fik ham til at le en smule. Et var at hun ikke ville have noget imod det, men blive skuffet ligefrem hvis han lod være? ”Jamen, i så fald er du selv ude om det…” Et svagt grin fulgte, før han trak sig lidt ud, lod den ene hånd slippe hendes lænd og i stedet blidt gribe om hendes hage, og føre hendes hoved blidt ud fra ham og lidt op, så han kunne lade sine læber søge hendes. Som hans læber fangede hendes lod han hånden falde og igen finde hendes lænd, og blidt nusse den. Hvor var det dog vidunderligt at have hende i sine arme igen, og kunne kysse hende når han følte for det, mærke hendes krop mod sin, høre hendes skønne stemme, ja bare være nær hende igen. Uden at slippe kysset, lod han begge hænder glide ned om hendes ende, og løftede hende op mod sig. Hvis hun ville, kunne hun svinge benene om hans hofter, hvis ikke ville han bare holde hende oppe på denne måde. 

At høre ham bekræfte at han ikke nydt at tænke på den gang, de ord han sagde, gav en rar ro i hendes mave, der ellers var alt andet en rolig i dette øjeblik, som nogle havde fodret hende levende sommerfugle, i hele den sidste uge. At være rolig var besværligt, vinen havde desværre ikke hjulpet. Men i guderne det var også lige meget, at mærke hans varme, hans nærhed, fik hurtigt nervøsiteten væk. Det lille ord skønt, fik hende hurtigt til at trække ham lidt nærmere, give lidt mere af et klem. Han milde, lette latter fik hende til at kigge op en smule. "Huh?" spurgte hun undrende som hans ord kom ud i luften, men før andet kunne forekomme, mødte hendes læber hans. Tænkte...ikke nu..

Men at sige hun havde noget imod, dette forekom var langt fra rigtigt, de dejlige varme læber, de stærke hænder som, engang var så forsigtige, men nu var alt andet end, som de hurtige søgte hendes bag. Et lille hop i forbindelse med denne legesyge bevægelse fra ham, og hendes ben endte om hans hofter, og mødtes bag ham. Hænderne endte bag hans nakke og hende del af kysset blev noget mere livligt som hun klemte sig tæt ind til ham som muligt. Oh den varme, disse stunder altid havde, ikke kun fra andre, men også fra hendes selv, hendes mave, hendes bryst, kinder, føltes alle varme, selv uden at blive rørt. Det var lige til at blive afhængig af disse følelser, at disse øjeblikke hvor alt føltes som man var i himlen. Hun lod kysset ende som hun træk sig lidt væk, en dyb vejr trækning forlod hende. "I Shara navn, hvor har jeg brug for dette." lyd det mellem de tunge vejrtrækninger, og nærmest så snart ordene var i luften, og med et kækt og drillende smil lod hun læberne søge ham, små, korte kys langs hans kind, til øreflippen som fik et lille nip, dog var dette lille nip blot en advarsel, for øjeblikket efter, hvor læberne, kæberne, mødte hans så dejlige varme og blottet hals, i et tydeligt forsøg på at sende ham hjem til familie med et mærke på halsen, som hun i en blanding af bid, så godt hun kunne uden tænder, og syg, gjorde sit for at mærke hans så dejlig varme hals. Hænderne, slap en ganske lille smule, blot for søge hans trøje i et livligt forsøg på at blotte hans ryg, og lade sine negle følge lige efter trøjen, let begravet i huden, op til hans nakke.

