Siddestillingen rettede hun så hun sad lidt mere tilpas, som hun lyttede til det han fortalte, og det var som om hun kunne fornemme hvor glad det gjorde ham, at have den frihed over at sejle på havene. Hun kunne slet ikke lade være med at smile over hans ord, indimellem hans forklaring tillod hun sig at drikke lidt af vinen. De første få tårer var ikke så slemme, men da hun skulle til at drikke lidt mere kunne hun godt mærke at det pludselig ramte hårdt.

"Jeg kan forstille mig det, det må virkelig være fantastisk og hyggeligt"sagde hun som hun fastholdte blikket på ham, imens hun lagde hovedet lidt på skrå. Det lød på ham som om han havde sejlet i mange år, hvertifald lang tid. Hendes smil bredte sig lidt som hun lod hænderne kærtegnede glasset i hendes hænder. Hun sad afslappet, og efter lidt tid kiggede hun væk fra ham. Betragtede de dansende folk igen, som hun endnu engang beundrede dem. Som hun kunne høre hans ord og stemme kiggede hun automatisk hen på ham igen, og lyttede interessant til det næste han nævnte.

Hun gav ham ret i det han sagde, og nævnte med at man nok selv skulle opleve og være eventyrlysten for at kunne forstå sig på det. Hun lagde hovedet lidt bagover som hun fik et nærmest trist udtryk på ansigtet. Men hendes øjne hvilede sig på himlen, og lod hænder fortsat kærtegne glasset hun sad med. Fristet til at drikke lidt mere, men det var måske ikke en god idé, det var nok spørgsmål om tid før det ville ramme hårdt"Du behøver vel ikke at leve uden det, gør du"grinede hun lidt som hun vendte hovedet hen imod ham som han hun gav ham et lille puf med skulderen. 

“Det er det virkelig også” medgav han, som hun sagde at det måtte være fantastisk og hyggeligt. Selvfølgelig, ville det være en løgn – hvis han sagde at det var sådan, hver gang de var ude og rejse. Han havde mistet mænd på nogle af rejserne. Der havde bestemt også været gange, hvor at han havde frygtet for sit eget liv – ikke troet at han ville komme hjem i sikkerhed.
Hvor han havde klamret sig til skibes ror, og råbt til alle guderne han kendte – bønfaldt dem til at redde hans liv, og ikke lade ham i stikken. Lidt hyklerisk, da der ikke havde været mange bønner, efter at han var kommet i sikkerhed igen.
“Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at prøve!” grinede han, og rullede lidt med skuldrene – lagde sig lidt bedre tilrette i puderne ved hans side. Øjnene betragtede hende en smule mere indgående – var hun ved at være fuld?
Det halv tomme glas hun havde i hånden – var dog en indikator på, at hun ikke havde drukket særlig meget. Måske fik hun det bare ikke så tit?
Hans eget var tømt, og det skulle selvfølgelig fyldes op igen. Og nu da han var i gang, lænede han sig også frem over, og begyndte at hælde mere fin i det glas hun havde imellem hænderne. “Har du aldrig ville ud og se verden? – du ved, foruden Dianthos” grinede han og blinkede kækt, inden han satte vinflasken fra sig igen.

Måske det var dumt at have drukket alt for meget af vinen, for det var sikkert meningen at man generelt skulle drikke vin, i et langsomt tempo. Men hun kunne godt nok tydeligt mærke, at hendes hoved snurrede lidt, men hun sad heldigvis ikke og gyngede. Så hun holdte sig fast placeret på sin plads, det var vel så et spørgsmål om tid, før hun sikkert ville tippe en smule .

Det var ikke tit hun fik drukket vin, men det smagte godt. Det gik hende helt til, at savne smagen, og at drikke vin. Hun lod hendes blik hvile sig på de dansende folk, før hun vendte blikket tilbage på Neagu"Mange gange...Derfor er jeg glad for at allerede have oplevet så meget i dit selskab"sagde hun med et stort smil, før hun løftede glasset op til hendes mund. Drak en stor tår, før løftede det ned, så hun holdte det imellem begge hænder. 

Lod hænderne kærtegene begge sider på glasset, og hun holdte blikket på Neagu, og pludselig hikkede hun lige som hun skulle til, at spørge ham om noget. Der gik ikke mange sekunder før det næste hik kom frem, og hun kunne slet ikke lade være med at grine lidt over det"Oplever du mange ting, rundt omkring eller er det tit de samme steder du holder sig til"spurgte hun undrende men på samme tid nysgerrigt.

