Selvom Daphnie havde benægtet at hun vidste hvad Jaris snakkede om, nikkede hun alligevel til, at det var fordi han havde gjort noget godt, og mumlede et meget lavt, "Mh hm.." til det. Selvom det var meget lavt, gik hun ud fra han godt kunne hører det, nu hvor hun vidste han have urealistisk god hørelse. Farven i kinderne tog lidt mere til, da hun hentydede til deres lille.. aktivitet på landevejen. Daphnie kørte hånden gennem håret. Det irriterende hende at han havde så voldsom en effekt på hende, der havde hun aldrig oplevet før. 

 Det var et let skulende blik der blev sendt i Jaris retning, da kjolen var faldet til jorden, og han kommenterede på hun gerne måtte smide det hele. I stedet for at gøre som han ønskede, rækkede hun stædigt tunge af ham og lagde kort armene over kryds på brystet. Kommentaren fik dog alligevel farven i kinderne til at tage til i intensitet. Frustreret over hendes krops reaktioner, lagde hun sig bare ned i sengen. Normalt ville hun ikke blive så påvirket over sådan en kommentar - i stedet ville der nok komme et flabet svar tilbage. Hvorfor var det så anderledes med Jaris?
 " ... Selv tak... " mumlede hun stille tilbage, og holdt blikket i hans. For at give plads til Jaris ben mellem hende, skilte hun benene lidt, og lod det øverste ben glide næsten helt op til hans hofte, for at hun lå godt. En varm følelse spredte sig i hendes krop, nu hvor de lå så tæt. Kysset blev gengældt, og den kildende følelse i maven sneg sig frem igen. En glad smil spillede på hendes læber, og lå og betragtede Jaris lidt.
 "Godtnat, Jaris.. Sov godt! "  sagde hun stille tilbage. Mens Jaris faldt i søvn, lå Daphnie bare og betragtede Jaris, og nød at ligge så tæt. Det sitrede i hele hendes krop, og hun havde lyst til at kysse ham, men hun lod vær - nu lå han trods alt og sov. Til sidst lukkede hun dog øjnene og faldt i søvn.

-------------------

 Når Daphnie faldt i søvn, så sov hun. Og hun sov tungt. Hun flyttede en smule på sig, da der kom lidt bevægelse i sengen, og halsen blev strukket en smule i søvne ved berøringen og et lavt, "mh.." slap ud. Da Jaris havde sneget sig ud af sengen trillede Daphnie rundt i søvne, og kom hen og lige hvor Jaris før lå. Hun var midt i at have en drøm om en talende kat, der prøvede at sælge hende en mystisk pap-kasse der vibrerede, men den var ikke lige frem indbydende. 
 For hver gang Jaris bumpede ind i noget, kom Daphnie med en utilfreds lyd, og flyttede sig lidt i sengen. Den skide kat.. Den kastede ting efter hende, der sprang i luften. Heldigvis kunne hun flyve op i luften, så den ikke kunne ramme. Desvære var det som om katten var lige glad med at Daphnie kunne flyve, og den formåede at ramme hende med et ordenligt brag, der fik hende til at vågne, og sætte sig pludseligt op i sengen. Hun trak vejret en anelse hurtigt, mens hun så sig lidt forvirret rundt. 
 "Møj kat... " mumlede hun lavt for sig selv, mens hun gned øjnene lidt. Da Jaris kom tilbage til sengen, gav det et lille sæt i Daphnie, og hun lavedet et lille spjæt. Med hovedet let på skrå, betragtede Daphnie ham, som han smed sig i sengen, og rynkede panden lidt forvirret.
 ".. er du okay? "  spurgte hun med en stemme tydeligt påvirket af søvnen. Hun rømmede sig en smule, inden hun lagde sig ned på siden, med blikket på Jaris.

Så træt som Jaris var og så ondt som han havde, registrerede han overhovedet ikke, at han fik lagt sig i den anden side af sengen, da han kom tilbage. Det eneste han kunne fokusere på, var at trække vejret ordentligt, så han ikke glemte det i den intense smerte. Hårde kanter var da noget Zaladin måtte have skabt! Eller også burde hårde kanter bare forbydes når Jaris var i nærheden, for han var næsten sikret at komme til skade på dem. Som regel gik det ud over hans hoved, men denne gang var da lige grov nok. Træk vejret. Det begyndte langsomt at hjælpe på det. Men lige meget hvad, så ville han ikke brokke sig det mindste, for denne nat var stadig bedre end de fleste andre, fordi han ikke skulle sove alene.

Selvfølgelig lykkedes det ham ikke at være stille nok til ikke at vække hende. Ikke at han havde regnet med det, men han havde da håbet. Mens han stadig havde begravet ansigtet i puden, nikkede han svagt. Om hun kunne se det i mørket, anede han ikke, men kort efter drejede han hovedet for at se mod hende. "Ja.. Jep.. Helt fint," sagde han hurtigt, efterfulgt af en tung vejrtrækning. Han vendte sig rundt og fjernede samtidig hånden fra mellem benene, bare for at ligge lidt mere normalt. "Beklager, hvis jeg vækkede dig. Jeg kom op at slås med dine møbler," sagde han undskyldende, mens han skulede ondt i retning af bordet. Der gik ikke længe, før han fik et lidt forvirret udtryk i ansigtet. Nævnte hun noget om en kat? Han rettede et forventningsfuldt blik mod hende igen og rykkede sig lidt tættere på. "Har du kat?" Den havde da godt nok skjult sig godt indtil videre, eller også havde han bare været for træt til at lægge mærke til den. Men han håbede sådan. Anna havde stoppet Jaris i at slæbe herreløse katte med hjem, et par gange og han vidste egentlig godt at hun havde ret i, at han ikke skulle have kæledyr, men nu når ingen andre ville putte med ham på gården, så måtte han jo finde en anden måde.