Hendes ben om hans hofter, hænderne bag hans nakke og hendes krop så tæt på hans, hvor var det dog vidunderligt endelig at mærke hende så tæt, fornemme hvordan hendes kølige krop langsomt blev varmere, selv uden han rørte hende. De ord der kom fra hende fik ham til kort at le en smule, og han skulle lige til at svare med en kæk bemærkning, men blev stoppet af hendes læber der søgte hans hud. Et suk af lige dele overraskelse og nydelse undslap ham, som blev gentaget, blot lidt større som hun bed ham i halsen med de tandløse kæber. I guderne hvor havde han savnet den følelse, de tandløse kæber mod hans varme hud, og som hun lod neglene lege på hans ryg og hive i hans trøje, blev det hele kun bedre og mere intenst. Han mærkede trangen til være helt tæt med hende vokse, og sprede sig mere og mere i kroppen for hvert slag hans hjerte pumpede blodet rundt. En brummende lyd af nydelse undslap ham, inden han igen var i stand til at tale. ”Er trøjen i vejen, min ven?” ordene blev leveret med en drilsk stemme og et skævt smil, inden han fortsatte, uden at vente på hendes svar. ”Det må vi vel hellere se, om vi kan gøre noget ved så.” Hans hænder forblev dog hvor de var, han havde ikke i sinde at sætte hende ned lige nu, han havde en helt anden plan med hende.

Tiden og de mange års oplevelser, havde gjort ham mere modig og villig til at tage styring, nogen ville nok endda sige at han ligefrem nød det. Grebet om hendes baller blev strammet en smule, og hun blev trukket en smule tættere på ham igen så han var sikker på at hun ikke faldt nogle steder, som han langsomt men målrettet begyndte at gå mod hendes soveværelse. Hendes hus var ikke så stort, så for den høje mand var det ikke mange skridt, før han stod foran hendes seng. Der var mørkt i soveværelset, kun en smule lys fra olielampen i stuen trængte ind og gjorde, at han lige akkurat kunne skimte omridset af sengen. Forsigtigt lænede han sig fremover indtil hun lå på sengen, og slap derefter grebet om hendes bag og afventede, om hun lod sine ben og hænder slippe ham, eller om han ville ende med at blive trukket med ned. Hvis hun slap ham, ville han i en hurtig bevægelse hive sin trøje over hovedet, så hans overkrop ville være blottet. Hvis ikke, ville han gøre hvad han kunne for at sætte knæ og hænder i sengen, så han ikke landede for tungt over hende.

De små, dejlige lyde, der kom fra ham. Jo, de var ikke som de gamle lyde men hvor var det rart at høre hans gisp og støn, at høre ordende forsvinde i munden af ham. Alt dette, gav hende en god grund til at lægge mere energi i sit bid. Han ord, spørgsmål fik hende dog til at slippe bidet før hun var sikker på mærket var lagt i hans hud. Hun fik dog ikke til at svare, før hun mærkede gangen i hans fødder. Hænderne strammede, og i stedet for at rive, holdt de sig blot hær han ryg. "Så..vi er bare venner?" spurgte hun drilsk, og lod sine bid og nip, blive til små kærlige kys på halsen og kinden. Så snart hun mærkede ham læne sig frem, efter lyden af hendes forbandet knirkende soveværelse dør, gav hun tillidsfuldt slip på ham. Hun faldt ned i sengen, der, havde lidt mere dække i sig end de flestes senge, to dyner og et skin tæppe, men, lige nu var dette blot et meget blødt sted at lande. Et let støn forlod hende som hun ramte sengen, hendes ben, stadig fanget om hans hofter og liv. Tungen hilste langsomt på verden som hun lå under ham, den blev ude længe og tog det hele til sig.

Hun træk vejret dybt som hun så op på ham, fornemmede hans varme, hans duft, hans alt. Et let bid i underlæben som han træk trøjen af, og duften kom mere fri, og hun fandt heller intet ubehageligt i, tværtimod, knægt var nok det sidste ord de fleste ville tænke på fra hendes synspunkt, men, for Akurra, var ordet lige på tungen. Hun træk vejret dybt som hun fokuseret lidt mere på hvad der var foran hende. Det var ikke meget andet end en silhuet af manden hun lige havde mærket kunne ses, lyset var nærmest lige bag ham. Men at se hans figur over hende på denne måde, at kun mærke hans duft, og hans varme, men netop at man kun kunne fornemme ham, hjalp kun til nydelse af dette billede. Uden at have tænkt over det, var hende ene hånd endt nær hendes hage, og en finger spist fundet hende kæbe som hun bidt den. Hun sukkede let i mellem to bid, som den anden hånd søgte hans figur, oh den varme, oh hvor føles det skønt imod hendes fingre, som let dansede over hans bare hud. "Min varme....Min knægt" mumlede hun ud mellem et lettet støn og et bid mere i fingren, drillende og tydeligt let fortabt i hendes søgen for varme. Hendes ben klemte ham i nu, og forsøgte at trække ham nærmere, hvor, måtte hun bare, føle ham ordenligt, føle den, varme hud, og blive fanget helt af den duft.