Han blev en smule forundret, da hun svaret på en måde – hvor det ikke helt gav mening for ham. Men han valgte ikke at kommenterer yderligere på det, det kunne jo være at hun havde misforstået. Og det i sig selv, var jo også ganske okay. Hans blik betragtede hendes rødmende kinder, hendes øjne og den måde hun holde sin krop på. Havde han fyldt for meget på hende?
Han tog en dyb indånding inden at han tog en slurk af vinen.
Men han var da glad for, at hun havde nydt hans selskab! Det fik smilet til at vokse på hans læber, som han gav hende et lille blink med øjet. Dog ville han holde lidt igen, med hvor meget han fyldte på hende. Igen, han ville nødig have byvagterne på nakken, og to adelige forældre, der ville beskylde ham for alverdens ting. Selvom hun selvfølgelig var en voksen kvinde – en adelig en af slagsen! Hun måtte vel om nogen, kunne finde ud af holde igen. Men – bare så han var på den sikre side.

Hendes spørgsmål vakte dog stor glæde hos ham. “Jeg vil sige jeg oplever mange ting! Selvom der er flere steder, jeg gerne besøger igen. Så er det bedste ved at rejse, at se nye ting – opleve nye kulturer og mennesker. Stjæle en masse skatte og håbe man kommer tilbage med livet i behold!” grinede han, som han lavede store armbevægelser. Som ville han vise hende, hvordan det var, når man løb med så mange rigdomme man kunne bære, mens man havde en masse arrige indfødte efter sig. 

Sikke dog som vinen gjorde hende varm indeni, hendes kinder var fortsat røde og hun lod hendes blik hvile sig på glasset. Hænderne kærtegnede det, som hun sad afslappet med hovedet på skrå. Det var så svært ikke at drikke af glasset, mest fordi vinen var så god. Dog var Hailey nød til at slappe af lidt med at drikke så meget ad gangen. Så hun sad lige nu og bare nød det gode selskab hun var i"Har du undsluppet mange ting, så"drillede hun lidt som hun fik puffet lidt til ham.

Hun grinede lidt men det var slet ikke ondt ment, det var mest fordi det godt kunne se lidt underholdende, med hans armbevægelser til de ord han sagde. Efter at have grinet lidt, strøg hun en finger hen over kanten af glasset, og betragtede Neagu en smule, før hun drejede hovedet væk fra ham. Lod blikket hvile sig lidt på omgivelserne. Her var virkelig hyggeligt, og hun lod et bredt smil vokse på ansigtet"Bringer de tit, kvinder med herop på taget"spurgte hun undrende, men med en form for nysgerrighed i stemmen.

Han grinede, som hun spurgte om han havde undsluppet mange ting. Hans øjne gled drillende hen over hendes skikkelse, inden de lagde sig mod hendes brune øjne. Spørgsmålet var nu; skulle han være oprigtig? Hans umiddelbare tanke var, ja. Hun virkede til at være en person, der havde brug for spænding i hendes liv. Og det kunne han jo sagtens bringe, han var, hvad han selv ville betegne sig som værende; spændings fyldt.
Han vædet hans læber, rullede lidt med skuldrene inden de nonchalant gled op og faldt på plads igen. "Ja, det kan jeg vel godt indrømme jeg har." grinede han lavmeldt og med funklende øjne, kiggede han tilbage på hendes røde kinder. "Hvis du har lyst, kan jeg sagtens indlede dig i nogle historier, om de bedste gange loven var ved at få fingre i mig!" grinede han og trak på skuldrene igen, inden han rejste sig op i en siddende stillingen i stedet. 

Hans øjne betragtede hende sidelæns, da hun spurgte om han bragte mange kvinder her op. Han tænkte sig om, tog en dyb indånding. "Ikke mange nej" svarede han ærligt, for det ville bringe for mange spørgsmål, især fra hans mor, hvis for mange kvinder dukkede op her. "Hvorfor?" spurgte han nysgerrig, og løftede sit ene pjuskede bryn spørgerende. 

