Vejby 03.12.2020 20:28
Hun kunne ikke holde en svag mild latter tilbage, selvom de begge var utrolig udmattede, nød hun alligevel at de kunne finde pladsen til at le sammen, selv under disse omstændigheder, selv med hans afrusning. Det nye blod der var dukket op, fjernede hun lige så nænsomt som før, med det fugtede klæde, men da hans hånd lagde sig om hendes, lod hun blikket glide ned på deres hænder. Det ville vel ikke skade, at ligge hos ham, bare for en kort stund til at døsede hen? Hun vidste chancen for hun selv kom til det var stor, men hvis det var den eneste måde hvorpå hun kunne overtale ham? Desuden var det efterhånden evigheder siden, hun havde tilbragt en nat i en seng, og helt galt kunne det vel ikke gå? 

Med et lille suk, gjorde hun et accepterende nik, inden hun strøg det fugtede klæde en sidst gang over hans kinder og pande, inden hun lagde den over i vandfadet ved sengen. Hun rykkede lidt på sig, så hun kunne glide ned langs hans side og forsvinde i hans favn. Varmen fra hans krop, fyldte hurtigt hendes og en ro sænkede sig i hele hendes krop, da hun krøb ind til hans side med den ene arm knuget omkring hans overkrop, og ansigtet begravet ned i hans brystkasse, hvor duften af ham omsluttede hende. Hun trak vejret helt dybt ned, inden hun vippede hovedet en smule tilbage, for bedre at kunne se op på ham, med et smil om læberne. "Læg dig så til at sove..." drillede hun med et lille men dog bestemt glimt i øjne.