De ord, åh hvor var hun drillesyg… ”Tjah… Det må tiden vel vise” Svarede han, lige så drillende som hende. Denne ’leg’, han fandt det underholdende og spændende, en helt ny dynamik imellem dem var så småt ved at blive skabt. Han mærkede hvordan hun slap grebet med hænderne men stadig holdt benene om ham, så han lod knæene hvile på sengen så han endte med at sidde på knæ mellem hendes ben, inden trøjen blev flået af. Han mærkede blidt hendes fingre mod hans hud, og små kuldegysninger bredte sig i hans krop. Hendes kølige hud mod hans, var en helt vidunderlig og savnet følelse. Hendes ord fik ham til at le svagt, som han blidt lænede sig mod hende igen, og lod hænderne glide op langs hendes sider. ”Knægt, siger du… Det ord passer vidst ikke heeelt på mig længere, hva?” Den drillende tone hang stadig over hans ord, og et skævt smil bredte sig på hans læber. Han lænede sig langt nok ned til at kunne fange hendes læber med sine igen, som den ene hænd blev sat i sengen under dem for at holde hans vægt oppe, og den anden hånd fortsatte op ad hendes side, op forbi halsen og op til hendes hår, som han nussede blidt. Kysset var fyldt af lidenskab, og lysten i ham voksede for, at hendes krop også skulle blottes for ham. Trøjen hun havde på efterlod ikke meget til fantasien, om end den dækkede det, den skulle, og uden at slippe kysset begyndte han at trække den forsigtigt op mod hendes hoved. Han slap kysset og trak sig lidt ud fra hende, så trøjen kunne komme over hendes hoved, og hendes overkrop blev blottet. Den havde en del flere samlinger af skæl end sidst han havde været så nær, men det betød vel bare, at hun havde passet sit arbejde og fået de slag, det måtte medfølge.

Efter at have betragtet hvad han kunne skimte af hendes krop i det svage lys, lod han den ene hånds fingre glide drillende ned langs hendes nu nøgne side, fra kravebenet og ned til hoften, og op igen. Imens lod han læberne kysse hendes øreflip, hals og kraveben, mens han arbejdede sig ned mod hendes bryst. Hånden der havde nusset hendes side nåede nu op på højde med hendes bryst igen, og fingrene gled ind mod brystet, stadig med en drillende lethed dansede fingrene nu rundt over hendes bryst, som læberne nærmede sig samme sted på modsatte side. Fingrene strakte sig lidt ud, som hånden i stedet lagde sig som en flad hånd over brystet, og gav det et blidt klem. Læberne fortsatte med små, blide kys, som nu landede direkte på hendes bryst, drillende lod han kort tungen ramme brystvorten, inden han fortsatte de små kys rundt på hendes bryst.

At hun faktisk håbede at han ville kaste en titel efter hende, var en helt anden sag, men de legende ord, passede hende nu også fint. Som hun lå der og kigget fuld af lyst imod ham, oh hvor var dette syn tiltrækkende. Knægt, var ikke et ord der passede som der intet andet var end hans form der bevægede sig over hende. Hendes hænder forlod hende selv så snart han kom nær og søgte hans varme, hænderne søgte først hans sider, men bevæget sig imod hans nakke for at holde ham så nær som muligt mens deres læber mødte hinanden. "Bevis det... knægt." lyd det drille syg, som deres kys endte. Hun lænede sig tilbage og løftede selv sine arme for få trøjen af. At mærke hendes blottet hud, møde sengen, møde hans fingre imod hendes kolde hud, som hendes indre lyst begyndte at gøre varmere, og varmere, og den røde farve i hendes kinder, heldigt gemt at mørket.

