Feli sad stille, men hun brød sig bestemt ikke om hans negl ind i hende og slet ikke da neglende fandt vej under hendes tøj. Idet der ikke var meget fedt på spinkle krop var det nærmest som om han borrede sig ind direkte på hendes lårmuskel. Flick fandt det yderst ubehageligt og fandt det nærmest svært at sidde stille. Hvad var han ude på? Hun ville for alt i verden ikke have nogle ar, fra de kredsende negle. Hun var stadig pæn i forhold til at være en hjemløs på det punkt og det ville hun gerne beholde. 

”Kan vi indgå en aftale?” spurgte hun, en aftale om at han lovede at hun ingen ar fik. I øjeblikke ønskede hun næsten hun var en lystpige, blot så hun havde en hun kunne kalde på samt have kræfter til at benytte sin evne. I denne situation ville hun skulle koncentrerer sig og nærmest gå lidt ind i sig før, hun kunne. Havde hun sine fulde kræfter ville man ikke vide det før det skete.  Flick var ignorere hans kommentar, hun vidste at han mente det og ville ikke komme med flere kække kommentarer, ikke lige nu. Hun ville blot have det overstået og sat ud igen. 

Det var ikke svært for ham at se, at hun ikke brød sig om behandlingen, men det var yderst sjældent at Deavás fik fingrene i en så spinkel person. Hendes krop skreg efter hjælp og næppe den hjælp, som han havde tænkt sig at give hende, for det var ikke lige frem det, han havde i tankerne. Desuden så havde han allerede betalt for hendes måltid og de glas, hun var kommet til at ødelægge. Ikke at det havde været nødvendigt, men ellers var han næppe sluppet ud af døren sammen med hende. Deavás var dog ikke typen til at tage ansvar for nogen, noget hun også kunne mærke på hans bevægelser og væremåde. Han bekymrede sig ikke for hendes helbred eller velvære og var mere interesseret i at presse mere på. At hun rent faktisk bekymrede sig om ar og lignende, ville nok komme bag på ham, men samtidig så ville det også være en dum ide, at fortælle ham det, for han gjorde næppe noget uden at få noget igen. Alligevel søgte hans blik hendes, som hun talte om en aftale. Deavás indgik ofte aftaler, som den de havde lavet tidligere, men han var ikke sikker på, at hun havde noget, som hun kunne give ham for at opholde sin del af aftalen, så hvad havde hun af planer?

Alligevel tillod han hende at få chancen. Hvor lille den end måtte være. ”Det kommer an på, hvad jeg får ud af det” lød det roligt, som han langsomt førte hånden op ad hendes mave for at stryge hende let over maven med fingrene. "Og hvad du gerne vil have af mig" Han ventede på hendes del af aftalen, før at han ville kunne bedømme, hvad det ville kræve af hende for at få ham til at overholde det. Intet var gratis i denne verden og han var ikke interesseret i krystaller, så hun ville højst sandsynligt være nødt til at komme på noget andet. I hvert fald hvis hun skulle have en chance for at få endnu en aftale i hus med ham.

Naivt og dumt, hun skulle aldrig have nævnt en aftale. For hun havde slet ikke overvejet at han ønskede noget til gengæld. Hun havde sagt al der var at sige om hendes evne. Han havde endda hende i sin hule hånd og hun, ja hun kunne intet stille op hvis han ønskede noget bestemt, så kunne han med lethed tage det. Hun var for svag til at stå imod med noget. Flick bandede over sig selv. 

Trods det var hun nødt til at komme op, på noget. ”At jeg vil være modvillig til hvad end dine ønsker måtte være” det var det bedste hun kunne finde på. Han virkede til at være den person, som ønskede noget bestemt af hende, trods at hun ikke kunne læse hans tanker og ideer. Så havde hun en fornemmelse af han næppe var, som de mange andre mænd hun havde set igennem tiden. ”At du ikke efterlader nogen ar på mig” svarede hun en anelse stille. Feli var klar over at det farligt at sige, for så vidste han præcis hvor han kunne ramme hende.

