Elasha så på officeren og de mange vagter hun skubbede vagten ved hende til siden og gik op foran koda. hun så på officeren og de mange mænd. "Jeg ved måske ikke meget. men jeg har været sammen med hende hele dagen.. hun har intet ondt gjort" sagde Elasha. hun trak vejret hurtigt og så mod koda og kiggede rundt på de mange mænd
hun havde stadig ikke chakra nok til at hjælpe koda men hun kunne da forsvare sin ven. "jeg vil ikke lade jer tage hende. for det første. skal hun hjælpe mig. for det andet, er hun uskyldig." sagde hun og trak vejret dybt. for måske ville de anholde Elasha også bare fordi.... ja hun var en elver og de var lidt forvist fra krystallandets hovedstad. kun elverly var sikret mente Elasha.

Det var da en ting der måske kom lidt bag på Koda at efter de anklager stillede Elasha sig ind og tog Kodas forsvar. Et smil kom frem på Kodas læber og det gav lidt energi at vide man var ønsket.
Officeren så ikke yderligere tilfreds ud med nu stod en civil i vejen fra hans mål.
"Hun er faldet under væsnets kontrol!" sagde officeren højt og så yderst sur ud, men ingen skulle stoppe hans kamp imod mørket.
"Dræb vampyren, og anholdt pigebarnet, måske vi kan få en healer til at heale hendes sind" sagde officeren og de vagter der stadig stod op bevægede sig straks hen imod Koda og Elasha.

Nå da nu var katten ude af dækken og Koda var yderst utilfreds med hun ikke selv havde været den der skulle sige det til Elasha. Men alle de her konsekvenser måtte Koda tage senere.
"Kære, jeg beklager hvad der sker nu" sagde Koda lavt men lige så Elasha kunne høre det.
Med et kom der en væg af is rundt om Elasha der var høj nok til hun var i sikkerhed og ikke ville kunne se klart hvad der skete uden om.
Med et var der allerede 3 soldater over Koda og slog ind imod hende forskellige steder på kroppen. Som sværdene skulle have ramt hud ramte de i stedet et lag is der nu var de stedet på Kodas hud og med et spredte isen sig til sværdene. Soldaterne prøvede at trække sværdene til sig men som isen nærmede sig deres hænder gav de slip.
Lige så snart de havde givet slip splintrede isen, sværdene faldt til jorden, og de is rester der var i luften nærmest eksploderede i en kontrolleret retning imod alle soldater og officeren.
Alle dækkede deres ansigt og kiggede bagefter rundt og indså ingen var kommet til skade, officeren begyndte at le og sagde "var det alt?"
Koda grinte og svarede "løb hellere" og med et så slt den is der havde ramt rustninger og andre steder på kroppen begyndte at brede sig og ville hurtigt dække alle i et lag af is.
Det var nok til officeren råbte til sine mænd de skulle trække dig og med et flygtede alle fra stedet.
Koda stod tilbage med et tilfreds smil trods hun vidste at det ville være noget hun fortrød senere.
Roligt forsvandt isen om Elasha og Koda stod blot kort og betragtede elveren, inden Koda faldt forover ned i græsset og mistede det meste af bevidstheden

Elasha trak vejret hurtigere og hurtigere da hun så på officeren. hun forstod ikke til at starte med hvad han talte om kontrol. hun var da ikke under nogles kontrol. hun stod stadig med armende ud i forsvar og da han sagde vampyr så Elasha mod Koda og troede ikke på det hun lige hørte. hun så mod officeren da han talte om at heale hendes sind. hun lagde hovedet på skrå. hun fejlede intet i hovedet. kun i kroppen. hun hostede lidt da et anfald trak sig op mod hende.

da Koda talte så Elasha forskrækket på hende hvad mente hun og så da hun skulle til at se mod officeren igen stod der en væg af is foran hende. Elasha lagde forsigtigt en hånd på issen for at tjekke den faktisk var der og ikke var en ilusion. hun trak hurtigt hånden til sig da hun opdagede den var ægte. da koda så ikke var bag hende mere så Elasha op over kanten af muren da hun hørte officeren spørger om det var alt. Manden bag elasha gik over mod hende da hele sceneriet var væk. han så på hende og lagde en hånd på hendes skuldre. "vis i skynder jer væk nu siger jeg at jeg ikke kunne stoppe jer?" Elasha så på manden og nikkede roligt. 
hun skyndte sig over til koda og tog hende op ved at ligge hendes ene hånd over Elashas skuldre og bære hende mod vognen. hvor efter hun skyndte sig at få heste i galop. hun så konstant tilbage mod koda for at se om hun klarede den. hun så ud til at overleve men havde sikkert ikke mere chakra.

