Det var meget en anden verden Fabian delte med ham, og han så den næsten som hellig. Et helle. Og med det, fulgte en støt opbygget tillid som sjældent var svær at gennemskue.
Aldamar lukkede mageligt øjet igen imens at han bare lyttede, hånden stadigvæk nussende henover ryggen. "Jeg plejer?" klukkede han, tydeligt underholdt over hvor kostbar han følte sig lige nu, men ikke fordi at det skulle stoppe. Det klædte ham trods alt, at anerkende sin egen værdi - for Aldamar var hans tid i hvert fald mere end små 2 jadestykker værd. "Jeg plejer vel også at have ret god smag, jeg kan ikke bebrejde dig for at bryde dig om det" smilede han. Øjnene spærredes dog op da en tanke trængte sig på, og Aldamar løftede hovedet i et lille ryk. Ohhh.
"Apropo god smag, så er dit tøj til... brylluppet kommet. Hvis du kan huske hvor butikken er, ville jeg anbefale at svinge forbi en af de her dage, for at være sikker på at det passer. Så kan du også se hvad du synes om det"


Krystallandet