 Daphnies øjne tog sig god tid til at vænne sig til mørket og hun følte sig egentlig ret blindt pludselig. Hun kunne derfor overhovedet ikke se noget som helst, og det var egentlig kun på grund af måden han lagde sig i sengen hun spurgte ind til ham. Det virkede bare så underligt. Da hun havde lagt sig ned, og kom en hel del tættere på Jaris, blev det en anelse nemmere at se ham. Et let grin, gled over hendes læber, sammen med et smil, over Jaris. Daphnies hende hånd flyttede sig, og hun lod pegefingeren, glide lidt nussende rundt på hans ryg, mens hun lod blikket følge fingeren lidt. Det var en dejlig følelse, at mærke hud mod hud. 
 " Det er okay.. De trænger tydeligvis også til at blive sat på plads, hvis de ikke kan opføre sig ordenligt.. " grinte hun lidt og flyttede blikket hen på Jaris ansigt igen. Da han kom tættere på, rykkede Daphnie lidt på sig, så hun lå lidt tæt op af ham. Der var ikke mange centimeter mellem deres ansigter. Da han spurgte ind til en kat, så hun lidt forvirret ud i et øjeblik.
 "Hva? Kat..? Nåårh.. Nej.. " grinte hun lidt da det gik for hende hvad han snakkede om.
 "Jeg.. havde bare en underlig drøm.. " mumlede hun lidt, og rystede svagt på hovedet over det. Meget underlig drøm.. Daphnies læber foldede sig tænkende, mens hun forsatte med at køre en finger rundt på Jaris. Hun havde lyst til at røre mere ved ham, men kunne ikke helt få sig selv til det.
 "Har du sovet okay? " spurgte hun så nysgerrigt. Med tjenestepiger og egen forretning gik Daphnie lidt ud fra han nok havde en større og lidt bedre seng end hendes, så han havde nok ikke sovet særligt godt. Der var ikke meget plads i den lille seng, så de har måtte ligge tæt. Det havde dog ikke generet Daphnie, hun havde egentlig nydt det en del. 

Det var et tilfreds suk der lød fra Jaris, idet Daphnie lod en finger nusse sig rundt på hans ryg. Det var så fristende bare at lukke øjnene og sove videre, så behageligt det var, men i søvne ville han ikke nyde det så meget. Der var ikke meget plads mellem deres ansigter, men han kunne da godt lige være lidt ekstra nærgående med kroppen, så lige som forrige gang, skubbede han et ben ind mellem hendes for at kunne presse kroppen helt tæt til hendes.
"Fokuser på bordet, den har tydeligvis et problem med mænd," sagde han i en let latter, men der var måske noget om det. Han var da overbevist om, at den i hvert fald havde et problem med en bestemt del, kun mænd besad.

Håbet om at Daphnie ville svare ja, fyldte mere og mere hos Jaris, jo længere tid han ventede på svar. Det føltes som en evighed, men varede ikke mere end et par sekunder.
"Oh..." Lød det en anelse skuffet fra ham, da hun svarede nej. Det milde udtryk af skuffelse der også havde lagt sig over hans ansigt, blev dog hurtigt rystet af og han fik et smil frem i stedet. Ingen kat, men han var da nødt til at se det på den lyse side. - Daphnie var her stadig og det var til at foretrække.
"Når man ligger så tæt på dig, kan man da ikke andet end at sove godt." Han lukkede kort øjnene i behag. Det var længe siden han havde sovet så godt og stod det til ham, var det bestemt ikke sidste gang. Idet han åbnede øjnene igen, lagde han blidt en hånd mod hendes lår, så højt han kunne placere den, lige nøjagtig uden at ramme hendes balle.
"Hvad drømte du?" Spurgte han, egentlig oprigtigt interesseret, for han var nødt til at vide hvorfor hun havde nævnt en kat. I samme øjeblik tog han let fat i underkjolen, stadig med hånden ved låret, og begyndte langsomt at hive lidt op, lod hånden glide op ad hendes side, kun op til taljen, før han flyttede hånden ned igen, men uden at hive kjolen med. Det var egentlig kun ment som nus, men kunne han komme ind til noget bar hud, brokkede han sig bestemt ikke. De få centimeter mellem deres ansigter forsvandt kort efter, som han rykkede hovedet helt tæt til hendes og lod deres læber snitte hinanden. Han lagde ikke skjul på at han gerne ville kysse hende, men han ventede på at få hendes drøm at vide. Han ville måske også bare gerne drille lidt, efter han havde stillet et spørgsmål og han kendte ingen bedre måde at drille på, end at være lidt for nærgående.

