Deavás øjne lignede sig selv og hun hvilede roligt i dem imens de havde øjenkontakten. Andre kunne sagtens frygte disse dæmoniske øjne, men for Nyssa fandt hun en stor ro i dem. Stille kom følelserne ind i hende, heldigvis var hans ikke voldsomme eller ikke endnu. Hun havde prøvet det der var værre, langt værre. Det håbede hun ikke ville ske med Deavás for så kunne hun mentalt ikke holde til denne leg i længere tid og det ville bestemt være ærgeligt.

De havde stort set de samme følelser, så det generede hende bestemt ikke at få en kraftige følelse af at påføre denne mand smerte. Nyssa tog sin frie hånd ned i hans lomme og smilede drilsk op til ham ”Jeg kan lide din tankegang”.

Manden brød sig bestemt ikke om smerten, han fik af at Deavás borede neglede imellem hans ryghvirvler, han sagde ikke noget. Det behøvede han hellere ikke, hans ansigt udtryk viste det hele.

”Ja, se hvilken stor mandhed han har” sagde hun lettere varmt, men med lumsk undertone. Ikke fordi hun ville noget sensuelt, men mere for at se det. Især mænd var så ømme om den og deres kugler især. Nyssa havde før foretaget en lille operation på en, bare for at prøve.

Nyssa berørte manden, hans følelser var tydelige – de var fulde af frygt og kampgejst endnu. Hun smilede lumsk. Hun gav derefter slip på Deavás og brød forbindelse, for at kravle op på bordet og roligt at begynde at fjerne hans tøj, al hans tøj. Det der var for besværligt, blev med en fremmanet kniv skåret væk. Han ville alligevel ikke få brug for det. Da hun endelig var færdig kravlede hun ned igen og tog atter fat rundt om hans arm og betragtede den lettere muskelløse nøgne krop. Han lå endnu den forkerte vej for at de faktisk kunne se hans mandhed, men mon ikke den blev blottet. 

Det kunne hurtigt løbe af med ham, når først Deavás fik mulighed for at lege med en ynkelig sjæl, som den mand, der lå på bordet. Han var det oplagte mål for diverse eksperimenter, men Deavás var bestemt også interesseret i at se, hvad Nyssa kunne bruge sine hænder til.. Det var længe siden, de havde haft mulighed for at slå hovederne sammen. Meget kunne være sket i den tid, de havde ’arbejdet’ hver for sig og Deavás var egentlig i tvivl om, om han stadig kunne finde den lille uskyldige pige, som gemte på en farlig hemmelighed. Nyssa var langt fra uskyldig i sidste ende, men sådan så mange hende. Ikke ham dog.
Hånden vandrede ned i jakkelommen, som hun ville være i stand til at mærke en bog af en art. Bogen var dog udhullet, så han kunne opbevare sine redskaber i denne og altid havde orden i sagerne. Bunden var indbundet i sort læder, der var plejet og passet, men over siderne ville man kunne få øje på en enkelt blodplet, hvilket bestemt passede til Deavás ånd om ikke at være mild. ”Det var jeg bestemt heller ikke i tvivl om” lo han let, som han pressede hånden yderligere imod mandens ryg, da han forsøgte at løfte overkroppen.

Det var ikke helt nemt at bryde huden med neglene boret ned i mandens ryg, men smerten ville være intens, så det havde stadig et formål. Manden skulle gerne være så forpint, som overhovedet muligt. Nok havde han ikke gjort dem noget, udover spytklatten, men i virkeligheden var der intet sket. Det var nærmere dem, der havde planer for de 3 uskyldige væsner i deres nærhed. Deavás lo af Nyssa’s forslag om at beskue mandens manddom. ”Der røg din sidste uskyld” lo han drillende, selvom han godt vidste, at den aldrig havde været der. Han nikkede dog til forslaget, som hun gik i krig med mandens klæder.

”Vend dig rundt” lød det beordrende, som Nyssa havde fjernet mandens tøj og blottet hele kroppen. Men han vendte forkert og Deavás havde ikke planer om at løfte ham rundt. I stedet fjernede han hånden for at give manden mulighed for at bevæge sig. Derop mærkede han Nyssa’s hånd igen, ligesom manden kom på benene og forsøgte at svinge en knytnæve imod hans kæbeparti. Deavás dukkede sig, lagde en hånd imod mandens brystkasse og skubbede til, så han bragede ned i sofabordet, der gav efter, så benene knækkede og bordpladen revnede. Der fløj splinter ud i rummet, som manden jamrede og pev. Han måtte være blevet ramt af nogle splinter i ryggen og ned over benene. Deavás fnøs, som han vendte blikket imod Nyssa, imens at han atter brugte kræfter på at holde ham nede.

Nyssa tog bogen ud af hans lomme, uden helt at vide hvad den egentlig gemte på. Kendte hun Deavás ret så var dette ikke bare en helt almindelig bog. Hun trak hånden fra manden, for at undersøge denne bog nærmere. Hun opdagede ved åbningen at den gemte på hemmeligheder. Hun smilede både da hun så bloddråben, men lige så meget da hun så de forskellige redskaber de kunne benytte. Hun tog et redskab der lignede dels en nøddeknækker og dels en tang. Nyssa tænkte det kunne klemme på to runde ting. Hun smilede ved tanken. Hvorefter hun lage bogen tilbage i lommen. Den skulle nådig forsvinde fra ham.