Med et blidt puf til ham grinede hun selv, som hun holdte blikket på ham. Vinen var hun fristet til at drikke, men det var nok en god idé at lade være lige nu. Bare at holde en kort pause, for hun havde da efterhånden fået varmen fra den ganske lækker smag. Hun huskede virkelig ikke, hvornår hun sidst havde drukket vin. Tænk at hun nærmest kunne savne det så meget, som hun havde savnet det. Dog havde Hailey aldrig troet at hun ville drikke det i selskab med en elegant, og høflig mand som Neagu - ovenpå et tag. 

Det var hyggeligt, og hun tænkte slet ikke på kulden hvilket også var svært for hende at bekymre sig om. Specielt når vinen næsten havde varmet hendes krop, og hun lagde hovedet på skrå som hun lod en finger glide hen over kanten af glasset"Det må du meget gerne, jeg vil elske at høre de historier"svarede hun med en glad stemme, som hendes ansigt lyste op. 

Nysgerrigheden ved hendes spørgsmål, som hun tydeligt havde set var dukket op hos Neagu fik Hailey til at fnise lidt, intet ondt men kun varmt og venligt"Intet specielt, jeg var bare nysgerrig"svarede hun med et bredt smil. Som hun fik svaret ham tænkte hun lidt, for hun havde nok bare forestillet sig, at han ville være en mand der var ganske eftertragtet. 

Det var farligt at fortælle en mand som Neagu, at man elskede at høre historier. Det var jo trods alt noget han havde levet af i mange år. Så når der skulle fortælles, så skulle det gøres rigtigt.
Han lyste helt op, som han satte kruset fra sig. Satte sig en smule mere rank, og begyndte derefter sin fortælling omkring den dag, han havde undsluppet lovens lange arm, ved at udnytte sin snilde og muligheden for at gå igennem vægge.
En historie, hvordan han grinende havde løbet igennem byens gader. Nøjagtigt som det der var sket i dag, han havde bare været ældre – og det havde ikke været en statue han havde stjålet. Men en ægtemand, som der mente han havde lagt an på hans kone. Historien fortalte ikke hvorvidt om det var sandt eller ej, men kendte man den blonde mand, der grinende fortalte videre. Ville man allerede gætte sig til, at det i sandhed var sådan det havde forløbet sig.
“Også kastede jeg mig igennem væggen, men jeg havde ikke så godt styr på evnen endnu, så jeg stod på den anden side, uden et trævl på kroppen!” lå han hjerteligt.
Han drak resten af vinen der var i hans glas, inden han satte sig mageligt tilbage igen.
Lyden af en håndflade der slå imod husvognen, fik dog Neagu til at læne sig ud over tagets kant. Hans mor betragtede ham med hænderne i siden, og en spørgende mine.
Han hævede et bryn spørgende. “De vil vide, om du vil være med til at stå for forestillingen i aften?” spurgte hun så endelig, og han nikkede – “Det betyder ikke mere vin! Vi vil ikke have samme nummer som sidst, hvor du drak for meget!”
“Jaja, nu ikke så muggen!” brummede han, og vente sig imod Hailey – “Jeg må hellere opfylde mine pligter – jeg ved hellere ikke om du måske snart skulle vende tilbage? Eller om du vil blive og se mere?” han havde ikke troet hans historie ville have varet så længe. Men solen var allerede ved at synge på sidste vers, og lanternen rundt omkring var også ved at blive tændt. Og kastede farvestrålende lys ud, igennem det farvede papir.

Som han fortalte løs, lyttede hun aktivt og interesseret som hun tillod sig, at tage noget at drikke. Vinen skulle jo drikkes, men hun var ikke sikker på at det ville være så godt hvis hun drak det hele. Hvad ville hendes forældre ikke sige, hun kunne næsten lige forestille sig deres ansigter hvis de fik deres elskede adelige prinsesse plørefuld og ude af stand til at stå på benene. Det ville ikke være så godt, så Hailey strøg en finger hen over glasset. Som hun smillede bredt, over at høre ham fortælle historierne. 

Lyden af hans mor fik Hailey til at kigge væk fra Neagu, og kunne slet ikke undgå at grine over hans ord. Det var nok en god idé, at vende tilbage. Specielt efter at have fået så meget vin, det var ikke lige meningen at hun ville blive så glad for den, og drikke så meget. Få sekunder med blikket væk fra ham, vendte hun automatisk blikket hen på ham igen. En smule ubalanceret rejste hun sig op, men fik efter ganske få minutter fodfæstet. Bare så hun heller ikke ville ende med at falde ned, eller snuble for hendes balance var ikke lige så god efter at have drukket halvdelen af glasset. Det føltes allerede som meget vin, og hun vidste det slet ikke var godt.