 Da Jaris begyndte at møve sit ben ind imellem hende, løftede Daphnie det ene ben en lille smule, og rykkede kroppen så tæt på Jaris hun kunne, så det lå helt tæt, næsten viklet ind i hinanden. Hun synes pludselig det blev en hel del varmere. Det var med et let grin, at hun nikkede til hans kommentar.
 "Åh nej dog.. Det må jeg hellere få gjort noget ved så. Det går jo ikke, hvis du pludselig vil komme igen, på grund af bordet.. " sagde hun stille, nu de lå så tæt, var der jo ingen grund til at snakke højere. Daphnie kunne mærke kinderne blev lidt varmere, og var glad for at et var så mørkt.

 Daphnie fornemmede godt Jaris skuffelse, og fik det en anelse dårligt over det. Hun hadede at skuffe andre, men på den anden side var der heller ikke så meget hun kunne gøre ved netop lige det her. Dog virkede det til Jaris hurtigt kom over skuffelse, så det måtte Daphnie jo også bare gøre - det var dog altid lettere sagt end gjort. Jaris' kommentar fik dog et bredt smil til at brede sig på Daphnie læber, og det kildede lidt i hendes mave.
 "Det var da alligevel heldigt! " lød det smule mere glad fra hende, end hvad der havde været meningen. Hun foldede læberne lidt og håbede Jaris ikke bed mærke i det. Da hånden blev placeret på hendes lår, bed hun sig lidt i underlæben i stedet, og lod blikket glide lidt rundt i Jaris ansigt. Daphnies øjne gled lidt i, som hånden gled op af hendes side, for bedre at kunne mærke det. Fokuseret på håndens bevægelse glemte hun en smule at lytte, og der gik et par sekunder, før hun opdagede Jaris havde spurgt ind til drømmen. Hun åbnede øjnene igen og mærkede hvordan varmen bredte sig i hendes ansigt.
 " Hmm.. hva? Oh.. En kat ville sælge mig en kasse der rystede, men jeg stolede ikke på den, og så begyndte katten at kaste ting efter mig, der eksploderede, og jeg begyndte at flyve for ikke at blive ramt, men den ramte alligevel, og så jeg vågnede.. " et svagt grin over drømmen slap ud, men blev cuttet kort, da Jaris pressede læberne mod hendes i et kys. Daphnies øjne gled i, mens hun gengældte kysset lidt mere ivrigt end hun egentlig ville, da det var som om hendes hjerne havde slået fra, og kroppen havde taget over og lod lysten styre det hele. Benet gled lidt mere op af Jaris' ben, og den ene hånd, fandt vej til hans nakke.

Det lave grin der lød fra Jaris, var ikke til at tage fejl af. Det var som om, at han kun ved hjælp af sin latter, fortalte at det slet ikke var en mulighed, at han ikke kom igen. Så godt som han lå lige nu, var det en mulighed, at han ikke ville gå igen. I hvert fald ikke foreløbig.
"Så let slipper du ikke af med mig," sagde han tilfreds. Han sov meget bedre her, end han gjorde hos sig selv, så de få gange om måneden han kom til byen, ville han helt sikkert poppe forbi og se om Daphnie var hjemme. Hvis hun i længden endte med at blive træt af ham, var det vel bare ærgerligt. Han ville højst sandsynligt fortsætte med at være irriterende.

Indtil videre lod han da til at gøre et eller andet rigtigt, som han alligevel lagde mærke til hvor glad hun lød. Det fik smilet på hans læber til at blive lidt bredere, men han kommenterede ikke på det. I stedet fokuserede han på at nusse videre og han fortsatte på samme måde som før, ved at tage let fat i underkjolen, når han lod hånden glide op til hendes talje og slippe igen, når han førte hånden tilbage til hendes lår. Det samme gjorde han igen. Og igen. Lige indtil han fik flyttet kjolen nok til at han kunne lade hånden glide ind under kjolen og nusse videre. Han burde have været lidt mere tålmodig og ventet med at starte et kys op, til han i det mindste havde givet hende en chance for at grine færdig. Måske også givet sig selv en chance for at svare, men det lykkedes ikke denne gang. Siden Daphnie gengældte kysset lidt mere ivrigt end det blev givet, fulgte han automatisk hende. Han skulle lige til at læne sig halvt ind over hende, men lod være og trak sig i stedet lidt væk for at stoppe kysset. "Oh.. Undskyld, jeg skal nok lade dig sove igen.." Sagde han i en let latter. Han havde været flabet nok til at vække hende midt om natten med sin larm, måske han skulle undlade at holde hende vågen, hvis hun egentlig hellere ville sove videre. "Medmindre du hellere vil have, at jeg skal blive ved?" Spurgte han kort efter. Han skulle vel lige være sikker.

 "Der var jeg da alligevel heldig! " lød det oprigtigt glad fra Daphnie. Hun havde aldrig sovet med andre før, kun med hendes lillebror, da de var mindre. Det var bare ikke helt det samme. Det var noget dejligere over at sove med Jaris. Desuden havde de urene tanker ikke været nær så intense mens Jaris havde været der, som de havde de andre dage. 

