Krystallandet
Hobbit 11.12.2020 19:58
Det var lige før at Viktoria ville kategorisere ham som en stakkel, ud fra den måde han gik hvileløs omkring som et vildt dyr der var spærret inde. Sandheden var dog en hel anden, men han søgte noget. En mening, noget spænding, et eller andet til at berige hans evigt lange liv med bare noget. Viktoria ville ikke engang forsøge at overbevise ham om at hun forstod, for det gjorde hun ikke. Hun havde sin familie, om end kontakten gled mere og mere ud, des mere klar det blev for alle at hun var en skabningen der ikke burde eksistere.Hun trak let på skulderne som svar. ”Jeg mener bare at afslapning også var noget vi havde brug for i vores menneskeliv. Det burde ikke havde ændret sig med udødelighed” burde. Burde var et vigtigt ord.
Hans næste ord fik smilet til at bredde sig mere ud, nok til at man kunne se de hvide spidse tænder der ellers ikke burde være at finde hos en ældre kvinde. ”Det lyder nu ret voldsomt synes jeg nok. Var det også din plan her til aften? At se hvor længe du kunne strække den med dine skader?” og så endda så uheldig at løbe ind i en vampyr, og dermed ikke en gammel menneskekone han nemt kunne overvinde og drikke blod fra. Skæbnens ironi.
”Du kan hjælpe mig med skodderne. Solen står snart op” hendes blik havde flyttet sig til vinduerne som hun rejste sig og gav sig til vant at dække køkkenvinduet til så solens stråler ikke havde adgang.