Der var intet i vejen med at lave en aftale med Deavás, men det var sjældent, at han gjorde noget, som han ikke fik noget for. Aftaler skulle jo gerne være givende for hans vedkommende, ellers ville han slet ikke overveje at indgå dem med en, som hende. Hun havde egentlig ikke meget at tilbyde, når hun allerede havde givet ham de oplysninger han havde brug for på hendes evne. Men Deavás kunne også godt fornemme hvor det hele var på vej hen. Så måske hun i virkeligheden forsøgte at sætte nogle rammer op for det, der skulle til at ske? Han lagde dog langsomt armene over kors, som han ventede på hendes krav. Hvis de var urimelige, så ville han bare gøre, som han ønskede. Men hvis de var til at arbejde med, så kunne han i hvert fald overveje det.

Deavás trippede let med den ene fod, som han ventede på hendes krav. Imellem tiden lod han dog blikket vandre over hendes spinkle krop. Hvis han ikke passede på, så ville hun uden tvivl knække sammen. Så skrøbelig. Tungen vandrede roligt over hans læbe, som han overvejede sit næste træk, men fokus blev vendt mod hendes læber, som der endelig dukke nogle ord op. ”Så jeg skal indgå en aftale, som giver mig modstand?” konkluderede han lettere uforstående. Det lod virkelig ikke som en god aftale, i hvert fald ikke for ham. ”Hvorfor er du nervøs for ar?” spurgte han, som det selvfølgelig ville forhindre ham i at skære i hende. Selvfølgelig kunne han altid bruge nålene på hende, der ville ikke efterlade ar, der var store nok til at hun ville få øje på dem. Men det var stadig et underligt krav.

Det gik først op for Felicity at hun havde sagt forkert, da han svarede hende. Ubevidst bed hun sig i læben. ”Jeg mente selvfølgelig villig” hvorfor skulle hun også lige kludre i ordnerne. Det gjorde blot situationen værre for hende. Især hvis han ikke var med på den, for hvis hun var modvillig overfor hvad der ville ske. Ville han med stor sandsynlighed benytte vold, hvilket kunne give ar. Det var vitterlig en dum situation!

Flick samlede sine hænder og kørte dem lidt rundt om hinanden, mest fordi hun var nervøs over at svare for ærligt på spørgsmålet. ”Jeg har ingen” svarede hun til sidst og kneb sine øjne lidt sammen. Kom til det, så Feli troede ville ske, så ville han alligevel opdage at der ingen var.

Der gik ikke lang tid før, at smilet atter bredte sig på hans læber, som pigen valgte at rette på sig selv. Den form for aftale var mere værd, så det var ikke længere et problem at indgå en aftale, hvis hun altså formåede at forblive villig for ellers ville aftalen jo blive brudt. På samme måde vil den blive brudt, hvis han endte med at skade hende så meget, at det ville efterlade et ar senere. ”Det kan jeg gå med til” svarede han køligt, som han lagde hænderne imod hendes skød og strøg fingre over hendes hud for at flytte let på stoffet. Nu skulle hun bare bevise, at hun også kunne være villig og derved ikke havde planer om at modsige ham så snart at han begyndte og gjorde det klart for hende, hvad han ville have.

Det var stadig et underligt ønske at holde kroppen fri for ar. Deavás havde selv nogle stykker, men de var med til at minde ham om hans liv. At hun så til gengæld ingen havde virkede tæt på umuligt, for hvordan havde en så svaglig sjæl været i stand til at forhindre sår og ar igennem årene? Selvfølgelig var hun ikke særlig gammel, men noget måtte der da være sket i hendes liv. Måske det var hendes evne der altid reddede hende ud af disse uheldige sammenstød, men ikke denne gang. ”Aftale” svarede han med et nik, som det forseglede aftalen og han straks løftede den ene hånd mod hendes kind, for at løfte hendes hage og kysse hende på munden. Han forventede noget tilbage. Ellers ville hun have brudt aftalen, ikke sandt?

