Jaris havde måske en bagtanke med det kys, som han håbede på at kunne distrahere Daphnie lidt fra sin flovhed over hele situationen. Han var jo udmærket godt klar over hvor meget han kunne formå at påvirke hende med et ordentligt kys, men hun trak sig hurtigere end han havde forventet. Det fik ham kort til at tro, at hun lige om lidt ville sige, at hun helt bestemt ikke ville kunne få sig selv til at gøre det. Det var dog ikke tilfældet, som han i stedet fik at vide, at hun faktisk kunne lide at se ham nyde hendes behandling. Det gjorde ham mere tilfreds end det måske burde, kun fordi han selvfølgelig ikke kunne lade være med at tænke på hvor dét kunne føre hen. At han måske ligefrem ville kunne overtale hende til at overskride lidt flere grænser. Det undlod han lige at nævne, for det ville helt sikkert komme til at lyde lidt ondt og det var ikke derfor, det var kun fordi Jaris altid havde den slags tanker.

Godt nok havde Jaris stadig en fornemmelse af, at Daphnie ikke var helt afvisende for at prøve sig frem, men han fik alligevel et lidt overrasket blik i øjnene.
”Ja?” Sagde han  spørgende, bare for at være sikker på, at det var det, hun ville. Hun virkede uden tvivl stadig tøvende, hvilket ikke var så underligt, men måske det også var lidt meget at bede om med det samme.
”Hvis det gør det lidt nemmere, må du gerne starte med bare at røre,” foreslog han. Om det overhovedet ville gøre det bare lidt lettere for hende, anede han ikke, men det var ikke ligefrem fordi han havde travlt. Han slap kjolen og strøg hånden ned over hende, ned mellem hendes ben hvor han gav sig til at pille lidt, stadig uden på tøjet. Bare for lige at understrege hvad han mente med at røre, men selvfølgelig også fordi han bare gerne ville pille ved hende.

 Daphnie vidste ikke hvorfor, men da Jaris blev helt over at hun gerne blev det pludselig noget mere pinligt, og hun havde lyst til at gemme sig lidt væk. Hun blev dog siddende med læberne foldet lidt hårdt sammen og blikket slået ned og væk fra Jaris, mens hun nikkede, så han ikke var i tvivl. Hun blev dog alligevel usikker på om hun ville kunne få sig til det, når det kom til stykket, så hun endte med alligevel at trække kort på skulderne.
 " Det tror jeg..  " mumlede hun stille inden hun sank en nervøs klump. 

 Blikket blev igen slået op på ham, da han sagde hun kunne starte med at røre. Selv dét fandt hun næsten for meget. Var hun overhovedet gammel nok til sådan noget her!? Og hvad hvis hun slet ikke kunne finde ud af det.. Nu hvor hun vidste hvor gammel Jaris egentlig var, havde han jo uden tvivl være sammen med en hel masse, og hvordan skulle hun dog kunne leve op til det?! Hun havde godt nok set Jaris gøre det på Nicola, men Jaris var jo netop noget ældre end hende. Det havde ikke set ud af så meget, men det kunne da umuligt være så simpelt, kunne det? Hendes finger kørte lidt rundt i cirkler mod hans brystkasse, mens tankerne stak lidt af med hende igen. 
 Daphnie blev dog hevet ud af dem igen, med det sammen Jaris' hånd fandt vej ned mellem hendes ben. Hun gispede i et lidt overrasket støn, da hun var noget mere følsom end hun lige hvad regnet med. Hele hendes lille forsøg på en hævnplan havde tydeligvis påvirket hende mere end hun på noget tidspunkt havde givet udtryk for. 

 Hånden der før havde kærtegnet hans bryst gled om i hans nakke, og tog lidt fat i håret. Daphnie havde det som om hun havde brug for at holde fast i noget så hun ikke forsvandt. I et øjeblik sad hun bare og nød Jaris' berøring, mens hun småsukkede en gang i mellem. Hun vippede hovedet lidt frem, så hendes pande kom til at hvile mod Jaris' og så begyndte den anden hånd langsomt flytte sig ned mellem den. En gang i mellem strejfede den Jaris må brystet eller maven, inden den nåede kanten af hans bukser, hvor den stoppede. 
 Og så var hånden bare der. Uden at vide hvad hun skulle gøre eller gøre af hånden, greb hun lidt fat om kanten, men mere gjorde hun ikke. Det var altid Jaris der gjorde tingene, og Daphnie der bare var der. Det var jo helt nyt for hende rent faktisk at gøre andet end bare at kysse på og med Jaris.

Daphnie så noget tænkende ud, som hun strøg fingeren rundt mod hans brystkasse og hans hånd lige så stille var på vej ned mellem hendes ben. Han ville nok ikke have valgt at gøre meget anderledes, hvis han havde mulighed for at høre hvilke tanker der væltede rundt i hendes forvirrede, lille hoved, men måske han i det mindste ville have sagt noget, der ville kunne gøre hende lidt mindre utilpas og flov. Eller det var muligvis meget at forvente af Jaris. Det var nok mere sandsynligt, at han ville forsøge sig med lidt beroligende ord men ende med at gøre det meget værre.
Sådan et forsøg blev heldigvis heller ikke nødvendigt, som det så ud til at Daphnie blev godt distraheret fra sine tanker, idet Jaris’ hånd fandt ned mellem hendes ben. Han sukkede let, da han mærkede hende tage fat i håret i hans nakke. Selvom det ikke helt havde været meningen at distrahere hende fra hvad han egentlig ville have hende til, ville han stadig ikke presse hende, så han fortsatte.

