Black Phoenix 17.07.2018 09:16
Det havde næppe været Koda’s plan at involvere Deavás på den måde, men sådan som det hele var endt, så havde Deavás intet imod det. Han nød at have den magt over Hauru og det faktum at han ikke kunne andet ned at vride sig og tigge om at få det til at stoppe. Måske de i virkeligheden skulle få det til at stoppe? Koda havde nævnt noget med at knække nakken på ham tidligere og så ville Deavás få ro igen.. Et skummelt smil hvilede på hans læber, som han holdt godt fat i tråden, i tilfælde af at Hauru lige pludselig lavede et ryk med hovedet. Selvfølgelig ville han bare stikke den ind i øjet igen, hvis han formåede at flytte sig langt nok til at den røg ud.
Energien var ved at være brugt op og Deavás kunne godt se det på Hauru. Måske livet langsomt var ved at ebbe ud for ham? Det ville sikkert være et passende tidspunkt at stoppe, men Deavás lod dog blikket glide mod Koda, som hun talte. Ja, han ville nok glemme det hurtigt, men om ikke andet, så ville Deavás ikke have noget imod at gentage seancen på et andet tidspunkt.
”Så er det godt, at jeg altid står til Deres rådighed. ” sagde han med et opfordrende smil, før at hans blik dalede mod Hauru. Han drejede let rundt på tråden, før at han slap den og overlod den anden ende til Koda.
”Men jeg er sikker på at De sagtens selv kan håndtere ham en anden gang” sagde han med et smil, som han rettede sig op og lænede sig ind for at kysse hende på kinden. Derfra valgte han at rejse sig op, som han overlod afslutningen til Koda.
”Jeg vil lade jer få noget fred” sagde han med et lystigt smil på læben. Han børstede roligt tøjet af for jord og støv, før at han betragtede tanden, som han havde hevet ud af Hauru’s overkæbe. Han kiggede mod Hauru med at smil.
”Tak for tanden” lo han koldt bare for at træde i det, som han lagde tanden ned i sin lomme.