Kieran var ikke i tvivl om hvad den anden gerne ville have. Det skulle nok komme, men tålmodighed var en dyd! Desuden, man kunne ikke bare forlange hele tiden! Kieran skulle da helst ikke fremstå så nem som han egentlig var! For når sandheden røg på bordet, var Kieran ikke svær at lokke, hvis han havde set noget han kunne lide. Næsten ligegyldigt hvor ubehagelig den anden var mod ham. Det kunne også noget.

"Så lad gå da - Du er vel en mand der siger til hvis han ændre mening" svarede han og kiggede ned på den blottede nakke, som Ompries lod den knække mageligt. Kieran lod sine hænder glide tilbage op over den andens overkrop, inden han gled rundt og væk fra den andens ryg for at kravle hen foran. "Lad os nu se, om jeg ikke er bedre end et dyr i det mindste" der var en drillende, men også udfordrende undertone. Ja ja, en mand der tog hvad han ville have, fik sine lyster tilfredsstillet nemt - men villige partnere kunne ofte give mere. Hvis de fik lov

Dæmonen lagde hovedet let på skrå mens en lusket smil prydede hans læber. Hænderne gled op af de nøgne ben og op til overkroppen for at skubbe den anden mand tilbage mod sandet. Såfremt han ønskede at give plads til det - ellers måtte Kieran jo nøjes med den plads han nu engang havde.