Der gik ikke længe før Jaris mærkede Daphnies anden hånd strejfe hans maveskind og et lavt, næsten lydløst støn forlod hans læber, som de lidt spændte forventninger steg igen. Hendes hånd kom ikke længere end til buksekanten, hvor den lige tog fat, men han ventede stadig et øjeblik, bare for at se om hun ville fortsætte derfra.
Han endte med at trække sin hånd mellem hendes ben til sig og i stedet flytte den ned mod hendes, hvor han lagde den blidt hen over. Langsomt fik han møvet sin hånd med hendes i, ind under stoffet og lidt længere ned, men han havde på intet tidspunkt mere fat, end at hun kunne trække hånden til sig. Derudover sørgede han med vilje for at gøre det så langsomt han kunne, netop for ikke at overrumple hende alt for meget. Hvis han fik lov til at flytte hendes hånd endnu længere ned, ville han stille og roligt guide hendes hånd til at tage fat om ham.

 Daphnies øjne forblev lukket og hovedet mod Jaris' pande, som hendes hånd gik på udforskelse. Øjnene åbnede sig op igen da hun mærkede Jaris tog fast om hendes hånd og sank kort. Hun lod Jaris føre hendes hånd ned i hans bukser, men som hånden kom længere ned kneb hun hårdt øjnene sammen. Det var grænseoverskridende nok at have hånden dernede, hun kunne da slet ikke kigge på det også! 
 Som deres hænder kom helt ned i bukserne, blev Daphnie nødt til at rykke sig lidt længere bagud med numsen. Kort tøvede Daphnie lidt med hånden, trak del en lille bitte smule til sig, inden hun lod Jaris fører den videre. 

 Selvom det gik meget langsomt, og Jaris ikke pressede Daphnie, fandt hun det stadig utroligt overvældende, og jo længere ned hånden kom jo mere havde lyst fik hun til at trække hånden til sig. Hende hånd burde jo ikke være nede i Jaris bukser. Men åh hvor havde hun lyst til at den var der, selvom det virkede forbudt og farligt. 
 I et forsøg på at distrahere sig selv en smule, vippede Daphnie hovedet lidt mere ned af, så hendes læber kunne mødes med Jaris'. Kysset hun startede op, hvis Jaris da gengældte det, startede lidt forsigtigt ud, men hun lod sig hurtigt leve sig ind i kysset og det blev mere intenst. Som kysset startede op, stoppede hun også med at klemme øjnene unaturligt sammen, og det hele blev lidt mere afslappet og naturligt. 
 
 Før Daphnie vidste af det, blev hendes hånd lukket om noget hårdt, og en blanding af et gisp og et suk fandt vej ud mellem kysset. Hånden i Jaris nakkehår stammede grebet lidt, og som hun blevet noget mere bevidst om hvor hendes hånd var endt henne, og hvad den havde fat i, blev hendes kys noget mere fraværende og distraheret. Uden at trække hånden til sig, vippede hendes fingre sig alligevel lidt væk fra hvad de havde rørt, usikker på hvad hun skulle gøre og hvad der skulle ske, selvom Jaris havde sagt hun bare kunne starte med at røre. 

Jo længere Jaris fik lov til at føre Daphnies hånd ned, jo bredere blev det lille smil, der havde fundet vej til hans mundvig. Han kunne jo ikke lægge helt skjul på hvor meget han ville nyde at mærke hende gøre ting ved ham, men han forsøgte da så vidt muligt ikke at skræmme hende helt væk. Det krævede dog stadig en hel del af ham at nedtone hvor opstemt han egentlig var, for nu var han da efterhånden blevet pirret mere end rigeligt.
Jaris gengældte det forsigtige kys, som han selv ville have gjort det mere intenst, hvis ikke Daphnie havde gjort det først. Han håbede måske det ville distrahere hende bare lidt, så hun kunne slippe det tykke lag flovhed, som så fint havde lagt sig over hende og ikke så ud til at ville forsvinde igen. Ikke så længe han fik hende til at gøre, hvad hun gjorde.

Idet Jaris fik lukket hendes hånd om sig, tilføjede han et støn til kysset, i takt med hendes gisp. Han måtte anstrenge sig lidt mere for ikke at få hende til at gøre mere end bare at røre, da hun samtidig strammede sit greb i hans hår. Han bemærkede hurtigt hvor fraværende hendes ellers behagelige kys blev, men han valgte at holde det lidt endnu, inden han trak sig en anelse. Hvis Daphnie havde i sinde at åbne øjnene, forsøgte han at fange hendes blik, bare for at lade hende se hvad hun gjorde ved ham. Det var ikke svært at se hvor meget han nød hendes hånd i bukserne, men samtidig også at han var måske lidt utålmodig, selvom han aldrig ville sige det. I hvert fald ikke direkte.
”Når du har lyst, så tag endelig bedre fat og bevæg hånden,” lød det luftigt fra ham, som om han prøvede at holde et par små støn inde. Han gjorde hvad han kunne for at give hende al den tid hun havde brug for, men hvis hun ikke snart gav sig til at pille ordentligt, ville han gøre det.