Flick begyndte at spekulere på, hvis aftalen blev brudt hvad så? Han kunne vel i grunden være ligeglad. Han kunne stadig tag det han ville have, uden hun kunne gøre de større indsigelser, udover at skrige sparke med mere, men hun vidste også at han var langt stærkere end hende og kunne så let som ingenting binde hende. Feli kunne kun håbe at overholdt aftalen og ligeså ville hun. Feli smilede da var noget værd for ham. Hun hade ham blot mere fordi han allerede udnyttede hende for hendes villighed, ved at berører hendes skød. Hun sad blot ganske stille, som hun mærkede at flyttet på noget af stoffet. Flick orkede det ikke, det tog sådan på kræfterne at være på, på denne måde. Samtidig hadede hun mænd, lige præcis for dette, de tog altid. Altid lumske og ubegribelig klamme!

Feli nikkede blot, da han sagde aftale. Hun begyndte kort at spekulere hvornår han mon ville lade hende gå igen? Hun ville bestemt ikke blive her for evigt, men hun true bestemt hellere ikke at spørger, ikke endnu. Feli blev hurtigt revet væk fra tankerne da han lage hans hånd på hendes kind. Hun så roligt ind i de gule øjne, uden som meget, som at bevæge sig. Flick løftede stille hovedet, som han ønskede det og gengældte kysset, hun lukkede sine øjne og lod sig rive med. Hun hade det, hade hans smag og det væsen han var! Desværre var hun tvunget til at lade som om hun nød det eller blot gøre som der faktisk blev forventet af hende. Hun følte sig, som en lydig slave igen, for hun havde igen intet at skulle have sagt.

Nok var Deavás ikke en særlig flink fyr, men ofte valgte han at overholde de aftaler, som han lavede, men det var ikke til at sige om denne aftale var vigtig nok til at blive overholdt. Det måtte tiden vise, for hvis han først blev grebet af stemningen, så ville han nok have svært ved at tænke over, hvad han gjorde ved hende. For fik han først lyst til at se blod, så ville hun ikke have en chance for at stoppe ham. Men indtil videre var han faktisk ikke helt slem, ikke sammenlignet med, hvad han kunne være. Deavás flyttede hænderne tættere på hendes underliv, som han forhindrede hende i at lukke benene sammen, så længe at han blev stående imellem hendes ben og der var virkelig ingen grund til at ændre på deres nuværende position. Ikke nok han havde adgang til det hele.

Lade hende gå? Deavás havde slet ikke tænkt så langt endnu, faktisk så bekymrede han sig slet ikke om det, som han løftede den ene hånd imod hendes kind og løftede hendes blik. På den måde var det mere behageligt for ham, at kysse hende. Imens at han holdt fat i hendes læber, vandrede hans hænder atter ned af hendes krop, som han langsomt gik på opdagelser og forsigtigt strøg fingrene over hendes bryster, men lod dem fortsætte. Den ene hånd endte mod hendes røv, som han skubbede hende tættere på sig, hvor den anden fandt vej til hendes hånd for at løfte den op. Hvis hun havde planer om, at han bare skulle gøre det hele, så ville hun hurtigt komme på andre tanker, som han bestemt ikke følte, at det var hvad aftalen betød.

Trods at han var i for at lukke hendes ben, så ville det være et brud på aftalen hvis hun forsøgte. Så hun lod det blot ligge uden, at de var som kolde døde fisk. Blot at han ville have muligheden for nemmere at flytte på dem. Feli drev blot en anelse væk i hendes sind. Dette var bestemt ikke hendes kop the. Det ville det nok aldrig blive, mon hun nogensinde ville nyde det fuldt ud? Hun kunne sagtens nyde det seksuelle aspekt, men hun vidste også at der kunne være langt mere i det end det.

Flick bevægede sig ikke, som han gik på opdagelse ved hendes krop. Det eneste hun ikke forstod hvorfor han overhovedet ville have hende? Hun da så tynd, så ucharmerende og ulækker. Feli kom i bad når det regnede, men det var stadig uden sæbe, samtidig var hun som et lille skelet og der var ikke meget at tage fat i. Flick blev let som en fjer flyttet tættere på ham, hun så blot med rolige øjne ind i hans. Et svagt suk, heldigvis lød det mere som en nydelse end hvad det reelt var. Flick hadede at lege med disse episoder. Kunne de mænd ikke bare klare det selv, men hun var jo nødt til selv at gå på opdagelse på hans krop. Kærligt kærtegnede hun hans kind og forsatte ned ad hals videre ned af hans mave end til hun ramte buksekanten.