Det hele var lidt som om man ikke havde fået nok søvn hen over et par dage, blot en form for et tæppe af udmattelse der havde lagt sig ind over Koda. Lidt bevidsthed var der tilbage men det var som om alt omkring Koda blot var en grød af lyde af ikke rigtig gav mening i hendes hoved. Svagt opfattede Koda hun blev løftet op i vognen og blev lagt der og at det hele begyndte at bevæge sig i et rask tempo.

Der gik vel et par timer før Koda blev nogenlunde ved bevidsthed endnu engang. Det var som om hendes øjne stadig var godt tunge og det var en kamp for blot at vågne. Stille satte hun sig op i vognen og kiggede træt rundt og havde ingen anelse om hvor de var endt henne. Roligt fandt Kodas blik Elasha der havde fået dem væk, det første Koda dog kom til at tænke på det var der sad en kilde til føde.
Koda bed sig lidt i underlæben og pressede sig selv mere ind imod kanten af vognen og havde entelig ikke lyst til at bide sig fast i elveren.
"Undskyld" mumlede Koda blot da det hele havde været hendes skyld de var endt i den suppedas de havde været i.

Elasha havde fået hesten igang lige så snart hun kunne og holdte øje med om de kom i nærheden af nogle vagter. men det gjorde de heldigvis ikke. Elasha hørte noget rumstere bag sig og hørte kodas stemme igen. Phy hun var okey. hun så mod Koda.
"der er intet at undskylde for. Du gør jo bare hvad du føler er naturligt for dig" sagde hun og var faktisk lidt nervøs for hvad en udmattet vampyr kunne finde på. men hun ville ikke sige noget. hun ville bare gerne afsted mod denne person koda kendte men hun vidste ikke om de var på rette spor eller ej. hun vidste ikke engang om de var kommet for langt eller hvad. hun lod bare hesten følge vejen.

Det her var ikke nemt lige nu, der sad jo en direkte kilde til frisk blod kun en armslængde fra Koda og det var ulideligt at tænke på. Lysten til at sætte tænderne i Elasha var så lokkende og alt skreg i Koda for blot at gøre det, og trods Koda altid prøvede at modstå disse lyster var det altid dem der vandt. 
Forsigtigt sank Koda en klump i halsen og sagde "Kære.... lige nu er jeg ikke klog at være sammen med"
Det var for oprigtigt advare Elasha for hvad der med næsten sikkerhed ville ske inden for længe hvis Koda ikke snart fik noget føde. Selvfølgelig ulideligt at skulle bide i sin nye veninde men tanken om hendes blod imod sin tunge var bare så tiltalenden, nærmest kunne Koda smage den metalliske søde smag af blodet og hvordan det varmt og blødt ville ramme hendes  tunge.
Med e n hurtig bevægelse slog Koda sit baghoved imod kanten af vognen for at prøve at få sine tanker et andet sted hen.

Elasha så mod koda da hun sagde kære. hun så lidt forvirret på hende og vidste så hvad hun mente. de måtte finde noget hurtigt. hun så rundt. de var langt fra by og mennesker. måske.... nej det ville hun ikke.
"ved du hvor der ligger en by. måske vi kan finde noget til dig der?" hun så mod koda imens hesten forsatte fremad. Elasha kunne jo godt gi hende lidt af hendes blod. men for det første var hun jo konstant syg for det andet var hun ikke glad for tænken om at blive bidt af en vampyr.

Et sultens blik hen over Koda der kun hvilede på Elasha og der var kun et lumsk smil at finde på hendes læber som Koda fik rettet sig lidt op i vognen.
"Måske der ligger en i mod vest" sagde Koda blot og smilede.Selvfølgelig gjorde der ikke det, men jo længere væk de kom fra en jo mindre var der ville kunne høre Elasha beklage sig over at der var et par tænder der blev sat i halsen på hende. Næsten en synd og sakm men mon ikke Elasha kunne tilgive Koda for sin natur når det kom til stykket. Ellers måtte de jo tage den derfra.
Forsigtigt fik Koda møvet sig op til Elasha og lod blot blikket hvile roligt på Elasha og sagde så "Beklager du skal møde den her side af mig kære... ser du... det er ikke helt hvem jeg er... men nogle gange så er det bare sådan"

Elasha vidste at koda var sulten men hun var ikke sikker på at der var nogle by i vest retningen. hun så mod koda da hun fik møvet sig op til hende. hun så lettere bange på koda da hun talte om den side af hende.
"vis... vis du for lov at få mit lov... kan du så love jeg ikke bliver en vampyr?" spurgte hun forsigtigt da det var noget hun ikke ønskede. hun ønskede at forblive en elver. hun elskede sit elver jeg. også selv om hun var en af de få der ikke havde opdaget sin anden evne endnu.
Elasha så på koda med rolige øjne og håbede inderligt at der ville komme nogle forbi der kunne undvære blod. for hun havde det sådan lidt at hendes nok ikek smagte godt når hun hele tiden hostede og blev syg.