 Da Jaris hånd nåede ind under hendes kjole, og begyndte at nusse hendes bare hud, strakte hun sig lidt for ham, så han kunne ramme mere hud. Under kysset begyndt Daphnies ben at glide sig lidt op og ned af Jaris' ben, mens det samtidig holdt Jaris tæt på hende, og hånden i hans nakke, knugede sig lidt i håret. Et svagt suk slap kort ud under kysset. Det begyndte at snurre mere i Daphnies krop, og det temperaturen var da steget en del i rummet. Var den ikke? 
 Det var en lidt skuffel følelse der bredte sig i Daphnies mave, da Jaris trak sig fra kysset. Hun havde ikke lyst til at det skulle stoppe - ikke at det var noget hun ville indrømme. Hun bed sig lidt i læben og havde blikket lidt på Jaris, inden hun en anelse flov over sig selv, slog blikket lidt ned. Hånden i hans nakke gled ned, så en finger kunne køre lidt rundt på hans bryst. Hun foldede læberne lidt og brummede kort lidt tænkende. 
 "Hmm.. Det er okay, vågnede jo af drømmen.. " sagde hun stille og forsatte med at kører fingeren rundt på hans bryst. Hun ville jo gerne have at de forsatte, men det kunne hun jo da ikke bare sige.. Hun havde forsat blikket slået ned, men skævede så lidt op på ham, og åbnede munden lidt, uden at sige noget til at starte med. 
 "... Du må gerne blive ved.." sagde hun så endeligt, og kunne mærke hvordan hele hende ansigt blev rødt. Hun sank lidt. 

Endnu mere glæde viste sig i Jaris' ansigt, da han hørte hvor oprigtig glad Daphnie lød. Det var helt underligt, for en gang skyld, at gøre en anden glad, det var han ikke vant til. Som han tænkte mere over det, begyndte det dog at være en anelse ubehageligt, for han kunne aldrig garantere at det ville fortsætte sådan. Jaris havde et talent for at være en røv over for andre, mest fordi han fandt det vigtigt at komme med dårlige jokes, på dårlige tidspunkter. Det var en vane han ikke kunne slippe, en vane han ikke havde lyst til at slippe, for det var sådan han var. Eller sådan han ville fremstå at være, da han helst ikke ville smide den tykke facade af vitser og selvtillid, når han udmærket godt vidste, at det overhovedet ikke var sådan han var i virkeligheden. Det var bare meget nemmere, end at være svag. Som hans tanker vandrede, falmede smilet også langsomt, men han forsøgte til sidst at ryste ubehaget og tvivlen af sig, ved kort at lukke øjnene og tage en dyb indånding. Da han åbnede øjnene og så på Daphnie igen, var alt som normalt.

Hånden under kjolen fortsatte som den hele tiden havde gjort, som om det ikke engang var ham der styrede den længere. Engang imellem flyttede han hånden lidt, så han kunne lade fingrene glide hen over hendes ene balle. Daphnie brugte benet til at holde ham tæt til sig og med hånden der havde fat i hans hår, hungrede Jaris efter mere. Men han trak sig stadig, for selvom hun fulgte ham, var det vel ikke sikkert at det var det, hun ville. Han skulle bare være sikker på, at han ikke pressede hende til det. Med en tydelig lyst i blikket, som kunne være svært at se i mørket, skævede han mod fingeren på hans brystkasse. Allerede nu, var det utrolig svært ikke at lade lysten styre, men han beherskede sig, for stadig at lade hende svare. Det var lige før han alligevel ikke gav hende meget af en chance, for lige så snart hun havde svaret, spildte han ikke tiden og startede straks kysset op igen, betydeligt mere ivrigt end før. Han trak hånden under hendes kjole til sig igen, for i stedet at tage let fat om hendes hånd og lægge den fladt mod hans brystkasse. Langsomt begyndte han at føre hendes hånd ned over hans mave. Der var ingen tvivl om, hvor han havde tænkt sig at hendes hånd skulle ende, for han fortsatte ned over maven og mod buksekanten. Han var nysgerrig på hvor meget hun ville kaste sig ud i, men han havde med vilje ikke et fast greb om hendes hånd, for hun skulle hele tiden have muligheden for at trække den til sig.

 Det gjorde Daphnie en smule usikker, at Jaris var så stille længe, og da han trak vejret tungt, gjorde det det ikke bedre. Havde hun sagt noget forkert? Gjort noget forkert? Måske ville Jaris egentlig ikke rigtig havde lyst til at besøge hende igen, og nu var han ved at være træt af lade som at han gad. Det gav Daphnie en ubehagelig følelse i maven. Hun følte sig en smule trist til mode over det. Hvis han så bare ville sige, hvis han ikke havde lyst til at komme igen. I stedet for at give falsk håb. Mon det var fordi hun ikke havde en kat?

 Tankestrømmen og den ubehagelige følelse forsvandt dog lige så hurtigt som den var kommet, da deres læber mødtes igen. Daphnie gengældte kysset lige så ivrigt som det blev startet. Hun lod han styre hånden ned over ham, selvom hun kunne mærke nervøsiteten komme kravlende jo længere ned hånden kom. Hun prøvede at ignorere det, og fokuserede i stedet på kysset, og den dejlig følelse det fik frem i hendes krop, men jo længere ned hånden kom, jo mere bukkede fingeren sig sammen, så hånden ikke længere lå fladt på Jaris' mave, men istedet lå som en løs knytnæve. Da hånden ramte buksekanten blev nervøsiten alligevel for meget, men i stedet for bare  at trække hånden væk, brød hun kysset med et suk, og flyttede på sig, mens hun bed sig i underlæben. Hun lagde lidt op til at Jaris skulle rykke sig lidt mere ind i sengen, som hun forsigtigt kravlede op, og satte sig med et ben på hver side af hans hofter, hvis han altså flyttede sig lidt, så hun kunne være der. 
 Om Jaris flyttede sig eller ej, trak Daphnie underkjolen over hovedet og smed den ned på gulvet, så hun kun sad tilbage i trusser og brystholdere. Hun bed sig forsat lidt i underlæben, mens det brune hår stod ud til alle sider, inden hun lænede sig frem over, for at starte kysset ivrigt op igen. Daphnie lod bare hendes overkrop holde sig tæt på af Jaris' så hun kunne mærke så meget af hans hud mod hendes som muligt.

