Det var ikke svært at se på Elmira, at hun var tilfreds med resultatet, fordi hun prøvede heller ikke at skjule det, som der konstant hvilede et smil over hendes læber. Hun nikkede imod hende, som Sarril tog hendes gamle kjole og lagde den i en pose. Så var det også nemmere at bære den med tilbage til hendes værelse. Hun gik roligt væk fra prøverummet og svajede lidt ekstra med hofterne for at få kjolen, mest af alt fordi det føltes virkelig behageligt, som stoffet slog let imod hendes ben. Hun rettede blikket imod Sarril, som hun tog imod kvitteringen og posen med hendes kjole. Hun tog fat i den lille pung hun havde over skulderen i en snor og fandt krystallerne frem. Da hun havde fundet det rette antal frem rakte hun dem til Sarril med et smil. ”Endnu en gang tak for Deres tid og hjælp.” svarede hun med et nik, som hun slap krystallerne og smilte til hende. Prisen var ikke noget problem for det havde uden tvivl været det værd. Derfra vendte Elmira rundt og gik hen mod døren, som hun åbnede den. ”Husk at lås døren, Frøken” mindede hun hende om med et høfligt smil, nu skulle hun bare skynde sig tilbage til sit værelse, før at hun ville få problemer med eventuelle vagter og det såkaldte udgangsforbud, som var gældende i storbyen.