 Et sug gik gennem Daphnies mave da hun hørte Jaris støn, som han lukkede hendes hånd om sig. Alle det mange følelser gjorde hende næsten helt svimmel og hun havde det som hun kunne eksplodere når som helst. Jaris trak sig fra kysset, og Daphnie mærkede en svag panisk følelse sprede sig. Gjorde hun det dårligt? Trak han sig fordi hun ikke kunne finde ud af at gøre det ordenligt? Hendes vejrtrækning var tung og forpustet efter kysset, og der gik lidt før hun åbnede øjnene. Hun var ikke sikker på om hun turde åbne dem. 
 Da Daphnie endelig åbnede øjnene, blev de med det samme fanget i Jaris. Alt panikken for om hun gjorde det godt nok, forsvandt med det samme hun så det blik Jaris sad og sendte hende. I stedet blev det erstattet med en væld af lyst og flovhed, hun lænede sig frem og gemte hovedet lidt mod hans hals. Her nappede hun blidt i det bløde hud vel halsen, men hun lyttede til det Jaris fortalte. Forsigtigt nikkede hun lidt, inden hun igen nappede lidt i Jaris hals. 

 Daphnie sad lidt med hovedet gemt ned mod Jaris hals og nappede til ham, men hun tog sig mod til at gøre som han sagde, tage bedre fat og bevæge hånden. Lige så stille lukkede hendes hånd sig lidt mere om ham, og begyndte forsigtigt at bevæge hånden. Som hun kom i gang med at bevæge hånden løftede hun hovedet lidt op igen, og så på Jaris. 
 Blikket betragtede Jaris, og hun åbnede munden. Er det dejligt, ville hun spørge om, men som ordene skulle ud over hendes læber, blev det alligevel for pinligt, og hun pressede derfor i stedet læberne mod hans, for at starte endnu et intenst kys op. Daphnie skilte læberne lidt for hinanden og gav sig fuldt ud til kysset og sommerfuglene der blafrede løs i hendes mave. Hånden om Jaris lem, strammede grebet lidt, mest forbi hun blev en smule distraheret af kysset. 

 " Sig hvad jeg skal gøre..  " sukkede hun stakåndet mod Jaris læber, da hun pludseligt trak sig for kysset. Det blev dog hurtigt startet op igen. Det var blevet sagt i en blanding af bedende og kommanderende, og var blevet Daphnies løsning på at hun ikke vidste hvad hun skulle gøre. Og så var der også et eller andet pinligt over at hun selv kunne bestemt hvornår hun havde lyst til at gøre tingene. Måske det hele blev nemmere hvis Jaris bare bestemte hvad hun skulle gøre.

Jaris gjorde en god indsats for ikke bare at tage over som han plejede, og Daphnie hjalp bestemt ikke til, da hun gav sig til at nappe ham i halsen. Han ville samtidig ikke tage over, fordi det muligvis ville fortælle hende, at hun ikke gjorde det godt nok og det var bestemt ikke tilfældet. Hun var derimod bedre til det, end hun ville give sig selv, ros for. Han behøvede dog ikke at vente meget længere, som Daphnie endelig fik samlet sig mod til at tage lidt bedre fat. I et øjeblik lod han nydende øjnene glide i og et næsten helt lettet støn slap ud over det tilfredse smil, der samtidig bredte sig på hans læber. Der gik ikke længe, før han trak hånden til sig og lagde den mod sengen bag sig som støtte, så hun selv kunne fortsætte.

Han åbnede øjnene igen, lige som Daphnie pressede sine læber mod hans i et nyt kys, som han ivrigt gengældte. Et ekstra, lidt højere støn slap ud, som hun i distrahering fik strammet grebet om ham og han begyndte at bevæge hofterne en anelse under hende, i samme takt som hun bevægede hånden. Hans tilfredse smil blev større idet hun bedende kommanderede ham til at sige hvad hun skulle gøre, lige inden han mærkede hendes læber mod sine igen. Han holdt det ikke længe, før han trak hovedet en smule til sig og så rystede svagt på hovedet.
”Hvad har du lyst til at gøre?” Spurgte han halvt stønnene. Nu hvor hun havde taget sig mod til at røre ham på den måde, havde han ikke i sinde at tage over med det samme. Han ville hellere skubbe hende lidt mere, som han virkelig gerne ville se Daphnie handle på sine lyster og ikke hans ordrer.

 Det lettede en del hos Daphnie, da der begyndte at komme lyde fra Jaris. Det måtte vel betyde at hun gjorde det i hvert fald lidt rigtigt! Hun blev dog noget mere usikker da han trak hånden til sig, så hun var helt alene nede i hans bukser. Nu kunne hun ikke længere lade som det var var Jaris der gjorde arbejde, nu var det tydeligt at det var hende selv. Hun fik dog hurtigt startet kysset op, i et forsøg på ikke at tænke for meget over hvad der skete.