Hendes hænder fandt hurtigt tilbage til hans bløde, varme, fangende hud, så snart han havde fået tøjet af hende figur. Det var ikke muligt at holde dem stille, hun måtte tage så meget af ham til sig som hun kunne. Et let støn forlod hende som han begyndte at lade en blind hånd danse over hende side, kravet benet det tynde følsomme hud, fik hende til let at trække nakken ned i dynen og tæppet. Hendes ben gav endelig slip om hans hofter og faldt på kanten til sengen. Hvorfor..er jeg så følsom?! brokkede hendes sind sig en smule, som hendes hænder faldt af ham i et højere støn end tidligere. Hun ville have fat igen, men hver gang han kom nær hendes bryst var det så om hele hendes krop blev slap. Stønnet forsatte ved det lille klem. Men som tungen mødte brystvorten træk hun hovedet op af det bløde underlag. "Hey..Mhmm.." forsøgte hun at brokke sig en smule, men nydelse træk ordene fra hende og hun var mundlam. Enten fik han hende til at tale alt for meget, eller dette, ikke et ord, bare lyde. Hun kæmpede og fik endelig hænderne tilbage på ham, de fandt hurtigt ro i hans røde hår og nakke, og tog let fat, ikke at nogle anden grund, end hænderne gjorde dette af dem selv så snart der var noget de kunne få fat i. "Jeg.." igen døde hende ord ud, som den intense følelse gik igennem hendes bryst, den søde, varme, skønne, afhængige følelse. HVORFOR ER JEG SÅ FØLSOM!skreg hendes indre igen, hun kunne intet, andet end blot at reagere, i guderne hvor havde hun behov for dette, savnet dette. Hænderne tog lidt hårdere fat i nakken, i håret, men tvang ham hverken nærmere, eller et sted hen, hun ville blot holde ham, have fat. Om det var tydeligt hun ønskede at kunne reagere, var uklart for hende selv, men en stor del af hende ønskede at tage kontrollen fra ham, bytte deres roller, men det føltes for godt, for intens til hun kunne få sig selv til det, kraftløs.

Tungen hilste på verden, mellem to milde støn, den duft, træk hende tilbage til den sø, første gang, og de, flere gange efterfølgende, hende, og hans, lyst som hang i luften var en skøn smag at tage til sig.

Så han skulle bevise det... Det passede ham fint, han nød faktisk at få lov at være lidt mere dominant end sidst de var sammen. Det var en side af sig selv han ikke havde vidst han havde indtil for ganske nyligt, så han fandt det spændende at udforske. Han mærkede tydeligt hendes reaktioner, alt fra de små støn til hendes ben og hænder der røg ned, og til hvordan hun igen fik fat i ham. Han nød at mærke, hvordan hun kæmpede for at forsøge at overtage kontrollen igen, men alligevel endte med at lade ham have den. Havde hun forsøgt på noget, havde han nok bare endt med at holde hende fast og fortsætte, i hvert fald så længe han kunne mærke, at hun ikke ønskede at stoppe ham og komme væk. For nu kunne han dog tydeligt fornemme, at hun længtes lige så meget efter dette som han. Derfor fortsatte han sine drillende bevægelser på hendes bryster med både hånd og mund et stykke tid, inden han endelig lod hånden glide langsomt langs hendes side igen, ned til hoften, og et øjeblik efter fulgte efter med sine kys.