Jaris havde ikke regnet med, at han ville kunne få Daphnies hånd så langt ned, som han gerne ville have den, men der var nu alligevel en smule håb, der langsomt fyldte mere, jo længere ned hendes hånd kom. Uden at lægge alt for meget mærke til, at hun lagde op til at han skulle rykke sig længere ind i sengen, gjorde han det automatisk, for ikke at føle sig på alt for lang afstand fra hende. Det var et lettere forvirret blik der fulgte hende, som hun satte sig overskrævs på ham, men det blev hurtigt ændret til glædeligt overrasket. Uden at tænke over det, fordi han var så ivrig, bøjede han det ene ben for at løfte underlivet en smule og dermed skubbe sin manddom mod hende. Han måtte bide sig i underlæben, for at holde et støn dæmpet, mens han lod blikket glide betaget ned over hendes krop. Hun havde stadig alt for meget tøj på.

Underlivet blev først lagt afslappet mod sengen igen, da det ivrige kys blev startet op igen og det blev gengældt begærligt. Hans vejrtrækning blev betydeligt tungere, idet han mærkede hende så tæt på sig igen. Den ene hånd fandt vej til hendes ryg, så han kunne for fornemmelsen af at hive hende endnu tættere på sig, selvom det ikke var muligt. Han drejede hovedet en anelse til siden og brød kysset, for at føre den anden hånd op og komme et par fingre i munden. Han sørgede for at gøre dem godt våde og uden at give hende den mindste advarsel, flyttede han hånden ind mellem dem, skubbede den ned i hendes trusser og pressede de to fingre ind i hende. Han havde tænkt sig at gøre som sidst og varme hende godt op, inden han gjorde meget andet, men på denne måde, håbede han at få et støn ud af hende, som hun denne gang ikke behøvede at holde tilbage. Han undgik også at starte kysset op igen, kun for at kunne betragte hende i reaktionen.

 Da Jaris' underliv blev presset mod Daphnies, slap et tungt suk ud mellem hendes læber. Det var tydeligt at mærke at Jaris nød det, og som bulen i hans bukser blev presset mod Daphnies underliv, spredte lysten sig fra hendes underliv og videre rundt i hendes krop - ikke at hun helt vidst det var det den intense følelse i hendes krop var, da det ikke var en følelse hun var vant til at mærke. 

 Som de lå der og kyssede, og var så tætte, vippede Daphnies underliv automatisk mod Jaris', og små suk slap ud mellem kyssene en gang i mellem. Daphnies ene hånd fandt vej op i hans hår, mens den anden arm lagde sig mod sengen, så hun ikke bare lå helt klasket sammen oven på ham, men kunne holde sig en lille smule oppe. Da Jaris trak sig fra kysset og tog sin fingre i munden, fulgte Daphnie hans bevægelser med et lettere undrende og forvirret blik. Hvad lavede han nu? Hun bed sig lidt i underlæben da et sug gik gennem hendes mave, mens hun betragtede ham sutte på fingerne. Hun løftede sig en smule da han pressede hånden inden mellem dem, og holdt vejret uden at tænke over det. 
 Jo længere ned Jaris' hånd kom ind mellem dem, jo mere trak Daphnies mave sig sammen i en blanding af spænding og lyst. Da hans fingre gled op i hende, strammede hendes greb sig om hans hår, og hun gispede højlydt med hovedet vippet en smule bag over, inden det blev til et tungt støn. Kort spændte hun en smule automatisk op i underlivet, og foldede læberne sammen og lukkede øjnene lidt. 
 Der gik dog ikke mere end et par små sekunder før Daphnie kom til sig selv, og så lidt overrasket på Jaris, over hendes egen reaktion. Armen der lå mod sengen blev flyttet, så hun flovt kunne ligge hånden foran hendes ansigt, og gemme det ned mod hans bryst. Hendes ansigt var blevet godt rødt, i en blanding af forlegenhed og varme fra den overvældende følelse hans fingre havde spredt i hendes krop. Daphnie sank kort og langsomt, og træk vejret en hel del tungere end før Jaris' fingre fandt vej op i hende.

En blanding af grebet, der blev strammet om hans hår og den lyd, han formåede at bringe frem hos Daphnie, var langt mere tilfredsstillende, end han forventede og uden at tænke over det, fik Jaris presset neglene i hendes ryg. Først efter han havde ført neglene en anelse til siden og efterladt mindre rifter, blev han opmærksom på hvad han lavede og fjernede hånden, lod i stedet fingrene glide op mod brysteholderen, men uden at gøre mere lige med det samme. Han bed tænderne hårdt sammen for at holde et støn tilbage, ville egentlig også gerne, på en eller anden måde, fortælle Daphnie at neglene ikke havde været med vilje, men så meget koncentration var slet ikke til stede hos Jaris i øjeblikket. Til gengæld var bordets voldelige indslag fra tidligere, og smerten det havde medført, fuldstændig glemt, fordi han ikke havde hjerne nok til andet end at fokusere på hende.