 Og kyssede virkede også ganske effektivt, indtil Jaris svarede tilbage, med netop det hun ville undgå. Nervøsiteten voksede sig lidt frem i hende, og kinderne tog imod den røde farve igen. Hun valgte med vilje ikke at åbne øjnene fra så var hun sikker på alt det mod hun havde samlet sammen ind til videre ville forsvinde. I hun ville bestemt ikke være i stand til at sige det næste der forlod hendes læber.
 " At gøre det godt for dig..  " mumlede hun stakåndet, med læberne tæt mod Jaris'. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun havde lyst til at gøre det godt for Jaris. Få ham til at føle som hun gjorde, hvis det da var muligt, men hvordan vidste hun ikke. Hun ville få det til at sitre i hele hans krop, men hvor startede hun? Daphnie kunne slet ikke vende din hjerne omkring det, måske fordi hun endte med at tænke for meget over det, og ikke bare gøre noget, som da hun havde gang i hendes hævnplan. 

 Som nervøsiteten og tankerne tog lidt over, forsvandt arrangementer i hendes hånd lidt. Det var som om, at nu hvor hun vidste hvad det hun havde gjort tidligere, havde lagt lidt op, var det ikke længere så uskyldigt som hun havde troet det var, og så var det blevet helt farligt, og noget hun ikke kunne gøre. 
 Endelig åbnede Daphnie øjnene lidt op, så hun kunne se at nappe Jaris lidt i underlæben.
 " Skal jeg gøre som før jeg gik...? " nærmest hviskede hun prøvende. Selvom hun pludselig fandt det farligt, så havde det jo ikke være slemt tidligere. Hun flyttede blikket op i hans. Et blik der var tydeligt påvirket af at hun var tændt og havde lyst til at gøre ting ved Jaris, men det var også påvirket af hendes usikkerhed og at hun ikke helt hvad hun skulle gøre. 

Jaris havde godt gættet, at de ord han sagde, ikke ville være i nærheden af de ord Daphnie gerne ville høre. Men hun var jo lige så godt i gang og det ville han da ikke stå i vejen for, bestemt ikke når det var ham, der fik noget ud af det. Han havde til gengæld også regnet med et helt andet svar fra hende, end det han fik. Han havde egentlig mest forventet et par mumlende, uforstående ord, men hun havde tilsyneladende samlet sig en del mere mod end han lige troede. Ikke at han brokkede sig det mindste over hendes svar, for det betød vel at hans milde skub måske ville virke.

Det var ikke ligefrem svært at gætte sig frem til det tankemylder, som han højst sandsynligt havde fået startet i Daphnies hoved, som han da ikke kunne undgå at bemærke hendes koncentration om ham svinde lidt hen. Det gled lidt over i det pirrende igen, hvilket ikke helt gjorde Jaris’ lyde mere dæmpet, men han sagde intet, som han stadig ville give hende tid til at samle sig mod igen, hvis det var det, der var nødvendigt. Det svage smil om hans læber bredte sig og han forsøgte ikke at nikke alt for ivrigt. Havde han ikke været så opstemt på at det lige netop var dét hun skulle gøre, ville han muligvis have understreget igen, at hun kun skulle gøre det hvis hun ville og ikke bare fordi han gerne ville have det.

Han prøvede dog stadig at gøre det lidt lettere for hende at komme i gang, som han løftede den ene hånd og lagde den om i hendes nakke. Han skulle lige til at kysse hende, men stoppede sig selv, da han følte sig nødsaget til lige at sige en enkelt ting;
”Bare… Lov mig ikke at bruge tænder dér,” sagde han smilende. Godt nok nød Jaris en vis form for smerte, men selv han havde grænser. Derefter rykkede han sig det sidste lille stykke, så deres læber mødtes. Med hånden i hendes nakke trak han hende med sig, da han lænede sig tilbage, indtil han lå mod sengen igen. Derefter trak han hånden til sig, så hun selv kunne give sig til at rykke sig længere ned, når hun ville.

 Jaris begejstring for hendes forslag fik hendes mundvige til at trække sig lidt op af, mens kinderne blev lidt røde. Både fordi det gjorde hende lidt forlegen at han havde så høje forventninger til hende, men også fordi det gjorde hende glad. 
 Et let gisp forlod Daphnies læber, da Jaris tog fat om hendes nakke. Hendes øjne gled i, klar til kysset hun forventede ville komme, men inden deres læber mødtes, smed Jaris lige en sætning i hendes retning, der fik farven til at tage til. Det lød som om Jaris forventede gik ned og forsatte fra der hvor hun havde stoppet inden hun gik sin vej. Hun kunne da ikke bare starte der!? Det var ikke det hun havde ment!
 Daphnie nåede ikke tænke videre over det før deres læber kolliderede i endnu et kys. Hånden i Jaris bukser, strammede deres greb lidt, da hun havde glemt at kysset var på vej, og det derfor var kommet lidt bag på hende. Et lavt Okay blev sukket mod Jaris læber under kysset, uden hun rigtig trak sig, da Jaris jo halvt holdt hende på plads, som de kom ned at ligge. Selvom Jaris hånd forsvandt fra hendes nakke, blev hun liggende hen over ham og holdt kysset. 
 Hånden i Jaris bukser, var ikke blevet flyttet som de kom ned og ligge, og som Daphnie gjorde kysset mere intenst, begyndte hendes hånd at bevæge sig lidt igen. Et let og overrasket støn forlod hendes læber, som håndens bevægelser fik hånden til kort at strejfe hendes eget underliv. En behageligt og kildende bevægelse bredte sig i hendes underliv, og fik hende til at sænke underlivet lidt tættere på hånden, så hun kunne forsætte med at mærke hånden mod sig selv også. Det gjorde også at hun begyndte at bevæge hånden lidt mere fast og sikker, og fik små støn til at finde over hendes læber i kysset. 