"Jeg må hellere..K..komme tilbag...tilbage"halvt hikkede hun som hun prøvede at holde en hånd foran hendes mund. Det var jo alt for uanstændigt at hikke uden at holde sig for munden, men det havde allerede været forsent. Så hånden foran munden hjalp ikke meget, dog som hun løftede den lidt ned, hikkede hun lidt igen. Et varmt grin forlod hendes læber, og hun kiggede lidt rundt, før hun lod blikket falde tilbage på Neagu igen"Men jeg siger tak for selskabet, og det lille eventyr"sagde hun med en glad stemme, som hun stod med glasset i hænderne, og hovedet lidt på skrå.

Han kunne ikke andet end at grine af hende, som hun begyndte at hikke og snøvle rundt i ordene. Hun havde tydeligvis fået alt for meget - og det ville næsten være uanstændigt for ham, ikke at sørger for at hun i hvert fald kom godt hjem.
Men der var også det dilemma at han ikke kunne gå nu, da han havde en forestilling der skulle tage sted. Og før han var færdig, ville det unægtelig blive for sent. 
"Så, lad mig få dig ned her fra, inden vælter og falder fra taget - det kunne vi nødig have vel." små lo han, som han trådte ned af hans hjemmelavet stige, og tog hende omkring hofterne, som hun fik bevæget sig hen til ham. Næsten så let som ingen ting, fik han løftet den fjerlette kvinde ned på jorden. Ganske nænsomt og forsigtigt, fik han hende helt sikkert ned på sikker grund. Var meget opmærksom på, at hun var fuld og ikke helt havde styr over sin egen motorik.
"Jeg ville have det bedst med, at følge dig hjem selv - men jeg får en af de unge knægte til at sørger for, at der ikke er nogen som der gør noget uanstændigt. Du skal bare fortælle ham, hvordan skal tage dig hen." sagde Neagu og vinkede en dreng der var et stort brød. Trods hans kun seksten år, kunne han sagtens gå for en i tyverne. "Eskil sørg for den søde Hailey kommer helskinnet hjem vil du?" han gav et stort smil og nikkede, inden han gav Hailey et blink med øjet. Neagu tog Haileys hånd og plantede et kys på hendes hånd. "Beklager vi ikke havde mere tid sammen - det har været en skøn dag. Og hvem ved, måske mødes vi igen?" sagde han, og med de ord forlod han hende i Eskels kyndige hænder og gjorde sig klar til aftens forestilling.

Det var ganske pænt af ham, at han havde hjulpet hende ned på jorden. Selvom hendes balance var ustabil, prøvede hun fortsat ihærdigt at stå fast på benene. Men som hun nærmest stod og svajede en smule frem og tilbage, lod hun kort blikket glide lidt rundt. I det mindste var hun klar nok i hovedet, til at vide hvor hun var henne. Hun løftede den ene hånd op til hendes hoved, prøvede at komme i tanke om en god forklaring til hendes forældre om hvorfor hun var blevet så fuld.

Generelt en god forklaring på, hvorfor deres yderst elegante, og anstændige pludselig ikke ville virke særlig frisk, og fungerende. Hailey ville slet ikke tænke på det, og måske hun bare var nød til at være ærlig når det kom til tidspunktet, hvor hun skulle svare sine kære forældre hvad der var sket, og hvorfor hun havde forladt hjemmet

Synet af knægten ved navn Eskil fangede hurtigt hendes blik, og hun sendte ham et bredt smil, før hendes blik faldt hen på Neagu. Skulle lige til at sige tak for den herlige dag, før hun kunne mærke et kys imod hendes hånd. Kinderne blev knaldrøde, som hun i øjeblikket stod overrasket og kiggede på ham. Men få minutter efter kiggede hun væk, bare for ikke at stirre alt for meget på ham"Men det har været hyggeligt, og man kan aldrig vide"sagde hun efterfulgt af et blidt grin, før hun forlod stedet sammen med Eskil, hvilket var et særligt navn. Det varaltid heldigt at der var en der ville følge hende hjem, i stedenfor at hun skulle gå alene - Det ville sikkert bare ende galt, hvis det skete.