Oh, det her var da overraskende, Elasha ville direkte donere sit blod til Koda. Og det var entelig sødt at Elasha ikke vidste hvordan det med forvandlingen fungerede. Koda var desuden ikke intresseret i at have et barn. Hun kunne knap nok selv finde ud af hvordan man var vampyr, så at skulle til at forvandle en var direkte upraktisk.
"Hver rolig kære... Hvis jeg havde ville forvandle dig havde jeg gjort det for længe siden" sagde Koda blidt og rakte med sin hånd ud til Elashas hår og fjernede en smugle fra hendes skulder.
åh den hals var lokkende at se på, det var rart at ville kunne sætte tænderne i den.

Elasha vidste intet om vampyre andet end at de drak blod.... nastit. hun mærkede hvordan hun fik hevet håret væk. hun tog fat i hestens tøjler og hev i den. hun vendte sig direkte mod koda med alvorlige øjne. 
"Du lover ikke at forvandle mig?" sagde hun lettere nervøst. hun tog fat i sit hår og satte det op i en hestehale med en snor hun havde i lommen. hun bed sig selv i læben og lukkede øjnene. hun var ikke blod fan. hun trak vejret dybt og sukkede. "gør det" hun ville gerne hjælpe Koda med at få sit gamle jeg tilbage. hun kunne bedre lig den anden side af hende.

Der var blot et smil på Kodas læber som hun sagde "Jeg forvandler dig kun hvis du virkelig ønskede det kære" og det mente Koda måske ikke helt, men for nu ville hun lade elveren være levende og ikke være fordømt til et evigt liv i mørke, dog kunne det jo havde været hun blev rask af det, dog var det nok ikke en pris hun ville betale.
Roligt rykkede Koda sig helt tæt og kunne mærke hvordan Elasha hud virkede ganske behagelig og varm, og et kort øjeblik efter satte Koda de spidse hjørnetænder i halsen på Elasha.
Straks kunne Koda mærke det dejlige varme blod straks sprede sig i munden på hende. Den dejlige metalliske sødlige smag spredte sig, og som Koda sank første gang kunne hun mærke hvordan hendes sult straks hungerede efter mere og mere.
Koda tog godt fast i Elashas skuldre og sad helt som en igle og sugede blod.

Det tog noget meget selvdeciplin ikke at suge Elasha tom og rent faktisk stoppe før hun ville have mangel på blod men Koda fik stoppet sig selv og fik tukket sig væk for straks var der et veltilfreds suk fra hendes læber af nydelse.

Elasha havde lukkede øjne og da hun blev bidt bed hun tænderne hårdt sammen. det gjorde faktisk mere ondt end hun havde  regnet med. hun tog fat i sit tøj med knugede næver og prøvede at beholde bevidstheden. da hun endelig blev færdig faldt Elasha til siden og tog sig til halsen. hun var blevet meget svimmel til sidst, hun var også fået noget kvalme og var ved at få et black out.

Kodda var mere og mere sig selv igen og betragtede kort den stakels Elasha der så gavmildt havde doneret sit blod til Koda, nu have det dårligt.
Straks omfagnede Koda elveren og trak hende ind til sig og aede hende blidt hen over håret.
"Åhh kære, jeg beklager det skulle ske... du er da det mest fantastiske væsen i hele verden" sagde Koda blidt og kærligt som hun lod Elasha hvile sig ind til hende.
Det ville nok tage sig lidt for Elasha at komme sig men Koda skulle nok passe på eleveren.

Elasha rystede lidt og da hun blev taget ind til koda og hun talte blidt til hende lukkede hun øjnene og lyttede. "man må hjælpe.... sine.... med væsner" hviskede hun træt og næsten helt sovene. der ville mindst gå en halv dag før hun var på toppen igen. imens måtte koda styre vognen. nu var det jo også ved at blive mørkt så det kunne hun sagens.

Koda nussede  Elasha lidt i håret og gav hende et kys på panden og løftede hende så op fra sit sæde og tumlede måske lidt rundt men uden det gik ud over elveren, så kom Koda om i vognen hvor hun lagde Elasha ned og lagde et tæppe over hende. Koda gættede på elveren nok ville være ude af det et lille stykke tid, men det var fint nok, så kunne Koda måske finde vejen hen til der de havde sat kurs til at starte med.
Koda tog tøjlerne og satte igang i hesten endnu engang, og fandt en lille vej hun lod hesten styrre ned af, og roligt begyndte Koda at nynne for sig selv, ihhh hvor dejligt natten lagde sig endnu engang. Dog var Koda stadig ganske overrasket over at Elasha frivilligt var gået med til at fået suget blod.