 Det tog Daphnie lidt længere tid at tage sig samme til at trække sig fra kysset og trække hånden til sig, da det var blevet noget så dejligt for hende selv, men da hun endelig fik sig trukket var hendes kinder røde af varmen, og hendes vejrtrækning tung og overfladisk. I et øjeblik lå hun bare og så lidt på Jaris, mens hånden forsatte med et bevæge sig. Det var dog kun for et kort øjeblik, før hun en smule modvilligt trak hånden til sig, og begyndte at kysse og nappe Jaris ned over halsen og videre ned over hans overkrop. Det var langsomme og pirrende nap og kys, og Daphnie lod blikket hvile op på Jaris i mens.

Jaris nåede vist lige at ane en let panik hos Daphnie, som hun hurtigt fandt ud af hvilken forventning han havde til det her. Det morede ham at det stadig kunne komme bag på hende, at hun stadig kunne blive så overrumplet af, at han sagde sådanne ting, at han forventede sådanne ting. Han ville have stoppet op i et øjeblik og ladet det synke lidt bedre ind hos hende, hvis det ikke havde været fordi han var noget så ivrig efter at mærke hendes læber dernede. Med hendes pirrende lege, havde han vel fortjent det?
Han fik hurtigt trukket hende med ned, hvor hans lette suk mod hendes læber blev til små støn, som hun begyndte at bevæge hånden lidt igen. Der gik ikke mange øjeblikke, før han også hørte hende stønne i deres kys og det tog ham ikke lang tid at gætte hvorfor. Det svage, tilfredse smil viste sig i hans mundvig igen, som han altid nød at høre Daphnie. Af den grund pressede han sig selv til ikke at skynde lidt på hende, bare fordi han var utålmodig.

Som Daphnie endelig trak sig, havde den let røde farve også fundet vej til hans kinder. De lette støn lød stadig fra ham, som han hele tiden holdt det utrolig nydende blik i hendes. Selvom Jaris hele tiden havde ventet næsten spændt på at hun skulle gøre, som hun var i gang med nu, kunne man alligevel høre et lidt skuffet støn, som hun trak hånden til sig, kun fordi han lige nød hendes berøring så meget. Skuffelsen forsvandt næsten i samme sekund den var dukket op, som han i stedet mærkede de pirrende nap og kys ned ad halsen og derefter ned ad brystet. Han lænede hovedet helt tilbage mod sengen og lukkede øjnene i, som den dybere vejrtrækning begyndte at tage over. Da Daphnie tidligere var nået ned til hans buksekant, var han begyndt at vride sig svagt, utålmodigt under hende. Det samme gjorde han nu, bare allerede ved hendes kys mod hans bryst, som han denne gang da var helt sikker på, at hun ville ende hvor han ville have hende til. Hun ville da ikke snyde ham for det igen. Forhåbentligt.

 Det skuffede støn gik ikke fordi Daphnies ører, og gjorde hende utroligt meget i tvivl om det var det rigtige valgt hun havde taget. Skulle hun bare kravle ned og trække hans bukser ned? Han han virkelig ment at hun skulle forsætte lige fra hvor hun var stoppet inden hun gik? Trods usikkerheden over hvad Jaris ville have, forsatte Daphnie nappene og kyssene, blot lidt mere tøvende og opmærksom på hvordan Jaris reagerede. 
 Som kyssene bevægede sig ned over Jaris, og han vippede hovedet bagover og blev tungere i vejrtrækningen, blev Daphnie også mere sikker i kyssene og nappene, og hun blev lige så stille mere legende og pirrende med dem. Da han endda begyndte at vride sig under hende, trak hendes mundvige sig op i et stort smil. 

 At se Jaris vride sig under Daphnies læber, boostede da hendes selvtillid lidt. Hendes hænder bevægede sig kælent ned over Jaris mave, mens kyssene lidt langsommere bevægede sig ned over hans bryst og ned over hans mave. Hænderne nåede kanten af hans bukser, og hun lod forsigtigt dem glide ned under kanten, og trak dem lidt ned, med et sug i maven. 
 I et forsøg på at forberede sig lidt på hvad hun skulle gøre, lukkede Daphnie øjnene i, og prøvede og tænke tilbage på da Nicola også havde været der, og hvad Jaris havde gjort ved ham. Det fik det til at snurre lidt i hendes underliv og som hun nåede ned til den nederste del af maven, blev hendes nap lidt hårdere og kyssene blev skiftet ud med tungen, kælent gled over den bløde ud. 

 Til sidst nåede Daphnie helt ned til Jaris underlig, og hun løftede sig en smule, åbnede øjnene og så op på Jaris, mens hun kort sank. Hun havde stadig ikke set ned på den, det virkede så forkert og voksent, og det virkede bestemt ikke som noget hun var klar til! Bare det når den bulede sådan mod Jaris bukser, gjorde Daphnie forlegen og pinlig berørt. 
 Daphnie bed sig lidt i underlæben, mens hun sat lidt løftet over Jaris underlig, og så op på Jaris med en lettere hektisk vejrtrækning på grund af hendes opstemthed og nervøsitet.
 " Hej....  " mumlede hun lidt, henvendt mod Jaris, i et forsøg på at distancere sig selv lidt fra det hele.