Bare for ikke at stoppe med det samme, lavede Jaris et ekstra lille ryk med fingerspidserne, inden han trak hånden mellem hendes ben til sig igen. Nu når han var sikker på, at han havde fået holdt stønnet tilbage, undslap han, hvad han troede ville være et lydløst suk, men han kunne alligevel ikke gøre det helt så diskret. Han kunne heller ikke lade være med at smile over så overrasket hun var blevet. Om det var overraskelse over hans handling, eller hendes egen reaktion, kunne han ikke vide med sikkerhed, men det gjorde ham lidt mere ivrig efter at fortsætte i samme stil. Han ville have samme reaktion igen, sørge for at det aldrig blev den mindste smule kedeligt, men han var samtidig en smule forstyrret af sin egen ivrighed, som fik lov til at tage mere og mere over. I stedet for at gøre alt i et langsomt tempo, førte han den anden hånd om på hendes ryg, hvor han tog fat i brysteholderen og hev lidt. Med tung vejrtrækning og let rystende på begge hænder, forsøgte han at give hende en chance for at stoppe ham, hvis hun ikke ønskede at have en brysteholder, der var revet i stykker lige om lidt.

 Daphnies ryg svajede let, som neglene blev presset ned mod den, og et svagt smertende støn slap ud mellem hendes læber med en lille grimmasse. Selvom det gjorde ondt, var der alligevel noget dejligt over det. Det sendte en kildende fornemmelse gennem kroppen, der efterlod rystninger i hendes krop. Efter hovedet blev gemt ned mod Jaris' brystkasse, lå Daphnie blot stille og samlede sig selv, og nød hver berøring mod hendes krop. 

 Efter et kort stykke tid, løftede Daphnie hovedet igen og lod kort blikket glide over Jaris ansigt, mens hun med sig lidt i underlæben, inden hun lænede sig frem for at lade læberne ramme hans hals. Dog nåede læberne ikke helt at ramme halsen, for bevægelsen fra han fingerspidser, fik et støn til at slippe ud mellem hendes læber mod hans hals. Da Jaris selv lod et støn slippe fri, kunne hun ikke lade vær med at smil lidt, og fugtede kort læberne, inden hun lod læberne ramme hans hals for alvor, og lod små kys vandre ned over den. 
 I sit fokus på kyssene, registrerede hun ikke han lille hentydning, og forsatte i stedet blot med at kysse ham på halsen. En gang i mellem blev kyssene efterfulgt at et svag suk. Som hun kyssede ham lidt op og ned af halsen, gned hendes underliv sig lidt mod Jaris' underliv.

Så snart Daphnie lænede sig forover, blottede Jaris halsen ved at læne hovedet så langt tilbage han kunne. Hans vejrtrækning blev tungere, bare ved tanken om hendes læber mod hans hud. Med hovedet så dybt i puden og deres kroppe så tæt, kom varmen hurtigt snigende, men han forsøgte at ignorere den. Der gik ikke længe før han mærkede de bløde læber mod halsen. Han lukkede øjnene, sukkede tungt i nydelse og løsnede grebet om stoffet en smule. Han ville endelig ikke stoppe de alt for behagelige kys, men idet hun startede bevægelser mod hans underliv, kunne han ikke holde igen længere.

Siden Jaris heller ikke havde registreret noget modstand fra Daphnie, tog han ordentligt ved brysteholderen og hev til, indtil den var helt åben på ryggen og løs nok til selv at glide ned. Han kunne ikke holde et tilfredst smil tilbage, samtidig med at et lavt støn slap ud.
"Jeg håber ikke at du skulle bruge den længere," sagde han hæst, en smule stakåndet af nydelse. Det kunne næsten lyde som en undskyldning, men var egentlig ikke ment sådan, for han havde vel mere eller mindre fået lov. Han løftede overkroppen en smule, lagde en albue mod sengen for at holde sig oppe. Han lagde den anden arm omkring hende, strammede grebet en god del for at holde hende fast, inden han vippede hende til siden og lod hende falde ned på ryggen i sengen. Han gjorde hvad han kunne for samtidig at flytte sig lidt til siden, så hun kom så langt ind mod midten som muligt, men det gik lidt stærkt og han fik ikke rykket sig helt så meget, som han ville. I et kort sekund lod han blikket falde mod hendes barm, inden han pressede kroppen så tæt på hendes som muligt, uden at mase hende og i samme øjeblik startede han et lidt for ivrigt kys. Armen lå stadig omkring hende, holdt hende fast som om han ikke ville give hende en chance for at gå, selvom han langt fra regnede med, at det ville ske.

 Som brystholderen blev strammet lidt om Daphnie bryst, gispede hun svagt mod Jaris hals, men hvad der egentlig skete med den, tænkte hun ikke yderligere over, da der var alt for mange følelse i gang i hendes krop i forvejen. Uden at flytte hovedet særlig meget, løftede hun over kroppen lidt og lod brystholderen glide ned af armene, så den ikke længere var i vejen. 
 " Hmm.. Ikke lige nu.. " Mumlede hun en anelse fraværende mod hans hals, mens hun lod brystholderen falde på gulvet. 
 
