Krystallandet
Vejby 14.03.2020 23:40
Hun lod sig ganske let synke ned på havbunden, hvor hun lagde sig på ryggen og bare tog hver lille detalje til sig, som hendes blik gled rundt på alle de ting der dukkede frem i det lys han skabte med spejlene. Det var utrolig smukt, som hun lå og betragtede det hele. Halen løftede sig ganske let fra sandet under hende, inden den dalede ned igen og kun lige hvivlede sandet op omkring det yderste af halen. Et drømmende smil og blik gled over hendes ansigt, som hun lyttede til den fred der hvilte over stedet. Hun kunne sagtens tilbringe flere dage hernede under vandet, for der var så mange spændende ting at undersøge hvorend hun kigge hen, og William havde også viste sig at være et ganske hyggeligt selskab. Hun snurrede let rundt i vandet, så hun i stedet hvilede på maven, og med albuerne imod sandbunden hvilede hun hagen i sine hænder, mens hun betragtede ham med et glad smil. Hvordan skulle hun nogensinde kunne takke ham for denne oplevelse? Og ville hun nogensinde få denne mulighed igen, for at besøge havet på denne måde? Hun betragtede ham ganske nøje, som han kom hen i nærheden af en stor statue, hun vidste ikke hvem det skulle forestille, men hun var overbevist om det måtte være en vigtig en, siden der var blevet hugget en statue af dem. Da William kom imod hende, skubbede hun dog hurtigt fra med hænderne og slog et lille slag med halen, der var ingen grund til at ligge og gøre sig det så behageligt, når nu ham kom imod hende. Det strålende smil om han læber var smittende, og inden ganske længe lød der en blid latter fra hende. Hun forstod så sandelig godt hans begejstring når det kom til dette sted. "Er misundelig...." svarede hun lattermildt, for det var den eneste måde hun lige kunne beskrive sine tanker, hun misundte ham muligheden for at se alt hernede, friheden i vandet og de dybt betagende omgivelser.