Elasha lagde ikke mærke til meget. hun mærkede hun blev rykket på men andet opfangede hun ikke. hun sov tungt pga blodmangel.

flere timer senere vågnede Elasha forsigtigt op og tog sig til hovedet. hun havde hovedpine. hun så rundt og så det var mørkt. var det nat. hun så på koda og tog sig til halsen. jo det var ikke en drøm. hun mærkede på sårene og kravlede over mod koda og så mod vejen. "er der langt igen?" spurgte hun forsigtigt med trætte øjne.

Lige som Elasha var vågnedet passede det med Koda stoppede vognen, og lod blot være det lidt et svar på spørgsmålet. De var kommet godt nordpå igennem skovene, og det sidste stykke tide havde Koda måtte holde tungen lige i munden for at følge meget små stier. Men de var nu ved en hytte. Man kunne se der var lys inden for og Koda sagde "Vi er her nu kære... blot så du er advaret... min onkel, er yderst speciel"

Som Koda hoppede af hesten åbnede døren til hytten og en stor herre kom gående ud derfra. Han tårnede sig højt op og var yderst muskuløs. Man kunne dog ane de grå toner i hans hår og skæg igennem mørket.
"Hvem der?" lød mandens dybe stemme igennem mørket.

Koda sukkede og vidste det måske havde været dumt at opsøge sin onkel, men svarede hans røst "Din Niece"
Der faldt kort tilhed og så råbte manden op "Din blodsuger till afky til familien... jeg smed dig ud herfra flere år siden..."
Med et havde Koda og hendes onkel kurs rettet imod hinanden.
"Din fordrukne bjørn, jeg blev i det mindste ikke smidt væk fra bjerget" lød det fra Koda.
De stod pludselig helt tæt og flere skældsord blev kastet med.
Men efter det omfavnede de pludselig hinanden i latter.

Koda trak sig lidt væk og kiggede over Elasha der desvære måtte have set dette sjove møde.
"Onkel.. jeg har.. en veninde med.. hun har brug for din hjælp" sagde Koda blidt, og roligt kig manden så hen til vogen til Elasha og kiggede med store nøddebrune øjne på hende.
"Du er jo en elver kære pigebarn... hov hvor er mine manere.. navnet er Hamil.. mig en ære at møde dem frøken" sagde Hamil til Elasha i vognen.

Elasha havde ikke lidt set hyttet til at starte med men hun var også lige vågnet. hun så på koda da hun sagde hendes onkel var speciel. da manden kom ud og de begyndte at skælde ud på hinanden så Elasha meget skræmt ud.
det hele virkede så forkert og latterligt på samme tid. hun så på koda da hun talte om Elasha.  manden var en kæmpe i muskel masse især. især iforhold til Elasha der var spinkel og fin. hun gravlede lidt tilbage da han kom mod hende. da han sagde hun var elver frygtede hun lidt at han ville smide hende for kile ordnen.

hamil præssentrede han sig. hun nikkede og sagde roligt. "jeg er Elasha. jeg har hørt at De... De kunne hjælpe mig" sagde hun og hoppede ud af vognen og klappede hesten. og mærkede svimmelheden over at rejse sig så pludseligt. hun holdte fast i hesten på samme tid med at hun klappede hesten. hun ville ikke virke dårlig over for dem. for hun havde jo gjort det for at hjælpe koda ved at tilbyde hendes blod.
da svimmelheden fortagede sig gik hun om på den anden side vor koda og hamil stod. hun så på koda og så på denne muskuløse mand. de lignede ikke just hinanden i hendes øjne. hun tog sig til munden og følte hvordan hun prøvede at kvæle et host.

Hamil så på den lille elverpige og kunne godt se hun ikke havde det godt, og uden så meget at tøve tog han blot fat i hende og tog hende op i sin favn og sagde "Ro på pigebarn... Har hun nu bidt i dig... hun er da også verdens værste! niece.." Koda fik et godt dræberblik som kun fik hende til at bakke lidt bagud, det betød kun problemer senere.
Af de få personer Koda havde oprigtig respekt for var det hendes Far, Mor og Onkel, og når Koda først blev irettesat af en af dem, så var hun nervøs.

Hamil bar Elasha ind i hytten og lagde hende forsigtigt på en sofa og lagde hånden på hendes pande. "Nå lille de, ved du hvad du fejler?" spurte Hamil venligt Elasha om.
Koda var entelig gået efter men døren var smækket lige i hovedet på hende, så mopset måtte hun vente udenfor til hendes onkel ville lukke hende ind.