 Da Jaris begyndte at vendte dem rundt, gjorde Daphnie hvad hun kunne for at gøre det lettere for ham. Hun gjorde hvad hun kunne for at gøre sig lettere, rykkede sig lidt og hvad der ellers gav mening for hende. Så snart de var vendt rundt, og Jaris startede kysset, gengældte hun det lige så ivrigt. Hendes ene hånd fandt direkte op til hans hår, mens den anden tog en lille omvej, og gled op af hans ryg, med neglene blidt mod hans ud, inden fingrene viklede sig ind hans hår. Det ene ben viklede sig lidt rundt om Jaris og gned sig lidt op og ned af ham.

At Daphnie hjalp til, gjorde det en del lettere for Jaris at vende dem, men hans tanker lå stadig ikke der, men i alle andre følelser der væltede gennem kroppen. Varmen, der blev værre og værre, men han ihærdigt forsøgte at ignorere, for den ivrige lyst tog hurtigt mere over, end han ville han den til. Hendes hånd i hans nakke og de blide berøringer fra negle mod hans ryg, fik hurtigt hans vejrtrækning til at blive mere og mere ustabil og endnu tungere end før. Det var så behageligt, helt beroligende, så han trak det lidt ud.

Jaris undslap et lavt støn mod Daphnies læber, inden han trak sig en anelse væk fra hende, men uden at slippe kysset, for at skabe lidt plads mellem dem. Hånden mod hendes ryg blev ført om på hendes mave, hvor han lod den hvile i et par sekunder, før han lod den glide ned over huden. Med et ekstra lille pres mod den nederste del af maven, skubbede han hånden ned i hendes trusser. Med vilje tog han sig god tid til at lade fingrene finde vej til det følsomme punkt mellem hendes ben, i et lille spontant forsøg på at få hende til at ville have det mere og mere, jo længere tid det tog ham at nå så langt. Med et let tryk, startede han nogle blide bevægelser med fingrene og uden at lade hende fokusere udelukkende på det, slap han nu kysset og lod læberne ramme hendes hals. De rolige kys mod huden blev hurtigt flyttet længere ned, så han i stedet kunne kærtegne hendes ene brystvorte med spidsen af tungen.

 Det hele snurrede for Daphnie. Hendes følelser var ud over det hele, hendes krop reagerede på hver eneste ting Jaris gjorde, uanset hvor lidt det måske var. Hun havde det ulideligt varmt, og jo længere tid der gik jo svære blev det for Daphnie at koncentrere sig. Derfor begyndte hendes kys også at bliver mere fraværende, da støn og suk begyndte at komme oftere og oftere, og vejrtrækningerne blev tungere og tungere og mere ustabile. Hun nød det hele, og ønskede egentlig ikke at det skulle stoppe. 
 
 Jaris løftede sig en smule, og Daphnie blev nødt til at flytte benet der var viklet lidt om ham. Det andet ben blev også flyttet lidt, så Jaris bedre kunne være mellem hendes ben. Et lille gisp slap ud mellem hendes læber da hun mærkede presset mod maven, og mærkede et stort sug gå gennem maven, der gjorde hende endnu mere svimmel. Hånden der, hvad Daphnie synes var alt for langsomt, sneg sig ned mellem hendes ben. Hendes vejrtrækning med en hel del langsommere, og lyttede ham godt efter, kunne man hører hende holde vejret lidt. Den ene hånd i Jaris hår, blev utålmodigt flyttet fra hans hår, og op så hun holdt fast i puden i stedet. Benene blev også flyttet lidt med, som hun lå og blev mere og mere ivrig og utålmodig på hvad der ventede for ude. Da Jaris begyndte at bevæge sine fingre, sukkede hun tungt ud, efter at have holdt vejret. Halsen strakte hun, ved at vippe hovedet lidt bagover ned i puden og små støn slap ud af og til, mens hun en gang i mellem vred kroppen en lille smule i nydelse.

Jaris lyttede godt med, i alle de små lyde og ændrede vejrtrækninger Daphnie kom med. Han kunne ikke lade være med at undslippe lidt ekstra luft af en lydløs latter, som hans tanker i et kort sekund gled over i, hvor upraktisk det var at holde vejret lige nu. Hvor heldigt, at han ikke valgte at trække det længere ud. Det kunne umuligt være smart at holde vejret for længe, med varmen der bredte sig, ikke bare mellem dem, men efterhånden i hele rummet. Han vidste at det var hamrende koldt udenfor, men alligevel manglede han et åbent vindue et sted, bare for at lukke lidt af varmen ud. Intet slog dog varmen i hans eget hjem i løbet af dagen, så helt så slemt var det ikke. Desuden var det en eftertanke, det kunne sammenlignes med de gange folk talte til ham og han glemte at høre efter, for han var stadig travlt optaget af at være her, i øjeblikket, sammen med Daphnie.