Det var som om Daphnies behagelige berøringer og pirrende kys, blev langsommere og langsommere jo mere Jaris’ småstøn gav udtryk for, at han virkelig nød det. Om det reelt var sådan, eller om det var ren indbildning grundet hans utålmodige tendens, var han ikke helt sikker på. Hun var bare så godt på vej dernedad og han magtede ikke at blive pint med sine egne lege længere. Det var jo ulideligt. Ikke at han ville undgå at gøre præcis det samme overfor hende i fremtiden, for det var stadig så underholdende når det ikke gik ud over ham.
Han hjalp lidt til ved at løfte bagdelen en anelse, som hun trak hans bukser lidt ned. Der lød et lidt højere støn fra ham, idet han mærkede hendes tunge mod sin hud, så tæt på sit underliv, da det uden tvivl opstemte ham endnu mere, hvis det da overhovedet var muligt. Det var ikke så meget hendes tunge mod sin hud, det var mere forestillingen om at han ville mærke den tunge et helt andet sted lige om lidt.

Jaris holdt vejret i et øjeblik, som han greb fat i lagnet under sig, bare for ikke at tage fat i noget andet i stedet. Men idet hun løftede sig lidt, åbnede han endnu engang øjnene med samme, lettere forvirrede udtryk som tidligere. Da han endelig begyndte at trække vejret igen, pustede han lidt anstrengt ud, inden han lagde en albue mod sengen og løftede overkroppen en smule.
”Du må ikke stoppe nu,” sagde han lidt stakåndet, som han rettede blikket mod hende og forsøgte ikke at lægge mere pres på hende, ved ikke at se helt så lysten ud, som han var. Det virkede ikke helt, men noget af den lyst blev hurtigt erstattet af noget andet. Ikke helt panik, men noget der kunne minde om det.
”Åh nej, du har ikke tænkt dig at gå igen, vel?” Det ville hun simpelthen ikke få lov til.

 Der var ikke det mindste gram tvivl om at Jaris var utilfreds da hun løftede sig fra ham. Selvom han ikke sagde det kunne hun godt fornemme det. Hun ville sikkert også være utilfreds, hvis rollerne havde været byttet, så det var vel også okay for nu. Det var jo ikke fordi hun havde tænkt sig ikke at forsætte. Umiddelbart. 
 Daphnie bed sig lidt i underlæben, og så op i Jaris' forvirrede blik, der også noget så tydeligt afspejlede hvor meget han havde nydt hvad hun havde lavet. Lysten det skinnede ud af ham, og fik det til at summe og kilde behageligt i hendes krop. Forsigtigt nikkede hun og sank en smule nervøst.
 " Okay...  " næsten hviskede hun.

 Blikket skulle til at flytte sig væk fra Jaris, da blikket pludselig ændrede sig lidt. Hans spørgsmål fik hende til at fnise lidt, og hun sendte Jaris et nervøst smil, mens hun rystede på hovedet. Selvom nervøsiteten prikkede til hende, og prøvede at lokke hende til at gå væk, så havde hun lyst til Jaris. Lyst til at røre ved ham. Mærke ham. Lyst til ham. Bare det at gå tidligere havde krævet alt Daphnie viljestyrke. 
 " Kun hvis du vil have det..  " mumlede hun med en drilsk undertone, og sendte ham et drilsk smil. Hun vidste dog godt at det bestemt ikke var det han ville have, så hun forventede ikke rigtig et svar. 

 Daphnie fik blikket flyttet væk fra Jaris, og lod det en smule undersøgende glide ned over hans krop. Som blikket kom længere og længere ned mod hans underliv, mærkede hun nervøsiteten voksen i maven og hende hjerte bankede langsomt hurtigere og hurtigere. For at trække tiden lidt mere ud, flyttede Daphnie lidt på sig, så hun kom til at sidde lidt bedre. Hun vidste stadig ikke helt hvad hun skulle gøre, men kyssene ned over Jaris krop havde været effektive, så måske det var vejen at gå? 
 Kort så Daphnie op på Jaris, inden blikke vendte sig mod hans lem. Dog inden hun nåede at se dem, klemte hun øjnene hårdt sammen. Det var åbenbart stadig for meget at skulle se den. Hun sank endnu en nervøs klump, inden hun forsigtigt og prøvende tog fat i Jaris lem, for at holde lidt styr på den, og blidt kyssede op og ned langs skaftet.

Hvis man spurgte Jaris, havde han virkelig strakt sig meget længere end han normalt ville, som han havde formået ikke at komme med direkte ordre til Daphnie om hvad hun skulle gøre. Han havde givet hende al den tid, som hun mente hun havde brug for, selvom det ikke havde været uden lidt brokkende lyde. Hun forsikrede ham om, at hun ikke havde i sinde at gå igen, men hendes nervøse smil gjorde ham en anelse skeptisk.
”Nej nej,” skyndte han sig at sige i en lettere urolig tone, lige inden det rigtig gik op for ham, at hun selvfølgelig ikke havde ment det. Måske hendes opstemmende lege havde fået den mandlige hjerne til at smelte lidt.

