"Hvis i begge en dag, befinder jer i tusmørkedalen, vil jeg ikke være svært at finde. Der er mit tilholdssted i øjeblikket" forklaret han, det var dog så vidt mod nord at de fleste nok ikke ville komme derop, hvis de søgte varme. Men temperaturen var ideel for en vampyr, Smile havde sol og varme. Han følte altid, at han blev bagt levende af solen, når han iførte sig mørke farve for kunne vandre ud i dagligdagen. "Mit umildbar kendetegn er mere morbid udtryk, jeg fanger tit element som der nok vil støde der mere sarte sjæle, men er man ikke bange for den slags, vil man sikkert kunne se den vision som jeg gerne vil udtrykke." Måske var det derfor at han ikke havde mange gæster, udover de byer hvor der et flere tale af de mere skumle sjæle. Smile kunne indfange de øjeblikke hvor hans modeller var i mest smerte, og derefter forvandle det til et maleri. "Jeg ser ofte en skønhed, ved de ting som der unormale." Han kunne nemt tale om sådan ting i evigheder.
Seleføglige, skulle Jezebel få æren af at bedømme hans kunst den dag, hvor hun måske kom til hans galleri.