Da han landede ved hendes buksekant, tog han et øjeblik til at undersøge hvordan han kunne få dem af, hvorefter han gav sig til at åbne dem og trække dem ned, og af hende. Endnu en gang betragtede han kort hendes krop, inden han igen begyndte at drille og pirre hende. Denne gang var det benene der skulle kærtegnes, så han startede ved knæene, og lod kun det yderste af fingerspidserne glide over hendes hud, langsomt i drillende bevægelser, først opad, så en smule ned igen, for igen at glide opad. Sådan fortsatte han hele vejen op, indtil han nåede hendes hofter på begge sider. Herfra gled fingre med samme blide bevægelser indad, indtil de mødtes lige under hendes navle. Her skiltes de, som den ene gled yderligere opad mod hendes bryst, mens den anden tog en kort tur ned over hendes underliv udenpå underbukserne, i samme drillende bevægelser. Han kunne svagt fornemme den milde varme fra hendes skød trods resten af hende normalt var koldblodet, men under disse omstændigheder plejede hun at blive varmere, især dernede. Dette var ingen undtagelse, og Alf smilede for sig selv ved tanken om at mærke hendes krops svar på hans berøringer, inden han også lod den anden hånde glide op ad hendes side. Som hænderne nærmede sig hendes bryster igen, lod han sin egen krop følge lidt med, så han sad på knæ mellem hendes ben, men rakt en smule ind over hende. Et øjeblik kærtegnede han begge bryster med hænderne, det føltes vidunderligt at mærke dem mod håndfladerne. En følelse han i sandhed havde savnet, følelsen af hendes krop var helt særlig, den let kølige hud, at mærke den blive varmere under hans berøringer, det var noget af det han ikke havde kunne finde i nogen anden kvinde. Efter nogle sekunder lod han den ene hånd glide ud på tæppet under dem, og lod sig læne endnu længere ind over hende, så han endnu en gang kunne søge hendes læber med sine, stadig med den anden hånd på hendes bryst. Som de kyssede nappede han kortvarigt i hendes underlæbe, ikke et reelt bid, men blot en markering, inden han atter lod læberne slippe hendes, glide ned til hendes hals og placere et blidt, men dog tydeligt bid på siden af halsen.

Hun havde forventet at han faldt tilbage i sin gamle rolle, at han søgte legen og stille lod hende ende med styringen som dengang, men dette var andeledes..Ti år er lang tid for et menneske, og ofte længere for et halv dyr, og her mærkede hun tydeligt hvor meget der kunne ske på 'kun' ti år. Den unge dreng der engang havde været så usikker på det hele, nu gav en helt anderledes stemning til disse stunder, belysningen hjalp meget til at føle han havde den magt over hende, som hun endelig ønskede han havde, som hun ønskede han havde dengang. Måske denne belysning, denne stemning også forklaret hvorfor alt føltes så voldsomt, en anden del af hendes forhøjet følsomhed, var de sidste par uger havde været..ensomme på denne front, mødet med Agarés havde ikke lige frem sparket gang i lysten.

Men nu, som hun mærkede hans stærke fingre opdage hende krop på ny, skifte mellem den ro overflade ved de mange hvide skæl der de sidste par år var begyndt at dække mere og mere af den blege hud, og den bløde blege hud, var den forbandet knægt i Kzar mora væk fra hendes sind, alt der fandtes var nyet, og den nydelse og lyst som spredte sig igennem hende, at mærke hendes krop varme op som blodet pumpede rundt. Hun træk vejret dybt og hvilede blikket på han form som nær studeret hendes mave, og lavere. Hænderne der studsede omkring bukserne holdt vejrtrækningen i gang dybe langsomme, ventede på hans handling. Hendes ben var ledt spredte og hvilede på hver hans side, som bukserne blev revet ned. Så snart hendes ben blev kærtegnet bøjede hun i sine knæ, som varmen spredte sig efter de legende fingre dansede med hendes hud. Et længere støn forlod hende i dette øjeblik, og hun hævede sig på sine albuer og stirret ned imod ham, kæmpede med at holde sig oppe som den varme fornemmelse korte igennem hende, armene viberet som hun holdt sig og flere små støn fyldtes med hans varme berøring. Den varme han fornemmede havde ikke lige forekommet, hendes skød havde haft denne varme flere gange blot ved tanker om ham siden den aften ved kroen, og nærmest siden han kom ind af døren havde varmen samlede sig dernede, den varme som skreg efter opmærksomhed.

