Torbjorn kiggede roligt på hende, ventende på om hun ville færdiggøre sin sætning eller blot lave den hænge. Han var ikke sikker på om det var fordi hun intet mad havde – for så kunne det godt blive en lang storm, eller om det var noget andet der plagede hende. Han tiltede hovedet et par centimeter på skrå som hun kiggede væk, men han valgte ikke at kommentere på det. Af en eller anden årsag synes han at kunne fornemme at det var et emne hun ikke var helt tryg ved – hvad det så end måtte betyde.
Torbjorn nikkede let og kiggede rundt i rummet de befandt sig i. ”Nej, det var der ingen grund til” det var faktisk rart at vide at hun ikke boede her med en ægtemand – samtidigmed han fandt det upassende at han overhovedet tænkte den tanke! Han havde faktisk forventet at hun allerede var gift, men at hun ikke var det fik ham til at smile en smule mere selvom han lagde skjul på det. Torbjorn kom op at stå, tog kedlen fra ildstedet og hældte det varme vand op i kropperne med urter, hang kedlen tilbage og rakte derefter en kop til Sigrun inden han satte sig ned igen. ”Hvad med din mor?” så snart han sagde det lukkede han øjnene og tanken ramte ham. Normalvis talte han aldrig uden at tænke først, men lige der smuttede den fra ham. ”Undskyld. Det var ikke min mening” at grave op i gamle sår, eller dårlige minder? For ham var det normalt at have begge sine forældre, så tanken var kommet for sent at det ikke var sikkert alle andre levede under de forhold.