Fingrene fortsatte i lidt tid, for lige som første gang, ville han ikke gå for hurtigt frem. Til gengæld var det endnu sværere at holde sig tilbage denne gang, fordi han vidste, at Dahnie var nogenlunde klar over, hvad der skulle ske. Han kunne jo vælge at ændre bare en anelse på sine metoder, men spørgsmålet var, om han overhovedet var tålmodig nok. Han vidste hvorfor, at han var så utålmodig, i forhold til hvordan han normalt var. Det var en god blanding af manglen på den sukker, som han indtog i store mængder hver dag, undtagen de sidste to dage og så det faktum, at han boede på et bordel og havde fri adgang til at få dækket sine behov, lige så snart de meldte sig.

Som han lå der og lyttede til hende i sin nydelse, lænet ind over hende, så tæt på han kunne være og stadig have frit spil mellem hendes ben, blev han ret hurtigt enig med sig selv om, at han egentlig ikke havde lyst til at trække det længere ud. Han følte det tæt på umuligt, så meget som Daphnie gjorde for ham, fik ham i det helt rigtige humør, måske endda uden at være bevidst om det. Han trak hånden i hendes trusser til sig igen og som han rettede sig op, lod han blikket glide hele vejen ned ad hende. Han bed sig i læben, for ikke at smile alt for meget over hvor køn hun var. Han tog fat i begge sider af hendes trusser, han havde slet ikke tid til at bruge samme metode som tidligere og gøre det langsomt, så han hev straks til for at få dem hele vejen af. Han kastede dem over skulderen, når de var her, fandt han det ikke nødvendigt at smide dem et sted, hvor han var sikker på at kunne finde dem igen senere. Han satte tommelfingrene ned i kanten af sine egne bukser, men ventede med at skubbe dem ned. Han smilede lidt bredere og lagde hovedet let på skrå, idet han rettede blikket mod hendes igen.
"Så.. Skal jeg, eller vil du være øverst?" Spurgte han lavt, stadig med en let tung vejrtrækning.

 Daphnie havde svært ved at være i sin krop. Hendes krop kom med små ryst og vrid i nydelse over Jaris' fingre, mens hende krop sitrede efter mere. I et forsøg på at få mere ud af det, bevægede Daphnie underlivet lidt. Øjnene lukkede sig i nydelse, og hun bed sig lidt i underlæben for at holde lydene en smule tilbage, selvom det ikke hjalp det store. Da Jaris trak hånden til sig, åbnede hun øjnene igen, og fulgte ham med blikket. Hun foldede læberne lidt, mens hun holdt blikket på ham. Måden Jaris sad der og så på hende, sendte nærmest en ild i hende. Da han tog fat i hendes trusser, løftede hun lidt op i hofterne så han nemt og hurtigt kunne få den ned over hendes numse. Daphnie fulgte dem med blikket som de forsvandt. og kunne ikke helt lade vær med at smile lidt over det. 
 Blikket faldt tilbage på Jaris, og landede på hans hånd ved buksekanten. Hun bed sig lidt i underlæben som et sug gik gennem maven i spænding. Hun flyttede blikket i Jaris' blik, da han begyndte at snakke. Spørgsmålet fik Daphnies kinder til at blusse op i den flove røde farve igen. Hendes vejrtrækning blev en anelse mere overfladisk, og hun slog blikket lidt væk fra Jaris mens hun sank. Hun åbnede munden lidt, men lukkede den igen. Der gik dog ikke mange sekunder før hun åbnede den igen.
 " ... Det.. det... ved jeg ikke.. " sagde hun stille. Daphnie flyttede lidt usikker på bene og hånden der havde fat i puden slap, og rykkede sig også en smule. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, hvis hun var øverst, men tanken om at hun var øverst fik også en kildende fornemmelse til at sprede sig i hendes maven. Der gjorde det dog også med tanken om at Jaris var øverst. Læberne blev folder sammen igen, og hun flyttede blikket lidt flovt op i Jaris. Hun synes det var et pinligt spørgsmål, men fik anden følelse til at sprede sig i kroppen også. 

Daphnies usikkerhed i hendes svar var ikke til at tage fejl af. Jaris havde heller ikke ligefrem forventet, at få et fast besluttet svar og han ville endelig ikke presse hende til noget, hun ikke følte sig klar til. Men der var et eller andet der sagde ham, at hun langt fra var helt afvisende for at tage chancen. Desuden havde han virkelig intet problem med, at tage beslutningen for dem begge, for så kunne han stadig have så meget kontrol, som han helst ville og samtidig sørge for at Daphnie stadig fik masser nydelse ud af det. Blev det for meget for hende, havde hun vel altid mulighed for at sige fra.

Jaris rettede hovedet op igen og smilede stort, som han begyndte at skubbe sine bukser ned.
"Hm.. Så er det godt, at jeg ved det," sagde han og løftede øjenbrynene kort. Bukserne blev skubbet ned om lårene, før han lænede sig ned over Daphnie og pressede sine læber blidt mod hendes i et kys. Han fortsatte ikke længe, men længe nok til måske lige at få hende til at forvente, at han bare ville fortsætte hvor han slap, men i stedet slap han kysset og rullede ned på ryggen at ligge, ved siden af hende. Han skubbede bukserne resten af vejen af og puffede dem ud over kanten af sengen med en fod, før han rettede blikket mod hende.
"Du må gerne sige nej, hvis du ikke vil," sagde han, bare for at forsikre hende om, at hun selvfølgelig ikke skulle tvinges. "Og jeg skal nok gøre hvad jeg kan for at hjælpe," fortsatte han kort efter, forsøgte at sende hende et opmuntrende, men samtidig beroligende smil.