Jaris blev liggende som han gjorde, med overkroppen en smule løftet fra sengen, som han fulgte Daphnies blik ned over sin krop. Han tog lige en lidt dybere indånding, da han gik ud fra at hun ville fortsætte når hun lige havde taget sig mod til at fortsætte, men som han pustede ud igen, var det mere i morskab over at hun kneb øjnene sammen. Det var nogle helt forventningsfulde støn der lød fra ham, idet hun tog forsigtigt fat om ham og placerede nogle blide kys mod skaftet.
”Du m-må ikke lege m-med mig på den måde.” Med lidt stammen grundet nogle støn, var det ikke svært at høre, at han virkelig nød det, men han kunne ikke holde til at blive pirret længere.
”Bare gør det.. Brug hele munden…” Bad han, som han måtte anstrenge sig lidt for ikke at slippe lagnet og i stedet flette fingrene ind i hendes krøllede hår og tage fat der. Havde det været hvilken som helst anden, havde han ikke været helt så sød.

 Et skævt smil gled kort over Daphnies læber, ved de halvpaniske nej'er fra Jaris. Smilet voksede lidt mere, da hun kunne se han indså hun ikke havde ment det. Smilet svandt dog ind igen, som hun flyttede opmærksomheden tilbage på det hun skulle i gang med.
 
 De første par støn fra Jaris beroligede Daphnie lidt, og fik hende til at føle at det var en passende løsning hun havde fundet frem til, men fornøjelsen var kort, og som Jaris' ord nåede Daphnies øregang, mærkede hun varmen snige sig drastisk ind over hendes kinder, og fik det næsten til at snurre for hende, med alt blodet der fandt vej til hendes ansigt og ører. Øjnene åbnende sig forsigtigt, og så op på Jari. Tøvende nikkede hun lidt til det. 
 " ... O.. okay.. " kom det lavt lidt stammende og usikker fra hende, inden hun sank en klump og kneb øjnene sammen igen. Hendes vejrtrækning var hektisk og overfladisk, mens et konstant sug kildede i hendes mave. 

 Det tog lige et lille øjeblik for Daphnie før hun fik taget sig sammen. Det virkede så overvældende og.. underligt, men hun havde lyst til at gøre det godt for Jaris, og sådan som han havde reageret på det hun havde gjort ind til videre, så virkede det jo til, det her var noget der virkelig ville være godt for ham. 
 Som skulle hun nærmest ud og dykke tog Daphnie en dyb indånding, idet hun åbnede munden og meget forsigtigt og prøvende lod Jaris' lem blive ført ind i hendes mund. Læberne lukkede sig blidt om ham, og hun prøvede at gøre som han havde bedt, bruge hele munden. 

Det var ikke nogen nem opgave for Jaris at holde sig i skindet. Det var noget så svært ikke bare at slippe lagnet under sig og tage styringen, så han var helt sikker på at få, hvad han ville have. Man kunne se hans kamp, som han knugede hænderne endnu hårdere om lagnet, så meget at huden begyndte at blive en anelse lysere. Samtidig havde han efterhånden lidt svært ved at holde de overfladiske støn under kontrol, mens han så spændt ventede på at Daphnie ville fortsætte.
Det var et lidt mere overrasket, men stadig lettet støn der lød fra ham, så snart han mærkede hendes læber lukke sig lige så blidt om ham. Det var helt bestemt ikke sådan han var vant til at få den, men så opstemt han var, var det stadig utrolig behageligt. Det var vel også lidt hans egen skyld. Han kunne bare have været lidt bedre til at forklare Daphnie hvad hun skulle gøre, nu når han udmærket godt vidste at hun ikke havde prøvet den slags før. Men så desperat han var for at komme ordentligt i gang, havde han slet ikke tid til at forklare.

Der gik heller ikke længe, før han fik taget sig sammen til at uddybe lidt;
”Klem læberne lidt hårdere sammen…” Forsøgte han stønnene at guide hende. Han måtte lige tage en lidt dybere indånding, for at samle sig nok til at sige mere;
”… og bevæg så hovedet.. op og ned.” Man kunne godt høre at Jaris ikke var helt fokuseret på at skulle sige noget, med den lave stemme og ordene der blev mumlet mere end de burde, men forhåbentligt var hans ord ikke helt uforståelige.

 Man skulle næsten tro, at Daphnie ville være lidt koldt, sådan som hun sad i det fri, uden andet på en underkjolen, men det var stik modsat. Hun kogte, ja næsten brændte. Alt den nervøsitet, forlegenhed og opstemthed fik hendes krop til at arbejde på højtryk og gav hende næsten mere varme end hun kunne håndtere. 
 Daphnie håbede inderligt at Jaris nød hvad hun gjorde, eller at han så i hvert fald var klar over hun gjorde sit allerbedste. Lydene der slap ud mellem Jaris læber gjorde hende dog klar over han da om end ikke andet nød det lidt. Med øjnene lukkede lagde Daphnie overhovedet ikke mærke til hvor meget Jaris kæmpede, men det var heller ikke noget hun lagde mærkelig til da hun åbnede øjnene og så op på Jaris som han forklarede sig lidt bedre. Blikket flakkede ikke og faldt direkte op på Jaris. 
 Det var ikke rigtig muligt for Daphnie at svare, på hverken den ene eller anden måde, så med blikket op på Jaris, gjorde hun som han havde sagt. Hun klemte læberne mere sammen, og bevægede hovedet op og ned. Først lige så stille, og som hun vænnede sig til det, og fik lidt mere styr på det blev det mere flydende. 