Der var ikke meget modstand over hendes bevægelser, men det var også en del af deres aftale. Dog var det med risikoen for at han ville miste interessen, hvis han slet intet fik retur. Deavás var dog ikke bekymret for med tiden ville hun være tvunget til at reagere på det, medmindre at hun ville lade ham galt alt ved hende? Ar var udelukket, men hun var slet ikke i stand til at forestille sig, hvad han kunne finde på, hvis hun bare lod det hele ske. Felicity skulle aldrig have tirret ham på den måde, aldrig bedt om et måltid mad, det havde været nemmere, hvis hun havde givet ham dokumentet, for så var hun ikke havnet i denne situation. Ikke at han kunne klage. At pigebarnet måske ikke ville komme til at nyde det på samme måde, som han ville, bekymrede ham ikke synderligt, som han ofte kun tænkte på sin egen nydelse. Ikke at støn og lignende fra partnerne var dårlige at høre, men det kunne godt undværes. Hvis Felicity havde styrken til at holde det tilbage for evigt..

Huden var ikke ligefrem behagelig, men det var ikke det han var kommet efter.. Tværtimod. Der var tydelige tegn på, at hun sjældent fik noget at spise og næsten lige så sjældent kunne nyde et varmt bad, men det kunne de sagtens ændre på. Han sukkede dog lavt, som han strøg fingrene over hendes hud. Det var lige før, at han nemt kunne fornemme hendes knogler i kroppen. Men han lod sig ikke skræmme af det, som han greb fat i hendes tøj for at hive det over hovedet på hende. ”Du skal ikke være bange” hviskede han stille, som Felicity tog modet til sig for at røre ved ham. Hans krop var langt fra det samme som Felicitys. For han havde ikke problemer med at skaffe mad eller et varmt bad. Der var faktisk en stor kontrast på dem. Som han dog bukkede sig ned til hende for at kysse hende på læberne og holde hende let der, imens at hans ene hånd vandre imod hendes bryst. Det var lige før at han ejede hendes krop, sådan som hun villigt lod ham gøre alt.. Eller næsten alt.

Trods det faktum, at hun fandt sig selv frastødende ændrede det ikke på at hun sad her og blev befamlet på ad denne mand. Feli undrede sig kort om, dette var hans reelle intention eller om der lå noget dybere i det? Tiden kunne kun vise, hvad han egentlig var ude på. Nu måtte hun blot gøre som han ville.

Som hun mærkede at, førte hendes tøj af løftede hun sine arme så det lettere kom ad hende. Kort tid efter kom der gåsehud rundt på hendes krop. Hun var vant til at fryse, men det var ikke kun den lettere kølige luft, men også selve situationen. Feli smilede blot og svarede ”Jeg skal gøre mit bedste” selvom hun havde lyst til, at svine ham til. Fortælle ham, hvor mange mænd hun egentlig havde været sammen med og han blot mindende lidt om nogle af dem. Feli kyssede blidt igen, hun træk vejret en anelse dybere, som han bevægede sig hen til hendes bryst. Trods at hun havde været sammen med mange, så var det efterhånden længe siden alligevel. Flicks hænder begyndte at rode med hans bukser for at løsne dem. Lige i det øjeblik, blev hun faktisk en anelse nervøs for om det også var det han ville have, men det konkluderede hun hurtigt at det måtte være. Ellers havde han vel ikke taget hendes af.

Man kunne ikke ligefrem kalde Deavás for kræsende, selvfølgelig var der stunder, som han nød mere end andre og det faktum at hun havde kæmpet sådan imod havde blot fået ham til at nyde det yderligere. Det var måske en underlig måde at se tingene på, men han var ikke bange af sig, specielt ikke når det kom til kvinder, som levede på gaden. Ingen ville savne dem, hvis hans eksperimenter skulle ende med at gå for vidt og der var virkelig ikke meget andet i det. End et eksperiment. Hun vidste bare ikke, hvad hun var blevet fanget i. Lige nu lagde han måske op til noget andet end hvad hun skulle forvente. Dog var der intet i vejen med at more sig lidt først. Specielt når hun ikke lignede en, der faktisk nød berøringerne.