Hun lod sig falde i sengen igen, som han kom nær hendes læber, og lod kysset vare så længe han ønskede, og så lidt til som hun pressede tilbage imod hans læber, var tydeligt hun ønskede at være så nær som muligt. Kraftløst faldt hun dybere ned i sengen som hans læber søgte hendes hals, og de så nip, og bid træk pusten af hende. Som hun kurvede ryggen og slog brystet frem så meget hun kunne. Den ene hånd søgte hans bryst, den anden nakken, det ene ben kæmpede sig op og hvilede på sengen, knæet hvilede på hans side. Og i en bevægelse, forsøgte hun at skifte hvordan de lå, ikke at der blev lagt meget kræft det, men en glidende bevægelse forsøgte hun at ende over ham. Munden søgte hans øre, og den tandløse kæbe søgte at nippe halv hårdt.

Den nye rolle var på en gang uvant, men også forbandet dejlig endelig at udforske og give slip på. Det var længe siden han havde været nær en kvinde sidst, ikke at det var noget han havde søgt som sådan, han havde i sidste ende kun ønsket og drømt om dette øjeblik med hende. Det var så anderledes fra deres dynamik sidst, der havde hun været den der tog styringen, han var så ung og uerfaren at usikkerheden for at gøre noget forkert eller overskride hendes grænser havde fyldt langt mere. Den tid var for længst slut, ikke at han ligefrem havde fået meget erfaring efter hende, men den tid de nåede at være sammen havde alligevel lært ham et trick eller to. Noget sagde ham, at hun egentlig godt kunne lide at lade ham have styringen, selvom han også kunne fornemme hvordan hendes krop kæmpede for at acceptere det. Hendes støn ved hans berøringer fortalte ham da også, at hun nød hvad han gjorde. Han mærkede tydeligt, hvordan hun pressede igen som han trak sig væk fra kysset, og smilede kort for sig selv. Hun er vidst ved at være varmet godt op… Han mærkede hvordan det blev gradvist sværere og sværere at holde koncentrationen på tankerne, blodet der pumpede rundt i hans krop vækkede en masse følelser og reaktioner, og kroppen overtog langsomt mere og mere. Dog havde han lært at holde kontrol over det bedre med årene, så endnu var han stadig i stand til at styre slagets gang.

Han mærkede tydeligt hvordan hun lagde knæet mod hans side og forsøgte at skifte stilling, men denne gang lod han sig ikke skubbe rundt med, ikke ligesom deres første gang i skoven. Han var fast besluttet på at beholde kontrollen indtil hun enten endte med at tigge ham om den, eller på en eller måde tvang den fra ham. Derfor lænede han sig en smule længere ned mod hende, så hans skridt nu ramte hendes underliv, dig stadig med hans bukser og hendes underbukser imellem. Samtidig gjorde han kroppen tung, ikke sådan at han lagde vægt mod hende og maste hende, men bare et skift i kroppen sådan at hun ikke ville kunne skubbe ham rundt hvis hun forsøgte. Nippet i hans øre fik ham til at stønne mod hendes hals, han elskede virkelig når hun lod de tandløse kæber nappe i hans følsomme hud. Som hans skridt stadig lå mod hende, mærkede han hvordan hans manddom voksede og satte buksernes stof på prøve for at holde den inde. Det var efterhånden ret udfordrende for ham at holde igen, men han var fast besluttet på at drille og pirre hende længst muligt, før han gav efter for sine egne drifter.

Han lod derfor munden bevæge sig nedad igen, og hånden på brystet gled atter en gang ned langs hendes side, og fandt kanten af hendes underbukser, hvor spidsen af pegefingeren gled langsomt frem og tilbage, mens han gav sig god tid til at kysse og slikke hende først på begge bryster, og så langsomt ned over maven, rundt om navlen og til sidst lade tungen følge stoffets kant. Fingrene dansede blidt udenpå stoffet imens for at pirre hvad der lå under, indtil han til sidst trak nok i dem til at kunne få hånden ind under, og lade fingrene kærtegne hendes nøgne skød. Han kunne tydeligt mærke, at varmen måtte have hersket dernede i et stykke tid, og med et tilfredst smil på læben lod han en finger glide ind i hendes varme indre og lege derinde. Han holdt godt øje med hendes reaktioner imens, hun skulle gerne nyde alt hvad han gjorde ved hende.