 Blikket lå på Jaris i et stykke tid, ind til  Daphnie lukkede øjnene i igen, for bedre at koncentrere sig om opgaven hun havde gang i. En gang i mellem slap en blanding af et støn og et suk ud mellem hendes læber, på grund varmen og fordi det var lidt svære at trække vejret og hun havde trods alt brug for ilt. 
 På grund af den akavede stilling Daphnie sad i, flyttede hun lidt på sig for at komme til at sidde lidt bedre, hvilken resulterede i at hun fik lænet sig lidt frem, og derfor fik presset Jaris lidt mere ned i halsen, end meningen var. Øjnene spærrede sig hurtigt op, og hun så lidt usikker på på Jaris som hun kort mærkede hendes gag-reflekser slog til og hun ville sikre sig det ikke var ubehageligt for ham, at hun fik ham så meget ind. 

Så snart Daphnie gav sig til at bevæge hovedet lige så stille op og ned, lød der et dybt lettet støn fra Jaris. Det var lige det her, han havde ventet på. De hurtige, overfladiske støn, der mest af alt var kommet fordi han følte sig utrolig pirret, blev langsommere og dybere, som hendes bevægelser blev mere flydende. Trods det ikke var svært at mærke, at Daphnie ikke var specielt øvet i den opgave, var det bestemt ikke dårligt. Så længe der ikke var blandet tænder ind, ville Jaris aldrig brokke sig over en legende mund dernede.
Jaris gik helt klart ikke ud fra at Daphnie ville være så modig at tage ham helt til roden, men da hun ved en fejl næsten kom til at gøre det alligevel, tænkte han ikke over at det nok ikke havde været med vilje. Det eneste han tænkte over, var hvor dejligt det føltes, hvilket det støn han udbrød også afslørede. Øjnene gled i, mens han fortsat bare nød hvad hun gjorde ved ham.

Jaris lod hende fortsætte i et kort stykke tid, men derfra kunne han langsomt mærke orgasmen, der var ved at snige sig tættere på. Han gjorde hvad han kunne for at holde den på afstand, men der var grænser for hvor længe han kunne formå at gøre det og han havde ikke i sinde at lade deres leg stoppe allerede. Så han satte en albue mod sengen og løftede overkroppen en lille anelse, inden han åbnede øjnene og rettede det meget nydende blik ned mod Daphnie.
”Mhm.. Kom herop..” Fik han med lidt besvær stønnet frem, med en svag ryst i stemmen. Nu havde han både været tålmodig nok til at lade hende udforske noget nyt og stadig fået noget behageligt ud af det, så nu kunne han godt tillade sig at tage styringen lidt. Han havde da bestemt ikke tænkt sig at holde fingrene for sig selv.

 Da der ikke kom nogle klager eller utilfredse lyde over Daphnie lille uheld, og Jaris heller ikke bad hende gøre tingene anderledes, forsatte Daphnie som Jaris havde bedt hende om, og hendes øjne gled i igen. Det var ikke fordi Daphnie ligefrem nød det hun gjorde ved Jaris, men at høre hvor meget Jaris nød det, var til gengæld noget helt andet. Det tænde hende uden tvivl, og selvom det var rart at høre Jaris nyde det, var hun også ved selv at blive lidt utålmodig. 

 Ordene nåede knap nok at forlade Jaris mund, før Daphnie havde trukket hovedet til sig. Med blikket op i Jaris' kyssede Daphnie ham pirrende op af maven som hun kravlede op af ham. Lysten strålede ud af hendes blik, og hendes krop sitrede af spændingen for de følelser hun forventede Jaris om inden så længe ville få til at sprede sig i hendes krop. 
 Kyssene fortsatte hele vejen op over Jaris overkrop, og forsatte lidt op af hans hals, mens hun fik kravlet op og sat sig på knæene med benene på hver sin side af ham. Hænderne gled kælent over hans brystkasse, mens hun kort tog hans øreflip i munden for så at nappe lidt i den.
 " Kunne du lide det? " hviskede hun lidt legende. Alle hans støn havde selvfølgelig været et tydeligt tegn på at han havde nydt det, og det havde da heller ikke gået forbi hendes ører hvordan stønnene havde skiftet karakter undervejs. Derfor var det stadig rart at få lidt anerkendelse for det også. 

 Daphnie gav Jaris et lille øjeblik til at svare, men så blev hun også for utålmodig, og lod hænderne glide i hans hår, før hun så pressede læberne mod Jaris', i et grådigt og intenst kys, lige glad med om Jaris havde svaret eller stadig var i gang med at svare. Nu ville hun bare mærke ham. Uden at stoppe kysset, løftede Daphnie sig lidt på knæene, så hun kunne strække dem ud, og vikle dem om Jaris, i stedet for at sidde på knæene. På den måde kunne trykke sig lidt mere mod ham.