Felicity var villig til at lade ham trække tøjet over hovedet på hende, som han smed tøjet på gulvet bagved ham og brugte chancen til at se nærmere på hendes udmagrerede krop. Der var tydelige tegn på, at hun ikke fik nok at spise, flere tegn på at hendes krop måske aldrig havde set bedre dage. Der var virkelig ikke meget fedt på hendes krop. Men sådan var det nu bare med dem, som var tvunget til at leve på gaden. Deavás var ikke bekymret for hun var faktisk ikke hans problem. Han kunne altid smide hende ud, når han var færdig med hende. Hendes ord fortalte en ting, hvorimod hendes udstråling fortalte noget andet, han undlod at besvare hendes ord med sine egne, som han blot nikkede. Hånden blev uden problemer placeret imod hendes bryst, som han gav den et klem og ellers lød hende arbejde med hans bukser. Der var intet i vejen for, at han skulle smide tøjet, når hun nu selv ikke havde noget på. Han var heller ikke flov over sin krop, som hun måske var for sig egen. Han opmuntrerede hende blot til at fortsætte, som han lod den anden hånd vandre ned imellem hendes ben.

Felicity havde ikke tid til at skamme sig over sin krop, ikke lige nu, men hun forsøgte så godt hun kunne at give den bad, bade den og generelt holde sig i live. Det var vel det vigtigste, konkluderende hun. Hun var klar over, at dengang hun havde det godt betød kroppen ikke nær så meget som nu. Det hun kunne var med kroppen og nu var den et grimt skelet.. Upraktiske krop, der hungrede efter mad. krop alt. 

Hun forsøgte at drømme sig hen til sommeren, med varme dage med frugt på buske og træer. Livet var lidt nemmere om sommeren end om vinteren, hvor alt var koldt og vådt. Hun forsatte med at få hans bukser af og det lykkes da også til sidst. Hun træk vejret dybere og forsøgte rive sig med, imens hun drømte om varmen og sommeren. 

Dem, som led nød, betød ikke nødvendigvis noget for Deavás, medmindre at han kunne få noget ud af det. Hvilket sjældent var tilfældet med dem, der boede på gaden. Felicity derimod var blot et nemt offer på åben gade, én mange ikke ville savne, så han kunne gøre hvad der passede ham. Medmindre at hun fik distraheret ham nok til ikke at fortsætte ned ad den sti, som han havde lagt for døren. Heldigvis for ham, så var hulen godt gemt under jorden, så lyde og lignende ville have svært ved at passere, medmindre man kunne fornemme vibrationerne igennem jorden. Deavás løftede højre hånd væk fra hendes krop for at føre den imod hendes hage, så han kunne løfte hendes blik mod hans. De gyldne øjne stirrede længe ind i hendes. Den fysiske kontakt blev fastholdt længe nok til at han uden problemer ville kunne aktivere sin evne og finde hende igen senere. Endnu et lys var blevet tændt på hans ’kort’. Hurtigt slap han hendes hage igen, før at han rettede sig op og greb fat i hendes arm for at trække hende til sig. Deres kroppe mødtes uden videre, som der hvilede et smil over hans læber.

Lige nu var han ikke særlig tålmodig, mest af alt fordi hun virkede fjern, han havde dog flere måder hvorpå han ville kunne få hendes fulde opmærksomhed. Noget hun næppe ville bryde sig om. Grebet om hendes arm blev strammere, som han løftede armen op over hovedet på hende og flyttede den anden hånd imod hendes armhule for at placere spidsen af en skalpel imod hendes sarte og skrøbelige hud. ”Jeg er bange for, at din krop ikke kan give mig meget nydelse…” lød det køligt fra ham. Der var ikke meget fedt på hendes krop. Hun var næsten kun skin og ben.. Det ville næppe være en behagelig affære, så ville han langt hellere skille hende ad.. Spidsen på skalpellen blev drejet rundt, så der forhåbentlig gik hul på hendes sarte hud. Armhulen var et yderst sart sted, men det var meningen.

//Afsluttes grundet inaktivitet og forældet tråd, noget må være sket i løbet af disse måneder x3