Med lidt masen fik Atlas manøvreret Asad om og sidde på hans ryg i stedet, så Atlas havde begge arme fri.
"Hold godt fast, lille abekat," grinede Atlas, inden han tog fat om det nærmeste nedløbsrør og klatrede behændigt op ad muren, indtil han nåede taget. Det var lidt hårdere end normalt med den ekstra vægt på ryggen, men Atlas var stærk og hurtig, og så snart han kom op og løbe på tagryggen, gik det meget stærkere.
Han var varm og svedig, da han endelig nåede Asads lejlighed, men han firede sig uden problemer ned til brandtrappen og lirkede vinduet til Asads stue op.
"Så," sagde han, en kende stakåndet, og satte sig på hug, så Asad kunne komme af hans ryg. Sveden var trængt igennem stoffet på ryggen, og Atlas havde mest af alt lyst til at smide trøjen med det samme.