Hun grinte let ”Nå da, jeg synes ellers altid, at jeg er så kærlig og uskyldig” svarede hun lettere flabet igen. Velvidende at alt hvad hun sagde, var en direkte løgn, men det var også meningen. Nyssa kunne nemt fremstå uskyldig og rar, lige indtil hendes sande jeg blev vist.

Der kom næsten flammende lys i hendes øjne, som manden endelig blev vendt om, samtidig grinte hun lidt, som manden så dum han var forsøgte at slå Deavás. Se det var morsomt, at han troede at han havde en chance. Nyssa vidste dog godt manden havde en vis kamgejst i sig endnu, det undrede hende derfor ikke, at han forsøgte på at gøre modstand. Hun undrede sig kort at han lage sig ud med Deavás, hun ville være lettere ofre at slå ud. Nyssa var ikke god i kamp, så han kunne have nemt ramt hende.
Mandigheden kom frem, Nyssa lage hovedet en anelse på skrå og beundrede den. Den så så lille ud, men det var fordi han endnu ikke var begejstret endnu. Nyssa smilede ”Synes du ikke at vi skal gøre ham lidt kampklar?” Nyssa hentyde til hans mandlighed.

Spørgsmålet var lettere retorisk og hun forventede derfor et ja fra Deavás, hun besteg derfor det lettere vanklede sofabord. Nyssas krop var smidig hun havde derfor ikke problemer med at være foran ham, men samtidig Deavás ingen problemer ville have med hans hånd, på mandens bryst.
Der gik ikke længe før hendes hoved var foran hans mandom. Manden så imod hende, det var tydeligt at han var forvirret. Med udstyret i den ene, tog hun den anden hånd og gik på opdagelse på hans krop, hvorefter hun hurtigt og let lod sine mund opsluge hans mandhed. Manden så mildest talt chokeret og forvirret ud, for gjorde hun dette?!

Manden kunne ikke styre sine dyriske lyster og det blev hurtigt opstemt. Hvorefter hun slap ham. Nyssa gjorde det kun for at se dette. Nu kunne der ses en større mandomhed, den var ikke værst. Nyssa så mod Deavás og kiggede på ham med et lumsk smil ”Vil du have æren” hun holdt udstyret i hånden, afventede på hans ord. Nyssa stillede sig igen ved hans side, for at tage hans hånd for igen at få hans følelser ind i hende og give ham plads til at undersøge, opererer på manden.

Det var de færreste, som fik mulighed for at benytte de særlige instrumenter, som Deavás havde brugt år på at finpudse lige netop til hans behov. De mange eksperimenter, han havde udført for at perfektionere dem, så de kunne udføre opgaven uden at sætte sig fast i kødet eller flå for meget i kødet, afhængig af, hvad formålet var. Deavás betragtede nøje Nyssa kærtegne bogens ryg, før at hun åbnede den og udvalgte sit instrument. Man kunne aldrig være for forberedt, men han endte dog med at smile lumsk og skummelt, som hun gik efter tangen. Det var et ganske særlig instrument, som kunne knuse op til flere dele på en krop. Og med hendes fokus på mandens ædle dele, havde han en forestilling om, hvad hun gerne ville bruge tangen til.. Godt det ikke var ham.

”Absolut, særligt med din tankegang” svarede han med et nik imod instrumentet, hun havde imellem sine slanke fingre. Den kvindelige dæmon kunne stadig overraske ham, men han var bestemt ikke skræmt af hendes knap så ’flinke’ side, men langt mere interesseret i at se, hvad hun kunne stille op med instrumentet. Deavás skulle selvfølgelig nok hjælpe til med at holde manden fast, mere end han allerede gjorde med hånden imod hans brystkasse.
Manden var stædig, men det var de fleste, når først det gik op for dem, hvad de var blevet rodet ud i. Deavás selv ville ikke have fundet sig i det, men han ville bestemt heller ikke finde sig i at manden forsøgte at slå ud efter ham, derfor var han også lettere voldsom i sin fremgangsmåde med at låse manden imod bordet ved at lægge sin vægt i hånden, foruden det faktum at han forsøgte at bore neglene ind i hans hud for at presse direkte imod et ribben.

Mere fokuseret på at holde manden fast, beskuede Deavás ikke mandens manddom, men med Nyssa’s ord endte han alligevel med at vende blikket nedad, hvorpå et skummelt smil gled over hans læber. Han nikkede blot til hendes ønske om at gøre manden klar til hvad der skulle ske. Før at han løftede den ene hånd for at hjælpe hende op på sofabordet, imens at han stadig holdt manden fast med den anden. Han kunne sagtens være en gentleman. I Nyssa’s selskab, altså.

”Du burde være beæret og vise din taknemmelighed, menneske” hvæste Deavás af manden, som Nyssa gik i gang med at lege med mandens manddom. Han rev ham en smule over brystkassen for at få manden til at forstå, hvad han forventede af ham. ”T…tak..” stammede manden lettere pinefuldt, som han bed sig i underlæben og gjorde et ihærdigt forsøg på ikke at blive begejstret. Men den slags var umulig med Nyssa’s mund på arbejde omkring hans manddom.

Forarbejdet var gjort, Nyssa valgte at trække sig, imens at manden beskuede det svulmende lem og skævede nervøst til instrumentet i hendes hånd. Hvad kunne han forvente nu? De opførte sig tydeligvis ikke som de sædvanlige overfaldsmænd.. og kvinder.. En kølig latter undslap Deavás’ svælg, som Nyssa tilbød ham æren. ”Højre eller venstre?” Spurgte han opfølgende, som han tog imod hendes hånd. Det var selvfølgelig ikke sikkert at manden havde to..